Klumme

Det er nemt at håne ’De dyre pigers’ luksusvaner, men de følger bare forbrugersamfundets logik

Det hånes som tåbeligt, når ’De dyre piger’ på DR3 fremstiller sig selv med luksusvarer på Instagram, men de efterlever bare den forbrugerideologi, vi alle får banket ind i hovedet. Hvis vi vil forstå kapitalismen i dag, er billig fordømmelse ikke vejen frem, skriver debatredaktør Kristian Thorup i denne klumme
Kvinderne i DR3’s nye dokuserie ’De dyre piger’ fremstår som en krystallisering af den forbrugerideologi, vi alle sammen konstant får banket ind i hovedet

Kvinderne i DR3’s nye dokuserie ’De dyre piger’ fremstår som en krystallisering af den forbrugerideologi, vi alle sammen konstant får banket ind i hovedet

Debat
24. juli 2021

I DR3’s nye dokuserie ’De dyre piger’ følger vi fem unge kvinder, der bruger det meste af deres tid og energi på at fremstille sig selv med luksus og glamour på Instagram.

Serien har skabt en del overskrifter på grund af deltagernes lemfældige livsførelse. Én deltager har taget et SU-lån på 184.000 kroner samt adskillige kviklån for at købe mærketøj og wellnessbehandlinger uden helt at vide, hvordan kviklån eller renters rente fungerer. En anden har købt en kat ud fra det ene kriterie, at den skulle passe til farvetonerne på hendes Instagram-profil. En tredje er ude og se på lejligheder til 17 millioner kroner, men bor hjemme hos sin far.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lars Kristian

Jeg synes, at et af det ellers så udskældte programs styrker er, at vi bare får lov at kigge, og der ikke fældes dom.
Og det kan netop give anledning til refleksioner over, hvad det egentlig er, som er idealerne i vor tid, og hvor de kommer fra.

David Zennaro, Caroline Henningsen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Hvis 7.881.271.000 lever som dem skal er 25 jordkloder til. Det er dét som provokerer når man sorterer sit plast i 3 forskellige spande og har slukket oliefyret for sidste gang.

Henriette Bøhne, Ninna Maria Slott Andersen, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Svend-Erik Runberg, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Henrik Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Asiya Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Jeg håner ikke de dyre damer, jeg håner den kultur som de er en del af. Og som Anders Hüttel skriver, så hænger det ikke sammen med den virkelighed, vi konfronteres med uden for den filterede og overfladisk verden, som de sociale medier i min verden er. Så ja de er bare en del af en logik skabt I forbrugersamfundet, det gør den bare ikke kønnere.

Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Morten Balling, Anders Hüttel, Christian Larsen, Svend-Erik Runberg, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Godard lavede en glimrende film for 50-60 år siden, hvor det blev sagt: "Borgerskabets rædsel overgås kun ved endnu mere rædsel"! Den holder vist stadigvæk!

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"En af de store udfordringer er, hvordan man kan forstå disse fænomener uden hverken at forfalde til billig fordømmelse eller accept af mange af de åbenlyst skadelige effekter, vi ser af denne ungdomskultur."

Det er for dårligt, at en debatredaktør står intellektuelt uformående over for en sådan udfordring. Især hvis vedkommende har en akademisk baggrund inden for f.eks. socialvidenskab, burde det ikke være en helt umulig opgave at antyde nogle forslag til, hvordan disse fænomener kan forstås.

Man kunne f.eks. give et svar på udfordringen ved at kombinere Lasch begreb om Narcissismen kultur med Bourdieus begreb om Habitus og Haugs begreb om Vareæstetik.

Søren Kristensen

I en situation med stigende inflation giver det totalt mening at satse på luksusvarer.

Steffen Gliese

Fordømmelse og udskamning vil den selvsamme liberalistiske nihilisme have os til at afstå fra; men det er nu engang de korrektiver, vi har til rådighed i det fælles samfund, som disse kræfter jo også ønsker opløst. For for dem står samfund, ansvar og fællesskab i vejen for den id-styrede megalomani, de mener giver menneskelivet mening.
Og når man pludselig står og ikke gider bruge penge, selvom man har dem, bliver det godt nok noget tomt. Men af den tomhed vokser driften til at handle selv, udtrykskraften, ikke ønsket om at gøre som de andre.

Rasmus Kristiansen, Hanne Ribens, Nikolaj Lykke Nielsen, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Har Egon Olsen da levet fuldstændig forgæves?

Hverken klummeskriveren eller kommentatorer synes at have det fjerneste kendskab til hans - vel at mærke - efterlevede ideologi: 'mig skal de sku ikke tage røven på'.

Anders Hüttel

De siger det selv de unge damer. Ikke én dag kan gå uden et nyt billede - og det betyder nyt tøj, sko, taske alt. Én havde lånt sig til op over begge ører og en anden sukkede over hvor meget hun måtte arbejde for at få råd til sit forbrug. De var langt fra ens men de var alle afhængige at Instagram og andres meninger og om at tage sig fejlfri ud. Og det kan man jeg kun til en vis alder - og der ligger misundeligheden bestemt også. Kunstige hår, negle og fillers holder ikke evigt og de har alle en bagside som firmaerne holder stramt tilbage, "lyver om" er vel det beste ord.

Vibeke Olsen, Rasmus Kristiansen, Erik Pedersen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan jo undre, hvorledes man kan sejle igennem det danske uddannelsessystem i hele grundskolen, samt gymnasiet, og ikke lære en dyt om klimatilpasning og bæredygtighed.

Eller også burde det egentlig ikke undre..

Vibeke Olsen, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Peralex Duus

Det burde ikke være så svært at tale om det her. Også uden at akademisee det med bordieu og narcissicme m. m.
Det handler et langt stykke af vejen om sund fornuft. Det er nok svært for nogle. Men det er jo enkelt. Du kan ikke bruge mere end du har til rådighed. Det var det vi lærte i 50 erne. Og det gælder stadig. Uanset kvik lån o.s.v.
Men ellers må vi jo ændre de dårlige sider af kapitalismen. Og bevare de gode. Hvis de er der???

Vibeke Olsen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke set programmet, men det lyder som nedre middelklassens svar på "Housewifes of Beverly Hills" og "The Kardashian"s.. bortset fra at de nævnte milliardærpersoner har råd til det, altså.

Hvilke idealer og eksempler på gode liv findes i medierne ud over at tjene penge?
Ikke mange, synes det.

Vibeke Olsen, Rasmus Kristiansen, Werner Gass, erik pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skolens værste forsyndelse - og det gjaldt til en forandring også i min tid - er, at den ikke på nogen måder anviser veje til målet: at få sig et rimeligt tilfredsstillende liv.
Det betyder i højere grad at gå op i, hvad man kan og vil bidrage med, end hvad man kan få ud af andres møje.
For mange vokser op i uvidenhed om, hvilke skridt man skal tage, hvis man vil ende et sted med et arbejde, man med glæde og tilfredshed kan bestride. Det burde ellers være noget af det vigtigste, og det begynder selvfølgelig med at åbne børnenes blik for, hvad man overhovedet kan beskæftige sig med i denne verden, og hvilke forudsætninger man må bestræbe sig på at opnå.

Vibeke Olsen, Flemming Berger, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Peralex Duus
"Det handler et langt stykke af vejen om sund fornuft".

Hvis det bare var så enkelt. Hvad mange opfatter som "sund fornuft" er overhovedet ikke sundt, og det er noget, der i højere grad er styret behov og følelser end af fornuft, fordi det kun i ringe omfang er noget, som personerne er bevidst om.

Et ekstremt eksempel (overdrivelse fremmer forståelsen) skildrer nu afdøde forfatter Vita Andersen fint i fiktiv form i sin novelle "Iagttagelser", der er ret almindelig brugt som grundlag for opgaver i gymnasiet i dansk.

Vita Andersen viser fint de psykologiske mekanismer, men i novellen lægges der kun i ringe omfang op til en problematisering af de bagvedliggende samfundsmæssige mekanismer af social og økonomisk art, der i høj grad gør hovedpersonen til et offer for forhold, som hun overhovedet ikke selv er i stand til at gennemskue.

Mette Thomsens roman "Plastic" skildrer i fiktiv og til dels fantastik form mange af de samme psykologiske mekanismer, men viser dem i højere grad (omend utilstrækkeligt) som konsekvenser af en række sociale og samfundsmæssige forhold.

Nicolaj Ottsen

Jeg syntes indlægget er lidt søgt, men er enig i at vi ikke skal håne de dyre piger.

Det er da ikke forbrugersamfundet skyld, like it or not. Boede de dyre piger i en kultur med andre idealer, ville det ikke ændre på deres adfærd, blot forandre dens udtryk.

Hvis vi ser bort fra den mulighed, at de dyre piger, prøver at fylde et eksistentielt hul, og forveksler det de er efter, værd, med værdi, så kan adfærden i mine øjne bedst forstås, som en form for sympatisk/imitativ magi - menneskets vel nok ældste ven. Hvor det ifølge første lov, loven om "contagion", gælder at der foregår en smite/overførsel af "essens" igennem berøring. Og ifølge den anden lov, loven om "similarity", gælder at "billedet er lig med objektet".

Om det er en tragedie eller en ny vej, kan jeg ikke vurdere, men SoMe, har rent faktisk åbnet døren op form at den sympatiske magi rent faktisk kan virke, når en Instagram'er med 1 mill følgere, kan tjene op til 250.000 Dollars pr post. Måske har de fat i noget :)

BTW jeg har ikke set programmet, så ...