International kommentar

Blod i sandet: USA’s Afghanistan-fiasko er kun den seneste i en lang række

Den amerikanske politiske klasse ser med foragt på befolkningen i fattigere nationer, samtidig med at den griber ubarmhjertigt og hensynsløst ind i disse lande, skriver Jeffrey D. Sachs i debatindlæg
I stedet for næsten kun at fokusere på militæret kunne USA have investeret i rent vand og sanitet, skolebygninger, klinikker, digital tilslutning, landbrugsudstyr og tilbygning, ernæringsprogrammer og mange andre programmer for at løfte Afghanistan ud af økonomisk armod.

I stedet for næsten kun at fokusere på militæret kunne USA have investeret i rent vand og sanitet, skolebygninger, klinikker, digital tilslutning, landbrugsudstyr og tilbygning, ernæringsprogrammer og mange andre programmer for at løfte Afghanistan ud af økonomisk armod.

DAVID FURST

Debat
20. august 2021

USA’s monumentale fiasko i Afghanistan er ikke bare en fiasko for demokrater og republikanere. Men også en vedvarende fiasko i amerikansk politisk kultur, som afspejler manglende interesse hos USA’s beslutningstagere i at forstå andre samfund.

Næsten alle militærinterventioner i udviklingslande har slået fejl. Det er svært at komme i tanke om modeksempler efter Koreakrigen. I 1960’erne og første halvdel af 70’erne kæmpede USA i Indokina – Vietnam, Laos og Cambodja – og trak sig nederlagsramt tilbage efter et årtis groteske blodbad. Den demokratiske præsident Lyndon B. Johnson og hans efterfølger, republikaneren Richard Nixon, var fælles om fiaskoen.

I samme epoke installerede USA diktatorer i Latinamerika og Afrika med katastrofale følger årtier frem: Mobutu i DR Congo efter det CIA-støttede attentat på Patrice Lumumba i 1961. General Augusto Pinochets morderiske militærjunta i Chile i 1973. I 1980’erne hærgede USA under Ronald Reagan Mellemamerika med proxy-krige, der skulle vælte venstreorienterede regeringer eller forhindre venstreorienterede magtovertagelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

David Zennaro

Så enkelt kan det siges.

Brian Nocis Jensen, Søren Dahl, Jesper Eskelund, Svend-Erik Runberg, Mads Greve Haaning, Jens Peter Ohlsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar
Ove Skildal Nielsen

Jeg lige slået et par tal efter.
Ifølge Biden (information/the guardian 14/8-21), så har USA brugt ca. 1000 mia. dollar på den millitære indsats i Afghanistan.
Der er også brugt 145 mia. dollars på samfundsopbygning i Afghanistan (information 16/8-21).
Forskellen på de 2 tal er sandsynligvis en væsentlig del af forklaringen på den fejlslagne indsats i Afghanistan.

En anden væsentlig del af forklaringen er formodentlig, at vi i vesten ikke har forståelse for hvordan klansamfund fungerer.

En tredje del af forklaringen kan være, at vi for at få hurtige resultater i for høj grad støttede os på korrupte krigsherrer.

En fjerde del af forklaringen er politisk stupiditet.
Da vi gik ind i Afghanistan sad vi nogle lagerarbejdere på min arbejdsplads og talte om, at vi måtte være forberedt på, at vi skulle være der med MINDST en halv million mand i 50 år (erfaringerne fra besættelsen af Tyskland efter anden verdenskrig, hvor besættelsen var så massiv, at al modstand var håbløs), og vi skulle bruge MINDST lige så mange penge på samfundsopbygning, som på krudt og kugler.
Vi skulle nemlig vende tankegangen hos Afghanistans mange folkeslag.
Vi sad en lille flok dårligt uddannede lagerarbejdere, der kunne se dette.
Vores kloge og veluddannede politikere kunne ikke.
De var stokstupide.

Iøvrigt så tog vi også fejl.
Tidshorizonten skulle snarere være 80 år.
Dette skal vi have i baghovedet når Taliban igen lader nogle fanatikere gå amok i angreb på os.

Jan Nielsen, Per Torbensen, Søren Dahl, Sören Tolsgaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Thomas Gitz-Johansen

Egentlig skulle omverdenen vel være glad for Trump. Han vendte den amerikanske aggression til indre splittelse fremfor mod andre (og relativt fattigere) lande.

Bo Stefan Nielsen

Ja, når vi taler om USA som “leder af den frie verden”, er det som om, Jesu ord om den blinde, der leder den blinde end ikke forslår. USA leder NATO-blokkens stæreblinde entourage af politikere, generaler og våbenindustri fra den ene tragedie til den næste. Men Afghanistan, Irak, Vietnam og Koreas befolkninger fik ikke valget om at blive ledt, og faldt ikke blot i grøften. De blev hijacket og kørt udover skrænten. Er det ikke snart på tide, vi andre tager øjenbindene og skyklapperne af og tager opgøret med krigsmagerne og det militær-industrielle kompleks? Også for den amerikanske underklasses skyld. USA kunne have haft et velfungerende velfærdssystem fremfor at hælde skatteydernes penge ned i et sort hul af vold og død. Og såmænd også for klodens klimas skyld, eftersom det amerikanske militær hvert år udleder CO2 som et mellemstort land.

“All we are saying, is give peace a chance”

Daniel Joelsen

Det er jo ikke kun USA’s fiasko, Danmark og andre lande var vel også med? Med 2% eller deromkring.

Daniel Joelsen

Den eneste der afslørede fejlslagene fra starten af var Wikileaks. Men “lederne af den frie verden” har lang om længe fået Assange smidt bag tremmer, og kan nu give ham skylden, for alle de fakta de blev så dårlige over. Ingen medier gider at skrive om, hvor aktuel Wikileaks afsløringer er i netop disse dage. Ej heller ………..

Jørgen Tryggestad og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er meget rigtigt i artiklen, men det vigtigste er den råddenskab der findes i det politiske establishment.

Afsløringerne af bruddet på privatelivet af NSA igennem år, fik lov at foregå uhindret, og ingen er siden blevet straffet for det.

Vi har der været en heksejagt på især Snowdon for de afsløringer han bragte, som desværre viser magtbrynden havde nået diktaturstatens grænser, og igen efterstræbte man budbringeren, uden de reelle forbrydere mod privatlivet og imod statens demokrati blev stillet til ansvar for deres handlinger, - handlinger imod de demokratiske værdier, som de undertrykte uden lovlig hjemmel.