Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.
Claus Thykjær I
Kommunaldirektøren i Greve brugte sit kommunale kreditkort til indkøb i blandt andet Tøjeksperten og Magasin, afslører DR. Samlet beløber hans private forbrug sig ifølge kommunen til knap 16.000 kroner. Men spørgsmålet er, om det kan gøre det.
Claus Thykjær II
Bilagene mangler nemlig for mere end 60 procent af kommunaldirektørens transaktioner fra 2016-2021, viser DR’s gennemgang. Dermed kan det ikke dokumenteres, hvad kommunens penge er blevet brugt på. Gad vide, hvordan det slap igennem regnskabsafdelingen.
Claus Thykjær III
Det skal blive interessant at følge den videre karriere. Foruden ti år som kommunaldirektør har han ifølge sin LinkedIn-profil været konsulent i Venstre 1996-2000, vicekontorchef i Frederiksborg Amt 2000-2002 og chefkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002-2003.
Lars Løkke Rasmussen
Alle tre steder arbejdede den nu fratrådte kommunaldirektør under en anden mand, der også har haft lidt svært ved at kende forskel på egne og offentlige penge. Og efterfølgende blev han og Løkke ved med at omgås privat, fortalte Thykjær engang til Nordjyske. Verden er lille.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Følg Lauritzens opskrift: Sådan lægger man et ministerium ned
31. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMesserschmidt var hverken fuld eller hacket i pinsen. Han var on a roll
30. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren30.626 kroner for en coronavaccine!
27. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Er der nogen der undrer sig.
Det er da venstres DNA at snyde og bedrage -- nej nej 0selvfølgeligt ikke med vilje, man er bare ikke så kløgtig i regnskabvæsnet, måske endda lidt smådum.
Hvorfor bliver tyveri og underslæb i den del af samfundet ikke straffet med fængsel?
For nylig spurgte en avis en række erhvervsledere om hvorfor der ikke var et større erhvervsforetagende, en international organisation el. lign., der for længst havde fået fat i Løkke.
Svarene var; at han var en elendig holdspiller, han manglede loyalitet, han svigtede sine nærmeste, når lokummet brændte, så sneg han sig ud af bagdøren, at han var utroværdig og så var der alle bilagene samt mere af samme skuffe..
En sådan person vil ikke kunne begå sig på direktionsgangene - problemet er, at det har alle andre end Løkke for længst opdaget.
Mht. hans nye "parti" - så ser heller ikke det for godt ud. Dels har han svært ved at samle de nødvendige underskrifter, og dels er der ikke nogen, der orker at læse hans seneste bog, der handler om én ting: Løkke.
På det lokale bibliotek er der en hylde til de mest aktuelle bøger. Her har Løkkes bog stået på den samme plads de sidste tre uger, hvilket tyder på, at den ikke interesserer nogen. Folk vil hellere læse svenske krimier i stedet.
Så hvis ikke der kommer mere gang i "partidannelsen" inden næste valg, så er Løkke nok færdig som gårdsanger senest sommeren 2023.
For en del år siden arbejdede jeg sammen med en mand, der tog en kasseret fælg hjem for at se om modellens bolte passede på hans bil.
Da han næste morgen kom tilbage med fælgen, blev han fyret for brugstyveri, fik 6 ugers karantæne i arbejdsløshedskassen (senere nedsat til 3 uger) og en politianmeldelse.
Fælgen var ubrugelig, dens værdi var metallet.
Hvorfor er der en praksis for ledere og en anden praksis for almindelige ansatte?
Derfor at der er en lov for nogle, og en anden lov for de fleste, som sagt der er forskeld
på os og den hvide flok......
Kære Information.
Havde det været en kop te, i stedet for en artikel, ville jeg sige: det er en meget tynd kop te!
Jeg forventer lidt, at en avis som Information udfører gedigen, objektiv og sandhedssøgende journalistik, inden i skriver en artikel.
En artikel der alene baseres på insinuation og antydning er simpelthen ikke jer værdig.
Ringe artikel, men ellers, tak for en god avis.
Perfidt. Det eneste denne artikel mangler for, at føle sig hjemme på ekstrabladet er en større font i overskriften.
Hvorfor er det så forfærdeligt at det oplyses, at Kommunaldirektør i Greve har arbejdet sammen med Løkke Rasmussen i flere "institutioner"?
Jeg vidste det ikke - men det kan måske forklare lidt om hans omgang med offentlige betalingskort.
For mig er spørgsmålet mere hvorfor der skal være disse offentlige betalingskort til disse personer - kan de ikke gå den almindelige vej som mange andre.