Læserbrev

Vi er mere interesserede i karakterer end i, hvad elever lærer og interesserer sig for

Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg
Karakterer fylder mere og mere i vores samfund. Efter en stor opgave er folk mere nysgerrige på karakteren end på emnet og skriveprocessen. Dette overdrevne karakterfokus øger præstationspresset på de unge, skriver forfatter Lone Elmstedt Bild i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
23. juli 2021

Mange tusinde mennesker har nu endelig fået sommerferie efter et forår med intens læsning og eksamener. Jeg er selv i en alder af 43 år lige blevet bachelor (igen), og jeg afsluttede med et brag af en opgave.

Ikke på grund af karakteren, men på grund af emnet. Opgaven handlede om unge mennesker, der har svært ved at finde sig til rette i vores samfund – af mange grunde, men blandt andet på grund af det præstationspres, som de konstant udsættes for. Og måske greb dette emne mig, fordi jeg forstår dem.

Jeg er mor til tre, jeg har fået mange karakterer i mit liv, jeg har udgivet bøger, og jeg er så meget mere end det tal, som toner frem under ’resultater’ på universitetets selvbetjening. Alligevel påvirker det mig at få en karakter – lige meget om det er en topkarakter eller ej. Jeg føler mig reduceret og misforstået, fordi en karakter siger så lidt om det, jeg har været igennem, lært og tænkt.

Som voksen er jeg vant til at få feedback for at lære noget og for at gøre et produkt bedre. Med en karakter kan jeg kun gætte mig til, hvad der var godt og skidt, og hvad jeg kunne gøre bedre næste gang. Det lyder måske banalt. Ikke desto mindre går det den gale vej. Frem for vejledning og feedback får man i højere og højere grad et tal i bytte for en stor mængde arbejde.

Det ærgrer mig. Og det ærgrer mig, i hvor høj grad dette system har sat sig i os alle sammen. Hvor mange, der er nysgerrige på min karakter, frem for hvad jeg skrev om, hvad jeg synes var spændende ved det, eller hvordan det var for mig at skrive eller gå til eksamen.

Jeg håber, at vi en dag finder en bedre måde at bygge vores undervisningssystem op på. Men indtil da, så lad os gøre, hvad vi kan for at hjælpe børnene, de unge og hinanden igennem præstationspresset.

Lad os mindske betydningen af karakterer ved at interessere os for, hvad de skrev om til eksamen, hvorfor det lige var det emne, de valgte, hvilke tanker de gjorde sig undervejs, hvad der var svært, nemt, sjovt, kedeligt, mærkeligt, og hvordan de havde det. Ikke for at vurdere, om det var flot, rigtigt eller forkert, men fordi vi interesserer os for hinanden, og fordi vi ved, at mennesker er andet og mere end det, en karakter fortæller os.

Lone Elmstedt Bild er cand.mag. i moderne kultur, bachelor i psykologi og forfatter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Svært at undgå et tal eller en anden formel markering af, hvornår en præstation er 'god nok' eller acceptabel. Eksamen er en bedømmelse af præstationer lige meget hvordan man end vender og drejer det., snakker om eller diskuterer præstationerne. Og præstationernes kvalitet skal kunne sammenlignes. Derfor tallet.