Klumme

Efter Utøya fokuserede Norge på samling frem for de splittelser, som måske skabte tragedien

Efter Anders Breiviks terrorangreb for ti år siden begyndte en diskussion i Norge om, hvem der var skyldige, og hvem der var ofre i tragedien. Var det Socialdemokratiet eller hele Norge, der var ofret, og bærer højrepopulistiske strømninger en del af ansvaret?, skriver journalist Åsa Linderborg i denne klumme
Nordmændende sørger efter terror angrebet i Utøya og i Oslo. Ved campingpladsen Utvike-camping, overfor øen Utøya, lægger besøgende blomster og sætter lys i minde om ofrene.

Nordmændende sørger efter terror angrebet i Utøya og i Oslo. Ved campingpladsen Utvike-camping, overfor øen Utøya, lægger besøgende blomster og sætter lys i minde om ofrene.

Mads Nissen

Debat
22. juli 2021

I disse dage for ti år siden iscenesatte Anders Behring Breivik to attentater, det første mod en regeringsbygning i Oslo, det andet mod det socialdemokratiske ungdomsforbund AUF, som holdt sin årlige sommerlejr på øen Utøya. Som bekendt mistede 77 mennesker livet.

Terroristens ærinde var klart: Alle, der har ansvar for indvandringen, den snigende islamisering, kulturmarxismen og feminismen, skal straffes.

Hvordan håndterede socialdemokraterne, der jo havde regeringsmagten, denne massakre praktisk, politisk og partistrategisk? Arbeiderpartiet gav senere historikeren Hallvard Notaker frie hænder til at undersøge spørgsmålet. Resultatet forelå i foråret i år og er blevet, hvad jeg vil kalde en lavmælt formuleret thriller med titlen Arbeiderpartiet og 22. juli.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her