Kommentar

Det er de voksnes ansvar at give børn bedre internetvaner. Men de har også selv meget at lære

Børn og unge har stadig grænseoverskridende oplevelser på internettet, men for de fleste forældre er børnenes internetfærden lukket land. Derfor er der både behov for, at vi regulerer, danner og uddanner vores børn og voksne bedre, skriver Joy Mogensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Stine Liv Johansen i dette debatindlæg
Allerede fra børn er helt små, er digital teknologi en del af hverdagen, og forældrene har ikke altid har føling med barnets liv på de digitale platforme. Men den digitale verden er kommet for at blive, og vi skal sørge for, at vores børn og unge får en opvækst, hvor det digitale univers er med til at danne dem og ikke skade dem.

Allerede fra børn er helt små, er digital teknologi en del af hverdagen, og forældrene har ikke altid har føling med barnets liv på de digitale platforme. Men den digitale verden er kommet for at blive, og vi skal sørge for, at vores børn og unge får en opvækst, hvor det digitale univers er med til at danne dem og ikke skade dem.

Kasper Palsnov

Debat
10. juli 2021

Børn skal kunne færdes langt mere sikkert på nettet. De skal kunne undgå mobning, undgå voldelige billeder og undgå overgreb. Nettet skal være et positivt bidrag til deres liv – ikke det modsatte. Det kræver dannelse, uddannelse, hjælp fra voksne og regulering.

Allerede fra børn er helt små, er digital teknologi en del af hverdagen. Over halvdelen af børn i fem-seks-årsalderen bruger mellem tre og fire digitale medier. De ser film og gamer. På et tidspunkt kommer de også på nettet, og efterhånden som de bliver ældre, er de mere online.

I skolen søger eleverne efter viden på nettet. I fritiden holder de kontakten til kammeraterne via TikTok, Snapchat og Instagram. De spiller med venner over nettet, og når de slapper af, finder de underholdning på Youtube og streamingtjenester.

Flere end tre ud af fire børn mellem fire og fjorten år bruger YouTube hver uge. Helt nye tal fra Kulturministeriet viser, at Youtubes 12-18-årige brugere på en typisk dag bruger 80 minutter på tjenesten. Her er der uendelige muligheder for underholdning, læring og for at stimulere kreativiteten. Men der er også indhold og afkroge, som børn ikke skal stifte bekendtskab med.

Seneste fremtrædende eksempel var i forbindelse med fodboldlandskampen mod Finland. Efter kampen florerede der på TikTok stribevis af videoklip, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om og fik livreddende førstehjælp. Børn og unges digitale liv foregår ikke altid i trygge rammer.

Ikke som da forældrene var børn

Ofte ved forældrene ikke, hvordan deres børn bliver påvirket i hverdagen. Dels fordi de unge bliver pårvirket anderledes end deres forældre blev, og dels fordi forældrene ikke altid har føling med barnets liv på de digitale platforme, hvor barnet for eksempel kan blive mødt med anonyme – måske ubehagelige – kommentarer.

Forældrene kan ikke vide sig sikre på, at deres barn er beskyttet mod indhold, som er uegnet for børn. Uanset om det er voldsomme billeder og historier, som barnet ikke forstår, eller i værste tilfælde vold og overgreb, eller om de bliver mødt af krænkende eller radikaliserende indhold. På TikTok, YouTube og andre sociale medier er der ikke en redaktør, der står til ansvar for indholdet, som hos de traditionelle medier.

Samværet med vennerne bliver også mere digitalt. Blandt nogle unge er der FOMO – fear of missing out, hvis de ikke konstant er til stede på de sociale medier med vennerne. Børnelivet med familie og venner bliver på den måde ikke nødvendigvis et frirum, når der er adgang til sociale medier døgnet rundt. Nogle af de værste eksempler handler om mobning, som ikke kun foregår i skolegården og i klasselokalet, men også fortsætter online efter skoletid hjemme på børneværelset.

Der er behov for, at voksne – det være sig forældre, lærere, skoler og politikere – forholder sig langt mere offensivt til disse problemer i stedet for at overlade det til børnegenerationen.

Skal kende deres internetrettigheder

Der er markant forskel på børn og unges kendskab til, hvordan de digitale teknologier og tjenester fungerer, hvor lang tid de bruger på dem, og deres kendskab til, hvordan de passer på sig selv og andre online. Det betyder, at vi som voksne skal påtage os et større ansvar.

Halvdelen af børnene i syvende klasse mener, at de kender meget til børns rettigheder på internettet, men en tredjedel kan ikke give nogle eksempler på rettigheder. Omkring hvert tredje barn i aldersgruppen mener selv, at de ved mere om dataindsamling og privatlivsbeskyttelse, end deres forældre gør.

Det tyder på, at der er nogle børn og unge, der er gode til at færdes på nettet, men at der også er børn og unge, som ikke er rustet til det. Der er langt fra altid hjælp at hente hos forældrene, der ofte ikke har indsigt i børnenes digitale liv, og som heller ikke kan trække på erfaringer fra deres egen opvækst, hvor de brugte fastnettelefon og så Fjernsyn for dig.

Derfor skal vi som samfund i fællesskab sikre tryggere rammer om børn og unge på de digitale medier.

En del af det handler om dannelse og uddannelse af børnegenerationen. At børn og unge skal klædes bedre på til at begå sig på internettet og agere ansvarligt, sikkert og respektfuldt på de sociale medier. Derudover skal vi som samfund gøre det muligt for børn og unge og deres forældre at skelne mellem det, der er egnet for børn og unge, og det, der ikke er.

Men der er også et behov for, at vi regulerer mere og bedre, så børnene slet ikke eksponeres for diverse indhold, som ikke er for børneøjne.

Den digitale verden er kommet for at blive, og vi skal sørge for, at vores børn og unge får en opvækst, hvor det digitale univers er med til at danne dem og ikke skade dem.

Joy Mogensen er kulturminister (S).

Pernille Rosenkrantz-Theil er børne- og undervisningsminister (S).

Stine Liv Johansen er formand for Medierådet for Børn og Unge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det virker som en gratis omgang, de tre skribenter har gang i.

Børn og unge er helt fremme i skoene på sociale medier og internettet iøvrigt, og forældregenerationen kan overhovedet ikke tilnærmelsesvist følge med i, hvordan den yngste generation bliver påvirket.

Men snarere end at lægge ansvaret over på de lidt fumlende forældre, burde der laves en strategi for undervisning i skolerne, samt lovgivning om indhold på de sociale medier.

Det ville i øvrigt være en start at undgå de 'gratis' computere doneret af techselskaberne til skolerne, samt test af børn, der indsamler personlige oplysninger.