Der er behov for en evaluering af tidens børnesagkyndige undersøgelser

Mandag den 26. juli havde sognepræst Sidsel Jensdatter Lyster en kronik i Information, hvor hun stiller sig kritisk over for, hvordan det kan være, at de børnesagkyndige undersøgelser, der ofte bliver tungen på vægtskålen i afgørelsen af bopæls- og samværssager, ikke er blevet evalueret.

Psykologi er ikke en eksakt videnskab, og resultater af børnesagkyndige undersøgelser er tit et udtryk for psykologens subjektive holdninger til samvær – eksempelvis med en voldelig forælder. Konsekvensen er, at angsten for næste samvær kaster en skygge over barndommen.

Vi er fire fagpersoner med hver vores faglighed, der har stiftet bekendtskab med børnesagkyndige undersøgelser, og det er vores opfattelse, at de bygger på et metodisk grundlag, der ikke garanterer troværdighed.

Vi har gentagne gange set, at de metoder, der bliver brugt, primært er interview og observationer. Selv når de suppleres med udvalgte test, rykker det ikke ved det faktum, at der i disse undersøgelser er et stort frirum til subjektiv fortolkning af det sete og hørte.

Adskillige fejlkilder

Der findes test, som er mere sikre end kortvarige observationer og interview, for eksempel test af barnets tilknytningstype til henholdsvis far og mor. Det undrer os, at vi i striben af børnesagkyndige undersøgelser kun har set ét eksempel på anvendelse af sådanne test.

Hvorfor er det i øvrigt børnesagkyndige, der undersøger børnenes voksne forældre? Voksne må være uden for deres kompetenceområde.

Man må forvente, at undersøgelser, hvis genstandsområde er menneskers liv og skæbne, udføres efter alle videnskabelige regler for at sikre troværdighed.

I de børnesagkyndige undersøgelser, vi har set, har der endda gjort sig adskillige fejlkilder gældende. Vi nævner fem eksempler her:

1. Undersøger har svært ved at forholde sig neutralt til en eller begge forældre, og en partiskhed skinner igennem.
    
2.  Undersøger kommer med sin tilstedeværelse til at påvirke familiens medlemmer og undersøger således ikke dem, men sin egen effekt på dem. Det kaldes Hawthorn-effekten.
    
3. Undersøger får ikke skabt tillid til sine interviewpersoner, og svarenes kvalitet bliver derefter.
    
4. Undersøger er styret af en særlig ideologi, som skygger for et objektivt syn på familien. For eksempel at der af ligestillingsgrunde skal være samvær for enhver pris, uanset at barnet udviser angst og modvilje eller fortæller troværdigt om vold.
    
5. Undersøger undlader at bekræfte forældrenes oplysninger. Den forælder, som ærligt indrømmer sine fejl, risikerer at miste børnene til en forælder, som er patologisk lystløgner.

Det er temmelig katastrofalt, at myndigheder som familieretshuse og domstole, der efterfølgende skal afgøre et barns skæbne, læner sig ukritisk op ad børnesagkyndige undersøgelser, hvis resultater ikke kan betragtes som troværdige.

En børnesagkyndig vil oftest være en psykolog med særlig viden om børn. Psykologi er et fag, der består af en vifte af samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabeligt baserede teorier for eksempel om børns udvikling, trivsel og så videre.

Nogle af disse teorier udspringer af gentagne observationer – andre af et mere spekulativt grundlag. Psykologer vælger frit deres teoretiske udgangspunkt som den optik, de ser barnets verden gennem.

Det betyder, at den børnesagkyndiges subjektive præferencer kan komme til at præge undersøgelsen.

Flere gange har vi for eksempel set, at det barn, der modsætter sig samvær, fordi det har erfaringer med vold, tvinges til samvær, fordi den børnesagkyndige anbefaler det med den begrundelse, at samvær kan give barnet et mere nuanceret billede af den voldelige forælder. Denne forklaring er svær at forstå for almindelige mennesker.

Bør underkastes kvalitetstest

Det er vores erfaring, at der mangler en klar videnskabelighed og garanteret objektivitet i de børnesagkyndige undersøgelser.

De børnesagkyndige undersøgelser bør underkastes en grundig metodisk kvalitetstest og – kvalitetsudvikling. Dansk Psykolog Forening har i længere tid arbejdet på at få designet en ensrettet efteruddannelse med krav til udførelsen af disse opgaver.

Det haster med en revidering af konceptet. Indtil det er sket, bør man droppe de nuværende undersøgelser, fordi mange børnesagkyndige undersøgelser gør større skade end gavn. Man bør endvidere overveje at trække de undersøgelser tilbage, der er foretaget.

For hver dag træffer en domstol afgørelse om, at et barn skal gennemleve en barndom med vold, fordi det anbefales af en børnesagkyndigs undersøgelse i ligestillingens navn.

Birgitte Gottlieb, cand.mag., lektor og systemisk uddannet HR-konsulent og forfatter

Signe M. Hegestand, aut. psykolog med speciale i psykisk vold og forfatter

Camilla Newcomb Burgess, sociolog og musikterapeut

Ovennævnte skribenter er medlemmer af Netværk for Børns Velfærd, hvor Camilla Newcomb er ledende moderator

Anne-Mette Barfod, cand.polit., stifter af PsykiskVold.dk