Kommentar

Vi bør ikke fokusere på rekruttering, men fastholdelse af ansatte i velfærdsprofessionerne

Vi er nødt til at fokusere både på den nuværende arbejdsstyrke, de frafaldne og nye aspiranter, hvis vi vil sikre den bedste fremtid for velfærdsprofessionerne, skriver lærer Stina Egedius Miller i dette debatindlæg
Debat
6. august 2021

Der er bekymrende lav søgning på velfærdsuddannelserne, og det er naturligt, at debatten retter sig mod, hvordan vi kan rekruttere nok pædagoger, lærere og sygeplejersker.

Ingen ønsker at stå i den fatale situation, hvor vi mangler et uoverskueligt antal af ansatte i de fag.

Vi må dog indse, at vi ikke når i mål, hvis vi kun fokuserer på rekrutteringen.

Sideløbende med rekruttering skal vi sikre fastholdelse af dem, som stadig knokler i velfærdsfagene på trods af manglende anerkendelse, vanvittige reformer og en evig hovedrysten, når vi med fagligt belæg viser vejen frem og anbefaler, at der tilføres ressourcer.

Vi må fastslå, at ingen bliver fastholdt ved at forringe muligheder for deltid eller udskydelse af pensionsalderen.

Når vi, der har valg at arbejde i et velfærdsjob, ofte ønsker deltid, skyldes det hverken, at vi får for meget i løn, eller at vi er mere dovne end resten af befolkningen. Motiverne er nogle helt andre.

Den ene årsag er, at vi som alle andre ønsker at have overskud til egne børn. Når vi yder omsorg for mennesker både arbejdsmæssigt og privat, trækker vi naturligvis ekstra på den konto, og det medfører nogle gange et uhensigtsmæssigt overtræk.

Den anden årsag er, at vi vil uddanne os. Hvis vi skal udvikle vores kompetencer og fortsat yde vores bedste for de mennesker, vi arbejder med, kan det være nødvendigt at arbejde i færre timer, så begge opgaver kan løses tilfredsstillende.

Opretholdelse af arbejdsstyrken kræver anerkendelse. Vi skal ikke roses for hver rettet stil, skiftet ble eller drop, der lægges på patienter, men anerkendes ved, at vi som fagpersoner bliver lyttet til af forældre, patienter og politikere.

Når vi bliver anerkendt og oplever, at der handles på vores oplevelser og anbefalinger, får vi de bedste muligheder for at udføre vores fag til alles bedste.

Ligeledes kan ovenstående forhåbentligt bidrage til at få nogle af vores frafaldne kolleger tilbage. Og det er nødvendigt, fordi vi har brug for både den nuværende arbejdsstyrke og for at tiltrække både frafaldne og kommende aspiranter i velfærdsprofessioner, hvis vi skal komme i mål og undgå en uoverskuelig situation for os alle.

Stina Egedius Miller er lærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her