Kommentar

Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige

Vi hører gang på gang om, at børn skal lære om bæredygtighed i børnehave og skole. Men selve eksistensen af børnehaver er en central del af et ubæredygtigt forbrugersamfund, hvor forældre afleverer deres børn for at bruge tid på at tjene penge til deres overforbrug, skriver tømrermester Steffen Rahdoust Boeskov i denne kommentar
Vi forældre overlader vores små børn til andre i de fleste af deres vågne timer, så vi kan fortsætte med at tjene penge nok til at opretholde vores skadelige forbrug. På den måde er børnehaven en uundværlig brik i et spil, hvor vi skader vores planet ved at bruge for mange af dens ressourcer.

Vi forældre overlader vores små børn til andre i de fleste af deres vågne timer, så vi kan fortsætte med at tjene penge nok til at opretholde vores skadelige forbrug. På den måde er børnehaven en uundværlig brik i et spil, hvor vi skader vores planet ved at bruge for mange af dens ressourcer.

Erik Refner

Debat
25. august 2021

I et debatindlæg i Information den 14. august skriver Stig Broström og Thorleif Frøkjær, at børnehaven bør spille den altdominerende hovedrolle, når børn skal lære om klima og bæredygtighed.

Desværre har de en blind plet, hvilket ikke kan undre, når man tager deres baggrund og arbejde som professor og lektor i betragtning.

Uanset hvor meget man leger med plastikskulpturer og donerer legetøj til flygtningebørn, så er ideologien bag en børnehave, at begge børnenes forældre skal kunne arbejde uden at være generet af deres børn, så de kan bidrage til samfundsøkonomien og ’holde hjulene i gang’.

Det er med andre ord et fokus på økonomisk vækst, der ligger til grund for, at børnene bliver overladt til institutioner – i de fleste tilfælde fra de er 11-12 måneder gamle.

Men uanset hvordan man vender og drejer klimakrisen, så er bundlinjen, at vi bliver nødt til at forbruge mindre, hvis vi skal leve bæredygtigt. Markant mindre. I øjeblikket forbruger vi i Danmark mindst fire gange så mange ressourcer, som vi burde, hvis vi vil leve et bæredygtigt liv.

Børnehaver understøtter overforbrug

Vi har i Danmark valgt at bruge vores økonomiske overskud på materielle ting som biler, elektronik, rejser og meget andet.

Vi kunne også have valgt at arbejde mindre, belaste naturen og klimaet mindre og bruge mere tid på ting, som ville gavne vores fysiske og psykiske velvære.

Det har vi imidlertid ikke gjort. Vi har valgt, at lønarbejde og økonomisk vækst er den gud, vi tilbeder, og hvad lærer børnene så af det? Jo, de lærer, at arbejde er vigtigere end relationer. At deres forældre ’bliver nødt til’ at efterlade dem i fremmede, professionelles varetægt, så de kan gå på arbejde og tjene til det fortsatte (over)forbrug.

De lærer, at det, som psykolog Nynne Marie Gjerlang har kaldt »adskillelseskulturen«, er en uomgængelig del af den menneskelige erfaring. At traumet ved at blive forladt af sine forældre er prisen, der må betales for velfærds- og forbrugersamfundets fortsatte beståen og ekspansion.

På den måde er det at gå i børnehave ensbetydende med at blive indskrevet i forbrugersamfundets rækker. Uanset hvor meget man prædiker bæredygtighed i børnehaven, så vil selve børnehavens eksistens skrige det modsatte.

Sandheden er ilde hørt, men ikke desto mindre har vi brug for at konfrontere os selv med den: Vi forældre overlader vores små børn til andre i de fleste af deres vågne timer, så vi kan fortsætte med at tjene penge nok til at opretholde vores skadelige forbrug.

På den måde er børnehaven en uundværlig brik i et spil, hvor vi skader vores børn ved ikke at være sammen med dem, vi skader os selv ved at arbejde for meget, og vi skader vores planet ved at bruge for mange af dens ressourcer.

Og det kalder vi så »verdens lykkeligste samfund«. Der kan man tale om selvbedrag af en ypperlig karat.

Lad os i stedet se på andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose i »verdens lykkeligste samfund«. Lad os se på, hvor mange voksne der bliver ramt af stress, angst eller andre psykiatriske diagnoser.

Lad os se på, hvor mange livstilssygdomme vi har i »verdens lykkeligste samfund«. Hvor mange, der under radaren dulmer en eksistentiel angst med stimulanser af den ene eller anden slags.

Bæredygtigt familieliv

Bæredygtighed handler ikke bare om, hvordan vi bruger vores ressourcer. Det handler også om, hvordan vi lever vores liv. Fra vugge til grav.

Det er ikke bæredygtigt at arbejde så meget, at man går ned med stress – uanset om man er leder af Greenpeace eller socialrådgiver eller jord- og betonarbejder.

Det er ikke bæredygtigt at prioritere arbejde over relationer. Det er ikke bæredygtigt at gå op i sin karriere, uanset om den er nok så fin. Det er en løgn, som vi af uransagelige årsager har internaliseret i vores liv.

Det er bæredygtigt at bruge mere tid sammen med sin familie og sine venner. Det er bæredygtigt at gøre noget sammen, som ikke er dikteret af forbrug. Handle sammen i lokale fællesskaber.

Og børnene skal selvfølgelig være med. Det kan de nemlig sagtens, som Broström og Frøkjær rigtigt nok er inde på. Børn har en dyb forståelse for naturen og for medmennesker. Men de skal ikke tvinges ind i unaturlige, aldersopdelte forbrugsfællesskaber. De skal i langt højere grad end i dag være en del af lokalt forankrede fællesskaber på tværs af generationer. De skal ikke sendes væk fra hjemmet for at lære om bæredygtighed. De skal lære om bæredygtighed, hvor de er. Sammen med deres kære og deres naboer.

Hvis det bliver tilfældet, så behøver vi ikke at bekymre os så meget, om de nu også bliver ’klimabevidste’ mennesker.

Vi bør nok i stedet bekymre os mere om os selv og vores vaner.

Steffen Rahdoust Boeskov er tømrermester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

anne lindegaard

Kort og klart og indlysende.
Tak.

Josephine Kaldan, Annette Barfred, Søren Kristensen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Jørgensen, kjeld jensen, Kim Vildnis, Ib Christensen, Peter Høivang, Espen Torgersen, Søren Nørgaard, Inger Pedersen, Carl Chr Søndergård, Dorte Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Helt fantastisk indlæg! Tak for at du er med til at rejse denne debat. Så vigtigt med et kritisk blik på det mærkelige fænomen, at det er en dyd at adskille små børn fra deres forældre - dagligt i 8-9 timer i gennemsnit! Og så oven i købet til ekstremt ringe normeringer med 2 voksne til ca 20 børn i børnehaven.

Josephine Kaldan, Nette Skov, Rune Stilling, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Bjarne Jørgensen, kjeld jensen, Kim Vildnis, Ete Forchhammer , Ib Christensen, Peter Høivang, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Carl Chr Søndergård, Anders Lund og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Borchert

Hvor har du dog inderligt ret!
Vh Arabella

Josephine Kaldan, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ib Christensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja tak for den kommentar.

En tillægsbemærkning - Indvandre kvinder der vil passe deres børn SKAL sandelig tvinges ud på arbejdsmarkedet osv----
Men "sjovt" nok så er der megen tale om at folk, der passer deres børn skal kunne få den sum som et institutionsophold ellers koster samfundet - ja der er sandelig forskel på hvad der er ret og rimeligt for de udvalgte og hvad andre ikke må.

Josephine Kaldan, Annette Barfred, Rolf Andersen, Steffen Gliese, kjeld jensen, Ete Forchhammer , Ib Christensen, Peter Høivang, Rasmus Kristiansen, Niels G Madsen, Thomas Tanghus, Inger Pedersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg følger trop med en hyldest til Steffen Rahdoust Boeskov. Det er dejligt med en dansk "Greta Thunberg" - en der tør kæfte imod den gængse opfattelse.

En del af problematikken kan man løse ved at ændre på det forhold, at alle forældre betaler samme pris for børnepasning uanset, økonomisk formåen. Det er jo vanvittigt, at højtlønnede skal slippe med samme lave betaling (man betaler selv ca. 25% og kommunen 75%) som den enlige mor eller far.

Blot som illustration af et ændret (til det dårligere) samfund, kan jeg oplyse, at jeg selv gik i både børnehave og på fritidshjem i sidste halvdel af 1950´erne. Det var dog ingen kommunal institution, for sådanne fandtes slet ikke før senere. Det var derimod private, ofte stiftelser, der tog initiativ og drev virksomheden. Der var en meget lille egenbetaling og formålet var ikke, at alle forældre kunne få passet børn - derimod at give mulighed for at, den enlige forsørger kunne skaffe sig forsørgelse. På den tid var der heller ikke noget der hed børnepenge.

Josephine Kaldan, kjeld jensen, Ib Christensen, Kim Houmøller og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

VI må simpelthen have kvinderne tilbage til køkkenerne. Der og i barnekammeret hører de hjemme.
Ironi forekommer.

Inge Lehmann, Lis Thomsen, Lotte Tvede, Anina Weber og Thora Hvidtfeldt Rasmussen anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

Jens Mose Pedersen, det er ikke nævnt, at det er kvinderne alene, der skal tage sig af det domestiske. Jeg er hundrede procent enig med forfatteren til artiklen, forudsat at løsningen ikke er den, du henviser til.

Josephine Kaldan, Annette Barfred, Rune Stilling, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Løsning er i mine øjne mindre arbejdsdage og bedre mulighed for at kunne tage børns sygedage og andre frirum. Med andre ord gør det mere lempeligt med en fleksible arbejdsdag og perioder med mindre arbejde eller uden. når børn er små eller har brug for forældrene.
Indfør ligeløn så ikke familien skal vælge efter forældrenes løn ,hvem der skal tage "tjansen" med at være hjemme hos barnet.
Var det ikke mere sådanne tiltage som MF burde overveje og debatter på hendes konference "Fremtidens Danmark" i stedet for flere i arbejde og længere tid samt fokus på mere vækst.

Josephine Kaldan, Annette Barfred, Inge Lehmann, Rune Stilling, Rolf Andersen, Steffen Gliese, David Zennaro, Ib Christensen, Rasmus Kristiansen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg har simpelthen værdsat den danske børnehave ud over alle grænser. Hvor har det været dejligt at opleve seje, sjove, udfordrende og fantastiske mennesker, der har lært mit barn, at vores lille hellige treenighed hjemme, ikke er den eneste verden, der findes. Det er så fedt, at vi har mulighed for at overdrage vores unger til dygtige pædagoger og en stor børneflok, så de kan lære, at vores lille treenighed ikke er verdens centrum. Samtidig har det været en stor nydelse at opleve, hvordan vi lever i et samfund, hvor det er muligt for kvinder at have både et rigt familieliv og en ydre karriere, der ikke tynges af sociale konstruktioner, der fastholder patriarkatet. Alt i alt en stor tak til dem der kom før mig, der har sikret mig en rig verden fuld af overflod og muligheder. Jeg benytter hver dag min tid på at tænkte voksentanker, læse voksenbøger og skrive voksentekster, i et forsøg på at bidrage til at verden kan blive et bedre sted at leve. Det ville jeg ikke kunne gøre, hvis der ikke fandtes et fabelagtigt system, der varetager den kerneopgave det er at socialisere vores unger i samarbejde med deres forældre.

Anne Nielsen, Inge Lehmann, Lis Thomsen, Pernille Milthers, David Zennaro, Poul Erik Pedersen, Lotte Tvede, Ditte Jensen, Christian Mondrup, Viggo Okholm, Marie Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Susanne Kaspersen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar

Og et lille PS: hvad bidrager den her antielitære og underligt vidensfjendke kommentar til: "Desværre har de en blind plet, hvilket ikke kan undre, når man tager deres baggrund og arbejde som professor og lektor i betragtning." Vel kun at underbygge en fordumsfuld indstilling til de mennesker, der arbejder for at skabe brugbar, målbar viden i en verden fuld af løse holdninger og internettrolderier. Hus forbi fra denne skrivende og intellektuelt arbejdende forfatter, der parentes bemærket er udlært bådebygger.

Inge Lehmann, Lis Thomsen, Pernille Milthers, David Zennaro, Poul Erik Pedersen, Viggo Okholm, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Susanne Kaspersen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Peder Jensen.

Men - ville du have noget imod at brugerbetalingen var noget højere og måske 100% for dem med husstandsindtægter på 800.000 og derover? Det ville jo rykke noget klimabelastende forbrug fra privatsfæren til stort set ikke belastende forbrug i institutionerne. Og - jeg opfatter, at det er den problemstilling skribenten rejser.

Niels G Madsen

Altså, der ydes dog helt eller delvis friplads-tilskud til forældre med en lave indkomster. Og en hustandsindkomst skal slet ikke helt ned på kontanthjælpsniveau før det giver væsentligt afslag på prisen for en børnehaveplads.

Ikke fordi at der ikke alligevel kan være relevante pointer i nogle af de forige kommentarer, men bare lige for at debatten også får den detalje med.

kjeld hougaard

En meget vigtig funktion af vuggestuer og børnehaver - ud over at hele den voksne del af familien arbejder og sikre øger væxt og velstand – er at sikre indoktrinering af opvoksende dansker til den konformitet som velvære statens existens kræver = en jævn grød af ens borgere.

Rune Stilling, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I samfund hvor der ikke er adgang til offentlig børnepasning adskilles børn og forældre jo også ofte. Især enlige mødre og fattige forældre efterlader deres børn hos bedsteforældre eller andre slægtninge, mens mor søger arbejde langt fra hjemmet og måske er væk i måneder eller år. Et dansk barn i en institution ser trods alt sine forældre hver dag. Selvfølgelig kan den det danske arbejdsmarked indrettes anderledes, så der bliver bedre tid til familien, men artikler som den ovenstående er et eksempel på privilegieblindhed. Mange forældre arbejder jo for at kunne betale husleje og mad og er du enlig forsørger kan du ikke bare stå af ræset og passe dine børn uden en indtægt.

Inge Lehmann, Pernille Milthers, David Zennaro, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Lotte Tvede, Magnus Dahl, Ditte Jensen, Merete von Eyben og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Utroligt men vel ok at få en ny vinkel ind her, nu mangler vi så lige at børn heller ikke skal i skole. hvornår mener kronikøren at det er passende at skille børn fra forældre
Hvis nu børnene så kunne socialisere i hjemmeområdet under deres egen hakkeorden, kunne det måske være en mulighed.
Bæredygtighed? Tja, hvis vi arbejde mindre og fik mindre huse afskaffede de fleste biler. motorveje og brug af militære ressourcer, og ja lige undlade at flyve på ferie,, og så cykle rundt herhjemme, kunne det her give lidt mening.
Nu er jeg heldigvis pensionist, så jeg slipper for en fyring som pædagog. men uanset for dårlige normeringer og for store krav om læring, som er kommet oven fra så vil jeg påstå at børn generelt aldrig vil glemme den tid. Jeg har været pædagog i 36 år og ca halvdelen af mine venner på face book er gamle børn og deres forældre, så jeg tror ikke jeg har givet traumer :)

Inge Lehmann, Peder Jensen, David Zennaro, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Henrik Jepsen

Forfatteren har en tankevækkende pointe, men fokuserer efter min mening på det forkerte, hvis vi skal redde verden.
For det første tror jeg ikke, at det generelt er bedre for børn at være hjemme end i en god institution. For det andet tror jeg heller ikke, at vejen frem er at lave kortere arbejdsdage (eller at “sende mor hjem til kødgryderne”). Hvis en forælder vil udearbejde og have en lang arbejdsdag, så tror jeg ikke, at det er klogt at prøve at forhindre det.
Vejen frem, hvis vi skal leve mere bæredygtigt, må være at producere og forbruge med mindre ressourceforbrug og udslip af drivhusgasser. Man kunne stille miljøkrav til arbejdspladsen, til de jobs, der skal besættes. Man kunne kræve, at opslåede stillinger var miljøvurderet. Man kunne tillade arbejdsløse at være “miljønægtere”. Det ville blive sværere og dyrere for forurenende virksomheder at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hvis man samtidig krævede, at sådanne virksomheder selv skulle betale for at rydde op efter sig selv og deres kunder (måske en slags pantsystem), så ville virksomhederne vel lukke ned med tiden. Sådan kan vi komme til at leve og arbejde mere bæredygtigt.

Inge Lehmann, erik pedersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Den priviligeredes kommentar. Mine børn var i institution for, at jeg kunne tjene penge til husleje, mad og tøj. For jer andre er det åbenbart bare "lidt for sjovt" at I arbejder.

I gamle dage måtte mange binde deres børn i hjemmet, mens de var ude at arbejde.

Inge Lehmann, Peder Jensen, Pernille Milthers, Ruth Sørensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Lotte Tvede, Viggo Okholm og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det skal vel ikke være en debat for eller imod daginstitutioner. I mine øjne bør det være en debat om hvor længe og hvor mange pædagoger, der skal være i institutionerne samt give forældrene bedre arbejdsforhold så de kan være mere sammen med deres børn.
Ikke et enten eller.

Annette Barfred, Inge Lehmann, Rune Stilling, Carsten Munk, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Annette Knudsen

Oprigtig talt, Jens Mose Pedersen og Villy Okholm, I er de eneste, hvis kommentarer jeg har lyst til at bifalde. Jeg var hjemmegående mor og medhjælpende hustru i 20 år. Satte børnenes trivsel over alt og er tilfreds med, hvad der kom ud af det. Børnene havde glæde af deres møde med dygtige pædagoger i 4-timers børnehavehold og samværet med meget forskelligt udfordrede børn m.h.t. ressourcer og vilkår.
Men så var det også slut med udholdenheden. Jeg forlod hjemmet. Som 50-årig havde jeg 1993 netop en pædagoguddannelse bag mig. Tilfældet ville, at jeg fandt mig til rette i arbejdet i vuggestuer i 15 år med stor arbejdsglæde og , tror jeg da, glade børn og forældre, kolleger, praksisstuderende omkring mig.
Motiveringen for mig var, at jeg aldrig syntes, at børn skulle i institution, før de var ca.2 år gamle, afhængig af modenhed og udvikling. Men da nu børn i vores samfund blev anbragt i vuggestuer fra 8-10 måneders alderen, så skulle jeg netop være dér.
Arbejdet med begrebs- og sprogindlæring, at lære barnet at være en i en gruppe og fremme sociale evner hos dem i fællesskab og legende lade dem udvikle og udfolde kreative evner af lyst blev mit eget mål med de år. Samtidig skete det i god kontakt med forældrene, som jeg indskærpede, at de var de vigtigste rollemodeller for deres børn og at de havde ansvaret for, at deres barn følte sig set af dem som det særlige for dem. Det kan ingen tage fra mig nu.
Jeg følger udviklingen på afstand i den dårligere udvikling for børn i institutionerne med alt for mange uuddannede voksne blandt det nødtørftige antal ansatte.
Kun nutidens forældre kan sørge for de ændringer, der skal til for at kommende familier kan få glæde af det.

Inge Lehmann, Carsten Munk, Steffen Rahdoust Boeskov, David Zennaro, erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Ete Forchhammer og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg kan nu ellers godt lide at gå på arbejde og bruge den lange uddannelse som samfundet har betalt for mig. Jeg ville dø af kedsomhed ved at gå hjemme. Min mand var dog velkommen til det, hvis han ellers gad og vi havde råd. Jeg er stolt af at have taget en lang og svær uddannelse og jeg bidrager positivt til samfundet både direkte på jobbet og via min skat.
Hvis alle mine kollegaer pludselig skulle hjemmepasse vores børn, ville det danske hospitalsvæsen nok i øvrigt sandsynligvis være tæt på at ophøre med at eksistere.

Vores 3 børn har været glade for deres institutioner og er velfungerende og harmoniske med et stort netværk af dejlige venner. Skribenten skulle måske tage et smut til Afghanistan, de har jo for tiden mange af de spændende tiltag som efterspørges i artiklen med hjemmegående kvinder, lavt forbrug og mindre fokus på den økonomiske vækst.

Inge Lehmann, Peder Jensen, erik pedersen, Poul Erik Pedersen, Lotte Tvede og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

Tak for kommentarer til alle - også dem, der er uenige.

Jeg kommer ikke til at prøve at opnå konsensus, for vi er et sted, hvor kloden brænder, og hvis vi ikke gør noget radikalt anderledes end vi har gjort de seneste mange år, så går det helt ad helvede til. Derfor bliver svarene skarpe og polemiske - tag det ikke personligt

@peder jensen: at børn kun kan blive "socialiseret" i institutionerne er en løgn, som foruroligende mange mennesker tror på.
For det første så er alternativet til ikke at være i institution jo ikke at sidde derhjemme og kukkelure uden kontakt til omverdenen. Mine børn har aldrig været i institution og de har mødt mange flere mennesker i alle aldre end de fleste andre børn.
Vi kalder det "at leve livet" - at møde håndværkere, legekammerater, naboer, kunstnere, bumser, ja også folk, der tænker "voksen-tanker" kan de rumme og forholde sig til.
Det er "socialisering" i virkeligheden i stedet for kunstige, aldersbestemte, "junglelovs"-fællesskaber.

Og apropos "voksen-tanker"; hvordan vil du så foreslå vi nedsætter vores forbrug?

Eller er dine tanker sådan mere "Jakob Ellemann.Jensen-tanker" med flere el-biler på motorvejene og mere såkaldt "grøn" omfordeling til de rige?

Og mht til dit ps, så er det vel uomtvisteligt at man har en blind plet, når man starter med konklusionen at børnehaverne er til og er nødvendige, eller hvad?

Det er i min optik ikke "anti-elitært" at nå til den erkendelse, at det er meget få mennesker, der evner at være i opposition til det system, som giver dem brød på bordet. Det er snarere bund-realistisk .
Men jeg er ikke fordomsfuld: jeg tror også, at universitets-ansatte kan bidrage. De skal bare glemme det meste af, hvad de har lært på universitetet først.

Steffen Rahdoust Boeskov

@ viggo okholm

Hold på hat og briller når min kronik om, hvordan skoler indoktrinerer børnene til at blive forbrugere kommer :)

Og desuden siger jeg ikke, at du personligt har givet folk traumer.
Men børn skal ikke adskilles fra deres primære omsorgspersoner, før de er klar til det - hvilket for alle børn vil udelukke vuggestuer og for de fleste børn det meste af den tid, de nu bruger i børnehaver.

Og bare for at tage en indvending i opløbet; så taler vi ikke om de familier, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage sig ordentligt af deres børn.
Men vi kan jo ikke indrette samfundet som om alle forældre vanrøgter deres børn.
Udgangspunktet må være, at forældrene er dem, der bedst er i stand til at tage sig af deres børn.

Rune Stilling, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Bjarne Jørgensen anbefalede denne kommentar

Steffen:
Tak for kommentar og jeg tillod mig også at smøre tykt på, og som opvokset på et husmandsted i 50 erne i Vestjylland gav en anden ballast.
I min optik har tiden og som vi er ansvarlige for gjort muligheden for kontakter i dagligdagen for børn nu ikke særlig nemt. Jeg blev uddannet i 73 og havde en medstuderende hvis kone valgte at blive hjemme da han blev færdig. De fik en del børn og levede allerede dengang bæredygtigt.
Men børnene som sådan blev nok det vi i dag vil sige specielle og hvad det så skyldtes kan vi så diskutere. Det er helt ok at nogle vælger en anden leveform og hatten af for det, men jeg er så af den mening at vi så skal have helt andre betingelser og jeg synes så ikke vores børns liv skal i kassen "bæredygtig" Jeg vil fasholde at andre prioriteringer og valg ville være mere hensigtsmæssige hvis det er bæredygtighed vi snakker om.

Inge Lehmann, Rune Stilling, Annette Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Steffen Rahdoust Boeskov mener du alvorligt at børn ikke må/skal i vuggestue eller i dagpleje, da de helst skal passes af deres forældre.
Jamen så må du arbejde for en hel anden samfundsstruktur - da arbejde er den hellige gral i dagens Danmark.

Børn af indvandre forældre, der er bosat i nogle politisk udpegede boligområder SKAL sende deres børn i vuggestue og børnehave eller anses deres børn ikke for at kunne leve et liv i Danmark. Ja statsministeren mener også at indvandre kvinder ikke må gå hjemme og passe deres børn.
Ligeledes skal "vi" alle ud på arbejdsmarkedet med eller uden seng. Bedsteforældrene skal blive på arbejdsmarkedet næsten til de skal bæres ud- så de kan heller ikke passe børnene
Dit mål er op ad bakke.

I mine øjne må godt bemandede institutioner og kortere arbejdsdage til børnefamilierne være vejen frem.for børnefamilierne.

Inge Lehmann, Rolf Andersen, Annette Knudsen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den eneste sandhed jeg kan få øje på i det aktuelle reaktionære indlæg er, at vi ikke kan adlyde Greta og samtidig holde os ude af hulerne og nede fra træerne. Hvis man siger A, må man til sidst acceptere konsekvenserne og se B i øjnene.

Rikke Nielsen

Det handler vel dybest set om, at den våde drøm for mange er, at vi vil vende tilbage til et feudalt samfund. Fordele landbrugsjorden imellem os, så vi kan blive små selvforsynende enheder. Et samfund, hvor vi ikke engang må handle med hinanden for det er ond kapitalisme.

Hvis vi antager at 60% af Danmarks samlede areal på 4.292.000 ha er egnet til landbrugsjord, og den skal fordeles ud på hele befolkningen i små enheder. Hvor enhederne kan være svære at definere i vores tider, med mindre vi så også tvinger folk til at leve i de gammeldags familier.

Men med cirka 2 mill enheder til 60% af 4,3 mill ha (1 ha er lig med 10.000 m2) = 13.000 m2 til hver enhed.

Slut med store landbrugsindustrier, slut med karrierer, viden og fine uddannelser, slut med mobilitet, tilbage til jord under neglene og den fattigdom afgrøder og (ikke CO2 udledende) dyr på 13.000 m2 vil give anledning til. Skridtet til en jordhule er ikke langt.

Inge Lehmann, Rune Stilling og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

@ Dorte Sørensen

Jeg kan jo ikke bestemme, hvordan folk vælger at leve deres liv.

Det, jeg opponerer imod, er tanken om, at man kan "uddanne" klimabevidste mennesker i børnehaven, når selve børnehavens eksistens er et udtryk for noget højst "ubæredygtigt".

Det kan man så være enig eller uenig i. Og enhver må så træffe sit/sine valg.

Min pointe er i sin enkelthed, at "bæredygtighed" har at gøre med alle livets forhold. Vi kan ikke ræse rundt og samtidige være "bæredygtige".
Vi kan ikke sende vores børn i institutioner i de fleste af deres vågne timer og samtidig påstå, at vi lever et "bæredygtigt" liv.

Hvis man er uenig i det, så må man komme med en anden sammenhængengde forklaring på tallene for stres, udbrændthed og psykiske lidelser i vores samfund.

Rune Stilling, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Kim Vildnis, Kristian Spangsbo, erik pedersen og Tine Bernth anbefalede denne kommentar
Steffen Rahdoust Boeskov

@bahne

Og din løsning er ?

Teknologisk fix?
Status quo?
Jakob Ellemann?

Steffen Rahdoust Boeskov

@rikke nielsen

så tæt på, og dog så langt fra ... :)

erik pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Tine Bernth og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Nej vi skal såmænd bare droppe panikken og afvikle vores overforbrug i takt med at mulighederne opstår. Vi vil stadig anvende fossile brændsler i 100 år endnu, fordi vi er ikke kun os i den vestlige verden, og vi er de eneste der tror vi kan bevare civilisationen uden fossile brændsler i 2050 !

Klimaet er en langt mindre udfordring end den vestlige verdens menneskeskabte uvidenskabelige klimapsykose ved navn 'klimaforandringerne'. Stille og roligt vil vi gøre verden bedre, som vi jo altid har gjort.

Rikke Nielsen

Ja, Steffen Rahdoust Boeskov, jeg ved godt, at mange også har de lokale kooperativer med som en del af drømmen. Små samfund med egne økonomier, en lokal ledelse (de ældre mænd, velsagtens), der bestemmer hvad der skal produceres og af hvem. Jeg får tics og klaustrofobi bare ved tanken, så jeg undlod den del af det.

Ete Forchhammer

bliver det hele lidt s/h her i en stor del af tråden? jamen, det er der jo ikke noget der er. Børnehaver har noget godt at byde på - som hjemmene i det mindste også burde ha' det. Man kunne få det bedste ud af begge modeller. Samfundsfejlen er at gøre valget til et enten eller. Men hvem kæmper for halvdagsinstitutioner og halvdagsarbejde?

Som det er nu, er vuggestuer og børnehaver lig med for mange børn, der er kommet for tidligt afsted til institutionen, som til gengæld skal rumme for mange børn på for lidt plads og med for få voksne... Teoretiser, og politiser, ud fra det...

Annette Barfred, Inge Lehmann, Majken Munch, Rune Stilling, Rolf Andersen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Ete Forchhammer, bortset fra at der er lagt et bæredygtighedsperspektiv henover, der har som antagelse, at arbejde er lig med overforbrug, og ikke en samfundskonstruktion til sikring af mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Jeg tror faktisk, at delt barsel, på sigt, vil kunne give en løsning på problemstillingen med for mange timer, da byrden ikke længere er placeret på en person, og det derved bliver nemmere for både familie og erhvervsliv at planlægge et mere fleksibelt arbejdsliv. Det vil være en kulturændring.

Inge Lehmann, Rune Stilling og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Steffen:
Tja uddanne klima bevidste børn? Hvorfor ikke,? Børn er jo i det stade jo ikke inde i det økonomiske system, de lever og hvis de voksne som er der for dem lever op til det de siger og forældrene så samtidig ikke kører i bil til børnehaven og i deres adfærd er kærlige og omsorgsfulde og bruger så lidt energi som muligt, så er der en chance for at børnene ser det som en værdi i sig selv.
Nu fortæller du så intet om hvordan du lever for at blive så bæredygtig som mulig? :)

Jens Thaarup Nyberg

Ok, en pointe må vel være at de stigende omkostninger til udvidet forbrug, tvinger arbejdsstyrken af huse, bort fra familiære og interesseorienterede relationer. Og det er da en bevægelse bort fra velfærdssamfundet i dybere forstand.
Den teknologiske udvikling skulle have givet os tid til mere samliv; alligevel drives vi ud i stadig mere stress, ellers går “firmaet” i opløsning. Konkurrencen skærpes.

Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige.
Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige.
Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige.
Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige
Børnehaver er en central del af forbrugersamfundet. De kan aldrig blive bæredygtige.

Forstå dét, hvem der kan!

Kristian Alex Larsen

Tak for dit indlæg! Du peger på en central mekanisme i vores arbejds-/forbrugs-fanatiske samfund. Børnene betaler prisen både ved at skulle være eksileret fra deres forældre det meste af dagen, men også ved at de skal leve med forureningens konsekvenser resten af deres liv. Det er jo galskab, og det foregår fordi vi ikke har fantasi og vilje til at tænke os om. Prøv blot at kigge på den foregående kommentar...

Steffen Gliese

Nogle af os voksede faktisk op uden at komme i vuggestue og børnehave - måske ikke altid med vore mødres gode vilje, dog.
I dag kan de ting indrettes langt mere fleksibelt - vi har lige haft et år, hvor mange har været tvunget til at arbejde hjemme, og børnene ikke har kunnet kommet i institution eller skole, og meget af det kunne jo godt overtages, blot med den forskel, at børnene som i min barndom igen kunne få frihed og samvær, før skolen lægger sin klamme hånd på dem og lærer dem, at man ikke kan være så frie og ubundne af pligter altid.

Jens Thaarup Nyberg, Rolf Andersen og Rune Stilling anbefalede denne kommentar