Stereotyper har gennem tiden lært os at opdele vores medmennesker i kasser. Kasser, der definerer generaliserede opfattelser af religion, etnicitet, alder, job, seksualitet og køn. Nogle tænker måske, at disse stereotyper ikke længere findes i 2021, men det passer ikke. Nok hører de ikke hjemme, men det betyder ikke, at de ikke findes.
Selv om vi i Danmark ser os selv som et frisindet land med plads til forskellighed, er vores samfund stadig plaget af gennemtrængende stereotyper. De fleste af os kan sætte ord på dem i søvne. De helt klassiske er stereotyper for køn.
Et eksempel er måden, vi taler om sex, seksualitet og nydelse på. Et emne, hvor det forventes, at man opfører sig efter normerne. Frygten for ikke at blive forstået og anerkendt, hvis man ikke opfører sig, som det forventes, gør, at sex, nydelse og seksualitet ofte associeres med skam, tabu og fordomme.
Lige køn leger bedst var temaet for årets ’uge sex’. Et fantastisk springbræt til samtalen om kønsstereotyper og til at uddanne de næste generationer på et kønsneutralt grundlag. Her er det afgørende at huske, at et kønsneutralt grundlag ikke gør alle ens. Tværtimod handler det om at skabe plads til forskellighed, nysgerrighed og til at anerkende, at kønsidentitet er en flydende størrelse.
Problemet opstår dog, når børn vokser op i et samfund, hvor ældre generationer fortsat lever efter rigide kønsroller og har et tabubelagt forhold til seksualitet. Det heteronormative perspektiv har traditionelt været det dominerende – både for den måde vi snakker om sex og nydelse på, men også helt konkret for pornoindustrien og inden for sexlegetøj.
Det påvirker ikke kun branchen, men også det enkelte individ, der bliver fortalt, at hvis de ikke kan identificere sig med normen, så er det dem, der er forkerte, og det sætter dialogen omkring sex, seksualitet og nydelse langt tilbage.
Hvis vi formår at gøre samtalen om sex, seksualitet og nydelse kønsneutral, kan vi måske overføre denne forståelse til nedbrydelsen af kønsstereotyper generelt. På den måde sikrer vi, at lige børn vokser op i et samfund, hvor lige køn rent faktisk leger bedst – hele livet.
Clara Filippa Damgaard Andersen er medstifter af Peech.
"Stereotyper har gennem tiden lært os at opdele vores medmennesker i kasser"
Hvis dette er en forkert ting, så undrer jeg mig lidt over skribenter egne bruge af fordomme,kasser og selv stempler mennesker stereotypisk. tilmed med et nedladende sprogbrug. og udskamning.
Skal der være plads til forskelligheder. JATAK.
For der SKAL værre plads til dem der er ude for normen. Men ikke på denne måde og med den nedbrydningen af sproget. og de normaler normer for os andre som vi har brug for og finde støtte i.
For Kan man styre sproget betydning, Så kan man bestemme hvad mennesker skal tænker og hvordan de skal argere(socialkontrol) , som artiklen selv så flot Siger
"Hvis vi formår at gøre samtalen om sex, seksualitet og nydelse kønsneutral, kan vi måske overføre denne forståelse til nedbrydelsen af kønsstereotyper generelt"
For dette er en KULT, der spreder sig og har som dagsorden at nedbryde og ødelæge, for så derefter at overtager. For dette handler ikke om plads til. men om at overtage.
Kære Clara Filippa Damgaard Andersen
Jeg gad godt vide hvor du og din generation generelt, samler dette perspektiv på verden og mennesket op henne. I skolen, gymnasiet, universitet, nettet ? I lyder ens, i bruger de samme ord og ser verden igennem de samme ideologiske forestilling. Der er absolut ingen selvstændig tænkning, ingen nuancer, ingen tvivl, ingen ydmyghed, det samme ideologisk script lires blot af igen og igen og igen, med skræmmende overbevisning. Fint at du et tilhænger at "lige køn", og vil kæmpe imod stereotyper, men det "vi" du bruger får dig til at lyde som et frelst medlem af en kristen sekt der missionere. Prøv at udfordre "dine" forestillinger lidt, læs lidt mere bredt. Og tænk over hvorfor ingen passioneret spreder budskabet om, at solen står op i morgen ?
Venlig Hilsen og fortsat god sommer
Nicolaj
"... hvor ældre generationer fortsat lever efter rigide kønsroller og har et tabubelagt forhold til seksualitet" - hvem siger det? det gælder ikke mine gamle 68'er forældre og deres generation. Måske de unge feminister kunne lære noget af dem ...
Problemet opstår dog, når børn vokser op i et samfund, hvor ældre generationer fortsat lever efter rigide kønsroller og har et tabubelagt forhold til seksualitet.
Det er en af de virkelig store generations- misforståelser.
Mange af os over 50 skelner mellem det offentlige og det private. Det har meget lidt medskam at gøre. Det handler om privatliv, lidt på samme måde som at de fleste af os lukker døren, når vi går på toitettet eller holder vores skænderier og kævl internt mellem de involverede.
Jeg ser virkelig ingen grund til at diskutere seksualitet eller sexlegetøj med mennesker, jeg ikke skal have sex med. Hvad skulle være formålet med det, andet end at udveksle 'synes'ninger.
Prøv med at stille spørgsmål og at skabe forståelse istedet for at kaste med beskyldninger.
Hurtig spitball…
“Lige køn leger bedst”
Hvad er grundlaget for denne påstand? (Er der empirisk grundlag eller er det bare baseret på antagelser/anekdoter? Og i såfald hvis ja er det så med Selektionsbias, at de adspurgte er mere ideologer/aktivister og dertil får mere ud af ligestilling end andre?)
Er vores mere kønslige samfund blevet mere lykkeligere? (Se på antidepressiva og selvmord(sforsøg) hos kvinder)
Og jeg synes, at jeg har læst nogle artikler, at de mere sexistiske parforhold havde bedre sex.