Kommentar

Pelle Dragsted: Vi skal ikke have nødvendighedens politik tilbage

I mange år led den økonomiske debat under konstante påstande om nødvendige og uomgængelige reformer. Nødvendighedsdiskursen indsnævrede og afmonterede den demokratiske debat. Den tid skal vi ikke tilbage til, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
»Vi risikerer at ryge direkte ind i en mur. Vi skal videre med reformerne, hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har,« sagde økonom Nina Smith til Berlingske i slutningen af maj.

»Vi risikerer at ryge direkte ind i en mur. Vi skal videre med reformerne, hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har,« sagde økonom Nina Smith til Berlingske i slutningen af maj.

Sigrid Nygaard

Debat
22. juli 2021

»Vi risikerer at ryge direkte ind i en mur. Vi skal videre med reformerne, hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har«. Sådan sagde økonom Nina Smith til Berlingske i et stort opsat interview i slutningen af maj. Den Radikale leder Sofie Carsten Nielsen stemte i og gentog i både indlæg og debatter, at hvis ikke vi gennemfører store reformer, så vil vi »ramme muren«.

Vi kender alt til den slags argumenter. Om reformer, der er uomgængelige, hvis vi ikke skal »køre mod afgrunden«. Det er nemlig præcis den slags påstande om nødvendighedens politik, der har ligget til grund for den reformpolitik, der gennem de sidste årtier har øget uligheden og skåret store huller i vores sociale sikkerhedsnet.

Afskaffelsen af efterlønnen, forkortelsen af dagpengeperioden, højere pensionsalder, lavere ydelser til mennesker ramt af ledighed og sygdom og gentagne skattelettelser i toppen blev alle gennemtvunget på ryggen af netop denne type argumenter om økonomisk nødtvungenhed.

Jeg har tidligere døbt denne retoriske strategi »den brændende platform med kun én nødudgang«, fordi den på én gang forsøger at etablere en opfattelse af tvingende nødvendighed, og samtidig en påstand om, at der kun findes én mulig vej frem, hvis katastrofen skal undgås.

’Det er desværre nødvendigt’

Der er grund til at være stærkt kritisk over for nødvendighedsdiskursen. Ved at gøre dybt kontroversielle politiske forslag til nødvendigheder forvandles politik til teknik, og det demokratiske og politiske rum indskrænkes. Politik handler jo netop om muligheden for at vælge mellem forskellige løsninger på de problemer, vi står overfor.

Derfor har det også været en lise, at Corydon og Thorning øjensynligt tog nødvendighedsdiskursen med sig ud af politik, og at vi i de seneste år har haft en langt mere åben og nuanceret debat om den økonomiske politik og om løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

At der er stemmer, der nu forsøger at genoplive nødvendighedsdiskursen, er ikke overraskende. For den økonomiske højrefløj – inklusive De Radikale – er den jo et ekstremt værdifuldt værktøj. I Danmark er et stort flertal af befolkningen rigtig glade for vores solidariske velfærdsmodel.

Meningsmålinger viser, at vi gerne vil betale mere i skat for bedre velfærd, og at vi ønsker større lighed og mere tryghed på arbejdsmarkedet. Derfor er det op ad bakke for Sofie Carsten Nielsen, når hun skal argumentere for afskaffelse af efterlønnen, for at skære i SU’en eller for at sænke skatten for overklassen.

Med nødvendighedsdiskursen kan hun fremstå som en, der faktisk elsker det solidariske velfærdssamfund, men som tvunget af nødvendigheden desværre er nødt til at skære i det igen og igen. Anders Fogh var den første og største mester i denne disciplin. Løkke var hans discipel.

En overholdbar økonomi

Mainstream-økonomernes motivation for at understøtte nødvendighedsdiskursen er mere dunkel. Men etableringen af den brændende platform tildeler dem en magtfuld position som samfundets teknokratiske redningskorps.

Problemet med nødvendighedsargumenterne før som nu er, at de ikke har hold i virkeligheden. De mange førstegenerationsreformer blev gennemført ud fra argumentet om, at vi skal have råd til velfærden i fremtiden.

Men siden 2002 er indkomstskatten lettet med næsten 65 milliarder – særligt for de rigeste. Havde man valgt at bruge de midler til velfærd i stedet, havde man kunnet slippe for mange af de påståede nødvendige reformer.

At vi i dag skulle risikere at ryge ind i en mur, hvis vi ikke gennemfører nye reformer, er omend endnu mere ude af trit med den økonomiske virkelighed. Vores økonomi er kernesund. Den er faktisk overholdbar. Det betyder oversat til almindeligt dansk, at vi har lavet flere reformer, end der var brug for, hvilket overvismanden bekræftede i en replik til Nina Smith.

Det er fuldstændig legitimt, når den økonomiske højrefløj ønsker at gennemføre nye nedskæringsreformer. Men de skal stoppe med at gemme sig bag falske fortællinger om nødvendighedens politik og argumentere ærligt og åbent for, at de ønsker et samfund uden den velfærd og sociale tryghed, vi kender i dag. Fordi de ønsker det.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leif Tullberg

Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.
Pelle Dragsteds grundholdning til økonomisk politik handler især om, at gøre samfundsøkonomien mere demokratisk indrettet.
(læs socialistisk)

Dragsted mener ikke, at det kan være rigtigt, at verdens rigdomme i højere og højere grad samles på færre og færre menneskers hænder.

Da det for ham er her ”nøglen til at sikre en tryg fremtid for den brede befolkning ligger.”

For Dragsted handler det om at ”økonomien fra kapitalismen” for på den måde, at ”øge ligheden og den sociale tryghed.”
På denne måde mener han, at der skal udvikles en ”moderne demokratisk socialistisk økonomi, der kombinerer frihed og virkelyst med demokratisk indflydelse på økonomien og investeringerne, og deling af det overskud som vi alle sammen er med til at skabe med vores arbejde.

Men alt hvad han fremføre i omtale af sin nye bog, eksisterer og er fuldt lovligt i dag, så Pelle bare kom i gang”

Men djævlen ligger i detaljen, det er nemlig ikke nok for socialisten Pelle Dragsted,
Men ved at indfører tvungent to kammer system,
Sker der angiveligt et angreb på den grundlovssikrede ejendomsret..

Det er nationalisering af bagvejen, samt et farvel til den danske model.

Der findes ca. 600.000 registrerede virksomheder i Danmark, som skaber ca. 2 millioner arbejdspladser,

Det er naivt at tro at dem der leverer kapitalen, vil forsætte med dette når de skal dele profitten med arbejdstagerne,

Men risikoen kan kapitalejerne få lov at beholde 100 %..

Den socialistiske ideologi har en sikker evidens, for at skabe fattigdom og armod….

Socialister skaber fattigdom og der tror medicinen er at inddrage værdierne fra dem der yder og give til dem der nyder.
I Danmark er der 2,2 millioner på overførsel.
Det offentlige inddrager ca. 50 % af BNP ca. 1100 milliarder som blandt andet hældes i den ineffektive offentlige sektor, hvor fagforeninger kappes i et koordineret angreb på fælles kassen....

Morten Hjerl-Hansen

Så vidt jeg kan se er BerlingskeWatch umulig at organisere, selvom internettet kva sin natur selvfølgelig lægger op til tiltag af den art. BerlingskeWatch og JPWatch og hvad har vi. Det er med andre ord en umilighed at skabe en bulletin af de bedste og mest rimelige kommentarer til de giftige artikler ovre på berlingske.dk som berlingskes egne læsere også vil opfatte som meningsfulde og rimelige. Det er fordi de nuværende venstreorienterede dyder er frankfurterskoleinficeret dialog, kapitalistisk induceret angst hvor hovedet bliver glohedt og isoleret selvretfærdighed, fremfor oplysning om særhed. Derfor er venstrefløjens perspektiver snoldede. Derfor er debatten polariseret.

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke gå ind for nødvendighedens reformer. Men hvad er nødvendigt - tidligere var det at forringe mulighederne for de mennesker der hang yderst ved "afgrunden".

Hvad med at få boligmarkedet reformeret - gør det lovpligtigt at almene boliger kan opføres og drives billigere så lavtlønsfamilier har råd at bo de disse boliger og de skal opføres i alle boligområder. En sådan nødvendigheds reform kunne skabe en blandet beboersammensætning , som politikerne ellers taler meget om .

Bare et eksempel på nødvendighedens reformer.

Bjarne Andersen, Jens Ole Mortensen, Lillian Larsen, Lars Bo Jensen, Pia Nielsen, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Poul Reynolds, Inge Lehmann, Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, det kan desværre ikke lade sig gøre, fordi Venstre og Konservative ikke vil være med:

"Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har siden oktober sidste år turneret rundt med ønsket om at bygge flere almene boliger i hele landet.

Ministeren har ønsket at give kommunerne mulighed for at kræve 33 procent frem for 25 procent almene boliger i nye lokalplaner.

Men nu viser det sig, at ministeren ikke kan komme igennem med forslaget. For planloven er forligsbelagt som følge af aftalen 'Danmark i bedre balance', som har den konsekvens, at forligskredsen med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet enstemmigt skal acceptere ændringer.

"Det vil vi ikke hjælpe ham med," siger Venstres fungerende politiske ordfører, Eva Kjær Hansen.
"De 25 procent er et rimeligt omfang. Det bliver jo en begrænsning for byggeriet, nu højere man går op".

Også De Konservative ser kritisk på ministerens ønske.

"Som udgangspunkt er det ikke noget, vi kan se os selv i," siger boligordfører Marcus Knuth (K).

Han tilføjer, at Konservative er "mindst lige så kritiske som Venstre".

"Det er vores udgangspunkt. Med det sagt: Når man går til en forhandling, ligger man jo ikke noget fast på forhånd, men flere almennyttige boliger er i hvert fald noget, vi er stærkt kritiske over for. Vi vil langt hellere have flere studie- og ældreboliger," siger Marcus Knuth."

https://www.altinget.dk/artikel/boligministerens-droem-om-flere-almene-b...

Bjarne Andersen, Franz Nitschke, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Nødvendighedens politik er de neoliberales mantra for nødvendigheden af at svække det demokratiske råderum og fællesskabets indflydelse på den økonomiske politik til fordel for øget ulighed, markedsgørelse og private monopoler. Det handler for dem om at omskabe mennesket fra identiteten som skabende borgere i et aktivt politisk fællesskab, til individualiserede forbrugere og lønslaver i konkurrence statens mekka for privat profitskabelse. Det kom særligt klart til udtryk da de borgerlige forsøgte at omskrive velfærdsbegrebet til et spørgsmål om at sænke skatterne så flere fik råd til en ferrari som udtryk for den højeste velfærd. Sandheden er at vi står ved en korsvej. Enten styrker vi økonomien gennem øget progressiv beskatning til varetagelse af fælles kerneopgaver som uddannelse, sundhedsvæsen, skattevæsen m.m. eller også vil de neoliberale vinde kampen og vi vil ende i samme båd som Chilenerne - de neoliberales mønsterland - hvor det lykkedes dem at starte hele den neoliberale bølge gennem en chokterapi indført af militærdiktaturet. Neoliberalismen blev ikke indført med demokratiske midler men gennem politisk vold , manipulation og økonomiske sanktioner fra finanskapitalen. Det er rent hykleri når de neoliberale hylder det borgerlige demokrati, sandheden er at de gør alt for at afskaffe det.

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Torben Arendal, Franz Nitschke, Pia Nielsen, Poul Søren Kjærsgaard, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Jens Lysdal, Inge Lehmann, Morten Søfting, Poul Erik Pedersen, Per Klüver, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Ole Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja desværre Eva - men det burde være sådanne reformer, som Folketinget arbejde for og ikke at forringe de svageste i samfundets muligheder.

Hvis politikerne og ikke mindst vælgerne mente noget med "Danmark i bedre balance" så var det da sådan noget der først skulle reformeres.
Hvis politikerne blev mere presset af vælgerne for at lovgive så der kunne opføres og drive almene boliger så alle havde mulighed til at kunne betale huslejen så var mange andre af politikernes problemer løst - men det vil politikerne nok ikke for så har de ikke deres syndebuk , de kan give skyld for dit og dat.

PS: opgørelser har desværre vist at ingen gang de 25 % lovpligtige almene boliger er blevet opført samt at prisen på de nyopførte almene boliger er for høj til lavindkomstfamilier.

Bjarne Andersen, Pia Nielsen, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Jens Lysdal, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Du har fuldstændig ret, Dorte.
Det er meget deprimerende, at vælgerne lader til at være helt blinde for politikernes skalten og valten..

Mange af medierne svigter også deres ansvar, når de blot holder mikrofonerne eller leger storvildtjagt på Borgen, istedet for at grave i dybden.

Men sørgeligt nok har mange jo nok i facebook og diverse letbenede underholdningsprogrammer.
(Og besparelserne på DR, samt mordet på 24/7, betaler sig for de politikere, som gerne vil slippe under radaren.)

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Per Klüver, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

En af de hårdeste fortalere for "Nødvendighedens politik", Hans Jørgen Witha-Jacobsen, havde kun et svar, da han i Information, i januar 2011, blev konfronteret med spørgsmålet om hvorfor debatten om nødvendigheden med afskaffelse af efterløn og reduktion af ydelser til de mest udsatte var domineret af den neoliberale opfattelse: "Det dominerer jo også den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader"
Siden har jeg haft et print med citatet skrevet ind på et fasediagram for vand hængende på mit kontor
Her kan man se, at smeltelinjen for rent vand strækker sig over et interval på mere end 400 °C.
Så meget for lødigheden i de neoliberale økonomers forsøg på at præsentere deres teorier som naturlove!

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Torben Arendal, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Poul Reynolds, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Henriksen

Min pointe er, at økonomisk politik er baseret på valg, ikke på naturlove, og hvis du forsøger at iklæde samfundsvidenskab naturvidenskabelige klæder, er det enten fordi du ikke har argumenterne i orden, eller fordi du ikke tør/vil være ærlig omkring målet med din politik.

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, lars pedersen, Torben Arendal, Carsten Munk, Pia Nielsen, Poul Søren Kjærsgaard, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Werner Gass, Poul Erik Pedersen, Per Klüver, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ole Henriksen, fin betragtning.

Mange økonomer mener jo også, deres teorier er at ligne ved naturvidenskabelige lovmæssigheder, på trods af at de gang på gang bliver underkendt af den skinbarlige virkelighed.

Ligegyldig hvad der sker, lyder mantraet:
"Det beviser, at reformerne har virket."

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Jesper Frimann Ljungberg, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen K Petersen, Jens Lysdal, Inge Lehmann, Werner Gass, Ole Henriksen, Poul Erik Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

De sidste tyve år har politikerne ført en regulær velfærdskrig imod flertallet af borgerne i arbejderklassen og underklassen. Der har været snesevis af sociale nedskæringer, derfor er det blevet sværere og sværere at klare sig. Den førte politik er endnu et trickle-up-system; pengene fjernes fra bunden og føres opad i samfundet. Sundheden, retssikkerheden, livslængden, kort fortalt hele velfærden fjernes fra flertallet og alle fordele føres op til middelklassen og op.

Der er ingen fattige i Folketinget. Underklassen er ikke repræsenteret, det på trods af at vi udgør 20 % af befolkningen. Arbejderklassen udgør 40 %. Vi har med andre ord flertallet bag os, men de 60 % er ramt af forringet social sikkerhed eller nedskæringer i indkomster. Selv om vi udgør flertallet bliver der ikke bygget boliger hvor vi har råd til at betale huslejen. I stedet for har bankerne, udenlandske rige fonde og storspekulanter bygget 200.000 dyre boliger, og når de ikke har kunne sælge dem, udlejes de til 10-25.000 kr. om måneden. Overklassen tjener styrtende, samtidigt med at de dræner alle andre samfundsgrupper for penge. Alligevel fordrejer de demokratiet.

Meningsmålinger viser, at befolkningen gerne vil betale mere i skat for bedre velfærd, og at de ønsker større lighed og mere tryghed på arbejdsmarkedet. Men meningsmålingerne viser også at de 40 % af befolkningen, middelklassen og overklassen, ingen hæmninger har. Især overklassen bruger formuer på at fordreje demokratiet. Fire politiske partier er oprettet og sponsoreret for at skabe mere ulighed. Da Liberal Alliance mistede sponsorstøtten styrtdykkede de i meningsmålingerne. Pengene gik derefter til Nye Borgerlige, som straks steg til vejrs og var klar til at indtage Christiansborg. Nu er Pernille Vermund så blevet skilt, vi får se om pengene så forsvinder.

Det er forbudt at købe vælgere, men det er fuldt lovligt at købe politikerne, heri ligger fordrejningen af demokratiet. De fattige kan ikke købe sig til fordele på Christiansborg. Hvorfor reagerer medierne ikke på dette, således at vi kan få borgermagten tilbage? Fordi redaktørerne på aviserne er rykket op i overklassen med milliongager, samt fordi der er adskillelige liberale journalister som accepterer tingenes tilstand, da pengene hober sig op på deres private konti.

Det er på tide at fjerne nedskæringerne igen, og ikke lave flere sociale forringelser. Snart rammer reformkrisen efter corona ligesom krisen gjorde det efter finanskrisen. De 12 år som fulgte blev der ført en bevidst politik for at holde underklassen nede og uligheden oppe. Denne gang skal det være middelklassen og de rige som må betale statsgælden tilbage, vi har ikke fået hjælpepakker. Det er de rigeste som er blevet endnu rigere i 2020, aktierne er steget 33 % i løbet af et år pga. de enorme summer der er pumpet ud til erhvervslivet.

Mainstream-økonomernes motivation for at understøtte nødvendigheds politik er ligetil; deres egen indtægter og formuer er fordoblet på få år, de er købt og betalt. De sidder i ministerier, i udvalg og jeg ved ikke hvor, og styrer landet henimod mere ulighed. Især Finansministeriet er fyldt til randen med de neoliberale, som ingen skrubler har haft med at skabe børnefattigdom på 60.000, og 250.000 fattige som Folketinget rapporterer til FN om hvert år. De rige økonomer er skide ligeglade med resten af samfundet. Det handler om deres egen velstand.

Middelklassen og op har fået alle de penge som er taget fra os andre ved de 62 sociale nedskæringer som Folketinget har gennemført gennem årtier. Men det handler ikke kun om skattelettelser til overklassen, men om den omfattende forvandling som de neoliberale har gennemført i tyve år, hvor de har indsat deres egne i alle ledende stillinger, således at de kan omdanne samfundet til deres egne fordel. Ofte ser vi et kunstigt skabt flertal blandt befolkningen, opdyrket af medieredaktørerne, som er flyttet op blandt overklassen - der defineres ved en årsindtægt over 1,3 million kr.

Hvorledes omdannes et samfund? I USA skitserede Lewis Powell, før han blev udnævnt til Højesteret, et nu berømt notat, "Attack on the American Free Enterprise System". Han skitserede ovenstående taktik som erhvervslivet herhjemme har benyttet de sidste tyve år, for at overtage magten. Det "Powell Memo" forudsatte specifikke forslag til en vedvarende, velfinansieret indsats for at påvirke den offentlige mening og til at dominere medier, lærebøger, videnskabelige tidsskrifter, universitetsundervisning, og retssystemet ved at befolke dem med konservative mennesker, der ville favorisere virksomhedernes og velhavende interesser. I løbet af de følgende årtier hældte milliardærer som Charles Koch penge i en række forskellige institutter og bestræbelser. En ny forretningsmodel blev født. En taktik er at sætte erhvervsvenlige mennesker i regeringens tilsynsorganer for at svække eller vinde deres mandater, noget som vi også så herhjemme ved de forrige regeringer.

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Torben Arendal, Pia Nielsen, Kim Houmøller, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Jens Lysdal, Inge Lehmann, Lone Bojesen, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Dorte, det kan desværre ikke lade sig gøre, fordi Venstre og Konservative ikke vil være med"

Men, Ewa, har de ikke flertal med Ø, SF og RV alene. De behøver ikke at vente på de fodslæbende i blå blok.
Skab rigtige,mærkbare og populære forandringer for mennesker, der har brug for det og se, hvordan populisterne i blå blok falder til patten.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Eva, skulle der naturligvis stå, beklager.

Jens Thaarup Nyberg

@ Leif Tullberg

“ Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.”

Så vidt vi ved, er velfærdssamfundet indeholdt i den socialistisk ideologi. Og velfærdssamfundet er da nydeligt realiseret, både her og andre steder. Men det synes nu under afvikling, efter pres om profitmaksimering, der uværgeligt vil føre til fattigdom og elendighed.

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Jens Lysdal og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeppe Bundgaard, jo det kan du sige, men det hjælper ikke at der er rødt flertal, for som jeg citerede 06:57 :

"Men nu viser det sig, at ministeren ikke kan komme igennem med forslaget. For planloven er forligsbelagt som følge af aftalen ’Danmark i bedre balance’, som har den konsekvens, at forligskredsen med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet enstemmigt skal acceptere ændringer."

Det er derfor, forlig er så forbandet dobbelte.
På den ene side har partier udenfor ingen indflydelse, på den anden side kan partierne indenfor ikke ændre på forlig uden de andre nikker ja.
Sådan er kotumen. En aftale er en aftale, og brydes den, skaber det ramaskrig og trusler.

Det gør også, at en ny regering er bundet ind i et spindelvæv af løfter, den bliver nødt til at overholde, med mindre den på meget kreativ manér kan finde en anden udvej.
Måske kan S og støttepartierne finde en sådan, men det er tvivlsomt.

Det burde Kaare Dybvad jo have været klar over, så muligheden foreligger, at han simpelthen brugte ideologien som stemmemaksimator, selvom han vidste hvordan det ville ende.
Så bliver de borgerlige udstillet som skurkene, selvom Socialdemokratiet selv var med til at lave forliget.

"Ved folketingsvalg slås partierne om forskellige emner, men samtidig er rigtig meget lagt fast i nogle forlig, som også gælder efter valget,« siger Flemming Juul Christiansen, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet (RUC).
»Og især når det er brede politiske forlig, er de svære at ændre. Men det er jo også det, som er meningen med dem.
Så på den ene side er det her det samarbejdende folkestyre i praksis: Når mindretalsregeringer kan fungere forudsætter det, at der er partier som er villige til samarbejde og tilsvarende en regering som er villig til at gøre det. Men en sideeffekt er, at der en helt masse ting, som vælgerne ikke kan tage stilling til direkte ved det kommende folketingsvalg. De kan ikke ændres."

"119 politiske forlig sætter Folketinget i spændetrøje"
https://solidaritet.dk/politiske-forlig-saetter-folketinget-i-spaendetroje/

Bjarne Andersen, Jeppe Bundgaard, Steen K Petersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Forlig kan dog opsiges, men så får det først virkning efter næste folketingsperiode, så det ville være en oplagt mulighed.

Torben Skov, Jeppe Bundgaard og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mikael Benzon

Økonomernes magt ses også i de indflydelse de udøver igennem bestyrelsesarbejde. En hurtigt googlesøgning viser at Nina Smith bla. Sidder i Forenet Nykredit, honorar 800.000 og "den grønne" tænketank Frej, som står tæt på lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

Bjarne Andersen, Torben Skov, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Interessant debat

"PS. Forlig kan dog opsiges, men så får det først virkning efter næste folketingsperiode, så det ville være en oplagt mulighed."

Alternativt kan man jo flytte sin stemme til partier der ikke er viklet ind i sådanne forlig ved næste valg.

Bjarne Andersen, Lillian Larsen, Jeppe Bundgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Nej præcis, diskussioner om nødvendighed, realiteter og virkeligheden er dræbende for alle drømme og fantasterier. Hold venligst op med det.

Er det med opsigelse af forlig ikke bare en slags intern "gentleman-agrement"? .

Krister Meyersahm

Det begynder ofte med uigennemtænkte idéer.

Vi lever allerede på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Metoden er at få flere i arbejde og dermed generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling af lån og renter. Men som vi kan konstatere er det ikke så let, at få nok kroner i statskassen til ”nødvendige” udgifter og nye ”uundværlige” tiltag. Derfor bliver der efterfølgende et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder m.m. er nogle af de kendte værktøjer.

men - det ender altid med nødvendighedens politik.

Lillian Larsen

"Nødvendighed" og "reformer" er Orwellsk nysprog.

Hør også orientering igår om lovsjusk og umulig politik:
https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2021-07-23

Lillian Larsen

Værktøjspolitik har en tendens til at skabe tunnelsyn mht formålene.