Kronik

Formand for Tigerrådet: Vi skal investere i teknologi for at sikre Danmark anno 2040

Tigerrådet er klar som aktiv medspiller i den woke kapitalisme, der skal være med til at afværge de lurende katastrofer. Det kræver investeringer og vilje til ny teknologi for at realisere det Danmark anno 2040, som vi drømmer om, skriver formand for Tigerrådet Mikkel Hippe Brun og medstifter af Tradeshift i denne kronik
Med det rigtige mod, kloge investeringer og ægte visioner for 2040, hvor vi har greb om teknologien, vil Danmark inden for de næste tyve år kunne tage et tigerspring frem til en ny guldalder.

Med det rigtige mod, kloge investeringer og ægte visioner for 2040, hvor vi har greb om teknologien, vil Danmark inden for de næste tyve år kunne tage et tigerspring frem til en ny guldalder.

Sofie Mathiassen

Debat
25. august 2021

Det er spændende at følge Informations serie om woke kapitalisme.

Selv er jeg iværksætter og medstifter af en global virksomhed, der er udråbt til at være en ’unicorn’ (værdisat til over 1 milliard dollar). Men jeg er også et produkt af velfærdssamfundet.

Over en bred kam oplever jeg, at mine kolleger, der er iværksættere og direktører i multinationale selskaber, alle er umådeligt taknemmelige for det velfærdssamfund, som har givet os unikke muligheder.

Det er et privilegium, der forpligter, og vi føler os forpligtede til at betale tilbage. Ikke kun via skattebilletten, men også ved at efterlade Danmark og verden som et bedre sted.

Når andre leverer frivillig arbejdskraft til foreningslivet, lægger vi vores energi i at skabe arbejdspladser, der helt konkret påvirker arbejdsvilkårene og klimaaftrykket.

Vi står i fremtiden over for enorme udfordringer, der skal løses i fællesskab: klimakrise, pandemier, cyberangreb, overvågningskapitalisme, diversitetshensyn og et arbejdsmarked, som er i hastig forandring med robotter og kunstig intelligens.

Hvis det er woke at gøre sig tanker om, hvordan vi navigerer uden om de lurende katastrofer, så melder jeg mig hermed på holdet af woke kapitalister.

Jeg har stillet mig i spidsen for Tigerrådet, der i regi af Dansk Erhverv vil formulere en vision for Danmark anno 2040, der beskæftiger sig med, hvordan vi gør fremtiden til et bedre sted at være.

Det er en stor mundfuld, og derfor er det vigtigt for mig, at vi bliver så konkrete som muligt.

Med så lang en tidshorisont kan vi tillade os at lægge nutiden, Folketingets aktuelle sammensætning, de nuværende institutioner og teknologier fra os, så vi kan fokusere på, hvilken fremtid vi vil leve i.

Derfor præsenterer jeg her min personlige vision for Danmark anno 2040, som jeg glæder mig til at drøfte med Tigerrådets medlemmer og den bredere offentlighed.

Danmark anno 2040

Lad mig starte med det nære: I år 2040 lever vi i et samfund, hvor familien og tætte sociale fællesskaber binder os stærkt sammen. Mange fællesskaber er flyttet online, men sammenhængskraften i samfundet er intakt.

Til den tid skal vi kunne se tilbage på en fokuseret indsats, hvor vi gennem 2020’erne fik adresseret diversitets- og kønsbalancen på arbejdsmarkedet. Til den tid er der ved at komme god balance mellem arbejde, fritid og familieliv, ligesom vores interesser og evner matches af uddannelses-, job- og udfoldelsesmuligheder.

I år 2040 har teknologiske landvindinger ændret vores arbejdsliv. Mange typer manuelt og repetitivt arbejde er væk, og der skal færre og færre hænder til for at holde samfundet kørende, men det er ikke et problem.

I takt med at samfundet er blevet rigere frem mod år 2040, sætter vi mere pris på godt håndværk, service og varme hænder i omsorgen for børn og ældre. Vi har også gjort op med uddannelsessnobberiet, så mesterlære, velfærds- og de erhvervsfaglige uddannelser igen er forbundet med stolthed og anseelse.

Ligeledes har vi i år 2040 frihed til at skræddersy vores egen uddannelse, der kombinerer virtuelt og fysisk fremmøde. Der er arbejde og udfoldelsesmuligheder til alle, og væk er frygten for robotter og automatisering.

Kunstig intelligens tilbyder avanceret beslutningsstøtte, men vi har været bevidste om risiciene, så vi undgår diskrimination af plads til forskellighed og sikrer inklusion af minoriteter.

Man kan arbejde fra hjemmet i Thyborøn, men også nå til møde i hvilken som helst af de større byer på under to timer, fordi vi har investeret klogt i mobilitet. Vores kontorer har fået nye sociale og faglige funktioner, og arbejdsmarkedet er mere tilgængeligt for danskere med fysiske eller psykiske handicap.

I 2040 er vi mere indstillede på at beskatte forbrug snarere end arbejde, og vi sikrer økonomisk omfordeling, uden at det stækker innovationskraft og iværksætterånd.

Rigdommen i Danmark er fortsat båret af en stærk økonomi, innovation og virkelyst. Ikke mindst grundet vores styrkepositioner inden for teknologi, life science, grøn energi, økologi, landbrug og turisme, som blev grundlagt af tidligere generationer. Vi står på skuldrene af en ny generation af fremsynede erhvervsdrivende fonde, som er med til at sikre arvesølvet.

Klimasikring er pejlemærke

Det kommer ikke af sig selv, så hvordan kom vi dertil, når vi i 2040 kigger tilbage?

Svaret er, at en række store kriser har været med til at skubbe vores samfundsudvikling og gav anledning til et globalt ’wakeupcall’. I 2040 har vi længe erkendt, at vi er sårbare og derfor er nødt til at have en Plan B for det meste.

Vi har også erkendt, at vi skal kunne stå igennem selv de værst tænkelige situationer i alt fra pandemier til solstorme og hackerangreb, og vores beredskab er dynamisk, agilt inspireret af vores tilgang til klimasikring.

I 2040 må dogmet være, at vi ikke bygger højere diger, men sikrer, at vandet kan løbe hen, hvor det gør mindre skade.

Hvis visionen for 2040 skal realiseres, er det centralt, at vi fortsat har et fælles projekt og deler værdier.

I år 2040 år har vi indset, hvor hurtigt virkelighedsopfattelsen hos befolkningen kunne ændre sig i takt med udbredelsen af sociale medier, når vi ikke længere havde fjernsynet som husalter eller avisen som fast inventar ved morgenbordet. Til den tid er nyhedsformidlingen og den kritiske journalistik styrket og gennemdigitaliseret.

Danskernes liv har i år 2040 flere paralleller til antikkens Grækenland, hvor idealet for det frie menneske var frigørelse fra fysisk arbejde, hvor vi i dets fravær kunne hellige os den politiske debat, tidens etiske diskussioner samt kunst og kultur.

Derudover er velfærdssamfundet styrket, fordi vi med en målrettet indsats styrkede den demokratiske dannelse og investerede i landbrugets, håndværkets, kunsten og kulturens kreative udfoldelse.

Endelig har vi løst den bundne opgave med at blive klimaneutrale. Vi kom i mål i 11. time, og nu har vi taget hul på den næste store udfordring: At blive helt igennem bæredygtige og cirkulære. Vi har i 2040 indset, at første skridt var at skabe sporbarhed og holde regnskab med de globale produktionskæder.

Hvis vi desuden knækker nødden til cirkulær økonomi, kan vi samtidig gøre op med tanken om, at det bæredygtige og miljørigtige liv kun kan opnås med knaphed, afsavn og sparsommelighed.

Teknologiske spring

Allerede nu i 2021 bliver vi nødt til at vælge vejen til 2040, hvor vi lige nu står ved en korsvej, der kalder på investeringer i fremtiden.

Vi kalder på afgørende politiske valg, der skal sikre vores børns fremtid, og det handler i høj grad om teknologiske værktøjer, som vi nøje og kritisk må forholde os til, når teknologien på mange måder er den ressource, som samfundsvisionen for 2040 skal bygge på.

Kunstig intelligens i kombination med bedre adgang til data om borgere og virksomheder giver os mulighed for at udvikle eksisterende og nye digitale produkter, som kan skræddersyes til den enkelte, men også kan bringe os tættere på et overvågningssamfund. Privat og velstand skal balanceres

Med det rigtige mod, kloge investeringer og ægte visioner for 2040, hvor vi har greb om teknologien, vil Danmark inden for de næste tyve år kunne tage et tigerspring frem til en ny guldalder.

I år 2040 kan vi leve i en guldalder, hvor danskeren oplever balance i arbejds-, familie- og fritidsliv.

Det kræver fortsatte investeringer i kultur og uddannelse, teknologi og frie medier, som er noget af det, der holder os sammen.

Er det woke kapitalisme? Hvad siger du, kære læser?

Mikkel Hippe Brun er formand for Tigerrådet og medstifter af Tradeshift.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg har svært ved at tage denne tekniske halleluja-salme alvorligt.
Der snakkes om kultur, fint, hvad skal der så ske med kristendommen og kapitalismen, de to karambolerende søjler i vores kultur?

På et hvilket som helst trin af vores historiske udvikling kunne vi have lavet et afbalanceret samfund. Det har ikke noget med teknik at gøre, men med vilje. Det er, som om forfatteren mener, at det tekniske står over det menneskelige, således forstået at det er teknikken, der skal redde os, og ikke os selv der skal redde os selv.
Woke et endnu et bedrag. Vi skal ikke reddes af noget. Vi skal komme til bevidsthed om, hvad det vil sige at være menneske i 2021.

Sten Stenbæk

Det er jo ganske gratis at være 'woke', hvilket også fremgår at afsnittet om beskatning: Skat på forbrug (selvfølgelig, de rige kan være ligeglade) og mindre skat på arbejde, men typisk ikke et ord om skat på formue eller arbejdsfri gevinster. Skat på forbrug forøger uligheden, og det samme gør den manglende skat på arbejdsfri gevinster. De laveste lønninger betaler de højeste skatter pga. moms og andre afgifter. Den eneste identitet i identitetspolitik der er værd at beskæftige sig med, er identiteten som arbejder/lønmodtager vs. arbejdsgiver.

nanna Brendstrup, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi står midt i klimakrisen, og bare i DK har vi snart opbrugt vores CO2 budget.
Der er allerede masser af klimaflygtninge, og der kommer flere i den nærmeste fremtid.
For slet ikke at tale om krigsflygtninge, samt nuværende og kommende pandemier.

Uligheden er vokset monumentalt mens coronakrisen har hærget, og så hjælper det nok ikke at fordyre de varer, der allerede er blevet fordyret, så de fattigste endnu engang skal betale for det overforbrug, de rigeste har opdyrket.

Kapitalismen og dens indbyggede vækstparadigme (grådighed og udnyttelse) vil ikke blive forandret eller blødgjort af teknologiske quickfixes.

Dorte Sørensen

Ja det lyder smukt. Men bemærkningen om det gl. Grækenland - "Danskernes liv har i år 2040 flere paralleller til antikkens Grækenland, hvor idealet for det frie menneske var frigørelse fra fysisk arbejde, hvor vi i dets fravær kunne hellige os den politiske debat, tidens etiske diskussioner samt kunst og kultur." - giver mig kuldegysninger.
Det frie menneske var et få tal - de fleste var slaver og andre underordnede.

Niels-Simon Larsen

TigerMikkel her er et udmærket eksempel på den nye religion, der vil frelse os med teknologi:
Det findes teknologiske løsninger på alt af betydning.
Den teknologisk uddannede klasse fører an og skaber det sprog, der kan anvendes.
Der er ikke skyggen af filosofiske overvejelser i deres planlægning. De forholder sig ikke til de evige problemer, for dem er de ikke opdraget med. Der findes kun tekniske løsninger.
Derfor er alle diskussioner med dem kedelige og deres kronikker ligeså.