Læserbrev

Børnehaverne skal være til for børnene. Ikke for at muliggøre de voksnes (over)forbrug

Det er klart, at børnehaver ikke kan blive bæredygtige, hvis de primært skal tjene til at maksimere forældrenes forbrugsmuligheder. I stedet skal børnehaverne lære af børnenes fantasi og nysgerrighed og spørge sig selv, hvad der sikrer de bedste rammer for børn, skriver pædagog og medlem af Alternativet Nanna Høyrup
Det er klart, at børnehaver ikke kan blive bæredygtige, hvis de primært skal tjene til at maksimere forældrenes forbrugsmuligheder. I stedet skal børnehaverne lære af børnenes fantasi og nysgerrighed og spørge sig selv, hvad der sikrer de bedste rammer for børn, skriver pædagog og medlem af Alternativet Nanna Høyrup

Mia Mottelson

Debat
30. august 2021

Tømrermester Steffen Rahdoust Boeskov skrev den 25. august i et debatindlæg i Information, at børnehaver som koncept aldrig kan blive bæredygtigt, fordi de udspringer af forældrenes behov for at tjene penge nok at opretholde et højt forbrug.

Jeg er enig med ham i, at sådan som de fleste drives i dag med alt for få pædagoger og voksenkontakt, og et snævert politisk fokus indlæring og skoleparathed og baggrunden for at så mange forældre benytter sig af dem, ikke er for barnet skyld.

Men kan vi ikke lave børnehaver, som er bæredygtige i både formål og indhold? Vi skal fremme den samtale og de aktiviteter, der skal til, for de er en del af omstillingen til det bæredygtige liv og samfund. Kan vi ikke lave børnehaver for børnenes skyld?

Vi er i en tid, hvor der i større og større grad sættes spørgsmålstegn ved de valg, man træffer for sin familie og sine børn. Der er en stigende bevidsthed om og behov for valgfrihed. Man kan gå den vante vej med vuggestue og børnehave, forældre, der begge arbejder, eller for eksempel passe sine børn selv med kun én forælder, der arbejder. 

Det er to af mange måder, man kan indrette sig på som familie i dag. Samtidig er der også mange måder at italesætte sine valg på. Det er et følsomt hav at være i, hvor det kan føles alt for sårbart at ytre sig. Det vedkommer jo ens allerkæreste, børn og familie.

Essensen er, at der ikke er én måde, som er for alle. Der er mange. Og vi skal turde fortælle om dem og være nysgerrige på andres. Jeg drømmer især om, at vi kan begynde at tale om børnehaver, der i ordets bedste forstand skal være for børnene. Hvordan ser børnenes have egentlig ud? Hvordan er det miljø, som sætter dem fri til at være netop børn?

Samtaler om dette, tror jeg, kan bygge bro mellem mange af os voksne, som ellers afstår fra dette emne, og skabe trygge øer på et ellers sensitivt og eksistentielt område. Det kunne endda bane vejen for større fælles forståelse af og respekt for, hvad det vil sige at være barn.

Deres perspektiv kan vi som voksne lære oceaner af. Og vi kan godt finde ud af det, for det er et sted, vi alle har været engang. Det er en gave at begive sig ind i børnenes verden, som er så fuld af nysgerrighed, undren, frihed, fantasi og åbenhed. Det er den rene væren.

Nanna Høyrup, pædagog og medlem af Alternativet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her