Fodbolddanmark er stadig højt på den succes, det danske landshold netop har haft på grønsværen. Ude i det danske land foregår hverdagstræningen dog ofte på kunstgræsbaner. Men mikroplastikforurening fra banerne skader miljø og sundhed.
I Danmark er brugen af kunstgræsbaner steget markant inden for de sidste fem år og er for mange det fortrukne underlag når børn, unge og voksne skal boltre sig med fodbolden. Banerne består af en masse små sorte gummikugler, som tabes til miljøet og udgør en direkte kilde til stigende mikroplastikforurening.
Der findes i dag over 350 kunstgræsbaner til 11-mandsfodbold i Danmark og desuden et stort antal syvmandsbaner samt de såkaldte multibaner, der stort set alle er dækket med de sorte gummikugler. Gummikuglerne er gamle bildæk, man har hakket op til bittesmå stykker og givet nyt liv på kunstgræsbanerne.
Nogle kalder denne brug af gamle bildæk for cirkulær økonomi og grøn omstilling. Vi kalder det uansvarligt og direkte skadeligt. Det bliver en af den slags anvendelser, hvor vi om 10-20 år ser os tilbage og tænker: ’Hvad i alverden tænke vi på?’.
Bildæk består nemlig blandt andet af PAH’er, som er en gruppe af stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, samt en række tungmetaller. Ud over den åbenlyse mikroplastikforurening, som gummikuglerne medfører, så er flere af PAH’erne, som tidligere nævnt, kræftfremkaldende.
EU’s Videnskabelige Komité for Fødevarer anbefaler, at indholdet af PAH i fødevarer ikke bør kunne måles. Hvis det findes i en målbar mængde, er fødevaren uacceptabel. Og grænseværdierne for PAH i legetøj og småbørnsudstyr er henholdsvis 1 og 0,5 mg/kg, hvilket prøver fra kunstgræsbaner, taget i forskningsmæssig sammenhæng, langt overskrider.
Heldigvis er det også gået op for lovgiverne i EU, at det at hakke store plastikbildæk op i små bitte stykker og give dem frit spil i miljøet ikke er en god idé og et totalforbud mod tilsat mikroplastik på kunstgræsbaner er fremlagt. Så hvis kommuner, klubber og foreninger vil foran i den grønne omstilling, så skal der sadles om nu.
Anne Aittomaki er strategisk direktør i Plastic Change
Lone Mikkelsen er Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
Jeg synes ikke, overskriften er dækkende for indholdet af indlægget.
Vi bør gøre endnu mere for at bekæmpe den største udledning af mikroplast: dækslid på vore veje, som bliver større ved støtte hastigheder, flere biler og tingere biler. Hvis vi for alvor ønsker at gøre noget ved mikroplast bør vi starte med den største kilde: vejtrafikken. Transport på skinner giver ikke de samme problemer, cykler heller ikke.