Klumme

Uddannelsessystemet har ofte lavere forventninger til etniske minoriteter. Det giver dybe ar

Mange minoritetsetniske unge oplever, at der er lavere forventninger til deres evner i uddannelsessystemet, hvilket kan give dybe ar på sjælen. Måske var det derfor min vens elev Amira ikke havde lyst til at komme til studenterfesten, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
Uddannelse er mere end blot teori, tekst og eksaminer. Det er dannelse, socialisering og ikke mindst en lagring af minder. Sammenkomster og ikke mindst de ceremonielle, følelsesladede studenterfejringer er en vigtig del af denne dannelse. Så hvorfor fravælger nogle den del?

Uddannelse er mere end blot teori, tekst og eksaminer. Det er dannelse, socialisering og ikke mindst en lagring af minder. Sammenkomster og ikke mindst de ceremonielle, følelsesladede studenterfejringer er en vigtig del af denne dannelse. Så hvorfor fravælger nogle den del?

Jacob Schultz

Debat
7. juli 2021

Med indgangen til juli måned er vi et par uger væk fra studentergilder og fejringer. Nu hænger studenterhuer i pap og guldfolie og de sidste roser i cellofan med knopperne nedad. Hvis ikke de skal tørres, ligesom den smukke rose, jeg husker fra min storesøsters værelse, er de sikkert for længst smidt ud. Der er sket en del siden min egen søster, og ikke mindst jeg selv, blev student i 90’erne. Nutidens minoritetsetniske studerende har haft langt flere klassekammerater, der ligner dem selv, end jeg havde.

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet steget fra otte procent i 2005 til 12 procent i 2018. Det samme gælder de videregående uddannelser, hvor særligt de minoritetsetniske kvinder stormer frem på uddannelserne. Det går godt på det strukturelle niveau og tallene afspejler en virkelighed, jeg kender i en omgangsgruppe af ressourcestærke minoritetsetniske unge, der kæmper sig vej ind i middelklassen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Glimrende - men vi må se at komme væk fra at kalde socialisation 'socialisering'.
Socialisering er en samfundsomvæltning, der fører til socialisme, selvom amerikanerne mener, at det dækker almindeligt, uforpligtende samvær.
Socialisation er den proces, der skaber en symbiose mellem samfundets beskaffenhed og den enkelte borgers ønsker og behov.

Ib Gram-Jensen

Det forholder sig snarere sådan, efter nogle ordbogsdefinitioner at dømme, at "socialisering" på dansk har begge betydninger, og at det samme gælder "socialization" på engelsk, mens "socialisation" på dansk kun har betydningen social indlæring/individets tilpasning til samfundet. Samt at "socialize" både betyder at "socialisere" i samme betydninger som på dansk (gøre til stats/offentlig ejendom; tilpasse til samfundet/omgivelserne osv.), og at omgås/have selskabelig omgang.

Anne-Marie Esmann

Ganske udmærket. Men husk bolden. Fokus på bolden er, at minoriteter føler at vi ikke tager deres kompetencer alvorligt. At vi ikke regner dem for noget. Den er ikke taget ud af den blå luft.

Min gode ven fik i sin tid denne besked ved ansøgning om at komme ind på en uddannelse på Niels Brock. "Vores erfaring er, at folk med indvandrerbaggrund ikke klarer sig så godt." Han kom dog ind på et andet Niels Brock.

I dag har han en stor stilling og rejser verden rundt og der er ingen der stiller spørgsmål længere.

Jeg er så glad for at vi endelig har fået en mere nuanceret debat. Nu mangler vi bare at det også sker i den store radio og på TV. For der er så meget positivt at tale om. Come om.

Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Werner Gass, erik pedersen, Pietro Cini og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Efter rigtige mange år i Danmark kan jeg sige en ting, det er meget svært og opslidende at være udlænding og det er tit i de festlige lejligheder at man trækker sig hvis man gøre det ikke fysiske gøre man det psykiske hvor man betragter mere end man deltager, det er måske i festlige lejligheder at alt det indforstået der binder folk sammen tiltræder mest.
Udlændinge bruger meget energi for at forstå, tolke det indforstået som er nøglen til fælleskabet så Amira gik sin vej , kunne hun dele nogle af sine erfaringer med sine kammerater, det kunne hun nok ikke, hun kunne kun betragte de andre og det er meget ensomt at have denne rolle.

Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, erik pedersen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Tak Steffen. Nu ved jeg at Dion Sommer og Lasse Dencik ikke kunne finde ud af begreberne og jeg vil straks rette i alle de tekster jeg selv har skrevet.