Læserbrev

’Nul udledning i 2050’ er en løgn, som politikerne kun kan sælge gennem snyd og bogholderikneb

Udledningen fra import, rederier og transportselskaber tæller ikke med i CO2-regnskabet. Det gør biomasse heller ikke. Politikerne bruger disse og mange andre CO2-fiksfakserier til at manipulere med regnskabet og sælge budskabet om, at nettoudledningen er på nul i 2050, skriver Aksel Gasbjerg i dette debatindlæg
Udledningen fra import, rederier og transportselskaber tæller ikke med i CO2-regnskabet. Det gør biomasse heller ikke. Politikerne bruger disse og mange andre CO2-fiksfakserier til at manipulere med regnskabet og sælge budskabet om, at nettoudledningen er på nul i 2050, skriver Aksel Gasbjerg i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
15. juli 2021

Alle er efterhånden klar over, at vi hurtigst muligt skal reducere den globale udledning af CO2. Men forstår vi det samme ved ’reduktion’? Almindelige mennesker forbinder en reduktion i CO2 med mindre afbrænding af fossile brændsler, kul, olie og gas. Men det er langtfra, hvad det politiske etablissement forstår ved reduktion.

Tværtimod har etablissementet de seneste fem til ti år udviklet et bredt sortiment af bogholderikneb, der uden at skære ned på den faktiske udledning, tilsyneladende alligevel reducerer CO2-bundlinjen.

Redskabet er at bruge begrebet ’nettoudledning’. I stedet for reduktion i selve udledningen af CO2 så opfinder man allehånde kneb, der i CO2-regnskabet kan trækkes fra og dermed fremtrylle et politisk acceptabelt CO2-regnskab.

Bogholderiknebene kan kort summeres til, at man blandt andet undlader at tælle udledningen fra biomasse, import, rederier og flyselskaber med i CO2-regnskabet. Derudover er handel med CO2-kreditter, CCS, BECCS, DACS, geoengineering, negative emissions og teknofix også eksempler på bogholderikneb, der pynter på CO2-regnskabet ved blandt andet at love, at man bare kan lagre CO2 i stedet for reelt set at reducere udledningen.

Fokus flyttes på den måde fra den reelle CO2-reduktion over på fiksfakserier, der i bedste fald kun marginalt kan reducere den hastigt accelererende klimakatastrofe.

Seneste nyt er de mange landes udmelding om en nettoudledning på nul i 2050. Ser man planerne nøjere efter, udledes der stadig milliarder tons CO2 i 2050, men politikerne har via førnævnte bogholderikneb formået at sælge et positivt budskab om klimamålene i 2050.

Men snyderiet stopper ikke her. EU har nu opfundet yderligere et bogholderitrick. Helt overordnet lander cirka 45 procent af al CO2-udledning i atmosfæren, 25 procent i verdenshavene og 30 procent i jord og skov.

Det er de sidstnævnte 30 procent, som EU-Kommissionen nu har set sig varme på. Dette naturlige optag af CO2 i jord og skov bruges nu til at forbedre EU’s CO2-mål for 2030 og på papiret reducere EU-landenes samlede CO2-udledning, uden at landene reelt set har rørt en finger. Med dette nye trick har EU kunnet øge deres reduktionsmål fra 50 til 55 procent i 2030.

Manipulationen med CO2-regnskaberne må stoppe, hvis vi reelt set ønsker at reducere udledningen på globalt plan.

Aksel Gasbjerg, pensioneret cand.scient.pol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

Information har desværre fejlagtigt skrevet “transportselskaber” i første linje. Det skal naturligvis være “flyselskaber”, som det fremgår længere nede i læserbrevet.

Nils Lauritzen

Tak for den gennemgang.
Internationalt har man da også i forskerkredse i flere år omtalt net-zero mere retvisende som not-zero. Politikerne vil meget, blot ikke overholde de fysiske og biologiske love.