Da de store ligelønsstrejker udspillede sig i 2008, forsøgte flere politikere, forskere og magtfulde debattører at undgå ligelønskravet.
Udsagn som: »Disse faggrupper har en særlig kærlighed til faget. Det er grunden til, at de ikke arbejder på en vinduesfabrik til 30-40 kroner mere i timen« og »Kvinder vælger selv at arbejde inden for disse fag«, er blot et par eksempler på, hvordan man undgår at forholde sig til den manglende ligeløn.
Nu strejker sygeplejerskerne igen med krav om ligeløn, og vi ser nogle af de selvsamme argumenter og debatteknikker taget i brug.
Overenskomstforhandlingerne i 2008 – og de begivenheder, der gik forud startende med strejker blandt social- og sundhedsansatte i sommeren 2007 – var dramatiske. De strejkende sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger formåede for første gang i mange år for alvor at få sat ligeløn på den politiske dagsorden.
Det mest konkrete resultat af strejkerne var nedsættelsen af en ligelønskommission, der afsluttede sit arbejde i 2010. Desværre lykkedes det ikke på baggrund af kommissionens konklusioner at få rykket på lønforskellene mellem de kvinde- og mandedominerede fagområder.
Løn og uddannelse
Den forskel er baggrunden for den nuværende strejke blandt sygeplejersker. Og som en trold ud af en æske dukker igen konservative, systembevarende argumenter op, som vi kender fra debatten i 2008.
Et af disse argumenter fremføres af professor emeritus Flemming Ibsen og pensioneret chefkonsulent Mogens Esmarch fra Finansministeriet, blandt andet i Berlinske Tidende den 30. juni 2021.
De mener, at det tangerer historieforfalskning, når sygeplejersker (og andre store kvindedominerede faggrupper) påpeger, at de fejlagtigt blev indplaceret i tjenestemandsreformen af 1969. Men faktum er, at sygeplejersker dengang blev indplaceret betydeligt lavere end blandt andet folkeskolelærere og politiet. Ifølge Flemming Ibsen og Mogens Esmarch var årsagen hertil ikke køn, men uddannelseslængden på det tidspunkt.
De to debattører springer hermed let og elegant over det spørgsmål, der rejser sig: Hvorfor består disse lønforskelle så stadig i 2021, hvor uddannelseslængden, opgaverne og ansvaret har rykket sig betydeligt for sygeplejerskerne?
Svaret er, at indplaceringen i 1969 ikke har kunnet forandres inden for forhandlingssystemets rammer, selv om der ad flere omgange – senest i 2008 – har været gjort ihærdige forsøg herpå, hvilket Lønkommissionen også konkluderede, da den skrev:
»Derudover tenderer løndannelsen i de centrale overenskomstforhandlinger imod at reproducere de hidtidige lønrelationer i den offentlige sektor. Dermed risikerer løndannelsen i den offentlige sektor at komme ud af takt med den værdisætning af bestemte kompetencer, der sker på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt, ligesom lønrelationerne gradvist risikerer at komme ud af takt med den løbende opgaveudvikling og opgaveglidning i den offentlige sektor.«
Kønsopdelt arbejdsmarked
Et andet argument er også fremført af Flemming Ibsen, der til Politiken den 24. juni udtaler, at »sygeplejersker kan ikke siges at være deciderede lavtlønnede i forhold til andre grupper i det offentlige med lignende uddannelseslængde. Med undtagelse af lærerne, der ligger et stykke over«.
Den bemærkning fordrejer debatten. Sygeplejersker påstår sig ikke – hverken i 2008 eller nu – lavtlønnede i forhold til andre grupper i den offentlige sektor. Sammenligningen er til mandligt dominerede fagområder med samme uddannelseslængde.
Det er derfor på sin plads at minde om endnu en af konklusionerne fra Lønkommissionen: Det er det kønsopdelte arbejdsmarked, der har størst betydning for kvinders og mænds løn og dermed uligelønnen.
I sammenligningen tegner sig en tendens til, at udvalgte grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har overvægt af mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der arbejder inden for omsorgsrelaterede fag, og som har overvægt af kvinder.
Ligeløn giver værdi
I en anden boldgade befinder sig argumentet om, at sygeplejerskerne selv er forhandlingsansvarlige, og at ligelønsproblemet ikke skal løses politisk, men inden for den danske model. Den argumentationskæde kan ligeledes genkendes fra 2008. Også dengang lød der advarsler fra førende politikere og arbejdsmarkedsforskere om, at politiske bevilgede lønstigninger undergraver aftalemodellen.
Her i 2021 fremføres argumentet af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der i et åbent samråd i marts udtalte, at »vi har et problem med uligeløn. Jeg tror bare ikke, politikerne skal blande sig i overenskomstforhandlinger og den danske model. Svaret ligger i at bryde op i det kønsopdelte arbejdsmarked«.
Med en sådan bemærkning fraskriver Peter Hummelgaard sig sit ansvar og sender aben videre, og for det andet bruger han et i ligestillingssammenhæng helt uacceptabelt argument: at der skal en bestemt andel af mænd til for at rette op på uligelønnen.
Summa summarum: Køen af argumenter mod ligeløn er stadig lang og udstiller, hvordan forskellige midler tages i brug for at holde udligning af uligeløn borte fra magtens korridorer. Det kan der være flere grunde til, men et hovedproblem er, at det koster penge.
Opfattelsen af den offentlige sektor som en ikkeværdiskabende sektor og et område, der ikke må være lønførende, stikker dybt. Når det alligevel ikke er et skridt frem og to tilbage, skyldes det, at erkendelsen af, hvor betydningsfuldt velfærdsarbejdet er for samfundet, blev tydeligt med coronakrisen.
Tilsvarende vokser forståelsen hos offentligt ansatte af, hvilke systembevarende kræfter der er i spil for at undgå ligeløn. Så mon ikke det er på tide at vende perspektivet på hovedet: Ved at løse ligelønsproblemet tilføres samfundet værdi – ikke det modsatte.
Dorte Steenberg er tidligere næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Du har så ret i alt, hvad du skriver, Dorte.
Det er forstemmende at opleve, hvordan det officielle Danmark anno 2021 stadig fuldt ud accepterer strukturel diskrimination af befolkningsgrupper på basis af køn (tænkt hvis det var på hudfarve eller religion!?) Selv de (selvkaldt) liberale partier tager ikke afstand..... det er ganske bizart!
At forsætte forhandlingerne indenfor T69, svarer til, at forsætte med,at spille kampen på en pivskæv bane. Fundamentet for forhandling (den danske model) er simpelthen så skævt, at det skal omlægges!
T69 er et stykke anakronistisk og diskriminerende lovgivning, der SKAL laves om. Det er kun den lovgivende forsamling i folketinget, der kan løse den opgave.
Folketingspolitikere! Tag Jer for he***** sammen og få løst den opgave, der ligger på jeres bord. Det er kun jer der kan.
Rart at se, at sygeplejerskerne i det mindste nu kan anerkende, at de ikke er dårligt lønnet. Men hvorfor er det lige, at ovenstående argumentation klinger så overmåde hult?
Kan det være fordi strejken netop skyldes, at sygeplejerskerne har sagt nej til det seneste udspil, som ud over en lønstigning også indeholdt en ligelønskommission og i stedet er gået solo i kravet om endnu højere løn til egen faggruppe - mens de efterlader de markant mere lavtlønnede faggrupper som SOSU'er og børnehavepædagoger på perronen?
@ John Kierans
Du skrev også lignende vi debatten i går og har ikke svaret på dette, men fremfører fortsat påstande.
Så nu vil jeg, som i går kommentere på dit "hvad med andre faggrupper". Resten kan du se og kommentere på i foregående debat.
3. Whataboutism. Hvad med pædagoger, sosu assistent osv.
De mister ikke deres ret til at forkaste en overenskomst og strejke bare fordi sygeplejerskerne strejker. De mister ikke deres forhandlede resultat, når sygeplejerskerne strejker.
Vi er mange sundhedsuddannede, som støtter sygeplejerskerne og ved at hvis de stiger i løn, så kommer vi også til det med tiden.
Men du bekymrer dig vist ikke synderligt for pædagoger og sosu’er, det er bare en løftestang for et dårligt argument.
Uagtet hvem der har ret eller ej, så er fakta, at flere og flere sygeplejersker springer fra uddannelsen eller faget efter kor tids arbejde. Det betyder, at der vil mangle 6000 sygeplejersker om 3,5 år.
Hvordan skal vi imødegå dette, hvis ikke for lønnen?
Dorthe rammer virkelig hovedet på sømmet og alle disse tynde argumenter ser vi også i debatten på information.
Jeg er ligesom Dorthe nysgerrig på hvorfor der fra et fåtal kæmpes imod bedre vilkår for en faggruppe.
Er det som Dorthe skriver en bekymring for rigets pengekasse?
Eller er det fordi der bliver set ned på omsorgsarbejdet/"kvinde" fag?
Er det fordi man mener arbejdet bærer lønnen i sig selv.
Hvorfor?
Jeg er Sosu hjælper, og sygeplejerskerne har ikke efterladt os på perronen, John. Vi var stemte ja til vores overenskomst, og det var i min optik dumt. Vi skulle have stået sammen med sygeplejerskerne og kæmpet for højere løn i solidaritet med dem.
Du vender tingene på hovedet
Der har altid været et liberalt mantra at udhule lønnen. Det være sig i det offentlige og som buddene i den private soktor som må urinere i en flaske.
Det har altid været et liberalt mål at arbejdstid og nomeringer gøres ringere og til sidst umuliggør at man ikke bliver syg eller går ned med stress.
Det er folketinget alene som skal udvidde lønrammerne i regionerne.
Det er regionerne som skal formulere i samarbejde med organisationer nogle rammer som man kan være i.
37 timer er et timetal som beror på en 7,4 times arbejddag. Det bør langt fra gælde i fremtiden.
problemet opstår som en "naturlig" følge af at lønnen defineres ud fra hvor højt man befinder sig i et status-hierarki,
omsorg undervurderes og tekniske kompetencer overvurderes, og endnu mere overvurderes magtrelaterede funktioner (ledere) ,
løndannelsen har absolut intet med det udførte arbejdes faktiske "værdi" at gøre, manden M/K på gulvet underbetales og "toppen" af hierarkiet overbetales vildt,
og det er selvfølgelig ikke tilfældigt at denne mekanisme i løndannelsen går ud over kvinder,
for mænd har jo længe undervurderet kvindernes indsats, og måske især overvurderet deres egen,
det som burde ske er så i virkeligheden at de høje lønninger i de overvurderede fag burde sættes ned, da samfundet i Danmark som helhed er et ekstremt overflodssamfund som aldrig kan blive bæredygtigt,
klimaproblemet og de øvrige miljøproblemer er jo en følge af alt for meget vækst i rigtig mange år, som primært er tilfaldet mennesker som havde mere end rigeligt i forvejen,
væksten ender aldrig hos dem som savner at få bare deres helt basale behov dækkede,
så derfor findes der stadig fattigdom som jo faktisk skabes af de velstilledes grådighed og magt over økonomien.
Jeg tror ikke der er mange i Danmark der er imod ligeløn for lige arbejde. Personlig er jeg 100% tilhænger. Og der er da også nogle helt rigtige pointer i kronikken, selv om den flere gange går lidt i selvsving, og ikke rigtig kan finde ud af om den drejer sig om kønspolitik eller faglig lønkamp.
Det virker også som om, at det er en bevist taktik, at sammenblande offentlig ansættelse, køn og faggrupper, således at forfatteren kan cherry picke data fra forskellige kilder og underbygge sit argument.
Der henvises til VIVA analysen, men det virker ikke om, at forfatteren har læst analysen, Der skriver 17,7% og så 15 % (som er 14,5% rundet op).
I analysen arbejdes der med en dybere analyse af tingene og der har man så en forskel på 11,5% (anden måde at opgøre det på) og den uforklarlige del er så 1,8%
Der er dog også nogle helt fundamentale forskelle på mandefag og kvindefag, som ikke rigtig behandles i analysen. Nemlig at kvindefag typisk har større jobsikkerhed, typisk fordi det er offentlige job, har betalt spisepause (og ja jeg ved godt at det for sygeplejersker er mere muligheden for det.. hvis .. der ... er .. tid).
Altså den uforklarlige del af lønforskellen er 1,8% i dag, og det skal ses i forhold til de 17.7%, som der 'viftes med i kronikken'. Det er lidt af en forskel og viser at kronikken nok nærmere er forhandlings taktik end reel analyse.
MEN, det man kan sige er, at der er en forskel, men den er ikke reelt tilnærmelsesvis så stor som der proklameres i kronikken.
Og man kan diskutere om de 'forklaringer', der er i 'den forklare del', på lønforskelle er rimelige. Og det her IMHO helt fair.
Man skal så desuden også huske på at kvinder som gruppe, også modtager signifikant flere offentlige ydelser end mænd. Som faktisk IMHO tipper vægtskålen (når man snakke mænd vs kvinder) gennemsnitlig i kvindernes favør.
Jeg er personlig 100% enig i, at sygeplejerskernes fagforening ikke har formået at forhandle en løn til sygeplejerskerne der svarer til deres uddannelse, ansvar mv.
For sygeplejerskerne med de opgaver de har i dag, får for lidt i løn, det er jeg overhovedet ikke i tvivl om.
// Jesper
@Jan Fritsbøger
Undskyld mig, men det du skriver giver jo ikke mening i virkeligheden.
Hvor mange flere sygeplejersker skulle vi have brug for, hvis vi ikke havde haft højt uddannede forskere mv. til at lave COVID-19 Vacciner eller skulle vi bare lade stå til så ? Og ladet epidemien tage vores gamle og udsatte ?
Den der snoppen nedad, hvor al viden, udvikling og forskning er det onde, hjælper kun eliten. Det kan godt være du ønsker os tilbage til tiden med Vornedskabet og Stavnsbåndet, men hvis der er en ting der har ført til mere lighed og mindre forskelle i indkomst, så er det viden, videnskab og teknologisk udvikling.
// Jesper
En række interessante kommentarer til kronikken idag. Lige for at få noget på det rene: jeg bekymrer mig i høj grad om andre faggrupper og har altid ment at ligeløn kun kan vindes i et fællesskab. Men nu er det nu engang sygeplejerskerne, der strejker, så det må vel være udgangspunktet? Og jo jeg har læst Vive analysen. Den afgørende ligelønsforskel i Danmark skyldes at vi har et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked. Sygeplejersker , jordemødre pædagoger osv arbejder i høj grad selvstændigt og velfungerende velfærdsinstitutioner er i høj grad afhængige af disse grupper.
I diskussionen her er der forskellige udgangspunkter-retfærdighed nu og her og hele ideen om at kun højere løn kan betyde anerkendelse.
Men jeg er meget enig med Jan omkring sammenhæng og konsekvenser for hele systemet. Vi er nødt til at ændre holdning, mener jeg. Men det er og bliver en proces og hvis ikke fagorganisationerne går med er det dødsdømt.
Hvorfor er det så odiøst, at det offentlige vælger at aflønne forskellige faggrupper forskelligt? Kriterierne kan være mange, ugennemskuelige - og mere eller mindre velbegrundede - men det er jo ikke anderledes end vilkårene i det private erhvervsliv.
Her aflønnes forskellige faggrupper også forskelligt - og tilmed forskellige individder, afhængig af deres kompetencer, attråværdighed - og forhandlingstæft.
Der findes ikke nogen apriorisk ultimativ, naturlig, universelt retfærdig løn for noget arbejde. Det er altsammen relativt, foranderligt og til tider også irrationelt.
Så ud fra den betragtning er det jo helt fair. at sygeplejerskerne nu igen forsøger sig med lidt konflikt. Fint for dem, hvis det kan afstedkomme lidt mere i lønningsposen - men det helt fejlskudt at diskutere rimeligheden af deres lønniveau ud fra almengyldie principper.
Det hedder et arbejdsmarked, netop fordi der er fri løndannelse - og hvis arbejdsgiveren står stejlt på sit tilbud, så er det sådan, det er - uanset at det så rammer kvinderne skævt.
At dette skulle være udtryk fra nogen speciel ringeagt for kvinders arbejde, er en fri fortolkning.
/O
Olivier Goulin.
Du skriver helt korrekt: "Det hedder et arbejdsmarked, netop fordi der er fri løndannelse - og hvis arbejdsgiveren står stejlt på sit tilbud så er det sådan det er....."
Jeg mener man må skelne mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. De offentligt ansatte sygeplejersker står svagere overfor deres modpart, som jo reelt er regering og folketing og som derfor, til enhver tid, kan beordre sygeplejerskerne tilbage i arbejde. Det har vi set eksekveret før og spørgsmålet er om det ikke gentager sig i den nuværende situation. Der er i det mindste ikke den mindste imødekommenhed fra det politiske system.
Sygeplejerskernes startløn for en 37 timers arbejdsuge i dagtid og inklusive pensionstillæg udgør 28600. Hertil kommer tillæg for aften, nat m.v. Til sammenligning og på samme vilkår tjener en faguddannet godschauffør omkring 33.000.
Det hele er rimelig nemt at opsummere: giv sygeplejerskerne et anstændigt løn - ellers har du ikke nogle om 15 år.
Med en gennemsnitsbuttoløn på 41.897 kr for en regionsansat ikke ledende sygeplejerske, så er de ikke underbetalte. For ledende sygeplejersker er ligger gennesnitsbruttolønnen på 56.308 kr, ikke særligt langt fra lægers gennemsnitsløn i regionerne: 57.000 kr og en ledende sygeplejerske på højeste løntrin tjener 105.809 kr. Til sammenligning tjener en minister 109.000 kr. Tallene stammer fra DSRs lønbarometer.
Sygeplejerskerne skal passe på at de ikke får befolkningen imod sig,. I en nylig afstemning blandt B.T.s læsere mente 49% at lønnen er passende, 24% mener de får for meget og kun 20% mener de får for lidt i løn. Tallet er sikkert ikke repræsentativt, men det viser en strømning i befolkningen der ikke er i sygeplejerskernes favør. Stop nu den grådighedsstrejke!
@Krister Meyersahm
"De offentligt ansatte sygeplejersker står svagere overfor deres modpart, som jo reelt er regering og folketing og som derfor, til enhver tid, kan beordre sygeplejerskerne tilbage i arbejde. Det har vi set eksekveret før og spørgsmålet er om det ikke gentager sig i den nuværende situation. Der er i det mindste ikke den mindste imødekommenhed fra det politiske system."
Det har du 100% ret i. Og det man også skal huske på når man snakker bruttoløn er, at denne også indeholder overarbejde.
Og nu kan jeg se at en bruttolønnen på 105.809 er i spil også. Det er altså hvis man har en sygeplejeske uddannelse og f.eks. er direktør på et sygehus.
// Jesper
Ja, det er vist ikke helt rimeligt at tage ledernes løn med her.
De arbejder reelt set ikke som sygeplejersker, på trods af deres uddannelse.
De bør rettere sammenlignes med andre topledere i det offentlige
/O
@Dorte Steenberg
Undskyld mig men jeg synes ikke du spiller din faggruppes kort på den bedste måde.
Lad nu være med at hægte jer på kvinder vs Mænd kampen for den fremmer ikke jeres sag.
Du skriver:
"I sammenligningen tegner sig en tendens til, at udvalgte grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har overvægt af mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der arbejder inden for omsorgsrelaterede fag, og som har overvægt af kvinder."
Øh ja. Er du klar over hvor stor mangel, der er på f.eks. sådan noget som Dataloger, ingeniører, IT-folk og mere generelt folk i STEM området generelt? Og det er alle steder ? Her er det offentlige nødt til at konkurrere på lige fod med det private. Det vil sige at det presser lønningerne op.
Alternativet er at betale en konsulent til måske 1000-1500 kroner i timen.
Igen jeg har været gift med en sygeplejeske i mange år, så jeg ved godt at sygeplejersker tjener for lidt.
Der er ingen tvivl om at en sygeplejeske i dag ikke er hvad en sygeplejeske var i 1969. I dag er sygeplejersker også højtuddannede ledere (som faktisk har en lederuddannelse modsat rigtig mange læger), behandlere, specialister etc. etc. I 1969 var niveauet på uddannelsen nok ikke på niveau med hvor SOSU uddannelsen er i dag.
Og det er hårdt psykisk, noget jeg ikke ser nævnt nok i debatten, man ser ting der gør folk kede af det, for man møder tragiske skæbner, og ser meget død og lidelse. Og det er hårdt.
Så sygeplejersker er i høj grad dem der får sundhedssektoren til at virke, sammen med andre relativt anonyme faggrupper i sundhedsvæsnet, som bare laver deres job, dag ud og dag ind.
Og det skal de ha' en fair løn for.
// jesper
jesper som sædvanlig bliver jeg påduttet nogen meninger jeg ikke har, for vi skal selvfølgelig have forskere og andre højtuddannede, faktisk mener jeg vi godt kunne have brug for en langt bedre uddannet befolkning,
men der er altså ingen naturlov som kræver at visse magtfulde grupper skal forgyldes eller at manden på gulvet skal snydes,
og jeg bemærker at du på intet tidspunkt argumenterer imod mine betragtninger, du viser bare at du ikke ønsker en mere retfærdig verden.
og nej jeg vil ikke tilbage til noget jeg tror på en helt anden fremtid hvor mennesket er kommet til fornuft, og har droppet egoismen og grådigheden og konkurrencen om at besidde mest muligt,
en fremtid hvor det empatiske og beskedne/ydmyge menneske dominerer og hvor vi samarbejder på at gøre verden bedre for alle,
i en sådan fremtid er der ingen som vælger uddannelse ud fra den løn de kan opnå, man vælger i stedet ud fra interesse og faglighed det man er god til, man vil altså få de jobs man trives med og er rigtig god til,
lige for tiden virker mennesket selvdestruktivt på grund af netop grådighed og egoisme, vi er ved at sælge vores fremtid for en håndfuld guld, og vi har vældig travlt med det.
Jesper Frimann har ret i at det sjældent nævnes at arbejdet som sygeplejerske kan være psykisk hårdt. Jeg kender flere som har været nødt til at forlade faget, fordi de har stået i så alvorlige hændelser at de simpelthen ikke kunne arbejde som sygeplejerske længere. En anden ting som heller ikke nævnes ofte er vagt belastningen for os som arbejder på senge døgnafsnit med udelukkende akut indlagte. Det er ikke usædvanligt at vi har flere ulempe vagter end dagvagter på hverdage. Ulempe vagter er fx 12 timers vagter hver 3. weekend. Det nye er at det ikke " kun" er mine kolleger som synes det er hårdt at skulle undvære at være sammen med deres familier hver 3. weekend, næh - det er også fædrene til deres børn som synes det er hårdt. Faktisk har jeg eksempler på at manden/ kæresten vil skilles hvis min kollega ikke finder sig et vagt frit job. Endelig - der er INGEN som hører "kaldet" længere. En sygeplejerske uddannelse bliver mere og mere brugt som et springbræt til optagelse på en kandidat eller lignende. Vi taler om 3. semester studerende som allerede på det tidspunkt ved at de aldrig skal arbejde som sygeplejerske. Det - sammenholdt med flugten fra afsnit med høj vagt belastning gør situationen meget alvorlig!
@erene rusmann
Se, det er jo derfor at arbejdsforholdene skal forbedres og lønnen skal op. Og ja, man skal som ægtefælle til en sygeplejeske, lægge øre og skulder til nogle grimme historier, på rutinemæssig basis.
Og det inkluderer oplevelser med voldelige fulde mennesker, psykisk syge, bevæbnede bandemedlemmer og det der er værre, lidt afhængig af, hvor man arbejder.
Ud over det er der den evigt svingende sparekniv samtidig med at mængden af arbejde stiger og en Amerikanisering af arbejdsgange ( i det mindste på Sjælland).
Så den historie du fortæller kan folk relatere sig til, og der er måske nogen i DSR, der skulle have brugt historier, som den du fortæller istedet for lønstatistik og "kønskamp".
Det virker som om der er gået lidt DJØF i DSR. For med snak om bruttoløn og tillæg og og og så mister man allerede interessen hos store dele af befolkningen.
Når man så blander kønskampe ind ryger størstedelen af dem der faktisk interesserer sig for statistik og modeller
Grunden til at I ikke hører noget fra regionerne, er jo at de ved de har fat i den lange ende, med den dagsorden DSR har sat.
Hvis man i stedet havde taget afset i covid-19 krisen, arbejdspres, mangel på hænder, stigende mængde af ældre, forklaret folk at sygeplejerskens arbejdsopgaver altså ikke er som dem folk ser i Engelske serier om hospitaler på landet efter krigen.
Så havde I nok stået bedre. For der er ingen tvivl om, at der er behov for et seriøst lønhop og en forbedring af arbejdsforholdene. Og jeg mener faktisk at den her 'selvdestruktive' NPM mølle, som kværner løs mange steder i det offentlige, kan ende med at sende Hospitalerne ud i en regulær krise.
// Jesper
Hvad er rimeligheden i at længden på uddannelsen skal afgøre lønnens størrelse?
Alle får da sin uddannelse betalt af staten (bortset fra nogle ganske få uddannelser).
Det eneste der er retfærdigt og derfor rimeligt er ligeløn - uanset arbejde, stilling og uddannelse.
Al arbejde er da lige vigtigt få udført.
Hvis ikke vi havde rengørings-erhverv ville hospitals-væsnet bukke under mængden af syge mennesker. Hvis mennesker ikke benyttede banker, forsikringsselskaber og andre former for pengeinstitutter ville den slags business ikke eksistere. Uden vort samfund ville politikere, lærere, etat og myndigheder ikke have nogen at betjene og undervise, osv osv.
Tilsammen udgører vi en helhed i indbyrdes afhængighed og burde alle have samme størrelse på løn-checken.
@Jan Fritsburger
"at visse magtfulde grupper skal forgyldes eller at manden på gulvet skal snydes,"
Men du glemmer bare at de "højtuddannnede" ikke nødvendigvis er en del af disse 'magtfulde grupper', det er rimelig nemt at analysere sig frem til. at 'dem der bestemmer' i verden kommer fra et relativt snævert uddannelses spektrum, nemlig det samfundsfaglige.
Min uddannelsesbaggrund er Datalogi og Fysik, og dem er der sku ikke nogen af f.eks. i folketinget, jo der har da været 2 fysikere i SF gennem årene.
Regeringen består af 16 medlemmer fra det Samfundsfaglige/kultur/kommunikations området, 1 sygeplejeske, en geograf en handelsuddannet og en murer.
Og alle topposterne er besat af folk med medlemskort til DJØF.
Danmark og de fleste andre lande styres af folkevalgte, der er uddannet til at være i statsadministrationen. Det er for at sige det lige ud ren indavl, og IMHO en af hovedgrundene til, at vores demokrati har problemer, for de har i høj grad udviklet sig til teknokratier.
"løndannelsen har absolut intet med det udførte arbejdes faktiske "værdi" at gøre,"
Det er jo netop derfor at visse højtuddannede faggrupper (uden ledelses opgaver) får en god og endda rigtig god løn, netop fordi de er meget værdiskabende. Og ja der er gået inflation i ledelse, og man tror at ledelse er sådan et magisk pixiedust ting man kan strø ud over problemer så forsvinder de, lidt som med IT.
"du viser bare at du ikke ønsker en mere retfærdig verden."
Tro mig det gør jeg, men det kræver at man faktisk gør noget, der kan lade sig gøre. At der faktisk er nogle fremtids visioner, at man faktisk gør noget.
Vi kan med al tydelighed se, hvordan djøfficeringen af samfundet de sidste efterhånden mange årtier, har skabt et dekadent samfund, som fokusere på pseudo værdi og 'how it looks' over reelle fremskridt og forbedringer.
Når en minister besøger et hospital, tro mig så bliver der pludselig malet på den rute som han/hun skal gå, og der er ikke senge på gangen, der hvor han/hun er.
Når politikerne eller deres familie indlægges, så tro mig så er hospitals ledelsen involveret ...
"i en sådan fremtid er der ingen som vælger uddannelse ud fra den løn de kan opnå, man vælger i stedet ud fra interesse og faglighed det man er god til, man vil altså få de jobs man trives med og er rigtig god til,"
Det er bare ikke realistisk, vi kan ikke alle være ledere, jurister, økonomer mv., som er den vej vi er på vej ned af. Der uddannes sku en faktor to af 'folk til administration af samfundet' i forhold til f.eks. alle STEM fagene.
Igen sådan noget som klima ændringer ift. Global Warming er 'old science' ældre end kvantemekanikken. Det nytter bare ikke noget når bestemmer eliten ikke gider lytte til videnskaben når det ikke får dem genvalgt.
Vi er pt. politisk i en tilstand, hvor al politik er 'sagsbehandling', og alle reformer er basalt ændring af administrative arbejdsgange eller mislykkede forsøg på at automatisere disse ved at 'springle magic IT pixiedust' på dem.
// Jesper
Og undskyld der skal selvfølgelig stå Fritsbøger ikke Fritsburger (stupide autokorrektur), jeg beklager.
// Jesper