I mandags blev sygeplejerskestrejken udvidet for tredje gang, og sygeplejerskerne har fortsat god grund til at strejke. De er gennem årtier blevet uretfærdigt behandlet af deres offentlige arbejdsgivere, som ikke har givet dem den løn, de fortjener.
De har betalt med deres arbejdskraft, og nu betaler de for anden gang med deres strejkemidler, fordi beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gemmer sig. Han og statsministeren mener, at politikerne skal træde et skridt tilbage, når der er lovlige overenskomstforhandlinger
Det kunne have været fint nok, hvis det havde været en almindelig forhandling. Men det er det ikke. For med budgetlov og økonomiaftaler er det i sidste ende ikke op til kommuner og regioner selv at bestemme, hvad de kan give for eksempel sygeplejersker i løn. Det er ikke en almindelig armlægning mellem arbejdere og arbejdsgivere. Det er et politisk spørgsmål om anerkendelse og ligestilling.
Det var en politisk beslutning at indføre tjenestemandsreformen i 1969 og dermed det lønhierarki, der betyder, at kvinder i det offentlige i stor stil tjener mindre end mænd. Og det er en politisk beslutning ikke at gøre noget ved det. Det er ikke noget, man lige kan fikse i regionerne. Det er kun regeringen og Hummelgaard, der reelt kan sikre en løsning.
Alle ved, at det nok alligevel bliver ham og Folketinget, der i sidste ende kommer til at slutte konflikten med et lovindgreb, når parterne ikke selv kan blive enige. Også selv om både han og Mette Frederiksen stædigt holder på ikke at blande sig.
Derfor må Hummelgaard frem i lyset, hvis han og regeringen vil bevare bare lidt troværdighed som beskytter af de offentligt ansatte. Hvis han venter endnu længere, må det jo være for langsomt at kunne tømme fagforeningens strejkekasser.
Han bør stoppe konflikten i dag og love sygeplejerskerne den lønfremgang, de fortjener. Og han bør begynde arbejdet med en ny ligelønslov i morgen, så vi får rettet op på lønnen i alle de kvindefag, hvor den har haltet bagefter så længe.
Anton Steinø er økonomistuderende og medlem af SF
25/aug/2021
Asocialdemokratiet “hylder”,
som sædvanligt Das Kapital :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
Det er noget kludder alt sammen. Fagforeningerne bør have som mål at udvide deres magt sammen med Socialdemokratiet. Sådan er det langtfra, idet man er stoppet op på halvvejen. Dermed er alle fagforeninger hinandens fjender, der ikke under hinanden noget, og øverst står arbejdernes parti og skal holde dem nede. Hele det offentlige område ejes principielt af alle borgere, så sygeplejerskerne strejker i realiteten mod sig selv og deres medborgere.
Når fagforeningerne kun har løn og arbejdsforhold på programmet går solidariteten fløjten. Fagforeningerne kan ikke undvære et højere formål, og de kan heller ikke samle det oprindelige op igen: Overtagelse af staten.
Så kommer det der med ligeløn ind, og det afhænger af, hvordan man ser på tingene, men hovedgruppen er ret tilfreds, og kan ikke se, der mangler noget, og desuden skal vi jo ikke have for meget ballade, vel? Det går jo meget godt alt sammen - også med klimaet. Lad os nu få noget fred. Der skal ikke laves om på noget her.