Kronik

Da jeg blev mor, begyndte en dyb vrede at vokse i mig

Glansbilledfortællingerne om moderskabet er med til at undertrykke al smerten og vreden ved at blive mor og usynliggøre kvinders skjulte arbejde. Vi mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, skriver studerende Karolina Bro Næss i denne kronik
Erfaringen af at blive mor har i høj grad vist mig, hvor meget skjult arbejde kvinder og mødre udfører, og hvor lidt dette arbejde værdsættes, skriver Karolina Bro Næss.

Erfaringen af at blive mor har i høj grad vist mig, hvor meget skjult arbejde kvinder og mødre udfører, og hvor lidt dette arbejde værdsættes, skriver Karolina Bro Næss.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
24. juli 2021

At blive mor har gjort mig vred. Det er en vrede, som hænger sammen med den selvfølgelighed, det at skulle opgive sit fysiske og mentale velbefindende for at blive mor behandles med i samfundet. Jeg er vred over at opleve den største smerte og udføre det mest omfattende arbejde i mit liv, samtidig med at denne smerte og dette arbejde er fuldstændig skjult – selv for dem, som er tæt på mig.

Man kan ikke se på mig, at jeg har født, eller at jeg ligger vågen om natten i angst for, at barnet skal vågne. Der er ingen, der ser det, når jeg flere gange om dagen sidder en hel time i en akavet og anstrengende stilling, for at mit barn kan nå mit bryst, så hun kan sove i stedet for at være vågen og græde. Når jeg går på gaden, ser folk den nuttede baby og ikke den opslidte mor. Jeg er alene i mit føde- og ammearbejde, og selv om min mand er på barsel med mig, er det konstant mig, som skal stå til rådighed, fordi jeg er lig med mad.

Erfaringen af at blive mor har i høj grad vist mig, hvor meget skjult arbejde kvinder og mødre udfører, og hvor lidt dette arbejde værdsættes. Som #MeToo har vist, at man forventer at kunne udsætte kvinder for grænseoverskridende seksuel adfærd, forventer man i forbindelse med fødsler og barsel, at kvinder finder sig i den grænseoverskridende oplevelse, det er at lades helt alene med fødsels- og barselsarbejdet.

Myten om den lykkelige mor

Den gængse fortælling om at blive mor er, at du føder dit barn, får det lagt op til brystet og fælder en glædeståre, før du tager hjem og hygger dig med dit lille nye kæledyr. Du ligger under varme dyner og svælger i en hvid og blød verden fuld af mælk og varm hud.

Sådan er det bare ikke for de fleste nybagte mødre.

»Det er en åbenlyst forældet fortælling, at kvinder skal basere deres identitet på moderskabet og være lykkelige ved at ofre sig for barnet, « skriver Karolina Bro Næss.

Anders Rye Skjoldjensen
Jeg deltager i både efterfødselshold hos APA og i sundhedsplejen, i mødregruppe lokalt og i diverse fora på internettet, og jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke har rædselshistorier om at være blevet forælder. De fleste græder, når de fortæller om deres første tid som mor, og over halvdelen fortæller om en eller anden form for efterfødselsreaktion. De fleste fødende mødre bliver ladt alene med barnet to uger efter fødslen, hvor det er typisk, at partneren skal tilbage på arbejde.

To uger efter min egen fødsel var jeg stadig fuldstændig smadret. Jeg havde mistet en liter blod, så jeg var meget afkræftet, havde ingen appetit og skulle på samme tid sørge for at spise konstant, så jeg ikke gik sukkerkold. Jeg blødte fra livmoderen (som alle, der har født, gør), led af søvnløshed og var stadig så høj på hormoner, at mine sanser var på overarbejde, og jeg ikke kunne skelne lyden af duerne i ventilationsskakten fra mit barns gråd, fordi jeg hørte og så baby alle vegne. På samme tid skulle jeg hver dag amme barnet i otte timer – ofte mere. Mange fødende er ude for værre komplikationer, end det jeg har oplevet, og flere beskriver, at de føler sig fanget i et spædbarnshelvede, hvor de ikke kan huske, hvorfor de gerne ville være forældre, eller de føler, at de har mistet sig selv.

Vreden og tabet

Siden jeg har født, er der vokset en vrede i mig. Min vrede er forbundet med det kontroltab, det er at få et barn, og med et tab af identitet. Udover at man ikke kan kontrollere barnet, mister man også kontrollen og ejerskabet over sin egen krop. Som gravid er man en beholder, som skal sprænges, for at indholdet kan komme ud. Når man så har ofret sin krop ved at føde barnet under store smerter, skal man ofre den igen og igen ved at være bundet til at amme otte timer i døgnet (hvis man altså vælger at amme). Det indbefatter, at man sidder ned i samme stilling en tredjedel af døgnet, og at man er ude af stand til at gå på toilettet, når man vil, hente mad til sig selv eller bevæge sig i det hele taget. For ikke at nævne alle de ting, der ikke er basisbehov, men som giver mening og identitet i ens liv.

Mens man er på barsel, er man fjernet fra det sociale liv og fra de aktiviteter, som normalt giver ens liv mening. De ting, man laver i stedet, er cykliske og resultatløse – man ammer, man trøster, man skifter ble, og så ammer man igen.

At blive mor er en fysisk og eksistentielt smertefuld oplevelse. Den overdrevne psykiske spænding – vreden og smerten samtidig med kærligheden til barnet, og at der er så meget meningsløshed samme sted, som der er meningsfylde – er grundlæggende for det at være mor, og det er nok noget af det, der fører til de mange fødselsdepressioner.

Barselsfeministisk vækkelse

Samfundets lykkelige fortællinger om at blive forælder er for mig at se en del af en kollektiv fortrængning. Fødselsfortællinger romantiseres, og forældre glemmer smerten og lidelsen, fordi det efterhånden bliver nemmere, eller fordi de vil skåne sig selv og deres børn.

Man har selvfølgelig ofte hørt, at det er hårdt at få børn, men særligt kvinder får samtidig at vide, at det er det bedste, der kan ske i deres liv. Men det er en åbenlyst forældet fortælling, at kvinder skal basere deres identitet på moderskabet og være lykkelige ved at ofre sig for barnet.

Vi har brug for at få et mere nuanceret syn på mødre, hvor der er plads til vreden og smerten. Min egen oplevelse kombineret med de historier, jeg hører fra andre nybagte mødre, får mig til at tænke, at det er en skjult tilstand, nye forældre står i, og at mødre udfører et skjult arbejde. Det har skabt en feministisk vækkelse i mig, fordi det er blevet tydeligt for mig, at denne skjulte lidelse i høj grad får lov at findes, fordi det primært er kvinder, der udsættes for den.

Mange kvinder er vant til at udføre omsorgsarbejde og ofre deres velbefindende for andre. Som fødende mor er man i en tilstand, man ville blive akut indlagt for, hvis ikke man lige havde født. I stedet får man konstant at vide, at det, man oplever, er normalt. Bløder du fra et åbent sår i maven? Det er normalt. Sover du ikke om natten? Det er normalt. Oplever du angstfølelser, dårlig selvtillid og selvmordstanker? Det er normalt.

Men behøver det virkelig at være normalt? Og ville mænd få det samme at vide?

Der er lige nu en bølge i medierne og i litteraturen af fødende og nybagte forældre, der vidner om deres overskridende oplevelser og om smerten ved at få børn. Vi fødende mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, og at ideen om børnepasning som noget, man gør af kærlighed til barnet, er et ideologisk slør, der sørger for, at dette arbejde udføres gratis og på bekostning af mødres velbefindende.

Man kan ikke undgå, at det er hårdt at få et barn, men netop derfor må vi kæmpe for de bedste forhold. Ét middel er mere barsel og også øremærket barsel, så den fødende ikke skal være alene med sit barn to uger efter en traumatisk fødsel. Derudover må vi anerkende omsorgsarbejde som noget af det hårdeste og vigtigste arbejde og ikke acceptere, at det altid falder på kvinder. Og vi må ødelægge myten om den lykkelige mor og gøre ambivalensen og vreden til en del af fortællingen om moderskab.

Karolina Bro Næss studerer litteraturvidenskab

 

Serie

Moderskab under opbrud

I over 100 år har kvinder vundet markante fremskridt i rettigheder og ligestilling. Men har moderrollen fulgt med? Hvilke forældede forventninger og fortællinger har vi om moderskabet, og hvilken rolle spiller biologien i forsøget på at skabe ligestilling i forældreskabet? Det undersøger vi i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Selv om en nybagt mor i 2021 har slyngevugge, er hun stadig i omstillingskrise

    4. oktober 2021
    Overgangen til forældreskabet flytter så mange brikker rundt i både krop og sind, at det betegnes som en omstillingskrise. Det er fællesskabets opgave at rumme de nye forældres oplevelser og imødekomme deres behov. Ikke at moralisere over for dem, skriver psykolog Amalie Vatne Brean i dette debatindlæg
  • Fødslen af min søn satte mig fri

    23. september 2021
    Der er meget fokus på, hvor hårdt det er at være mor. Men jeg har ikke lyst til at blive gjort til offer for en hård fødsel, manglende nattesøvn, opmærksomhedskrævende småbørn eller manglende karrieremuligheder. Kan vi ikke droppe brokkeriet, spørger Sigrid Groth Nielsen i denne kronik
  • Da jeg havde født, føltes mine kønsdele vanvittigt usexede. Det bør være et samfundsanliggende

    11. september 2021
    Gener og kosmetiske tab på kønsorganerne er udbredte efter fødsler. Alligevel bliver de ofte affejet som naturlige og ligegyldige af læger. Men det skader sexlysten og respekterer ikke fødselsarbejdet som arbejde. Derfor bør det være et samfundsanliggende, skriver mor til fire Ina Lykke Schmidt i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Jeg kunne godt have fortalt dig om den indbyggede tvang som følger efter svangerskabet som far.
Det fantastiske ved at have en ny ejer af dine bryster er biologisk fascinerende og det at enhver amning bidrager til at dit barn bliver stærkt på mange fronter. Det er fortællingen om de bakterier som spiller ind ved amningen der booster barnets fordøjelse og dets immunitetsforsvar.

Mange af de psykologiske bekymringer som du beskriver svarer til at blive arbejsløs, og det kender jeg desværre alt til. Hvis du tilmed har prøvet at få blodpropper i hjernen som tilter alt, er vi tæt på nogen sammenligneligt.

Total tab af egenkontrol samtidig med at kroppen smerter spontant og vedvarende. Man kommer videre efter et par blodpropper, men man er blevet en anden. Sådan er bliver det også for dig. Og der er altid en lille flamme eller et kæmpe bål for enden at vores oplevelser. Så grin lidt og hav det muntert i mødregruppen. Men lad være med at joke med sundhedsplejersken, for de har absolut ingen humor.

Helene Thorup Hayes, Tina H, Peter Lund Nielsen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Det er altid godt at glansbilleder kommer ned af pedestal, at nogen fortæller når livet ikke er så nemt i forskellige situationer, at vi har nogen at spejle os i.
Så derfor syntes jeg det er godt du deler din vrede og frustration Karolina. Jeg syntes også du var lang tid om at komme med hvad du konkret ønsker ændret til at gøre første tid med lille ny mere glædelig.
Jeg tænker også at jeg og andre i min generation (65’er )har pleaset og curlert for meget . Min egen voksne søn og far til mit barnebarn giver ofte udtryk for at han hader hverdagen og dens rutiner, at han er nød til at tage frihed for at kunne holde hverdagen ud. Måske fordi jeg skånede ham fra den og ikke stillede krav. Han skulle bare have det godt. Ikke så hårdt som jeg have det som barn.Så Karoline, opdrag dit barn til at deltage i hverdagens pligter og trummerum, til ikke at skulle være verdens midtpunkt hele tiden og til at tåle kedsomhed. Så kan det være vi lander en balance. Med glade livsduelige mennesker der også tåler hverdagens pligter, smerter og trommerum.

Ninna Maria Slott Andersen, Eric Philipp, Karin Hansen, Helene Thorup Hayes, Stine Frederikke Lund Møller, Sussi Jensen, Grete Bjorholm-petersen, Birgit Froh, Jan Fritsbøger, Kåre Leth Pedersen, Alvin Jensen, Peter Andersen, Madelin Wilian, Jacob Juhl Kjær, Herdis Weins, Estermarie Mandelquist, Marianne Mygind, Susanne Kaspersen, Else Marie Arevad, Josephine Kaldan, Birte Pedersen, Michael Hansen, Runa Sand, Jacob Mathiasen, Mads Berg, Anne Søgaard, Charlotte Fich, Kirsten Andersen, Allan Filtenborg, Lisbeth Larsen, Søren Nielsen, Sine Jacobsen, Lis Thomsen, Jeppe Bundgaard, Annette Barfred, Christian Larsen, Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, David Zennaro, Tine Nørgaard, Søren Kristensen, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jeg kunne skrive en masse grimt om den unge generations fremmedgørelse for liv og selv, men jeg gider ikke. For mig taler det for sig selv.

Eric Philipp, Helene Thorup Hayes, lars søgaard-jensen, MarieLouise Qvist, Hans Houmøller, Knud Jensen, Lisbeth Glud, Henrik Okkels, John Poulsen, Madelin Wilian, Ninna Maria Slott Andersen, Birte Pedersen, Christian de Thurah, jan sørensen, Mette Eskelund, jens christian jacobsen, Jens Thaarup Nyberg, Lars Jensen, Lisbeth Larsen, Thor Andersen, Asiya Andersen, Christian Gerhardt, Carsten Bjerre, Irene Sørensen, Jeppe Bundgaard, Morten Balling, Christian Iversen, Nicolaj Ottsen, erik pedersen, Ete Forchhammer og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Altså det her med sygeliggøre moderskabet er jo helt galt. Så lad være med det. Moderskabet er grundlaget for det hele og kan derfor ikke overvurderes nok. Når det er sagt, så håber jeg den næste i kommentarsporet er en kvinde og når det er sagt så er jeg helt med på at det skjulte barselsarbejde kan opleves som både uoverkommeligt og uretfærdigt, så længe det står på. Det kan meget praktisk og beskidt mandearbejde også og meget af det lægger man heller ikke mærke til før det ikke bliver gjort. Men heldigvis er barsel ikke permanent og hvis arbejdet og omkostningerne vitterligt er så graverende kan det, med klimakrise som følge af overbefolkning osv., undre at kvinder i flæng vælger at få nummer to, for så er det jo ikke sådan at de ikke ved hvad de går ind til.

Hans Houmøller, Lisbeth Glud, Peter Lund Nielsen, Henrik Okkels, John Poulsen, Jeanne Löwe Lindberg, Madelin Wilian, Lis Elmund, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Mette Eskelund, Maia Aarskov, Jeppe Bundgaard, Jacob Mathiasen, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Glansbillede? Det er vist noget nogen gør noget til, uanset hvad. Bør ikke sluges råt eller annammes ukritisk. Slet ikke som udgangspunkt i eget liv.
Akavet og anstrengende ammestilling? Hvorfor ikke finde en bedre en når den først prøvede har vist sig at være akavet? Det er jo ikke umuligt.
Ligge vågen og være angst for at barnet vågner? Hm, ville det ikke være værre hvis ungen ikke vågnede? Men o.k., angst skal tages alvorligt OG undersøges: hvad er der i den?
Ja, det er et arbejde at være mejeri. Synd, når nogen har svært ved at se lønnen i det arbejde.
Ja, det er trættende at være nybagt mor. Som fundamentale forandringer kan ha’ det med at være trættende… Sådan Er Det Jo.

lars søgaard-jensen, Andreas Lau, Hans Houmøller, Ditte Trolle, Lisbeth Glud, Søren Nielsen, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Runa Sand, Dorte Nielsen, Christian de Thurah, Mogens Holme, Sine Jacobsen, Jeppe Bundgaard, Carsten Bjerre, Irene Sørensen, erik pedersen, Nicolaj Ottsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

@Søren Kristensen
Du er åbenbart slet ikke klar over det pres, der lægges på kvinder mhp. at få nummer to.
(Og hvor ville det være skønt, hvis mænd kendte deres besøgelsestid, når det gælder graviditet og fødsel.)

Hanne Harksen , Mads Berg, Eva Schwanenflügel og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I min tid var det ved at blive almindeligt at få ét barn, men så kom den stigende velstand, og folk ville åbenbart gerne investere den i at multiplicere sig selv, eller hvad man nu tænker, at man gør.

Ninna Maria Slott Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Vores familieretlige system bygger på, at kvinden er barnets primære omsorgsperson. Mange mænd bliver behandlet som andenrangsforældre:

https://www.information.dk/debat/2020/10/faedre-behandles-andenrangsfora...

Angående øremærket barsel, så er der flere kvinder der er modstandere end mænd:

https://www.information.dk/indland/2020/12/kvinder-mere-skeptiske-maend-...

Er kvinder villige til at afgive magt ...

Birgitte Johansen, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Peter Lund Nielsen, Torben Skov, Søren Nielsen, jan sørensen, Jacob Mathiasen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Jesper Andersson , Irene Sørensen og Eric Svinth anbefalede denne kommentar
Charlotte Fich

Jeg genkender kun dette indhold om moderskabet som en generations besynderlige krav på et liv med sig selv i og sit eget projekt i det absolutte centrum. Jeg undre mig over at offervilje og modet til at være andet end sig selv forsvandt så brat.

Charlotte Plenaa, Ulla Jeppesen, lars søgaard-jensen, Andreas Lau, Hans Houmøller, Anne Grete Tvede Andersen, Mikael Kerns, Grete Bjorholm-petersen, Jørn-Erik Rasmussen, Ditte Trolle, Nanna Buntzen Trærup, Lisbeth Glud, Hanne Ribens, Henrik Okkels, Jørgen Larsen, Jeanne Löwe Lindberg, Peter Andersen, Nanna Varis, Madelin Wilian, Søren Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Jesper Bak, Herdis Weins, Rasmus Philip Nielsen, Jonna Jensen, Susanne Kaspersen, Inger Jensen, Birte Pedersen, Allan Filtenborg, Michael Hansen, Runa Sand, Anne Søgaard, Christian de Thurah, jan sørensen, Mette Eskelund, Mogens Holme, jens christian jacobsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Maia Aarskov, René Arestrup, Jacob Mathiasen, Lisbeth Larsen, Sine Jacobsen, Jens Jensen, Henny Stouby, Jette Randrup, Peter Høivang, Christian Gerhardt, Carsten Bjerre, Irene Sørensen, Jeppe Bundgaard, Christian Iversen, Brian W. Andersen, Michael Larsen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Marie Dyrberg

Hej - og tak for kronikken, som er rigtig relevant. Ja, det er virkelig meget overset, og for 40 år siden, da vi dannede de første mødregrupper under forældre og fødsel, begyndte vi også at sætte ord på det.
Desværre synes jeg stadig, at man ikke vil snakke om det som forgår med moderen, så tak for at du gør det.
Det er mit indtryk at ’sådan har vi altid gjort’, vel underforstået alle pattedyr, skulle være kompensation nok - men det er det ikke!

Ruth Sørensen, Nanna Birk, Siri Reiter, Eva Schwanenflügel og Kirsten Hyldgaard anbefalede denne kommentar
Henny Stouby

1. Lad de lidt mere robuste få børnene. Altså af hensyn til børnene.
eller
2. Gå ind i en kvindegruppe, hvor I kan grine og græde og råbe og dele med hinanden.
eller
3. Få en hund i stedet. At få børn er noget helt andet end at få en hund. Har altid været det og vil altid være det. Manglen på søvn osv. hører med - med trætheden følger grineflippet og glæden ved barnet. Samfundet kan ikke forære dig en tilværelse med barnet ,som ikke tærer på dig. Med mindre man har råd til en amme.
eller
4. Hvis du ser et glansbillede er det de sociale medier eller reklamer. SLUK for det.

For hold da op. Der er lagt i kakkelovnen til psykologerne her. At kalde sit samvær med det lille barn for et ARBEJDE. Sikket barnesyn.

Helene Thorup Hayes, Thomas Telving, Ulla Jeppesen, lars søgaard-jensen, MarieLouise Qvist, Hans Houmøller, Anne Grete Tvede Andersen, Inge ambrosius, Jørn-Erik Rasmussen, Ditte Trolle, Morten Simonsen, Lisbeth Glud, Viktor Petersrn, Peter Lund Nielsen, Morten Munkesø, Mette Conradsen, Henrik Okkels, Karsten Haug, John Poulsen, Birgit Froh, Nanna Varis, Søren Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Mette Eskelund, Herdis Weins, Else Marie Arevad, Susanne Kaspersen, Inger Jensen, Birte Pedersen, Anne Nielsen, Michael Hansen, Runa Sand, Christian de Thurah, jan sørensen, Mogens Holme, jens christian jacobsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Lisbeth Larsen, Steen Obel, Christian Gerhardt, Carsten Bjerre, Irene Sørensen, Jeppe Bundgaard, erik pedersen, Morten Balling, Steffen Gliese, Christian Iversen, Tine Nørgaard, Ete Forchhammer og Ulla Senger anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvis jeg i sin tid også skulle ha’ passet mødregrupper, div. hjemmesider, APA- osv. foruden at være mor og amme, var jeg nok gået ned med flaget… noget måtte vælges fra! Hvad var væsentligt? Hvad simpelthen et vilkår?

Hans Houmøller, Anne Grete Tvede Andersen, Lisbeth Glud, Morten Munkesø, Susanne Kaspersen, Jeppe Bundgaard, Christian de Thurah, Leanette Nathalia Chresta Jensen, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Camila Viancos-Holst

Kære Karoline. Jeg er meget enig i at vi har brug for en Me Too for mødre. Det vidner flere af kommentarerne her også om. Jeg vil gerne være med til at udvikle og nuancere debatten og du må meget gerne kontakte mig.
Mvh mor på barsel med barn nr. 2

Center for Vild Analyse, Sarah Byberg, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen og Kollektivet Fandango anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

Hvad er det for en tid hvor man var ved at få et barn? Jeg troede fødselstallet var til stadighed faldende set over de sidste 100 år?

Tine Nørgaard

Kære Karoline.
Identitet er en flydende, uendelig kompleks størrelse, der kontinuerligt udvikles i rummet mellem dig og andre/andet. At finde ind og ud af en forældrerolle, der kan udfolde sig som meget andet og mere end glansbilledfortælling, er en krævende opgave, der i mangfoldighedens navn kun kan blive kvalificeret af at blive delt af mange - så rigtig god vind med dit Me Parent Too initiativ.

Madelin Wilian, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Lyder for mig som en rimelig ulykkelig oplevelse - uden megen formildende glæde ved moderskabet

Måske du enten skulle have fravalgt det helt - eller bare bide skæbnen i dig, nu hvor du har foretaget et irreversibelt valg?

Der er så mange vilkår i livet, der er hårde. Er problemet ikke bare, at du ikke kan forlige virkeligheden med dine bristede illusioner?

/O

Karin Hansen, Hans Houmøller, Lisbeth Glud, Jeppe Bundgaard, Ninna Maria Slott Andersen, Steffen Gliese, Mogens Holme og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Mit råd er, hvis du stadigvæk ammer, så køb dig en brystpumpe. Således er du mere fri. Du køber flere flasker og pumper mælken ud og gemmer mælken i køleskabet. Mælken varmes meget forsigtigt op og gives til barnet, således kan far også få bryster så at sige. Jeg siger det ikke for sjov. Mange mænd vil også gerne kunne give barnet mælk.

Jeg havde noget bøvl med at få gang i at producere mælk, på grund af en alt for hurtig fødsel, der efterlod mig noget i stykker.

Derfor startede jeg med at leje en malkemaskine hos Falk akkurat som dem til køerne. Om aftenen sad jeg helt stille og malkede og læste en god bog imens.
Min mand var også flink til at tage en tørn og kunne derved give mælk. Vores første barn ville helst ikke sove og ville bare danse rundt sent om aften. Således dansede vi rundt hver aften for at få barnet til at sove.

Vi husker begge to hvordan vi en dag kunne sove igennem med vores førstefødte barn. Vi følte som vi havde fået et eller andet euforisk stof, men det var bare én nats søvn.

Det kan være hårdt at få et barn/børn, kære mænd.

Naturen har skabt kvinderne til at få børn, men jeg har ofte tænkt på, hvorfor det skulle blive så upraktisk en anordning.

En tysk mand og hans danske kone fik et barn samtidigt med den fødsel jeg selv oplevede. Hun kunne ikke føde og til sidst måtte barnet tages med keisersnit. Kvinden var meget skuffet over ikke at kunne føde selv. Det må have været et traume for hende, fordi manden spurgte mig, om det gjorde ondt at føde. Jeg svarede, det er sikkert forskelligt, men det gør av. Han spørger hvor meget. Er det som at få trukket en tand, uden bedøvelse, og jeg svarer ham, mon ikke det føles som at få flere trukket ud på en gang.

Hermed er forslag til amning og med venlig hilsen.

Helene Thorup Hayes, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Mireille Lacroix, Dorte Nielsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeanne Löwe Lindberg

Hold da op Karoline! Har du bedt nogen om den hjælp du så tydeligt har brug for. Hvor er dine nære relationer? Din mor, din søster, din veninder, din sundhedsplejerske. Nikker de virkeligt bare genkendende til din vrede i mødregruppen? Nej, ingen ser DIG med mindre du gør dig synlig og gør opmærksom på at der er noget du har svært ved og gerne vil ses for. Noget du har brug for hjælp til. De ser det nye lille barn. Det er sådan det skal være. Det er barnet der er i centrum nu. Ikke dig. Barnet der skal passes og plejes og ammes og skiftes og mødes med kærlige venlige og tålmodige øjne af en omsorgsfuld voksen. Du har skabt dig en livsopgave og du er åbenbart overvældet af ansvaret og tabet af din tid inden barnet kom til verden. Hvordan kan du skabe tryghed og en god kontakt med dit barn? Du må sætte ord på det du har brug for, så du kan løse den opgave. Sluk for devises og vær sammen med barnet. Inviter nogen ud af din ensomhed.
At sætte et barn i verden, er ikke et arbejde men en livsopgave der bærer lønnen i sig selv.
Gennem kontakten med dit lille barn, vil du få mulighed for at møde alle facetter af dig selv. Du vil møde smerte, glæde, angst, vrede, masser af bekymring, skyld og skam og dårlig samvittighed og en kærlighed der, vist den trives sundt og stærkt, vil udvikles i alle retninger. Du vil mærke dine behov, være nød til at udvikle din kommunikation og måske vil du også møde din egen urkraft. At få et barn giver anledning til en masse selvransagelse og udvikling. Velkomme i virkeligheden! Der er hjælp at hente for den der be’r om hjælp og der er masser af politisk arbejde at gøre for dem der har tid og lyst til det. Måske er det lige præcis nogen andre end dig, der allerede har hænderne alt for fulde. Held og lykke.

Ulla Jeppesen, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Tonie Holmberg, Lisbeth Glud, Jørgen Larsen, Hanne Brandt, Nanna Varis, Madelin Wilian, Jane Jensen, hannah bro, Else Marie Arevad, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Inger Jensen, Birte Pedersen, Michael Hansen, Mathias Wedeken, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Torben Larsen, Asiya Andersen, Sine Jacobsen, Jette Randrup og Annette Barfred anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Kære Karoline
»Vi fødende mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, og at ideen om børnepasning som noget, man gør af kærlighed til barnet, er et ideologisk slør, der sørger for, at dette arbejde udføres gratis og på bekostning af mødres velbefindende.« Men al ære og respekt, så tror jeg det er dig der ser situationen igennem et ideologisk slør .... "arbejde". Du er ikke længere i centrum i dit eget liv, og det vil du ikke være i mange mange år fremover, så drop det utopiske ideologiske ought og giv dig hen. Drop intellektualiseringen, den angstfremkaldende perfektionisme/kontrol og vigtigst af alt, smid den narcissistiske uretfærdighedfølelse ud af vinduet, for dit barns skyld og bær din egen byrde. Lad naturen tage over, du kan og er langt mere en du tror. Tag lederskab for din og dit barns skæbne og sig til din mand hvad du har brug for, at han gør. Og giv dig selv lov til at bryde sammen, en gang imellem, alene eller i hans favn, når det bliver for meget, frem for at skrive kronikker, vi er trods alt kun mennekser. Held og lykke, jeg er sikker på du bliver en fantastisk mor.

Helene Thorup Hayes, Ulla Jeppesen, Mette Eskelund, Anne Grete Tvede Andersen, Ditte Trolle, Lisbeth Glud, Peter Lund Nielsen, John Poulsen, olivier goulin, Jeppe Bundgaard, Nanna Varis, Jeanne Löwe Lindberg, Madelin Wilian, Jane Jensen, hannah bro, Else Marie Arevad, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Dorte Nielsen, Michael Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Christian Iversen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Karolina Bro Næss

Velkommen til den virkelige virkelighed. Den hvor du er et biologisk væsen og ikke et eller andet fantasivæsen med kontrol og identitet. Har du nogensinde overvejet hvorfor mennesker og andre dyr synes at unger er nuttede?

Indtil nu har du sandsynligvis været alles darling, men nu har du (ikke "samfundet") valgt at få et barn, og så går det op for dig at alle de illusioner du har set på "Face" og "Insta" ikke er sande. Tror du også stadig at alle andre end dig selv er solbrændte, slanke med glat hud, på "adventureferie" på Ibiza?

Der venter mange andre af den slags erkendelser i dit (og dit barns) kommende liv. Det gør der for os allesammen. F.eks. erkendelsen af at vi alle bliver gamle med tiden, eller erkendelsen af at litteraturvidenskaben næppe indeholder nogen løsning på klimaet eller for sags skyld en "mening". Det kan du lige så godt vænne dig til. Erkendelserne gør dit liv lettere at leve på længere sigt.

Nogen vil synes at min tone er for hård og for kynisk. De vil hellere pakke virkeligheden ind i lyserød parfumeret cellofan. Hvis du piller cellofanen af, viser det sig at virkeligheden ikke er som du tror, men samtidig bliver det også tydeligt at virkeligheden absolut også har positive sider. Måske er det bare ikke dem man forestillede sig.

Hans Houmøller, Morten Damborg, Lisbeth Glud, Karsten Haug, John Poulsen, Jeppe Bundgaard, Jeanne Löwe Lindberg, Ninna Maria Slott Andersen, Jane Jensen, hannah bro, Else Marie Arevad, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Ete Forchhammer , Steen Obel, erik pedersen, Asiya Andersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Metoo for mødre er en aktivisme der har levet i mange år uden et hashtag. Du kan starte med at læse Silvia Federici for at forstå en del af det arbejde der bliver gjort som kvinde, som ikke bliver belønnet i samfundet.

Ruth Sørensen, Anna Regine Irgens Bromann, Jonna Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak skal du have for en gang superegoisme, der lægges for dagen i dette opus. Nok noget af det mest skræmmende jeg længe har læst.

“Mens man er på barsel, er man fjernet fra det sociale liv og fra de aktiviteter, som normalt giver ens liv mening.”

Mange (de fleste) af filosofferne gennem historien, er ellers kommet frem til den erkendelse, at det er få børn- netop ER meningen med livet (noget biologerne har vidst det hele tiden). De siger, at det ikke er, hvad du opnår gennem livet, men hvad du giver videre, der skaber mening. Hvad er mere vigtigt end at give selve livet videre?

“De ting, man laver i stedet, er cykliske og resultatløse – man ammer, man trøster, man skifter ble, og så ammer man igen.”

Hvordan kan nogen dog opfatte den slags som ‘resultatløst’? At sikre de mest basale og naturlig behov for dit nyfødte barn, er da det optimale resultat man kan forestille sig.

“Det har skabt en feministisk vækkelse i mig”

Ja det er i hvert fald en nærmeste kult-agtig religiøs ‘vækkelse’, skribenten her giver udtryk for.

“fordi det er blevet tydeligt for mig, at denne skjulte lidelse i høj grad får lov at findes, fordi det primært er kvinder, der udsættes for den.”

Tænk er det nu simpelthen ‘lovbefæstet’ at kvinder skal lide? Men- ikke overaskende for tidens trend- er det selvfølgelig alt sammen grundet i diskrimination mod kvinder (i.e. det er mændenes skyld). Nu er der mig bekendt ikke mange ‘mænd’, der har født, så det er jo noget af en gratis omgang at sige kun 'kvinder' ville få lov til at lide sådan.

Hvis det, der give skribentens liv mening, er hendes ‘sociale aktiviteter og internet fora’, så burde hun nok ikke have fået børn. Hun er i mine øjne, simpelthen for egoistisk til at være forælder.

Jeanne Löwe Lindberg, MarieLouise Qvist, Hans Houmøller, Lisbeth Glud, Henrik Okkels, John Poulsen, Jeppe Bundgaard, Ninna Maria Slott Andersen, Rasmus Philip Nielsen, Carsten Bjerre, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Anne Nielsen, Mogens Holme, Steen Obel, Christian Iversen, erik pedersen og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Jeg må indrømme, at jeg simpelthen ikke orkede at læse hele denne lidelseshistorie færdig. Ja det gør ondt og føde, det er hårdt at få amningen igang og man kan nogle gange bare sidde og tude fordi ens barn ikke vil onde en lidt sammenhængende søvn. Jeg er selv mor til tre børn, og jeg tænker at anerkendelsen af mit "arbejde" ligger i ordet mor. Når vi har valgt at sætte børn i verden med alt hvad det indebærer, så har vi selv taget et valg-især i vores del af verden med fri adgang til prævention og abort.

Helene Thorup Hayes, Andreas Lau, Hans Houmøller, Anne Grete Tvede Andersen, Tina H, Ditte Trolle, Lisbeth Glud, Peter Lund Nielsen, Rikke Nielsen, Henrik Okkels, Karsten Haug, Birgit Froh, Nanna Varis, Jeanne Löwe Lindberg, Jeppe Bundgaard, Carsten Bjerre, Jonna Jensen, Steffen Gliese, Else Marie Arevad, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Nicolaj Ottsen, Lisbeth Larsen, Steen Obel, Torben Larsen, Morten Balling, Christian Iversen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Thea Jakobsen

Kære Karolina
Tak for en virkeligt interessant kronik. Det er ærgerligt, at du i kommentarsporet særligt mødes af netop den manglende forståelse, som kan gøre hele moderskabet til en ensom proces: “Sådan har det altid været, så bid tænderne sammen og lid i stilhed”. Du er meget velkommen i MORatorium (https://www.instagram.com/moratoriumpodcast/), hvis du hellere vil mødes af nogen, som kan genkende det, du fortæller, og som ikke er bange for at tale højt om alle aspekter af moderskabet. Vi taler højt om moderskabet hver 14. dag i podcasten MORatorium.

Krista Rosenkilde, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella.

Kære Karolina Bro Næss.

Har du snakket med nogen om de følelser du har? Du kunne have fået en snert af fødselsdepression.

Måske burde du tale med et fagmenneske om dine følelser. Mange kvinder ser det som et nedlagt, hvis de ikke er jublende glade ved deres første fødsel.

Jeg har haft en mand ansat, som har fået fødselsdepression. Det kræver en behandling.

At få et barn er en omvæltning for alle, både mor og far.

Jeg var glad, da jeg fik mit første barn. Jeg troede ikke jeg kunne få børn, jeg havde haft en bughindebetændelse, derfor var jeg glad for at vide, at jeg kunne få børn.

Mvh

Ninna Maria Slott Andersen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Else Marie Arevad, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, William Zieler, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

@Leanette Det var årets bedste kommentar!

Maia Aarskov

Nok noget af det mest humørforladte, jeg har læst længe - jeg orkede faktisk ikke det hele. Nej, det er ikke altsammen en dans på lagkage, men når sådan en lille fis smiler til én, så burde éns hjerte bovne af fryd. Mit gjorde, dengang jeg blev mor og jeg blev, til min egen forbavselse, stærk som en okse. Det er rart at tænke tilbage på.

Ninna Maria Slott Andersen, Lisbeth Glud, Henrik Okkels, Kim Houmøller, Jeanne Löwe Lindberg, Steffen Gliese, erik pedersen, Allan Filtenborg, Ete Forchhammer og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg synes, det uanset hvad er et modigt indlæg i debatten, og det hjælper ikke at udskamme nogen for deres følelser.

Tak for de konstruktive bidrag.

lars søgaard-jensen, Rikke Nielsen, Thea Jakobsen, Siri Reiter, Anna Regine Irgens Bromann, Madelin Wilian, Christian Mondrup, Søren Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Ruth Sørensen, Teresa Næss, Anne Søgaard, erik pedersen, Inger Pedersen, William Zieler, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Anna Olsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Interessant så forskelligt vi læser både kronik og kommentarer… det er i hvert fald tydeligt at "vi mødre" langt fra er en homogen gruppe, uanset hvad kronikøren antager.

At kalde denne kronik for modigt skrevet, forstår jeg ikke. Den følger næsten søvngængeragtigt nogle præmisser, der ikke drages i tvivl. Så modigt? I min verden i det mindste, er mod ikke i slægt med vrede eller forurettelse.

At der er kvinder for hvem det viser sig at være problematisk at blive mødre, må tages til efterretning, og det rejser nogle spørgsmål som fx: Hvad er substansen i problemet? Er det mere end en fødselsdepression? Ligger hunden begravet i eller uden for kvinderne? Hvorfor er disse kvinder vrede o.l.? Kan de hjælpes uden at de først selv har undersøgt vreden og dens kilde? Kan det forebygges at de får følgeskab af senere mødre, for det er tydeligvis ikke nogen attråværdig sindstilstand at være i?

Ninna Maria Slott Andersen, Helene Thorup Hayes, Ulla Jeppesen, lars søgaard-jensen, Jørn-Erik Rasmussen, Jan Fritsbøger, Jeanne Löwe Lindberg, Christian Iversen, Jeppe Bundgaard, Jane Jensen, erik pedersen, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Asiya Andersen, olivier goulin og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Ete Forchhammer = modig

#wetoo? #wedo? Det er også hårdt at blive far!

Ninna Maria Slott Andersen, Andreas Lau og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Nielsen

1) Køb for Guds skyld en bedre ammepude, eller tre, og gør hvad der skal til for at få noget søvn.
2) Jeg oplever altså ikke, at det glansbillede/tabu, der beskrives her, er særligt fremherskende (længere - måske det var engang?) - i hvert fald ikke i de kredse, jeg færdes, som vist må betegnes som almindelig bred storby-middelklasse. Jeg tror at stort set alle i min omgangskreds, kolleger o.s.v., ved og står ved at det at blive forældre er usandsynligt hårdt, og i særdeleshed i den første tid med barsel o.s.v. Og vi taler om hvordan man så kommer levende igennem det; hvordan man kan sikre sig noget søvn o.s.v.
3) Nogen skriver her i kommentarsporet at der er et pres for at få barn nummer 2, og jeg ser ofte artikler om at der også er et samfundsmæssigt pres for at få barn nummer 1 overhovedet. Det må jo være rigtigt, når så mange siger det, men personligt oplever jeg det ikke - jeg er 47 og valgte børn fra for mange år siden - og har aldrig oplevet noget der kunne overhovedet minde om et pres for at få det. Måske man uanset hvad ikke skal gå så meget op i hvad andre/'samfundet' måtte forvente af en i den slags henseender?

Andreas Lau, Anne Grete Tvede Andersen, Lisbeth Glud, Jan Fritsbøger, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Forhåbentlig undlader skribenten at projicere sin vrede på barnet.
Mvh Hanne Pedersen

lars søgaard-jensen, Anne Grete Tvede Andersen, Lisbeth Glud, Niels K. Nielsen, Jan Fritsbøger, Ninna Maria Slott Andersen, Jane Jensen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Inger Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

Jeg vil også gerne brokke mig over livet som helhed. Der er alt for meget, jeg ikke selv kan bestemme!

Ninna Maria Slott Andersen, Andreas Lau og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Mireille Lacroix

Hvor er det dog forfærdeligt at du har det så dårligt Karolina. Jeg bliver godt nok trist og bekymret. Det er normalt at have lyst til at kaste sit barn ud af vinduet- men det er ikke normalt at være vred uafbrudt. Jeg håber du også har nogle gode og glade øjeblikke med kærlig kontakt til dit barn. I modsat fald vil jeg anbefale kontakt til en fagperson. Du kan have en fødselsdepression eller en angst der gør at du ikke kan hvile hverken når dit barn er vågent eller sovende.
Konkret: et barn kræver ikke 8 timers amning for at blive mæt. Du bliver med andre ord brugt som sut. En tidligere kommentar anbefaler at sætte far i aktion med udmalket mælk. Man kan gøre andre ting, barnevognsture mm. Mælken kommer i starten. Resten er hygge og kan erstattes af andet.
Mhp nattesøvn. Dit barn ser ud til at have passeret den alder hvor mad om natten er nødvendig. Lad far sove med barnet om natten. Han vågner ikke ved det mindste piv. Sov i et andet rum- skal der ammes om natten kan han komme ind og aflevere de 10 minutter det tager.
Mht at være sig selv. Det er bydende nødvendigt at du får noget alenetid. Bare et par timer et par gange om ugen kan gøre underværker. Nogle skal passe- far? Bedsteforældre? Andet netværk? Det er ekstremt stressende at have et barn i baghovedet 24/7 - man har brug for pauser ellers bliver man sindsyg.

Ja det er tilladt at italesætte hvor hårdt det er/ kan være at være mor. Der er stadig mange der tror det er forbudt at lade facaden krakelere- over for andre- men sandelig også overfor sig selv. Så der er mere arbejde der.
Og ja det er et kæmpe arbejde- fint med forslag om bedrede forhold. Jeg synes noget af det vi mangler er ret til deltid mens børnene er små - som i Sverige. Og gerne med noget lønkompensation.

Magnus Fischer, Nanna Varis, Jeanne Löwe Lindberg, Madelin Wilian, Steffen Gliese, Birgitte Johansen, Susanne Kaspersen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel og Dorte Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

“ Glansbilledfortællingerne om moderskabet er med til at undertrykke al smerten og vreden ved at blive mor og usynliggøre kvinders skjulte arbejde. Vi mødre har brug for vores egen #MeToo, som kan afsløre den skjulte tvang i barselsarbejdet, ..”

Den skjulte tvang ?
Er glansbilledfortællingerne om moderskabet så stærke. Er de vordende mødte fuldkommen isolerede fra andres erfaring ?

Ninna Maria Slott Andersen, Carsten Bjerre, Jeppe Bundgaard, John Poulsen, Nanna Varis, Christian Iversen, Steffen Gliese, Birgitte Johansen og Dorte Nielsen anbefalede denne kommentar
Inger Jensen

Kære Kathrine
Jeg er jordemoder og er senere uddannet som internationalt certificeret ammevejleder (IBCLC).
Jeg er lidt rystet over dit debatindlæg, og jeg håber, at du har sat tingene lidt på spidsen for at få gang i debatten. Jeg kan sagtens genkende dine klagepunkter, både fra beretninger fra nybagte mødre og fra egne oplevelser. Det er nemlig ikke kun lykke fra morgen til aften. Det er også hårdt arbejde, mangel på søvn, træthed og frustration.
Mit første barn havde en lang periode med det, man dengang kaldte kolik, hvor gråden fyldte rigtig meget. Heldigvis tog min mand sin del af slæbet og gik frem og tilbage med barnet i halve eller hele timer.
Når alt det er sagt, oplevede jeg også en fantastisk glæde og stolthed over moderskabet. Det ændrede mit liv rigtig meget, men det berigede det også. Det er også mest sådanne fortællinger, jeg hører ved efterfødselssamtaler og ved ammerådgivning.
Mon du pga corona-restriktioner har måttet undvære en ordentlig fødsels- og ammeforberedelse? Som professionel er det en af jordemoderens vigtigste opgaver at forberede gravide på de omvæltninger, der følger med det lille nye væsen, men også på den tilknytning og samhørighed, der helst skal være der.
Du skriver, at du ammer i 8 timer hver dag i en ubekvem stilling. Det lyder slet ikke som om, du har det rart med det, og derved kan dit barn også få en ubehagelig fornemmelse i madsituationen. Barnet bør kunne blive mæt på undet en halv time pr. måltid.
"Lykkehormonet", der fremmer begges velvære, mangler måske. Nogle gange kan det være nødvendigt at stoppe med at amme for at få mere overskud. Kærligheden sidder trods alt ikke i brysterne.
Du har i øvrigt helt ret i, at der kan gøres mere i forhold til orlovsregler osv., så kvinder tilgodeses bedre, især efter en traumatisk fødsel. Din sundhedsplejerske burde måske også have været mere opmærksom på din situation og have været mere netværksskabende.
Jeg ønsker dig alt godt i det videre forløb.

lars søgaard-jensen, Grete Bjorholm-petersen, Morten Munkesø, Nanna Varis, Susanne Kaspersen, Jeanne Löwe Lindberg, Birte Pedersen, Jane Jensen, erik pedersen, Dorte Nielsen, Eva Schwanenflügel, Birgitte Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Birgitte Johansen

Jeg har al mulig forståelse for kvinder, der gennemgår et problemfyldt svangerskab, en hård fødsel, får et kolikbarn mm.
Jeg er dog ikke i stand til at se barnefødsler som samfundets ondskabsfulde udnyttelse af kvinderne - slet ikke her i DK.
Vi vælger selv, om vi vil have børn eller ej, og om vi vil have dem sammen med nogen eller ej. Det er ikke et arbejde, men et livsvalg. Og der er ingen tvang. Men der er - foruden de juridiske - moralske forpligtelser, når man sætter et barn i verden.
Glansbilledhistorier om svangerskab, fødsel og spædbørn? Ja, de findes; som regel kommer de fra skrukke bedstemødre in-spe og tilsvarende, som man selvsagt ikke skal fæste lid til. Der er masser af sobre, realistiske førstehåndsfortællinger om hele spædbørns-cirkusset derude i det offentlige rum; man skal bare gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i dem. Og tage kontakt. Og ingen er tvunget til at bære på problemerne i tavshed.
Der står hjælp og trøst parat; brug det!

Lisbeth Glud, Morten Munkesø, Henning Kjær, Steen Obel, Jesper Frimann Ljungberg, Susanne Kaspersen, Jeanne Löwe Lindberg, Christian Iversen, Henny Stouby, Asiya Andersen, jan sørensen, Steffen Gliese, erik pedersen, Dorte Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inger Jensen anbefalede denne kommentar
Katrine Marie Christiani

Jeg forstår heller ikke hvorfor du skal amme 8 timer, lyder meget opslidende. Drop alle de officielle råd, hvis de fører dig et dårligt sted hen. Det vigtigste er at du og barnet knytter jer til hinanden. Uanset hvilken måde I finder. Hører også op folk der står op hver 3. time. Lyder som opskriften på udmattelse.

Susanne Kaspersen, jan sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nanna Jensen

Tak for at nuancere billedet af, hvordan det er at blive mor og sætte ord på nogle af de følelser, der også kan følge med moderskabet. Følelser, der sagtens kan sameksistere med enorm glæde og kærlighed og altså ikke behøver at have noget med efterfødselsreaktion at gøre (det er lidt som om at nogen i dette kommentarspor ikke har forstået dette...)

Rikke Nielsen, Teresa Næss, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

@Sabine Behrmann
Nej, du har ret. Jeg var ikke klar over at der (måske?) er et pres på kvinder for at få nummer to. Hvem/hvor kommer det fra og hvis det ikke er opdigtet hvad skal der så til for at modstå det?

Jens Thaarup Nyberg

Såvidt jeg har forstået, er #MeToo knyttet til overgreb af seksuel karakter, især overfor kvinder.

Ninna Maria Slott Andersen og Andreas Lau anbefalede denne kommentar

Jeg bliver sgu lidt rystet. Over hvor mange nedværdigende, latterliggørende og kyniske kommentarer, der er lagt i tråden her.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om skribentens oplevelse er normal eller ej. Men selv hvis den er unormal eller hvis den f.eks. er udtryk for en fødselsdepression, fortjener den så ikke anerkendelse for det, den er? Nemlig en persons subjektive oplevelse, som ikke står til diskussion som sådan.

Det er præcis den affejende mentalitet og bedrevidenhed, som skinner igennem i mange af kommentarerne her, som bl.a. også til stadighed gør det dobbelt så svært at lide af psykiske sygdomme og/eller lidelser.

En subjektiv oplevelse er som den er for indehaveren af den. Det står ikke til diskussion. Hvis jeg er angst, så er jeg angst - uanset om du synes, det er fjollet eller ej.

Hanne Harksen , Torben Skov, Rikke Nielsen, Inger Jensen, Inger Pedersen, Nanna Jensen, Vibeke Feldthaus, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Men Tor, hun vil jo netop indrage hele samfundet via en #Metoo lignende kampagne ud fra hendes subjektive følelse.

Ninna Maria Slott Andersen, lars søgaard-jensen, Søren Kristensen, Christian Iversen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

@Jeppe Bundgaard
Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg synes om #Metoo aspektet. Dertil ved jeg for lidt om det at få børn, fordi jeg selv har fravalgt det.

Men det synes jeg ikke retfærdiggør at udskamme og latterliggøre skribenten. Det er der i øvrigt ikke noget, der gør, efter min mening.

Jens Thaarup Nyberg

@ Jeppe Bundgaard
Ja, og det er vel også rimeligt, at starte en samfundsdebat, når vi ser de fortællinger der omgiver og er fremherskende, om moderskabet. Men de kan vel næppe - og måske alligevel ? - betragtes som seksuelle overgreb.

Så, al respekt for forfatteren til oplægget, men lad os nu diskutere modermyter,.

Hallberg Borg

Der må være sket noget - med psyken - med samfundet - med biologien, siden vi blev forældre for 49-44-39 år siden.
Måske er det bare vores hukommelse, der svigter - måske er der bare curling-generationen, der bliver forældre nu og for første gang oplever kontroltab ved ikke længere at være universets midtpunkt?

Der ER da sket noget, siden vi tegnede abonnement på Information for godt 50 år siden.
Déngang handlede denne "mindst ringe" avis ikke om forældreskabets trængsler - dengang skrev denne avis om Samfundet - dét blev den ved med, mens vi fik vore 3 børn og siden 9 børnebørn.

Nåja, indtil for få år siden fik vi lige en masse skældud, fordi vi var forkælede 68ere med friværdi og vellønnede jobs.

Men NU er vi +70 årige boomere ikke længere så interessante abonnenter - NU er det den opvoksende generation, Information gerne vil appellere til.
Og nu détte!

I lørdags-avisen 24. juli handler kronikken altså om et overset problem, som de unge potentielle abonnenter formodes at have: kontroltabet over egen krop og meningsløst ammearbejde, så selv toiletbesøg må udsættes!

Joh, Information lægger sig i selen for at nå sin nye målgruppe.

Og for at det ikke skal være løgn, så prøver bagsidelederen i samme avis at finde sine ben i spørgsmålet om, det skal være de festende eller de sovende, der har retten til at bestemme over storbyernes lydrum om natten.

Og hér kommer Information på (uventet?) overarbejde:
I storbyenes hippe byrum bor nemlig mange unge småbørns-familier, der har betalt formuer for deres renoverede slumlejligheder - mens deres jævnaldrende stadig gerne vil feste og udfolde ungdommelig drukkultur på gaderne - "fordi natklubberne er lukkede".

Information vrider og vender sig på den ene og den anden side for at tækkes disse to ungdommelige segmenter.

Ak ja - i én og samme avis bliver vi +70-årige boomere mindet om, at det ikke længere er vores tur - så vi finder selv ud og finder os en anden avis - f.eks. WeekendAvisen - den siger "De" til os - dét er da også helt rart - sådan er vi ikke blevet tiltalt, siden vi var unge ... i 60erne!

lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek, Asiya Andersen, Anne Grete Tvede Andersen, Lars Schmidt, Ditte Trolle, Steffen Gliese, Emil Davidsen, Jens Thaarup Nyberg, Jeppe Bundgaard, jan sørensen, Jens Skov, Steen Obel og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det hele startede med at gå galt, dér i 1. Mosebog 3, Kap.
Siden da har alle kvinder været advaret

/O

John Poulsen

Indlægget tegner et billede af en helt og aldeles selvoptaget person, der overraskes over at der pludselig stilles krav til hende og at hun ikke kan gøre som hun plejer.
Hold da helt op !
Se billedet af hende og barnet. Her ser man tydeligt kvindens foragt for sit eget afkom.
Stakkels barn.

@John Poulsen

“ Se billedet af hende og barnet. Her ser man tydeligt kvindens foragt for sit eget afkom.
Stakkels barn.”

Savner du nationen! eller er du bare altid så bedrevidende, fordomsfuld og fordømmende? Og overvejer du nogle gange, at de ting, du siger og/eller skriver, kan have konsekvenser for andres mentale velbefindende? Og evt. at dit personlige førstehåndsindtryk ikke nødvendigvis er udtryk for absolut sandhed?

Birgitte Johansen, Eva Schwanenflügel og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider