Da 1970’ernes kvindebevægelse sprang ud og hurtigt voksede sig stor, opstod begrebet ’den bløde mand’. Det var en mand, der støttede kvindernes sag, forsvarede deres ret til selvbestemmelse, og som godt kunne se, at kvinder ikke nød de samme rettigheder som mænd.
Flere af den slags mænd tilsluttede sig endda rødstrømpebevægelsen – ’rødsokker’ hed de – men de blev udelukket, da kvinderne ret hurtigt fandt ud af, at det ikke nyttede noget, at der sad en mand med helt anderledes erfaringer og sikkert også med meninger om, hvordan kvinderne bedst kunne ændre deres liv, hvis de skulle snakke sammen i fortrolige grupper. Nogle skumlede, men de ’rigtige’ bløde mænd forsvarede kvindernes ret til selv at organisere sig uden indblanding fra deres side.
Ændrede det manderollen? Ja, det gjorde det på mange måder. Den næste generations mænd blev meget mere opmærksomme, deltagende og omsorgsfulde fædre. De tog også i stigende grad del i opgaverne i hjemmet – hvilket selvfølgelig hang sammen med, at kvinderne i samme periode fik arbejde uden for hjemmet, og 1950’ernes hjemmegående husmor mere eller mindre forsvandt.
Men hvad med vold? Man kan spørge sig selv, hvorfor overgreb på kvinder, krænkelser og sexchikane alligevel blev ved med at fortsætte. Ser man på tallene, ligger forklaringen ikke lige for. Offerundersøgelser siden 1987 viser, at mellem 1 og 3 procent af den danske befolkning i alderen 16 til 74 årligt udsættes for vold. Volden rammer både mænd og kvinder, men den rammer flere mænd end kvinder. Og tallet har været stabilt gennem 30 år.
Den stille revolution af manden
Så har noget overhovedet ændret sig?
Det tror jeg, men jeg tror også, at det først er noget, der er ved at ske nu i de allerseneste år. Og ja, rigtigt gættet! Jeg tror, at det er #MeToo, der får tingene til at rykke sig.
Men mange kvinder har dog trods alt anmeldt voldtægt og overfald også i 1987 og tidligere? Det er rigtigt, men i kraft af #MeToo finder mange flere kvinder modet til at stå frem, og de bliver meget mere klar over, hvad de ikke vil finde sig i.
Man kan anføre, at kønnet i disse år er begyndt at flyde mere. LGBTQ+ gør os mere end nogensinde opmærksom på, at kønsidentitet ikke er en fast biologisk størrelse.
Men faktisk tror jeg, at den stille revolution, vi er vidne til i disse år, først og fremmest vil ændre manderollen mere radikalt, end vi har set indtil nu. Man læser om mænd, der er blevet usikre på, hvad de kan tillade sig, og som derfor pludselig ikke kan finde ud af, hvordan de skal opføre sig over for kvinder. Generte mænd har der selvfølgelig altid været, men det er noget andet, der er på færde nu.
Nu er mændene objekter
I kraft af at mænd ved, at de i langt højere grad risikerer at blive afsløret, fyret fra deres job eller straffet, er de trådt ind i den position, som tidligere var kvindernes: Mænd er blevet objekter.
Som Simone de Beauvoir i sin tid udtrykte det, er kvinder ’det andet køn’. Manden er subjektet, kvinden er objektet. Piger er i tidens løb blevet opdraget til at tage hensyn til, ’hvad andre tænker’, til at se godt ud og opføre sig pænt og artigt, fordi de indskærpes, at øjnene hviler på dem. Drenge er blevet opdraget til at udfolde sig fysisk, være stærke og så videre.
Men pludselig er omverdenens øjne rettet mod mændene, som ved, at hvis de opfører sig sexistisk, voldeligt eller krænkende over for kvinder, risikerer de at blive hængt ud og i grovere tilfælde straffet. Pludselig er mændene blevet tvunget til at se sig selv udefra og at måle sig med kvindernes alen, i stedet for omvendt.
Kønnene bytter roller! Det er, så vidt jeg kan se, noget nyt. Det er også det, der får nogle til at råbe ’heksejagt’, for med ét er det vitterligt kvinderne, der bestemmer, og hvordan har det da kunnet komme så vidt?
Udviklingen kan dog gå to veje. Der kan opstå en art terrorbalance mellem kønnene, men i bedste fald kan mænds nye position føre til, at deres forståelse for kvinder udvikles. Til glæde for begge køn.
Den menneskelige evolution siger, at vi er beslægtede med chimpanser (aggressive aber) og bonoboer (kærlige aber)
Vi er en blanding:
"Der findes en abe-art, der er lige så tæt på os som chimpansen: nemlig den sexglade bonobo-abe.
Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse og med en metode udviklet på Aarhus Universitet kortlagt bonoboernes gener. Resultaterne har de sammenlignet med artens nærmeste slægtninge, nemlig chimpansen og mennesket.
Konklusionen er, at bonobo-aben på nogle punkter rent genetisk ligner mennesket mere, end den ligner chimpansen. I andre tilfælde er det omvendt: Der ligner chimpansen mere mennesket, end den ligner bonobo-aben."
"Sexglade hippie-aber er menneskets frække kusine" :
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sex-glade-hippie-aber-er-menne...
Vi mænd er vist også alle dage blevet betragtet, bedømt, rangordnet og omtalt af kvinder. At det så lige er kvinder der løb med pronomenet sexobjekter har sikker noget med den historiske magtbalance at gøre, hvor det i højere grad har været mænd forundt at købe kvinder, end omvendt. Men det har jo ændret sig og måske tager det bare lidt lidt længere tid end forventet, før det siver ind.
Karen Syberg, ja, mænd kan godt tage ved lære. Over tid. Og med et los i røven.
Mænd burde ikke vente på at få et los i røven.
Mænd burde selv tænke og handle, istedet for at være bevidstløse :-)
26/jul/2021
1 Det overordnede formål med sex
er artens og Livets fortsættelse :-) ...
2 En mand har to hoveder, og han skal
huske at tænke med det øverste, før
han handler med det nederste :-) ...
3 En kvinde har to munde, og en mand
skal være opmærksom på, med hvilken
hun lige nu taler :-) ...
Venlig hilsen
Claus
Jeg har i mange år søgt at finde min identitet som mand. Og jeg mener, at der i kvinders adfærd er elementer, der kan være lige så krænkende og sexistisk, som mændenes. Det har bare et andet udtryk.
Jeg har fundet min identitet i BDSM. Her kan jeg være et objekt for kvindens sexualitet og stadig se mig selv som en stærk mand med maskuline værdier.
Jeg nyder at stå nøgen foran en kvinde og være et objekt for hendes fantasier. Og samtidigt har jeg fundet et sted, hvor jeg både kan være en hengiven heterosexuel mand og samtidigt være med til at bryde de kønsstereotyper, der er med til at holde os fast i ufrihed.
Kære Karen Syberg.
Jeg syntes du manipulere med historien på Kaare Dybvad niveau. Jeg er født i 70’ og har som mange andre fra min generation, aldrig nogensinde oplevet, at manden havde nogen form for ret til, at diktere kvinden noget som helst - tværtimod. Den bløde mand er vel netop et ordbillede på mandens formelighed efter kvindens “alen”, en magt du tilsyneladende nyder og gerne vil have mere af, i form af en “mand”, som ikke bare opgiver sig selv, men også skifter side, i det forestillede nul-sums-spil og kæmper kvindernes sag, som en ‘rigtig blød mand’.
Er vi ikke som vi er flest, modne nok til at begribe, at vi alle, mænd som kvinder, både er objekter og subjekter ? Og at der intet som helst er galt i det, livet ville være kedeligt uden det objektive begær og ulideligt uden de subjektive kærlige relationer, efter min mening.
#metoo har vist at der er nogen, som når de får magt og/eller alkohol, mister evnen til at se subjektet, hvilket fører til grænseoverskridende adfærd i spændet fra kiksede bemærkninger til voldtægt. Og mange af dem som har oplevet det, er havnet i et hul i mellem jura og dårlig ledelse, helt alene uden nogen at støtte sig til og hente hjælp og beskyttelse fra. Det er godt, at vi har fået dette skjulte svineri frem i lyset, og min opfattelse er, at de fleste, hvis ikke alle virksomhedder og organisationer, har taget deres ansvar på sig og etableret ordninger, der har til formål at fylde dette hul. Hvad med at skrive en klumme om det ?
Med magt, hvad end det er onde chefer eller #metoo, følger ansvar, magten afsløre hvem man er bag facaden. Og denne klumme, som ikke skelner imellem mænd og gerningsmænd, og taler om at gøre manden til objektet, afslører ikke så lidt. Fint at “mændenes forståelse for kvinderne udvikles”, fint at “mændene tvinges til at se sig selv udefra” hvis bare kvindernes selvforståelse følger med når de får magt, så de ikke ender med, at blive det de påstår at bekæmpe. Eller vi ender i et nypuritansk uansvarligheds helvede, hvor begæret mangfoldige udfoldes kastreres.
Rigtige mænd og kvinder er hverken bløde eller hårde, selvudslettende eller dominerende, men derimod stærke, reflekterede individder, som er respektfulde over for andre og sig selv, som sætter grænser over for andre og sig selv. Og som har erfaring og selvindsigt nok til at vide, at den absolute definitions ret, som den klassiske mand påstås at have haft, er en patologisk lidelse, uanset køn. Den klassiske mand er i dages DSM manual kategoriseret som patologisk lidelse, mon ikke den alt definerende kvinde skulle tilbydes en plads ved siden af ham i næste udgave.
Vi skal have proportionerne tilbage i debatten og da jeg som mand ikke kan sige noget uden, at blive skudt dette og hint i skoene, så må det være kvinder som dig, men autoritet, magt og privilegier, der træder i karakter og modent tager dette ansvar på sig. I stedet for at gøre sig våde forestillinger om at manden, med #metoo magt, kan formes i kvindens billede. Helt ærlig, det er langt ude, du taler om #metoo som et freudiansk super-ego.
PS : Hvis du havde læst hele det kriminalpræventive råds rapport, ville du være stødt på den gode nyhed, at skadestue tallene for voldsincidens, som må være de tal der bedst beskriver udviklingen, uden mørketal i anmeldelse viser, at volden fra 2008-2018 er faldet 52 % for mænd og 45 % for kvinder. https://dkr.dk/media/7357/vold-i-danmark-2018_skadestue.pdf