International kommentar

Amerikanske chokoladegiganter bør stilles til ansvar for forbrydelser, de begår i udlandet

Seks tidligere børneslaver fra Mali har fået afvist deres erstatningskrav til Nestlé og Cargill, fordi man ikke kan holde amerikanskbaserede selskaber ansvarlige for ulovlige praksisser i udlandet. Det må laves om, skriver nobelpristager i økonomi Joseph E. Stiglitz, og Geoffrey Heal, professor i public responsibility, i denne kommentar
Chokoladelskere verden over skænker det næppe en tanke, men i de produktionskæder, der muliggør deres syndige fornøjelser, kan der meget vel indgå børneslave-arbejdskraft, pointerer proffesorer Joseph E. Stiglitz og Geoffrey Heal.

Chokoladelskere verden over skænker det næppe en tanke, men i de produktionskæder, der muliggør deres syndige fornøjelser, kan der meget vel indgå børneslave-arbejdskraft, pointerer proffesorer Joseph E. Stiglitz og Geoffrey Heal.

SIA KAMBOU

Debat
5. august 2021

Adam Smith, den økonomiske liberalismes fader, hævdede som sin store pointe, at forfølgelse af egeninteresser (læs: profitmaksimering) i sidste ende ville fremme det fælles bedste. Det kan måske være korrekt i flere sammenhænge, men der er nok af modeksempler til at anskueliggøre, at princippet ikke gælder som universel regel.

Ganske som bankernes profitjagt i 2008 udløste finanskrisen, er Purdues og andre medinalvirksomheders pengebegær årsag til opioidkrisen, og i 1936-38 var det Texacos olieleverancer til Francos tropper, der hjalp fascisterne til sejr i Den Spanske Borgerkrig.

Vi kunne let forlænge denne skammens liste, men vi vil her fokusere på de grådige storkoncerner, der i dag ikke viger tilbage for at benytte sig af børneslaveri.

Chokoladeelskere verden over skænker det næppe en tanke, men i de produktionskæder, der muliggør deres syndige fornøjelser, kan der meget vel indgå børneslavearbejdskraft. Levnedsmiddelgiganter som Nestlé og Cargill kritiseres for at være impliceret i sådanne praksisser, men har hidtil kunnet unddrage sig ethvert retligt ansvar.

Da de og deres underselskaber har registreret deres hovedkvarter i USA, har de kunnet fralægge sig ethvert ansvar for overgreb begået mod børn i fjerne afrikanske lande – vel vidende, at disse lande hverken har velfungerende retssystemer eller effektiv lovhåndhævelse.

Lovens grænser

Tidligere i år kom denne problematik i spil ved en retssag i USA’s højesteret. I en sag mod Nestlé og Cargill traf USA’s højesteret en afgørelse til ugunst for seks maliere, som havde krævet kompensation fra Nestlé og Cargill for deres lidelser som tidligere børneslaver.

Dommerne gik dog ikke ind i sagens substans. De nøjedes med at tage stilling til det snævre juridiske spørgsmål, om hvorvidt amerikanskbaserede selskaber overhovedet kan holdes ansvarlige for overgreb i andre lande. Otte ud af ni af dem afgjorde, at den såkaldte US Alien Tort Statute (der giver ikkeamerikanske statsborgere ret til at lægge sag an ved amerikanske domstole, red.) ikke kan have »ekstraterritorial« gyldighed, da amerikanske love ikke kan række ud over amerikansk jurisdiktion.

Men USA opererer hele tiden ’ekstraterrorialt’ – for eksempel når landet straffer udenlandske selskaber for at overtræde de amerikanskbesluttede sanktioner imod Iran. Forskellen i denne sag var kun, at det var amerikanske selskaber, som blev søgt draget til ansvar.

Med denne afgørelse undveg retten spørgsmålet om, hvordan virksomheder, der involverer sig i ulovlige praksisser i udlandet, nogensinde kan drages til ansvar.

For hvis ikke de kan stilles til ansvar, har amerikanske og multinationale virksomheder ringe incitament til at ændre på deres ulovlige adfærd i udlandet. Når de kan få vores yndlingschokolade på butikshylderne til en lavere pris ved at vælge leverandører, der benytter sig af børnearbejde, følger de hellere markedskonkurrencelogikker, end de udviser moralske hensyn.

Værdierne vinder på sigt

Sammen med Oxfam har vi forelagt USA’s højesteret en indsigelse – en såkaldt amicus curiae (skriftligt tredjepartsindlæg, red.), hvor vi gør gældende, at det er i USA’s bedste økonomiske interesse at stille amerikanske virksomheder til ansvar for ulovlige praksisser, uanset hvor de begås.

Vi mener, at et socialt virksomhedsansvar vil betale sig i det lange løb – både for forbrugere og for virksomheder. Lande og virksomheder med et godt omdømme kan tiltrække mere kapital og bedre medarbejdere end mindre etiske konkurrenter kan, ligesom deres produkter vil appellere til en stadig mere samvittighedsfuld generation af forbrugere. Yngre medarbejdere er desuden særligt følsomme over for, hvad deres arbejdsgivere gør og står for.

USA burde forsikre verden om, at landet og dets virksomheder står for ordentlighed og anstændighed uden dobbeltmoralske standarder: Cargill, Nestlé og andre virksomheder, der beskyldes for medansvar i overgreb, menneskerettighedskrænkelser og miljøødelæggelser i udlandet, må kunne drages til retligt ansvar ved domstole i det land, hvor de har hovedkvarter.

Indtil videre fortæller deres utrættelige bestræbelser på at unddrage sig ansvar for deres handlinger, alt om deres bagvedliggende prioriteringer og hensigter.

Joseph E. Stiglitz er nobelpristager i økonomi. Geoffrey Heal er professor i public responsibility

© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Personligt har jeg undladt at købe varer fra Nestlé siden ‘80’erne hvor de fastholdt deres engagement i Pretoria .

Mvh Hanne Pedersen

Peter Mikkelsen, Asiya Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Nestle er vist skyld i alt hvad et firma kan være skyldig i efterhånden ink. fratagning af drikkevand fra folk. Jeg vil ikke røre dem med så meget som en ildtang og jeg tror verden bliver et beder sted når de er væk.

Torben Skov, erik pedersen og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar

Advokater der vinder sager mod amerikanske firmaer over deres forbrydelser der, kan nemt ende i fængsel eller husarrest når den kommer hjem til staterne. Steven Donzinger vandt over Shevron, som i Equador blev dømt til erstatning efter kæmpe oliesvineri i Amazonas.

I stedet for at betale den idømte erstatning for sine forbrydelser i Equador, har Shevron lagt sag an mod en af de advokater der vandt over dem i retten i Equador.
Steven Donziger er blevet tvunget i husarrest i en kafkask proces arrangeret af en af verden allerstørste olieselskaber.

https://en.wikipedia.org/wiki/Steven_Donziger

Han fortæller selv om sagen her: https://youtu.be/l9y7RZ7RPAQ

Det sidste nye er, at han i første omgang er vidømt ½ års fængsel: https://www.theguardian.com/business/2021/jul/26/lawyer-steven-donziger-...

Det amerikanske retssystem er ejet af kapitalen. Facaden er ganske vist en anden, men Bidens, Obamas og Clintons USA er lige så råddent som Trumps.

George Carlin siger det ligeud: https://youtu.be/nzZ8Ypc52-o

Det er næsten som med de eksterne perifere medarbejdere til nazismens udryddelseslejre - samt i øvrigt bønderne på markerne udenfor. Trods enorme daglige indtag af personer til disse industrielle dødsfabrikker, vidste de ikke, hvad der foregik.

Men gigantisk store (og små) pengemaskiner skal ikke fortsat kunne påberåbe sig, at de ikke ved besked med, hvad der foregår. Selvfølgelig ved de ganske godt, hvorfor de kan købe varer og ydelser til langt under fremstillingspris.

Derfor har verden brug for et kædeansvar indenfor verdenshandelen. Altså at den kommercielle slutkøber både gøres ansvarlig og erstatningspligtig for ulovligheder, der er foretaget i kæden frem til slutkøberen.

Hvis man gør virksomhederne økonomisk ansvarlige for ulovligheder i kæden, skal de nok rette ind. Og det gælder alt fra børnearbejde, fremstilling på besat område i Palæstina til ulovlig træhugst.

Disse slutkøbere kan selvfølgelig derefter ved retssager sende det moralske ansvar og regningen tilbage i systemet hos de bagvedliggende virksomheder.

Jørn Christensen

Er Nestlé ikke et Schweizisk firma?

Firmaer i Nestlés størrelse er multinationale. De har afdelinger i mange lande. I USA såvel som i Danmark.
Jeg tror slet ikke det giver mening at kalde dem schweitziske, selvom de har hovedsæde der.