Hvert år publicerer danske universiteter stribevis af rapporter og forskningsresultater, der har potentiale til at komme landets virksomheder til gavn. Men forskningen fra universiteterne bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt af erhvervslivet, og vi er overbeviste om, at det særligt skyldes to ting.
For det første er indgangen til universiteterne snørklet, og for det andet er det svært for virksomhederne at finde frem til den specifikke forskning og forskerne bag.
Det har den konsekvens, at virksomhederne går glip af vigtige indsigter, der kan bruges til innovation og udvikling af nye produkter. Det koster helt konkret tabt dansk konkurrencekraft og er et problem, som erhvervslivet og universiteterne i fællesskab bør og kan løse.
Viden bliver ikke vekslet til vækst
Danmark er for nylig igen blevet placeret på top tre over de mest innovative lande i EU, og det er ikke en position, vi er kommet sovende til. Danmark har på en række områder forskningsmiljøer i verdensklasse samt et innovativt og omstillingsdygtigt erhvervsliv.
Vores evne til at finde nye løsninger bliver endnu vigtigere i fremtiden, hvor vi blandt andet skal leve op til ambitiøse klimamål og konstant stigende forventninger fra forbrugerne.
Samtidig er det afgørende for de danske universiteter, at forskningen kommer ud i samfundet, hvis den skal have en egentlig værdi og legitimitet.
En kortlægning foretaget af Danmarks Statistik viser desværre, at det kun er 7,2 procent af danske virksomheder, der har et samarbejde med et dansk universitet.
Det er ærgerligt, når vi fra en anden undersøgelse fra Aalborg Universitet ved, at tæt på 90 procent af samarbejdsprojekterne mellem en virksomhed og Aalborg Universitet fører til innovation i form af forbedringer af virksomhedernes produkter, ydelser, processer og forretningsmodeller.
Samme undersøgelse peger på, at Aalborg Universitets samarbejdspartnere set over en otteårig periode opnår en vækst i produktiviteten, der er cirka 12 procentpoint højere end i tilsvarende virksomheder, der ikke har et samarbejde med universitetet.
Der er med andre ord meget at vinde ved, at vi styrker samarbejdet mellem universiteterne på den ene side og både små, mellemstore og større virksomheder på den anden.
Danske universiteter er i verdensklasse
Mulighederne understreges yderligere af det faktum, at Danmark råder over nogle af verdens førende universiteter. Hvert år rangerer Times Higher Education verdens mere end 1.500 universiteter, hvor både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet rangerer blandt de 250 bedste universiteter i verden.
Det er en vigtig forudsætning for at tiltrække udenlandske virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer til Danmark.
For at udnytte mulighederne og det potentiale, der ligger i samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og universiteterne, skal vi bygge stærkere broer til hinanden. Aalborg Universitet etablerer for eksempel et nyt ’Science and Innovation Hub’ i 2022, hvor virksomhederne sammen med forskere og studerende kan udvikle og teste ny viden.
Derudover har Aalborg Universitet introduceret en app, AAU Connect, der skal gøre det muligt for virksomheder og fagpersoner at udpege specifikke forskningsområder hos Aalborg Universitet, som man ønsker at holde særligt øje med til gavn for ens egen virksomhed.
Ydermere har Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School i fællesskab søsat initiativet ’Open Entrepreneurship’, der matcher forskere med erfarne forretningsfolk.
Desuden anbefaler også rådgivningsvirksomheden COWI i en dugfrisk analyse, at Aalborg Universitet i endnu højere grad fokuserer på brobygning, der understøtter små, mellemstore og større virksomheders behov for viden, hvilket understøtter de danske universiteters ønske.
Initiativerne bør dog ikke stoppe her. Erhvervslivet og universiteterne skal have et vedvarende fokus på, hvordan vi skaber de bedste vilkår for mere samarbejde.
Det skal sikre, at den dyrebare viden fra forskningsinstitutionerne bliver udnyttet optimalt ude i virksomhederne. Et vedvarende fokus på dette er til gavn for både universiteterne, virksomhederne og fremtidens danske konkurrencekraft.
Dorte Stigaard, innovationsdirektør, Aalborg Universitet (AAU) og Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri.
Ja, 'fra forskning til faktura', som Helge Sander formulerede det. Eller 'fra forskning til fusk', som det praktiseres flere steder - bl.a. på Aarhus Universitet. Så længe det bidrager til den vækst, som bringer os ud over klimakanten, så er det jo godt - eller hur?
Er problemet ikke mere,at erhvervet selv og deres organisationer ikke er dygtige nok til at formidle viden og undersøgelser ud til sine medlemmer?
Derudover er det ikke vigtigere at få indrettet samfundet med mindre stress så folk kan "holde" længere og få en god livskvalitet med andet end arbejdet. Mon sådan en omlægning ikke også ville være et godt våben mod klimaændringer og ekstremt vejr.
Hvis virksomhederne skal drage nytte af den viden og forskning, der bruges ressourcer på, og det er virksomhederne som skal styre hvad der forskes i,
så må virksomhederne også betale hvad det koster.
Det vil sige universiteternes husleje, forskningsudstyr, forskernes løn, SU til de studerende og ikke mindst administrationen.
"....ambitiøse klimamål og konstant stigende forventninger fra forbrugerne." Som andre ovenfor har været inde på: er det to forskellige opgaver? "Forbrugerne" - sigende nok, ikke 'borgerne' - har andre mål end klimaet?
At Ålborg Universitet gerne vil have et tæt forskningssamarbejde med virksomheder vides allerede. Som f.eks. Heine Andersen har belyst, kommer forskningsfriheden let i karambolage med det. En forsker hvis forskning kommer på tværs heraf kan, som Andersen eksemplificerer, risikere at ryge eller blive frosset ud.
Der er stor forskel på fri forskning og strukturel forskning, sidstnævnte praktiseret af industrien og resten af erhvervslivet.
Men det er med den frie forskning, det sande fremskridt kommer; penicillin, vacciner og andre gennembrud var aldrig sket med 'forskning til faktura'.