Klumme

Mens Tyskland oversvømmes, står jeg og bygger et højhus af de mest klimaskadelige materialer

Det giver en absurd følelse af afmagt og virkelighedsflugt at gå på arbejde på en byggeplads og bygge med de allermest CO2-udledende materialer, mens Tyskland bliver oversvømmet og Canada brænder, skriver tømrer Helga Mathiassen i denne klumme
Byggeplads i Carlsbergbyen. »På byggepladserne er der et alarmerende materialespild, fordi alting bliver revet ned uden en plan for genanvendelse,« skriver Helga Mathiassen i denne klumme.

Byggeplads i Carlsbergbyen. »På byggepladserne er der et alarmerende materialespild, fordi alting bliver revet ned uden en plan for genanvendelse,« skriver Helga Mathiassen i denne klumme.

Thomas Lekfeldt

Debat
21. juli 2021

Mens medierne viser rædselsvækkende billeder fra de voldsomme oversvømmelser i Tyskland, går jeg og bygger på en 80 meter høj betonbygning. Der er ifølge hovedentreprenøren Züblin brugt 22.000 kubikmeter beton i tårnet, der står i Carlsberg Byen i København. Vi tilføjer kilometervis af stål og uendelige mængder mineraluld. Beton, stål og mineraluld har det til fælles, at der udledes meget store mængder CO2 under produktionen.

Der bygges på livet løs overalt i København, Århus og alle andre storbyer i hele verden. Og beton udgør størstedelen af materialerne. Mens konsekvenserne af klimaforandringerne rammer igen og igen i form af ekstreme varmegrader, skovbrande, oversvømmelser og tørke, bygger vi på fuld knald med nogle byggematerialer, der står for en meget stor del af den CO2, vi sender ud i atmosfæren.

Det er meget modsætningsfyldt at gå op i genanvendelse, begrænse sit ressourceforbrug og spise mindre kød for så bagefter at gå på arbejde på en byggeplads. Som en kollega sagde til mig for et par år siden: »Derhjemme skruer jeg plasticlåget af mælken for at sortere den i plastaffald. På arbejdet fylder vi hver uge en blandet container med spritnye overskudsmaterialer og gamle byggematerialer, der sagtens ville kunne genbruges. Så føler man sig sgu lidt dum«.

Alarmerende materialespild

Jeg synes, det beskriver meget præcist, hvordan mange af os har det. På byggepladserne er der et alarmerende materialespild, fordi alting bliver revet ned uden en plan for genanvendelse. Fordi man bygger videre, selv om man ved, at der er fejl, eller at der kommer vand ind i bygningen. Så river vi de nye materialer ned, smider dem ud og bygger det igen.

Vi skal alle sammen bidrage til den grønne omstilling. Men man bliver virkelig desillusioneret, når man 37 timer om ugen er deltager i et absurd materiale-overforbrug, hvor miljø, klima og bæredygtighed synes fuldstændig glemt.

I Carlsberg Byen, hvor jeg arbejder, er det blandt andet PFA og PenSam, der er bygherre. Hvorfor stiller PFA, der jo er ejet af os alle sammen, og PenSam, der er ejet af FOA’s medemmer, ikke skrappe krav til, at de byggerier, de har ansvaret for, bliver bygget på en bæredygtig måde?

Man kunne for eksempel have krævet, at der primært blev bygget i træ, som har et markant lavere CO2-aftryk end beton. Jovist, der er mange hensyn, når man bygger, men burde klimahensynet ikke vægte meget højt i disse år? Hovedentreprenøren på det betontårn, vi bygger for tiden, er den oprindeligt tyske virksomhed Züblin, som skriver flotte ord om bæredygtighed på deres hjemmeside, der er meget langt fra virkeligheden på byggepladsen.

Stil højere krav

Når man ser på de krav, der stilles til byggebranchen, skulle man ikke tro, at virksomheder, politikere og pensionsselskaberne ser de samme nyheder om en jordklode i krise, som vi andre ser. I marts landede regeringen en national strategi om bæredygtigt byggeri.

Den var ganske vist mere ambitiøs end det allerførste udspil, men uhyggeligt uambitiøs, når man ved, hvor travlt vi har. I aftalen stiller man krav om, at de store nybyggerier (over 1000 kvadratmeter) fra 2023 ikke må udlede mere end 12 kilo CO2 per kvadratmeter. Den grænse er udarbejdet ud fra en rapport fra Statens Byggeforsknigsinstitut, hvor man så på 60 bygningers CO2-udledning.

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er det kun 2 af de 60 bygninger, der overskriver den grænse. Det må altså være utrolig nemt at leve op til 2023-kravet. I 2025 sænkes grænsen for CO2-udledning yderligere, og mindre bygninger tages med. Her antager man, at en tredjedel af nye bygninger skal præstere en lavere CO2-udledning end i dag. Imens buldrer byggebranchen derudaf med det ene betonbyggeri efter det andet. Som om vi skulle nå at fyre mest muligt CO2 af, inden der bliver stillet krav.

Når man snakker med bygningsarbejdere, der går og bygger noget bæredygtigt, er de stolte og glade for det, de laver. Jeg talte med et tømrersjak, der byggede skure i genbrugstræ. De fortalte begejstret og stolt om deres arbejde. Det var besværligt og bøvlet, »men det er jo den vej, vi skal,« som de sagde.

En eftermiddag, hvor vi var på vej ned til fyraften, sagde en kollega, at han ikke kunne holde ud at høre om klimaforandringerne, for man aner ikke, hvad man skal stille op. Jeg ville ønske, at politikerne turde stille skrappe krav til, at vi byggede bæredygtigt. Så ville flere af os føle, at vi var med til at gøre noget ved klimakrisen i stedet for at bruge 37 timer om ugen på at bygge os selv ud over afgrunden.

Helga Mathiassen, tømrer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Væsentligt opråb!

Lasse Glavind, Simone Aktor, Estermarie Mandelquist, Bjørn Pedersen, Karen Ingrid Schultz, Jan Brunchmann, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, Birthe Drews, Kristian Knudsen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Ulrik Goos Iversen, Jon Mangerel, John jingvers@gmail.com, Ole Svendsen, Torben Siersbæk, Steen K Petersen, Poul Simonsen, Morten Christensen, Susanne Kaspersen, Sine Jacobsen, Carsten Munk, Katrine Damm, Mads Greve Haaning, Helle Lodberg Christensen, Gitte Loeyche, Harald Viuff, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Arne Albatros Olsen, Werner Gass, Rolf Andersen, Morten Balling, Vibeke Olsen, erik pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hmm ... 12 kg co2 /m2 ... det lyder jo ikke af meget. Men det skyldes at belastningen fra nybyggeri fordeles udover 50 år. Her og nu belastningen må altså være op til 600 kg co2/m2 for nyt byggeri. Med det in mente kunne man med fordel passe lidt bedre på de bygninger, vi allerede har. Stor tak til Helga for et godt og tankevækkende indlæg.

Dan D. Jensen, Jan Brunchmann, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Ulrik Goos Iversen, Mogens Kjær, Ole Svendsen, Torben Siersbæk, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Morten Christensen, Susanne Kaspersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Werner Gass, erik pedersen og Jes Kiil anbefalede denne kommentar
Alan Petersen

Væsentligt indspark i debatten. Tak for det, Helga. Det kan jo også være en idé, at der stilles krav til, hvor mange kvm. et menneske må fylde i nybyggeri.

Hvorfor skal f.eks. 2 mennesker bo i en 180kvm. stor lejlighed, bare fordi de kan?

Dan D. Jensen, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, John jingvers@gmail.com, Torben Siersbæk, Steen K Petersen, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Peter Kronborg og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Alan Petersen

"We do what we must because we can"

Helle Lodberg Christensen

Kære Helga, tak for din vågenhed. Vi har præcis brug for at høre fra sådan nogle som dig, der står med materialerne i hænderne. Din afmagt er vi mange der kan leve os ind i. Resulterende i opgivelse overfor Christiansborg, eu Og alle de andre. Hvorfor er det hele tiden vækst der skal stå forrest, når vi taler udvikling. Hvor er det nemt at forføre folket. Bygge, Tekstil, emballage og alle de andre industrier har det for let, fordi penge er magt. Bekymrende.

Simone Aktor, Jan Brunchmann, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, søren ploug, Eva Schwanenflügel, Ulrik Goos Iversen, Ole Svendsen, Torben Siersbæk, Steffen Gliese, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Sine Jacobsen, Gitte Loeyche og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alan Petersen
Der kan være mange årsager til, at mennesker bor i stor bolig.
Hjemmearbejdsplads, stor gæld i boligen (som gør det svært atkøbe mindre og flytte), beliggenhed, børn nyligt flyttet hjemmefra.... alt muligt.

Hvorfor skal nogle mennesker have flere boliger, kan man spørge sig.
Er det en god ide at tillade at eje ferieboliger i byerne, at nogle som f.eks politikere fører dobbelt husførelse (som de får betalt over skatten).
Der er heller ikke fokus på, at træhuse kan være lige så langtidsholdbare som stenhuse, hvis ellers de bliver vedligeholdt med maling.
Der er relativt få muligheder for at genbruge byggematerialer, fordi garantien på dem falder væk, når de har været i brug.
Det er 1.mia ting der kan gøres bedre hvad angår byggeri.
Men det er 'nemmere' at få brændt nogle flere murstem og bruge cement.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
John Kierans

Rart at få sat lidt perspektiv på den såkaldte grønne omstilling og hvor der er mest at hente.

Det får andre velmente tiltag til at stå som slag i luften - store bevægelser, men intet er rigtigt flyttet ...

erik pedersen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jonas Jørgensen

En naiv tanke: Tænk hvis arbejdere begyndte at strejke i klimaets navn :0

erik pedersen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Giuseppe Tomasi di Lampedusa: "Hvis vi vil have alt til at forblive, som det er, må alt forandres". Står parkeret på min FB for evigt at minde mig om, hvor meget der skal forandres.

Tak for indsigten.

Martin Sørensen

Undskyld mig for at sige det indlysende,
Er storbyernes vækst ikke ved og være den afgjort største klima trussel overhoved?

Stor større størst er filosofien bag den evigt voksende storby, mens storbyen for længst er druknet i javerns paradox, så bygger man blindt for primlært bare og skabe tomgangvækst i og omkring storbyen.

mens hvert tons byggematerialer udleder lidt over det det samme i co2. byggemartialer som der i følge dette gode indlæg bliver spidt i en grad så man er totalt ligeglade med ja alt, det hele handler bare om vækst vækst vækst i storbyen, som der udmønter sig, en stadigt øget kvadratmeter pris. da hoppestemningen i storbyen primært handler om at ja hoppe. hoppe stemning hoppe hoppe stemning som det lyder takt fast fra et fodbold stadiums vindende holds tilllsuere der så faktisk har en god grund til at hoppe :-)

men storbyens vækst er ikke en naturlov, den er skabt af en målrettet centralisering der udmønter sig i at vores hovedstad er blevet downtown psudoarbejde, epicenteret i danmark for tomt arbejde, derfor er storbyens vækst reelt tomgangsvækst.

jeg ser en storby, hvor man i stadiggrad udbygger byen, hvor de udbygninger man har gennemført, for få år siden nu er blevet som en trøje der er forkort mens man forsætter og forsætter uden der er faktisk produktion i eller omkring byen, ja kik hvor vi har vores kul eller ikke bæredygtigt biomasse fyrede kraftvameværker, gerne omdannet til en skibakke eller gjort til et kunstværk, da man jo helst skal skule sandheden om at man faktisk afbrænder biomasse der ikke er bæredygtigt i et falsk "christinacykkeljubel" om en falsk påtaget bæredygtighed.

Hele ideen om den bæredygtige storby, er ja ren greenwashing, af værste skuffe. en bekvemt løgn der skulle skjule den "ubekvemte sandhed"

så på vejen mod jeres veganer takeaway. hentet fra langbortistan. cykler i forbi fine dekorative kraftværker og byggekraner på jeres christianacykler og leger ååå så bæredygtig storby. så peger meget gerne fingre af en himmerlandsk ko der prutter og bøvser lidt metan fingre af os der bo på landet fordi vi køre i en bil. mens vi bor i huse der er bygget, for mange år siden, huse der ikke trænger til mange tons ny co2, undskyld beton. i områder der ikke behøver meget ny co2 og køre på øøø undskyld asfalt. mens jeg køre forbi vindmøller i mit vesthimmerland som er laver massere af co2 neutral strøm. ja så køre i forbi byggekraner og kraftvarmeværker der er fyret med enten ærlig kul eller knap så ærlig, ikke bæredygtig biomasse.

ja ærligt kul. for var det ikke mere ærligt om i faktisk fyrede med kul end og påtage sig en falsk bæredygtighed i storbyen . for er storbyerens vækst ikke vores primære klima problem her hvor vi faktisk kunne gøre det hele lidt anderledes hvis vi bare vedtog , ok københavn århus odense aalborg med flere er store nok, vi behøver ikke og udbygge byen, vi ændre vores politik så der ikke længer er en higen efter at kvadratmeter prisen bare skal op op op og op i storbyerne så man fik en lidt mere spredt bosætning, og ikke drænende provinsen for mendesker for at sende dem ind i ny bygget co2, undskyld huse. det er ganske enkelt infantilt naivt og tro at man kan forsætte med og lade storbyerne vokse, mens vi samtidigt gør os bæredygtige, det er et ENTEN ELLER...... enten vælger vi og gøre vores samfund mere decentraliseret og kvæler storbyenerns behov for at vokse ved og kvæle psudoarbejdet. der skaber tomgangsvæksten .

Gør vi ikke dette, ja så sker der to ting, et storbyernes vækst vil kvæle sig selv og sende samfundet ud i en gigantisk økonomisk krise, da vores demografi, snart i sig selv siger stop for vækst i storbyerne, vi kvæler vores økonomi fordi, at det produktive danmark som der er ved og få et alvorligt problem med at forsætte produktionen da vi ikke har nok kvalifseret arbedskraft og fordi at indvandringen snart stopper fra øst vil vores eksport snart få en gigantisk krise, produktions danmark vil snart mange omkring 100.000 faglærte og dette er vores største trudsel mod den grønne omstilling.
jeg ser en infantil total uansvarlighed i vores storbyer, drevet af et hunger efter jordrente profit. status q vil kolapse samfundet og øge klimakrisen ændre vi os og eliminere psudoarbejde ved og eliminere centraliseirngen og decentralisere vores samfund målrettet, ja så vil vi skabe en krise i storbyerne, da man er så højt oppe i spekulativ værdi. men kuren vil gøre at storbyerne overlever i den sidste ende..

Stop storbyernes vækst og sats på produktionen i det produktive danmark i provinsen, det er her vi finder bæredygtigheden

tænk globalt handel lokalt