Kronik

Nyt brasiliansk lovforslag om oprindelige folk kan få konsekvenser af historiske dimensioner

Et brasiliansk lovforslag vil fratage oprindelige folk deres ret til jord, slække på kravene for kontakt med isolerede grupper og gøre mulighederne for kommerciel dyrkning langt større. Men det er ikke kun deres problem: Det er også klimaets, skriver antropolog og ph.d.-studerende Astrid Kieffer-Døssing i denne kronik
Det oprindelige folk i Brasilien protesterer mod et lovforslag, som, hvis det går igennem, vil sætte en stopper for den afmærkning af jord, som Brasiliens oprindelige folk både har forfatningsmæssig ret til, og som danner grundlag for deres eksistens.

Det oprindelige folk i Brasilien protesterer mod et lovforslag, som, hvis det går igennem, vil sætte en stopper for den afmærkning af jord, som Brasiliens oprindelige folk både har forfatningsmæssig ret til, og som danner grundlag for deres eksistens.

Ritzau Scanpix

Debat
21. juli 2021

Mens hele verden skriver om deltavarianten af coronavirussen, og Danmark farvede sendefladen rød og hvid, fyldte en bestemt sætning lydbilledet i Brasiliens gader: Nossa história não começa em 1988. Vores historie begynder ikke i 1988. Brasiliens oprindelige befolkning har endnu en gang mobiliseret sig for at protestere mod et nyt angreb på deres rettigheder fra landets myndigheder.

Denne gang er protesterne mundet ud i voldsomme sammenstød med politi og militær, der den 22. juni, efter tre ugers ikkevoldelige protester i hovedstaden Brasília, svarede igen med tåregas og gummikugler.

Årsagen til de oprindelige folks protester er et lovforslag, der går under det anonyme navn PL 490. Går loven igennem, vil den sætte en stopper for den afmærkning af jord, som Brasiliens oprindelige folk både har forfatningsmæssig ret til, og som danner grundlag for deres eksistens.

Trusler mod de oprindelige folk i Brasilien er ikke sjældne, men konsekvenserne af vedtagelsen af PL 490 er af dimensioner, der ikke er set længe. På lokalt niveau truer forslaget de oprindelige folks eksistensgrundlag; på internationalt niveau kan det true indsatsen mod klimaforandringerne.

I 1985 endte 21 års militærdiktatur i Brasilien, og tre år senere, den 5. oktober 1988, blev landets nye forfatning vedtaget. Artikel 231 i forfatningen anerkender de oprindelige folks ret til blandt andet traditioner og sprog samt til de områder, de traditionelt har beboet. Staten er ansvarlig for at afmærke og beskytte disse områder, hvilket sker gennem FUNAI, det nationale agentur for oprindelige folk.

Alle oprindelige folk i Brasilien er omfattet af de samme forfatningsmæssige rettigheder, herunder retten til land. Det er de rettigheder, PL 490 vil fjerne. 

Men hvad går PL 490 helt præcist ud på, og hvorfor bliver den set som så stor en trussel? Der er mange graverende punkter i lovforslaget, men her er de tre væsentligste årsager til, at lovforslaget er en trussel, vi skal tage seriøst, mod både oprindelige folk og klimaet.

En ny skæringsdato

For det første indbefatter PL 490 indførelsen af en skæringsdato. Dermed bliver den 5. oktober 1988, dagen for vedtagelsen af forfatningen, regnet for år nul, hvorfra tidsregningen begynder. Med andre ord: Alle begivenheder før denne dato vil ikke blive taget i betragtning i spørgsmål vedrørende afmærkning af jord til oprindelige folk.

Konsekvensen vil i praksis være, at alle oprindelige folk, der ikke var på deres jord på lige præcis dén dato, mister muligheden for at kræve retten til deres jord. I dag defineres grænserne for oprindelige folks områder ud fra et omfattende og ofte årelangt arbejde i tværfaglige grupper, hvor fagfolk laver historiske, kartografiske, miljømæssige og antropologiske undersøgelser, og hvor datoen den 5. oktober 1988 ingen særlig betydning har.

Hvor der altså bliver brugt en solid faglig ballast til at afgøre dette i dag, vil det i fremtiden blive afgjort ud fra et historieløst øjebliksbillede.

Ideen om en skæringsdato er også dybt problematisk, fordi den ikke anerkender de tvangsflytninger af oprindelige folk, der foregik før 1988. Under militærdiktaturet blev flere oprindelige folk tvangsflyttet for at gøre plads til forskellige projekter.

PL 490 umuliggør altså ikke blot fremtidige afmærkninger, den fratager også staten ansvaret for den uretmæssige behandling, oprindelige folk var udsat for i tiden før 1988.

Kontakt til isolerede grupper

PL 490 vil også påvirke de grupper, der lever i frivillig isolation. Grupperne er bevidste om, at der er et omkringliggende samfund med andre mennesker, men har valgt at leve isoleret. I dag undgår man så vidt muligt at tage kontakt til frivilligt isolerede grupper for at mindske risikoen for at overføre sygdomme, som gruppernes immunforsvar ikke er vant til. 

Også den politik vil PL 490 ændre på. Ifølge lovforslaget skal staten og civilsamfundet fortsat undgå kontakt, medmindre det er for at yde medicinsk bistand eller i tilfælde af ’offentlig nødvendighed’. Hvad den nødvendighed helt præcist består i, er imidlertid ikke defineret i lovforslaget. Det åbner, ifølge advokat Juliana de Paula Batista i mediet Globo, op for, at regeringen kan sætte kriterierne for, hvad der er en ’offentlig nødvendighed’.

Med andre ord vil der ikke være klarhed over, præcis i hvilke situationer kontakt til isolerede grupper vil blive tilladt. Frygten er selvfølgelig, at det vil ske langt hyppigere, end tilfældet er i dag. Og denne frygt er ikke helt ubegrundet. 

I Peru findes der nemlig allerede en lov som den, PL 490 lægger op til. Det har betydet, at private entreprenører har taget kontakt til isolerede grupper, hvilket har medført høje dødstal på grund af sygdom, og at flere af grupperne er flygtet over grænsen til den brasilianske del af Amazonas for at være i fred. Med en vedtagelse af PL 490 vil den fred være forbi.

Kommerciel udnyttelse af land

Sidst, men ikke mindst, vil PL 490 have alvorlige konsekvenser for klimaet. De seneste år har vi kunnet læse om, hvordan skovbrande har ødelagt store områder med regnskov, og konsekvenserne af PL 490 spås at være mindst lige så ødelæggende, hvis ikke værre.

Lovforslaget åbner op for at tillade projekter som vandkraftværker, minedrift, anlæggelse af veje og megalandbrug på oprindelige folks jord. Vel at mærke uden det forudgående frie og informerede samtykke fra de oprindelige folk, som Brasilien har forpligtet sig til under den internationale arbejdsorganisation (ILO).

Oprindelige folk vil også selv kunne indgå aftaler med firmaer om for eksempel minedrift – udsigten til hurtig økonomisk gevinst vil kunne få nogle grupper til at slå til med enorme og uoverskuelige konsekvenser for det område, de fortsat skal leve i.

Kort sagt: PL 490 åbner op for flere muligheder for kommerciel udnyttelse af jorden og et øget pres på et i forvejen trængt klima.

Ikke en ny holdning

PL 490 burde ikke komme som en overraskelse. Den holdning til oprindelige folk og naturen, der ligger bag forslaget, har eksisteret i årevis i Brasilien og deles også af præsident Jair Bolsonaro.

En af hans første handlinger som præsident var at splitte FUNAI og derved svække agenturet for oprindelige folk. Fra at høre under justitsministeriet ligger den del, der tager sig af afmærkning af jord, nu under Landbrugsministeriet, hvor modstanden mod afmærkning er stor.

Den anden del ligger under ministeriet for kvinder, familie og menneskerettigheder, hvis minister, Damares Alves, ikke er kendt for sin begejstring for oprindelige folk eller andre minoriteters rettigheder.

PL 490 er nu sendt til godkendelse i kammeret – Brasiliens svar på Repræsentanternes Hus – før det skal til afstemning i senatet.

Dagen efter det voldsomme sammenstød fortsatte de oprindelige folk med at demonstrere og delte blomster ud til politi- og militærfolk. De mødte altså en voldelig reaktion med et fredeligt svar og en fastholdelse af, at oprindelige folks historie begyndte længe, længe før den 5. oktober 1988.

Det er usikkert, om de fredelige protester alene kan påvirke afstemningen. Derfor er det vigtigt, at vi i resten af verden holder opmærksomheden rettet mod Brasilien og bakker op om de oprindelige folks kamp for at bevare deres forfatningssikrede rettigheder og sikre deres jord. En jord, hvis natur vi allesammen er afhængige af.

Astrid Kieffer-Døssing er antropolog og ph.d.-studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Og verdens ledere lukker øjnene. På kort sigt drager vi jo fordel af billig tømmer og foder til vores landbrugsdyr. Når det sidste træ er fældet/ brændt af; vil vi, måske, klø os på hagen og tænke at det nok ikke var så klogt. Men hey; det må de kommende generationer kæmpe med.
Mvh Hanne Pedersen årgang 1964

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Tina Peirano, Torben Skov, Karen Grue, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Tak for informationer som ellers ikke når os, Astrid Kieffer-Døssing.

Dennis Nielsen

Det er sørgeligt, at se hvordan magthavere ikke er kommet videre end at være til salg for landbrugs-, olie- og minedrift-lobbyen. Hvad er en forfatningsmæssig rettighed værd når den med ét kan revokeres og erstattes af en lovgivning, der tydeligvis udhuler levebetingelserne for det oprindelige folk? Burde folk i magt positioner ikke have et moralsk og etisk kodeks, der går ud over økonomiske aspekter? Amazonas er en af de sidste steder på planeten med stor arts diversitet og er derfor vigtig for fremtidige generationers trivsel på jorden. Mine tanker er med det oprindelige folk fra Amazonas.
Mvh Dennis Nielsen

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Om soyadyrkningen synes jeg, at det er underligt, når kritikerne af soyaproduktionen altid kun forholder sig til den mindste del af problemet, soyaskrå til foder. Men dette foder er bare resterne efter produktionen af soyaolie, som i stigende grad anvendes til såkaldt ”biofuel”. En i Danmark og EU lovpligtig "grøn" tilsætning til motordrivmidler.
Når man har presset soyabønnerne for olie har man noget tilbage, der tilfældigvis kan sælges som dyrefoder. Endda billigt. Jeg tror, at hvis landbruget stoppede med at bruge soyaskrå fra Brasilien, vil man måske begynde at sælge det som brændsel a la træpiller.

Vi har for nyligt kunne læse artikler om, at biomasseafbrænding absolut ikke er klima- og miljøvenlig. Det samme gælder for illusionen om biofuel. Men det trænger vist ikke ind, hos de der bestemmer alting.
Sammenlignet ser det sådan ud:
Fossilt diesel: 1,0x
Raps-diesel: 1,2x
Soyadiesel : 2x
Palmeoliediesel: 3x
Biodiesel I gennemsnit: 1,8x

Så alt I alt er biodiesel knap dobbelt så slemt for klimaet som blot at anvende fossilt dieselolie.
Det må have mere med penge end forstand at gøre, når man fortsætter ad det spor.
Men måske er det bare mig der er for dum til at forstå det?

https://www.transportenvironment.org/press/eu-demand-forest-ravaging-soy...–-study

Jeg læste engang, at finansieringen af den brasilianske soyaproduktion kommer fra amerikanske kapital- og hedgefonde. Det får mig til at tænke på, om disse nye brasilianske tiltag også stammer derfra. Med de nye strømninger i USA kan man jo sagtens forestille sig krav om at tilsætte biofuel til brændstoffet der også. Disse kapitalfonde lever af fremsynede investeringer, og bruger mange ”lobbypenge” for at få udviklingen til at passe med deres ønsker. Og deres stråmænd i Brasilien er i fuldt sving.

Hov. Det link slap jeg ikke godt fra. Jeg prøver lige igen

https://www.transportenvironment.org/press/eu-demand-forest-ravaging-soy...