Kommentar

Jeg sagde op som sygeplejerske og fik et ufaglært job. Det kunne bedre betale sig

Mange tænker, at sygeplejersker går på arbejde, fordi de besidder ’et kald’ og et godt hjerte. Men sandheden er, at jobbet kræver en solid uddannelse og stadig giver en ringe løn. Derfor sagde jeg op og fik et ufaglært job. Det kunne simpelthen bedre betale sig, skriver sygeplejerske Line Nørmølle Højlund i dette debatindlæg
Lønnen er en af grundene til, at Line Nørmølle Højlund har valgt at tage et andet job, hvilket hun har besluttet, mens konflikten har stået på. På billedet demonstrerer sygeplejersker på Rådhuspladsen i København.

Lønnen er en af grundene til, at Line Nørmølle Højlund har valgt at tage et andet job, hvilket hun har besluttet, mens konflikten har stået på. På billedet demonstrerer sygeplejersker på Rådhuspladsen i København.

Thomas Rousing

Debat
24. juli 2021

RETTELSE: Line Nørmølle Højlund skriver i dette debatindlæg den 24. juli 2021, at hun som sygeplejerske tjener 25.114,37 kroner før skat plus 13,55 procent i pension. Det er ikke korrekt. Line Nørmølle Højlund arbejder på deltid og tjener 21.082,97 kroner før skat plus 13,84 procent i pension. Hvis hendes løn omregnes til en fuldtidsstilling, ville hun ifølge Dansk Sygeplejeråd tjene 27.889,89 kroner plus de 13,84 procent i pension. De 25.114,37 kroner er grundlønnen for en regionalt ansat sygeplejerske. Information beklager fejlen.

Når jeg står op og går på arbejde som sygeplejerske, hvad end det er i nødberedskab eller til hverdag uden for strejken, er det ikke, fordi jeg besidder et kald, eller at mit gode hjerte løber af med mig. Det er, fordi jeg har en faglig viden, som jeg har tilegnet mig gennem tre et halvt års uddannelse. Den viden er både nødvendig og påkrævet gennem en autorisation, og det betyder, at der ikke bare kan ansættes folk fra gaden med et kald eller et godt hjerte til at være sygeplejerske.

Men! Jeg kan til gengæld godt komme ind fra gaden og tage et ufaglært job. Og så endda til en løn, der er højere end den, jeg får som sygeplejerske. Og det er lige nøjagtig, hvad jeg har gjort. Jeg har taget et job på en efterskole, hvor jeg skal lave mad til og med eleverne. Det er vigtigt for mig at understrege, at dette job er en vigtig funktion for de elever, der går på efterskolen. For det får jeg lige knap 27.000 kr. før skat plus 17,3 procent i pension. Jeg har fri i weekenderne og om aftenen, og jeg har ferie i skolernes ferie. Som sygeplejerske tjente jeg 25.114,37 kr. før skat plus 13,55 procent i pension.

Hvad laver en sygeplejerske?

For at forstå, hvorfor sygeplejerskerne kæmper lige nu, vil jeg gerne forklare, hvad en sygeplejerskes arbejdsdag går med. For jeg forstår godt, at det kan være svært at sætte sig ind i, hvad en sygeplejerske laver. Det er jo praktisk talt lukket land, hvis ikke du selv eller dine pårørende har haft brug for sundhedsvæsenet.

Som hjemmesygeplejerske møder jeg klokken 7.30 og begynder at se på, hvem jeg skal besøge denne dag. Klokken 08.02 skal jeg være hos den første borger ud af otte på en dag. Inden da pakker jeg materialer til diverse opgaver, der skal udføres, sætter mig ind i hver borgers journal og sparrer med mine kolleger. Den første borger, jeg besøger, lider af forskellige psykiske lidelser og har brug for hjælp til at tage sin daglige medicin. Næste borger skal have en blodfortyndende injektion. Herefter besøger jeg en borger, der lider af type 2-diabetes og i den forbindelse har fået nogle svære sår på ben og fødder, som skal behandles og forbindes. Dagens fjerde besøg er hos en borger, der er erklæret terminal og derfor skal have besøg flere gange dagligt for at kontrollere tilstanden, afhjælpe de væskeansamlinger, der opstår, og lindre smerter. Dagens femte besøg er hos en borger, der har et sår fra en cancersygdom, som skal behandles og forbindes. Når jeg kører fra denne borger, skal jeg besøge en borger, som aldrig har fået besøg af en hjemmesygeplejerske før, og derfor skal der laves en sygeplejefaglig udredning, hvor alle borgerens behov og vanskeligheder kortlægges for at kunne yde den bedst mulige sygepleje hos netop denne borger. Syvende besøg på denne dag er hos en med demens, som har brug for hjælp til at dosere sin medicin. Dagens sidste besøg går igen til den borger, som jeg besøgte tidligere på dagen, som er erklæret terminal, for at afhjælpe smerter, ubehag eller anden akut situation.

Vil stadig kæmpe

For hele denne ’godhjertede’ handling modtager jeg 25.114,37 kr. før skat plus 13,55 procent i pension hver måned. Lønnen er en af grundene til, at jeg har valgt at tage et andet job, hvilket jeg har besluttet, mens konflikten har stået på. Det er derfor også mit personlige oprør og understregning af, at denne konflikt er mere end et ønske om en højere løn – nemlig også et ønske om et fremtidigt sundhedsvæsen i Danmark.

Selv om jeg forlader faget, når konflikten er overstået, så vil jeg personligt fortsætte med at kæmpe for sygeplejerskernes vilkår og løn, så det en dag bliver gunstigt for mig og mange andre, der har forladt faget, at vende tilbage.

Men også for at det bliver gunstigt for unge mennesker at vælge at uddanne sig til sygeplejerske. For endnu en grund til, at jeg har søgt væk fra faget, er, at vi er for få til at løse opgaverne derude.

Under konflikten er der flere dage, hvor vi er samme antal mennesker på arbejde til at passe nødberedskabet, som vi var før konflikten. Så siger det jo sig selv, at så er vi alt for få til hverdag. Mere i løn gør et spændende og udfordrende fag mere attraktivt. På den måde får vi flere kolleger, og så er den onde spiral brudt.

Line Nørmølle Højlund er sygeplejerske

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

23/jul/2021

Tak for et supergodt
og relevant indlæg :-) ...

Jeg ønsker dig og dine
kolleger alt det bedste :-) ...

Kh. Claus

Werner Gass, Kent Bajer, Inger Pedersen, Hans Jørgen G. Ravn, Jens Voldby Crumlin, erene rusmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Denne handlemåde hjælper klart mere til at tvinge politikerne ud af busken og rette op på fadæsen fra tjennestemandsreformen.

Godt gået, flere skal gøre det samme.
Der skal tilsyneladende et sammenbrud af sundgedsvæsnet til før der er vilje til at rette op.
Og det hjælper så ikke at tage job i et privathospital.

Kim Houmøller

Omstillingsparathed er jo trylleordet der skal få os til at arbejde mere. Ingen har sagt det betyder lavere løn, eller bare dårligere arbejdsforhold.

Find noget andet mere meningsfyldt. Lønmodtagere arbejder for andre. Hvis løn / arbejdeforhold er ringe sig op!

Brian W. Andersen

@ Kim Houmøller

Hvis politikerne vil have os til at arbejde mere, så skal de til at finde nye trylleord, fordi "omstillingsparathed" er ved at være slidt op. DST anvender af og til ordet "underbeskæftigelse" i en delvis betydning af det engelske ord det er oversat fra, hvilket er en delvis betydning som ikke dækker her. Til gengæld dækker det engelske ord underemployment 100%, fordi Line har set sig nødsaget til at blive underemployed, så selvom jeg er imod mere anglisering af vores sprog, er det et ud af flere mulige nye trylleord.

Og underemployment er en skidt ting for samfundet, næsten ligegyldigt hvilken vinkel det ses fra. Wikipedia har en nogenlunde oversigt over vinklerne i denne brede betegnelse, som du selv kan tjekke her: https://en.wikipedia.org/wiki/Underemployment

Det er måske endda en særlig skidt ting her i Danmark, hvor vi har skattefinansieret uddannelse og ditto overførselsindkomster. Når en færdiguddannet sygeplejerske som Line skifter jobbet som sygeplejerske ud med et job som ufaglært, så kan det blive temmelig dyrt på skattebilletten. Vi skal bl.a. have uddannet en ny sygeplejerske til den forladte stilling og er lønnen og arbejdsvilkårene i denne stilling ikke blevet bedre i mellemtiden, så kan vi risikere at skulle gøre det mere end en gang, fordi andre kan også føle som Line.

Hvad værre er, er at en faguddannet har taget et ufaglært job, selvom det faglærte job er tilgængeligt, fordi der står arbejdsledige ufaglærte, som kan og vil arbejde, i kø for at få foden ind på arbejdsmarkedsstigen. En af disse kan nu ikke få det ufaglærte job, fordi dette er allerede blevet besat af en sygeplejerske, så vedkommende vil være nødt til at søge hvad der end kan fås af overførselsindkomst (dagpenge, kontanthjælp, m.m.) for at leve/overleve. Hvis vi er superheldige, så er det måske en som kan søge ind på sygeplejeskolen og søge SU, men da de fleste ufaglærte er ufaglærte af gode grunde, så er chancen for dette ikke stor. Hvad der normalt sker, er at en mere må forblive i de arbejdsløses rækker.

Underemployment er et virkeligt giftigt fænomen, der blandt sine skadelige virkninger medfører både arbejdskraftmangel og arbejdsløshed. Og dette er endda kun en del af den økonomiske side, fordi sundheden trives ikke godt på arbejdspladser, der er underbemandede pga. arbejdskraftmangel, eftersom medarbejderne ofte bliver stressede. Nogle bliver syge af dette og udenfor arbejdsmarkedet sker der det samme. Her har folk ikke mange penge til at tage vare på sin sundhed, imens jobcentrene svinger beskæftigelsesindsatsens pisk over ryggen på dem, så også her bliver nogle syge. Hvis disse mennesker skal behandles, så får vi blandt andre brug for flere sygeplejersker, hvilket virkelig sætter streg under absurditeten her.

"Pudsigt nok" er underemployment et samfundsproblem, der kun kan løses af politikere og arbejdsgivere i fællesskab, men faktisk at gøre dette, kræver omstilling og er de parate til det?

Bo Mussmann, Rikke Nielsen, uffe hellum, Kim Houmøller og Werner Gass anbefalede denne kommentar