Kommentar

Hvornår forstår politikerne, at ingen elever ønsker et større fokus på karakterer?

Jeg er en anelse rystet over forslaget om flittighedskarakterer. For hvem i folkeskolen ønsker flere karakterer? Hvem ønsker flere parametre at blive målt og vejet ud fra? Hvem ønsker en hverdag fyldt med endnu flere karakterer? Ingen, skriver gymnasieelev Mathias Zilberberg i dette debatindlæg
Debat
1. september 2021

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil

Jeg tror, du har misforstået din opgave.

Eller måske har du ikke misforstået den, men fået den forkerte opgavebeskrivelse, da du overtog børne- og undervisningsministeriet i sin tid. For konstateringen må være, at vi stadigvæk i dag har et uddannelsessystem, der ikke fungerer.

Man lytter ikke til, og man stoler ikke på de forskellige brugere af vores uddannelsessystem.

Hvorfor vil man ikke bringe tilliden tilbage til skolerne? Til vores dygtige lærere, og vigtigst af alt også til eleverne. Dem, der sidder i det hver dag. Dem, der ihærdigt forsøger at efterleve Christiansborgs mål dag ud og dag ind. På min gamle folkeskole sagde vi altid, at folkeskolen skal være et godt sted at være og lære. Et sted, der rummer alle, og et sted, der gør sit bedste for, at alle trives.

Vi har stadigvæk en folkeskole, hvor der ikke er tid og ressourcer til alle elever.

I forsøget på at gøre danske elever bedre end kinesiske, eller hvad ideen med de lange skoledage nu var, kan vi konstatere, at der stadigvæk ikke er sket en forandring.

For presset stiger fortsat blandt eleverne i 8. og 9. klasse samt på gymnasierne. Og det er ikke, fordi vi ikke har evidens bag. Tal viser, at hver fjerde unge i dag føler sig stresset. Det kommer blandt andet af det forventningspres, vi har skabt i dagens Danmark.

Når vi i min psykologiundervisning i 3. g beskæftiger os med stress og angst blandt unge, er årsagerne til disse lidelser meget klare. Det samme er løsningerne i øvrigt. Vi ved, at de høje forventninger, der sættes i uddannelsessystemet, er noget af det mest udslagsgivende senere hen. Tårnhøje karakterkrav, uddannelsesparathedsvurderinger og konstante standpunktskarakterer er en farlig cocktail sammen med de lange skoledage.

Hvad gør man så ved det? Tjoh, man vil nu indføre en flittighedskarakter. For det er jo ikke, fordi man bliver målt og vejet nok i forvejen.

Så jeg må bare sige, at jeg er en anelse rystet. For hvem i folkeskolen ønsker flere karakterer? Hvem ønsker flere parametre, man skal måles og vejes ud fra? Hvem ønsker en hverdag fyldt med karakterer – og nu endnu flere? Svaret er soleklart: ingen.

Vi ønsker mere tid. Vi ønsker mere ro på. Vi ønsker os en børne- og undervisningsminister, der laver markante ændringer i vores system.

Mathias Zilberberg er gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fremragende skrevet.

Ja men alligevel er Pernilles ide-uanset den måske ikke passer ind i fakta, så dårlig?
Vil det egentlig ikke være godt at belønne symbols mennesker/unge, som gør hvad de kan ud fra den bagage de har? Måske burde kammeratskab-social kompetence. og empati tælle med?
Problemet er så hvem kan afgøre det og ud fra hvilket menneskesyn?