Læserbrev

Stop med at tage patent på ’Danmark’ og ’danske værdier’, de findes ikke

Flere politikere beskriver, at de danske værdier indeholder kampen for frihed, demokrati, tillid og for ligeværd. Men man kan ikke bare tage fire ord, der knytter sig til universelle værdier, ud af ordbogen og sige ’jamen, det er de danske værdier’, skriver debattør Muhmen Parvaze i dette debatindlæg
Flere politikere beskriver, at de danske værdier indeholder kampen for frihed, demokrati, tillid og for ligeværd. Men man kan ikke bare tage fire ord, der knytter sig til universelle værdier, ud af ordbogen og sige ’jamen, det er de danske værdier’, skriver debattør Muhmen Parvaze i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
20. juli 2021

Politikerne fortsætter igen og igen med at tage patent på Danmark og de såkaldte ’danske værdier’, og man bliver så træt af at høre deres samme sang, der er sat på repeat.

Denne gang er det højrefløjspolitikeren Mette Thiesen, der i et Facebookopslag den 6. juli beskriver, at de danske værdier er: tryghed, tillid, demokrati og ligeværd, og det gør mig mildest talt rasende. Derfor får hun hermed et par spørgsmål tilbage og nogle ord med på vejen:

Hvor står de danske værdier, I hele tiden nævner, beskrevet? Hvis der findes en facitliste, hvor er den så, og hvem har skrevet den?

Thiesen fastlægger uden videre, at de danske værdier indeholder kampen for frihed, demokrati, tillid og ligeværd. Det er lige præcis det, jeg mener med at tage patent. Man kan ikke bare tillade sig at tage fire universelle ord ud af ordbogen og så sige ‘jamen, det er de danske værdier’

Det er det altså ikke.

Danmark ejer ikke de her ord. Ethvert land vil gå ind for de her værdier, så at sige, at det kun er Danmarks, er det rene nonsens.

Alt det her bekræfter mig i, at politikerne er i gang med at gøre Danmark til et land, mange ikke kan kende længere. Heller ikke jeg. Det skal stoppes. Jeg vil ikke finde mig i det.

Helt udokumenteret indoktrinerer hun sine vælgere i opslaget ved at forbinde islam med hverdagsterror og muslimsk dominansadfærd. At alle tørklædeklædte muslimske kvinder er undertrykte – den sædvanlige højrefløjsprædiken.

Problemer findes alle vegne og steder.

Skal vi så ikke også tale om alle de pædofile præster, der voldtager yngre piger? Dem er der tusindvis sager om.

Og hvad med alle de muslimske kvinder, der får revet deres hijabs af og bliver slået og sparket på af etnisk danske mænd?

Eller hvad med alle de palæstinensiske kvinder, der er og bliver voldtaget og dræbt af Danmarks gode ven, Israel? Nye Borgerlige er stor tilhænger af Israel, der udøver terror hver evig eneste dag.

Til en start skulle Thiesen måske prøve at følge sine værdier, før hun belærer andre.

Jeg vil meget hellere kæmpe for de humanistiske værdier, som er noget langt fra de værdier, politikerne mener, de repræsenterer.

Muhmen Parvaze er debattør og programmør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er efterhånden pinligt at høre intollerante højrepolitikere, inkl. sosserne, besværge 'de danske værdier'.

Som skribenten nævner er det universelle, humanistiske værdier der absolut ikke er forbeholdt 'guds tilsyneladende udvalgte folk', danerne, at få lov til at have.

Flertallet af Tingets politikere lever ikke selv op til almindelige humanistiske værdier, og lever heller ikke op til de tiltrådte menneskerettigheder i forbindelse med behandlingen af flygtninge.
Det er der dom for.

Alvin Jensen, Poul Erik Pedersen, Vagn Buch-Pedersen, Sine Jacobsen, hannah bro, Vibeke Olsen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Birgit Sloth, Ole Henriksen, Bjarne Tingkær, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, erik pedersen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Atilla Thcengiz anbefalede denne kommentar
Atilla Thcengiz

Dannerne er nogle værre hyklere, de forfremmer charlataner som Khader og Tesfaye - fordi de i sin tid og idag stadig væk synger som dannerne ønsker det, og hvis der var det mindste mislyd så ville de blive slagtet. Det ved charlatanerne udmærket godt og de kan ikke lade være med at begå uetiske gerninger så længe de synger "korrekt" og taktfuldt. Jo men, det er da tragt-komisk at dannerne har bragt sig i denne pinlige situation. Hvad mon dette syndrom skyldes udover den evige undskyldning om: vi er jo så et lille land og vi blev voldtaget af tyskerne ikke kun once men twice, og nu lever vi i en konstant paranoid tilstand af at blive overfuset af nogle stakkels afmægtige indvandrere og flygtninge fordi vi er et så lille land men alligvel stor nok til at være den 52. stat af USA at vi blindt støtter deres politik uanset om det er Reagan, Clinton, Trump eller Biden. Og når US påstår at frihed & demokrati er på spil så er det AMEN for os, selv om det er noget værre BULLSHIT de fyrer af. Ja, stakkels og patetisk DK.

Vibeke Olsen, Thomas Tanghus, Birgit Sloth og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Morten Søfting

Så længe der er politikere vil der også være populisme og nationalisme. Jo større uligheden er jo flere tilhængere får disse opportunister. Det være sig kristne som muslimer eller hinduer for den sags skyld. Oplysning, uddannelse og en bedre fordeling af goderne i samfundet er vejen frem nu da vi har lagt tjære, fjer og gabestokken bag os.

Poul Erik Pedersen, Vibeke Olsen, Ole Henriksen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Nu har jeg det lidt svært ved sådanne plusord. Men de fire plusord: tryghed, tillid, demokrati og ligeværd er vel taget fra Folkeskolens målsætning. Lyder sådan ihvertfald. Og de er da også værd at efterstræbe. Og det er da også ord vi genkender i vores hverdag. Enhver vuggestue har sin bestyrelse, og mange føler lissom sig lidt forpligtet. Vi har også så meget tillid til hinanden, at vi kan kører en masse i den offentlige sektor, efter devisen- alle som kan det arbejder, og betaler derfor skat.
Folkeskolen kunne har valgt andre. Der er ikke noget med patriotisme, heller ikke noget med kultiveret, eller jordnær, eller arbejdsom. Gavmildhed og initiativrigdom er heller ikke lige os, så meget at det er med i folkeskolens målsætning, og således heller ikke karakterfyldt, karismatisk.....og dyretække har vi slet ikke.

Eva Schwanenflügel

Det er jo spøjst, at partier på højrefløjen der vil have Danmark til at fratræde Menneskerettighedskonventionerne, selv postulerer at have de samme værdier, de er bygget på, og kalder folk for ræverøde 'pladderhumanister', når de fremhæver dem.

Poul Erik Pedersen, Sigridur Eythórsdóttir, hannah bro, Vibeke Olsen, Pietro Cini, Kim Topholm Andersen, Ib Gram-Jensen, Thomas Tanghus, Birgit Sloth, Ole Henriksen, Ete Forchhammer og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Indlægget er en fortsættelse af alle de indlæg, som spreder uklarhed i stedet for det modsatte, og en ordsøgning viser, at Informations slagkraftige - og forkerte - "de findes ikke" er en påstand, Muhmen Parvaze ikke har i sin tekst.

Uklarheden opstår (igen og igen), fordi kikkerten bliver sat for det blinde øje, hver gang man kommer i nærheden af det centrale. Det er, at Danmark er et europæisk land, som har hentet alt væsentligt fra den europæiske kontekst. Selvblændingen med at stirre på USA ændrer ikke tesen, for de toneangivende der, har de samme europæiske rødder.

Hvis man interesserer sig for danskeres egenart, er det effektivt og måske det mest effektive at betragte dem på afstand - uden for landets grænser i længere tid. Danskere har hverken opfundet demokratiet, filosofien eller den klassiske musik men har tilknytning til det hele. De har en omgangsform med hinanden, som ikke ret mange andre, og den springer i øjnene på dem, som betragter på afstand. I nogle tilfælde vækker den beundring, i andre tilfælde holder iagttagerne sig for næsen.

Werner Funder

Snarere end tale om værdier, bør man se på adfærd. Ikke kun politikernes, der som det er sagt, ofte ikke selv lever op til de berømmede værdier. En generel adfærd i Danmark, er mangel på høflighed og respekt for andre i det offentlige rum.
Vi skal ind i det afgrænsede, private rum, før vi oplever en adfærd, der kan siges at være demokratisk, respektfuld og ligeværdig. Selvom det også der kan halte.
Og flere har ret i, at værdierne i bund og grund ikke er et dansk patent, men internationale værdier, som vi så slås for, at de sætter deres specielle præg på vores lille land. Og så er vi gode til at gøre international reklame for det.
Det er fint nok, og andelsbevægelsen, højskolerne, og de gamle fagforeninger har vel nok gjort mest for at så de gode frø. Og det er derfra, vi henter vores nationale roser.
Men i dag er vi ved at sætte meget af det overstyr i vores offentlige adfærd, og mangel på gedigen opdragelse. Forkælelse og dyrkning af individualisme har og vil undergrave meget.

Birte Bune Smith

Jeg er klar over, at indlægget kun er udtryk for skribentens egen holdning, men i stedet for at slynge diverse udokumenterede påstande i hovedet på læseren, ville det unægteligt være rart, om de var belagt med eksempler.

Hold da op for et rasende læserbrev, der er i hvert fald én med nogle meget markante holdninger, og det er i sig selv fint. Men nu kan der jo godt eksistere flere problemer på samme tid, således at det altså både er problematisk, at muslimske kvinder får hevet hijabben af, samtidig med, at der kan være antidemokratiske elementer blandt visse muslimer herhjemme. Verden er jo langt hen ad vejen hverken sort eller hvid.

"Danmark ejer ikke de her ord. Ethvert land vil gå ind for de her værdier, så at sige, at det kun er Danmarks, er det rene nonsens." Nej, det vil ethvert land faktisk ikke. Hvorfor tror du, at sådan noget som demokrati ikke er én af FN's verdensmål? Fordi der sidder reaktionære despoter og diktatorer overalt i verden. Danske værdier? Nej, nok ikke. Vestlige? Ja måske, i og med, at de er udbredt især i Vesten. Nej, danske værdier 'findes ikke' i den forstand, nemlig som en facitliste, hvor man kan sige "du er dansk, når...". Det er derfor DF er blevet straffet valgmæssigt, fordi de for det første ikke tør løfte opgaven, når de endelig får magt, og fordi de for det andet har spildt for meget tid på deres pølsevognsnationalisme.

Men danske værdier findes i den forstand, at Danmark har været igennem en tusindårig lang historie, der i sidste ende har resulteret i det land, vi har nu i dag og med det politiske system, frihedsidealer og borgerrettigheder, der nu engang findes her. Men det demokratiske system er skrøbeligt, og vil altid være under angreb fra folk, der mener, at det ikke kan løfte opgaven eller folk, der mener, at det går imod deres levevej. Her er truslen fra højreekstremister ligeså stor som fra fundamentalistiske muslimer. Det er reelt, det er fakta, og derfor skal man benhårdt insistere på at modvirke disse kræfter, fordi ellers kan vi ligeså godt smide alt på jorden.