Kronik

Kun med en grundskyld på 100 procent kan vi redde vores syge boligmarked

Boligmarkedet er efterhånden så langt ude, at politikere på begge fløje burde kunne se, at der skal gøres noget. Men vi har ikke brug for symptombehandling, vi har brug for et helt nyt syn på bolig- og ejendomspolitik med fuld grundskyld i fokus, skriver fhv. efterskoleforstander Thorkil Sohn i dette debatindlæg
Boligmarkedet er efterhånden så langt ude, at politikere på begge fløje burde kunne se, at der skal gøres noget. Men vi har ikke brug for symptombehandling, vi har brug for et helt nyt syn på bolig- og ejendomspolitik med fuld grundskyld i fokus, skriver fhv. efterskoleforstander Thorkil Sohn i dette debatindlæg

Anna Rich

Debat
6. august 2021

Lawand Hiwa Namo skriver i Information den 23. juli en øjenåbnende kronik om boligmarkedet som den største generationsplyndring i 100 år. Han beskriver, hvordan boligejerne kan læne sig tilbage og tjene skattefri millioner på deres hjem, mens et boligkøb for især unge er helt uden for rækkevidde.

Han anfører som et eksempel blandt hundredtusindvis, at der lige nu er en 94 kvadratmeter lejlighed til salg på Hollændervej på Frederiksberg. I oktober 2019 blev den solgt for 5,2 millioner kroner. I dag er den sat til salg for 6,2 millioner kroner. Ejerne af lejligheden kan altså se frem til at tjene en million skattefrie kroner på 20-21 måneder. Bemærk, at jeg kun i mangel af bedre bruger ordet tjene.

Det er urimeligt for alle og især uretfærdigt for de unge. Så langt vil jeg give Lawand Hiwa Namo ret.

Men Lawand Hiwa Namo foreslår nogle forskellige løsninger, der desværre alle har karakter af symptombehandling fremfor kurering. For eksempel foreslår han ændringer i rentefradraget, lempelser af kapitalkravet for unge købere, restriktioner på forældrekøb, stop for afdragsfrie lån og byggeri af flere boliger.

I stedet må vi gå direkte til ondets rod.

For at få greb om sagen må vi først slå fast, at selve boligens ’murstensværdi’ er en biting i storbyerne. Det koster omtrent det samme i håndværkeromkostninger at opføre et hus på Anholt, som det gør i København. Det er beliggenheden, altså hele samfundets udvikling og investeringer i blandt andet infrastruktur, der får priserne til at eksplodere.

Det vil sige, at hvis vi bygger det samme hus i henholdsvis København og på Anholt vil det koste det samme. Men det gør det ikke. 

Det bringer os til centrum af selve miseren. Det er prisen på jorden, der stiger. Og siden fysisk jord er det samme værd i København og på Anholt, må det altså være det, der ligger omkring jorden, der får dens værdi til at stige. I lejlighedskomplekser fordeler det sig ud på de enkelte lejligheder.

Jorden er en fælles ressource

Den rigtige kur ligger derfor ligefor. Jordens værdi bør være en fælles ressource, netop fordi værdien er formet og skabt af samfundet som helhed og ikke af enkeltpersoner. Beliggenheden er med andre ord skabt af hele det omkringliggende samfund, hvor hver enkelt borger bidrager på sin egen måde.

For eksempel bageren med sin bagerforretning, der bidrager til lokalmiljøet, men også til det offentlige budget via indkomstskatten. Når bageren vælger at placere sin forretning i København og ikke på Anholt bidrager vedkommende til beliggenheden, der får jordens værdi til at stige.

Indkomsten ved disse fælles værdier – altså jorden – bør tilfalde fællesskabet via en årlig brugerafgift. Altså at dem, der ejer jorden, skal betale dens værdistigning tilbage til samfundet, som har skabt selv samme stigning.

Det er det, der kaldes fuld grundskyld. Det er ikke andet end, at samfundet samler de pengesedler op, som billedligt talt daler ned på grundejerens grund, mens vedkommende sover – inden sedlerne når at skabe ufortjent ulighed og rigdom.

Derved kan vi gøre boligen til en betalbar brugsgenstand i stedet for et spekulationsobjekt, som kun de i forvejen, og for manges vedkommende ufortjent, rige har adgang til.

Og selv om ejendomme efter en sådan reform ikke længere producerer friværdi, vil enhver boligejer fortsat kunne bytte bolig lige over med en tilsvarende anden. Og unge (og alle andre) kan købe en bolig, hvis de blot vil betale leje for jorden, så længe de bruger den.

Åbenlys problematik

Som det er nu, må den murersvend, der bygger boliger på Frederiksberg, lægge hver anden mursten for staten (cirka halvdelen af produktionen fordeles af det offentlige) og samtidig opleve, at ham, som han bygger for, af den samme stat får lov at indkassere skattefri og arbejdsfri gevinster, som murersvenden kun kan drømme om.

Politikere på begge fløje burde få øje på denne grundlæggende problematik og have interesse i at ændre det.

Venstrefløjen har på deres program, at de vil mindske uligheden. Men de gør det næsten udelukkende ved at beskatte dygtighed, flid og initiativ (altså de fortjent rige) i stedet for at ramme de ufortjente indtægter, som kommer gennem ejendomme, mens vi sover.

Og de liberale på den højre fløj ser ikke, at deres liberalisme kun er halv. Markedsloven går ud på, at man skal yde og nyde i samme omfang – lige for lige. Men hvis jeg har en arbejdsfri, ufortjent friværdiindtægt, betyder det, alt andet lige, at jeg kan tilegne mig en del af produktionen uden at yde en tilsvarende arbejdsindsats. Det forvrider markedsloven.

Man kan derfor slå to fluer med et smæk ved i takt med opkrævningen af de arbejdsfri boliggevinster tilsvarende at lette byrderne på nyttigt arbejde – altså indkomstskatten. Det vil føre til en indbygning af en mere fortjent fordeling af pengene i selve systemet.

Når vi allesammen er medejere af de fælles værdier, i kraft af at vi er medskabere af dem, så får staten og dermed vi alle et sundere eksistensgrundlag:

1. Kontanthjælp og sociale ydelser bliver mindre at betragte som almisser taget fra lønarbejdere og virksomheder – og mere som et retmæssigt andelsudbytte for at være medejer og -skaber af Danmark.

2. De unge kan erhverve en bolig uden at være millionærer.

3. Arbejde og produktion begynder mere og mere at give udøveren det fulde udbytte, når man ikke længere straffes af skattevæsnet for den forbrydelse at lave nyttigt arbejde.

Ja, der er overgangsproblemer

Der er masser af overgangsproblemer, men skal vanskelighederne virkelig standse os? Sådan kan vi jo aldrig udvikle os.

Omlægningen fra skat på løn og produktion til skat på fælles ressourcer er ikke en nem sag. Alle har jo disponeret i henhold til gældende lov og ret – gældende uret, fristes man til at sige.

Men netop derfor bør vi slutte med at symptombehandle denne sygdom i samfundet, som Lawand Hiwa Namo foreslår, og påbegynde den rigtige kur, skridt for skridt. Vi må og kan klare overgangsproblemerne hen ad vejen.

Til slut skal det understreges, at selv de, der mister en (ufortjent) fordel, nemlig alle os, der helt eller delvist lever af friværdistigninger, i det lange løb også vinder.

Lad mig komme med et eksempel: Før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet kunne godsejerne køre rundt i en flot karet på en hullet vej, indtil de døde i en ung alder. Da man fratog godsejerne deres fordele, startede en positiv udvikling, der – sammen med andre lighedsfremmende foranstaltninger, for eksempel folkestyre, betyder, at en godsejer i dag kan (og alle vi andre kan) køre rundt i bil på en fin vej og blive opereret på et moderne hospital.

Retfærdighed er ikke bare rigtigt – det betaler sig ovenikøbet.

Thorkil Sohn er fhv. efterskoleforstander og medlem af Retsforbundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Mose Pedersen

Min oldefar var overbevist georgist - det hed det dengang efter Henry George. Det er ikke helt tosset, når jeg læser om hans tanker fra for over 100 år siden.
Jord skal være fælleseje.

Martin Sørensen, kjeld jensen, Lars Bækgaard, Søren Cramer Nielsen, lars pedersen, Kim Andersen, Malan Helge, Svend-Erik Runberg, Kurt Nielsen, Rolf Andersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det kan vi da godt prøve.

PS. Hvad er 'nyttigt arbejde' defineret som?
Findes der unyttigt arbejde, og hvad er det så.. ?

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det lyder som noget, der kunne være taget fra Retsforbundets principprogram.

Personligt tror jeg, at en fuldstændig omlægning af ejendomsskattesystemet er en mere farbar vej.

Søren Kramer

Selv i dag når man kører fra Tyskland til Polen kommer man fra fin til hullet vej.

Det er prøvet.
Som om det her er nye, kreative revolutionerende tanker.

Nogle huse stiger andre falder i værdi. Alle har interesse i at de vedligeholdes. Og har interesse i der bygges nyt så priserne holdes nede.

Intet af de mest grundlæggende problematikker omkring ændringer behandles i debatindlæget.
Robot pludder.

Steffen Gliese

Problemet er, at man overhovedet tilskriver jorden værdi. Det, der er beskatningsobjekter, og bør være det, er det, der fremkommer ved produktion og salg. Alle andre former for beskatning handler alene om at begrænse forbrug, bl.a. for at begrænse inflation og priser pga. efterspørgsel.
Det åbenlyse eksempel er de store byer, der i dag efter en byggerus ikke mangler en eneste kvadratmeter bolig, men mangler titusindvis af kvadratmeter til dem, der ikke kan lægge mange millioner for en attraktiv BOLIG.
Problemet er løst med det modsatte af markedskræfterne: man har slækket på de krav, der iøvrigt gælder for boliger i Danmark, nemlig at de skal bebos. Det skyldes en form for narkomani, som liberalismen står for: 'pengene'; men i modsætning til bevidsthedsudvidende har de vist sig at være bevidsthedsindskrænkende og totalt blinde os som mennesker og samfund for det, der bør fremmes, og som har reelle konsekvenser i den fysiske verden.
Så i mangel af bedre må vi have boligreguleringen tilbage - den blev jo liberaliseret, fordi det efterhånden syntes at sætte byggeriet og renoveringen i stå, at man ikke kunne få sin kapital forrentet, dér i slutfirserne.
Nu har vi fået boligerne, og vi har blot brug for at gennemtvinge bopælspligten - samt selvfølgelig igen overlade til offentlige instanser at sikre socialt udlejningsbyggeri, så man ikke uden videre med magt kan råde over almennyttige boligforeningers private ejendom.

Lillian Larsen, Jeppe Bundgaard, Jens Thaarup Nyberg, Alvin Jensen, Kim Houmøller, Gert Romme, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann, Frederikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak for et rigtig godt indlæg. Fuld grundskyld er en vigtig vej frem.
Jes Rlmme

Martin Sørensen, Lars Bækgaard, Kim Andersen, Svend-Erik Runberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Mig bekendt er der en kæmpe forskel i, hvad der betales i grundskyld og ejendomsværdi i København og Anholt. Jord koster altså ikke det samme i København og på Anholt allerede nu. Personligt betaler jeg 49.000 kr i ejendomsskatter om året (lidt over 4.000 kr om måneden). Men jeg bor også et godt stykke udenfor København. Og netop den ekstremt højere ejendomsskat i København ville forhindre mig i at flytte til København.

Staten tjener cirka 63 mia om året på ejendomsskatter (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/nationalregnskab-og-offentlige-fin...). Omlagde man skattesystemet således at skatteindtægten på bolig blev sat endnu højere, tror jeg, at man skal passe på med, hvordan dette system skrues sammen. Der er jo ikke lighedstegn mellem at være rig og at bo i ejerbolig, selvom det bliver italesat sådan. Almindelige mennesker vil ikke have råd til at blive boende i ejerbolig, hvis skatteskruen bliver strammet endnu hårdere. Og det ville bestemt ikke hjælpe de unge en smule. Og da slet ikke lighedstanken. Fordi det i højere grad kun vil være rigtig rige, der ville have råd til at blive boende.

Forslaget i denne artikel virker lidt fortænkt, måske lidt manipuleret. Staten får jo allerede et skatteprovenu på 63 mia ind på ejendomme, der så havner i fælleskassen og bliver brugt til fællesskabets bedste.

Der er vel ingen der lever af friværdistigninger. Når du sælger, sælger du på et marked, der er steget, hvorfor evt. friværdi ryger direkte ind i en evt, ny bolig. Til højere ejendomsskatter.

At man så kan finde et eksempel på et forælderkøb, der er gået godt, kan jeg godt leve med. Den oprindelige grund til at forælderkøbet overhovedet kom i stand, er jo at f.eks. Københavns kommune kun bygger boliger til de rige, og det er kommunens skyld, er der ikke er billige boliger til alle (også studerende).

Og så vil jeg gentage Lise Lotte Rahbek spørgsmål: Hvad er "nyttigt" arbejde. Og hvem laver "unyttigt" arbejde?

Inge Lehmann, arne tørsleff, Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg, Erik Fuglsang og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er som vanligt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel og så længe folk absolut og i stor stil hellere vil klumpe sig sammen i byerne, så er det selvfølgelig dyrere at bo hér. Det er der ikke noget mærkeligt ved, men man kan godt undre sig over at især børnefamilier ikke meget hellere vil ud og høre fuglene synge under de drivende skyer og ikke mindst nu hvor det er blevet legitimt at arbejde hjemmefra. Jeg mener, det er jo ikke sådan at nogen skal op og møde på fabrikken, for den ligger jo i Kina - og har du brug for undervisning kan du finde det meste på YouTube.

lars pedersen, Steffen Gliese og Thomas Madsen anbefalede denne kommentar

100% enig. Værdien af beliggenhed er en værdi skabt af samfundet, både den private og offentlige del. Det er urimeligt at enkeltpersoner f.eks. kan stryge værdien af investeringer i infrastruktur, der betales gennem skatten af os alle.

Samtidig er det forventningen om store arbejdsfri gevinster gennem værdistigning der skaber stigende priser i storbyerne. Det tvinger lav- og melleminkomstbeboere væk, giver kommunerne stigende regninger til boligsikring, og frister til brug af afdragsfrie lån - der medfører stor økonomisk risiko for den enkelte.

Niels Peter Nielsen, Lars Bækgaard, Kim Andersen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Fuld grundskyld - som skal afregnes løbende - er en fuldstændig vanvittig tanke, som utvivlsomt vil tvinge mange boligejere med lav eller begrænset indkomst (f.eks. en folkepensionist) fra hus og hjem.

Vi kan derimod med god ret drøfte, om ikke det - ved afståelse af ejendommen - ville være rimeligt at beskatte en evt. kapitalgevinst, som beregnes som:
Salgspris-dokumenterede udgifter til forbedringer-anskaffelsespris

Ann Patricia Dornan, Finn Thøgersen, Mogens Kjær og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Desuden tror jeg, at vi skal passe på med at dømme folk, der køber egen bolig, til at betragte en bolig som et investeringsprojekt. De allerfleste køber en bolig for at have et sted at bo. Ganske enkelt. Der er slet ikke lejerboliger nok i spil, og dem der er, er meget dyre. Til gengæld løber man en stor risiko ved at købe egen bolig. F.eks. også en risiko for at tabe penge ved en evt. handel. Det bør fællesskabet så også kompensere for i Erik Fuglsangs ovenstående regnestykke.

Peter Høivang, Jesper Frimann Ljungberg, Inge Lehmann, Henning Kjær, Erik Fuglsang og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Værdien er skabt af efterspørgslen. Hvorfor efterspørgslen er høj nogen steder og lav andre steder, må skulle findes i menneskets natur. Du leder som en rigtig marxist efter værdien i noget materielt/konkret, og begriber derfor ikke at værdien er en spirituel/imaginær størrelse, som transcendere de basale behov. Bageren får iøvrigt også del i værdistigningen, han snydes ikke, for han kan tage mere for sit brød, end bageren på Anholt. Der er stedet i landet hvor en croissant koster +25 kroner !!

»Altså at dem, der ejer jorden, skal betale dens værdistigning tilbage til samfundet, som har skabt selv samme stigning.« Klassisk venstrefløjs "dobbelt" værdi, man kan ikke både bevare værdien og betale den til staten. Hvorfor forslaget er opskriften på et korrupt nepotistisk samfund. Hvor værdien ikke længere betales i kroner og øre, så tager staten den jo, men i stedet transformere til personlige relationer eller diverse tjenester. Og så ender det, som jeg har landet mig fortælle, at det finder sted i Hviderusland, den dag i dag, hvor man tilbyder sex med sin datter for, at få en bolig eller et job. Bliver i aldrig klogere, det er ubegribeligt.

Kim Houmøller

Man kunne jo begynde med at forbyde folk at have mere end en helårsbolig og sommerbolig. Alene det vil give et ramaskrig.
Afskaf rentefradrag for bolig nummer 2.
Eller afskaf alle fradrag!

God sommer

Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Jacob Johansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

"Man kan derfor slå to fluer med et smæk, ved i takt med opkrævningen af de arbejdsfri boliggevinster, tilsvarende at lette byrderne på nyttigt arbejde – altså indkomstskatten", fremføres det.

Tja, er det ikke den samme flue man i stedet - smækker to gange? Jeg mener, ingen kan betale grundskyld uden en indkomst - ergo er grundskyldsskat også indkomstskat.

Gør livet lettere for os alle - drop den løbende ejendomsværdiskat og tag realisationsskatten når folk sælger deres ejendom. Lad være med at konstruere sindrige systemer for at mindske salgsværdien af ejendomme - smæk en statsafgift på alle private ejendomme (forslag 20%) ved salg.

Rigtig god kronik. Tak til Thorkil Sohn. En 100 % beskatning af den samfundsskabte værdi kræver en overgangsperiode, som ikke driver folk fra hus og hjem. Hvorledes en sådan overgangsordning skal skrues sammen er det næste spørgsmål til afklaring. Først når det kan sikres, at almindelige mennesker, der ejer deres egen bolig ikke brandbeskattes i overgangen og efterfølgende år, så vil det være realistisk at fremføre den 100 % beskatning som politisk forslag.

Steffen Gliese

Nicolaj Ottsen, hvis der er noget, der ikke er tale om, er det venstreorientering. Georgisme er kulsort liberalisme, der som alt andet fra den fløj ønsker at sikre mest mulig profit til de besiddende, fordi man har denne perverterede idé om, at skat virker begrænsende på virkelyst.

Nicolaj Ottsen

@Steffen Gliese
... gik jeg lidt for hårdt til værks, måske, men det er vidst et gråzone spørgsmål.
Is Georgism socialist?
Although Georgism has historically been considered as a radically progressive or socialist ideology, some libertarians and minarchists take the position that limited social spending should be financed using Georgist concepts of rent value capture, but that not all land rent should be captured.

Set med en økonoms øjne giver artiklen et godt og sobert billed af situationen på det danske boligmarked. - Altså lige bortset fra, at det ikke kun er jordværdien, der spekuleres i ved bolighandel.

Værdiændring af boligprisen består faktuelt både af værdiændring af bygningsmaterialerne og af grundens pris. Og styres af udbud og efterspørgsel - altså hvad markedet vil og kan betale.

Det, der generer mig ved dette er, at gamle bygningsmaterialer organiseret som en bolig, der ofte er stærkt negativt præget af materialernes alder, frit kan stige i værdi. Hvis det havde været en bil, ville værdiændringen kun have haft en retning, og det ville være ned.

Jeg tror, at alt omkring boliger har behov for virkelig nytænkning - og ikke blot prisfastsættelsen.

- Først og fremmest bør der bygges langt flere boliger, og det vil sænke prisen.
- Jordareal (grunden) bør ikke ejes men lejes for en længere årrække.
- Derefter bør finansieringen og især egenfinansieringen ændres.
- Ethvert skattefradrag bør fjernes.
Disse tiltag vil alle medvirke til at sænke ejendomspriserne.

Derefter bør mans se på boligernes klimaaftryk.
- Boliger bør bygges i bæredygtigt træ, der efter en årrække kan høstes igen.
- Boliger bør bygges som 0-energihuse.
- I videst mulig omfang bør boliger bygges uden tilførsel af el, vand og afløb.
- Og så bør grunden i videst muligt omfang være uden fast belægning, så regnvand kan opsuges.

Disse er i høj grad realistiske i nutiden.

Nicolaj Ottsen

@Gert Romme »Hvis det havde været en bil, ville værdiændringen kun have haft en retning, og det ville være ned.« ... men det er jo ikke en bil ... beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, som ejendomsmæglerne siger. Og der er da iøvrigt også mange gamle (unikke/sjældne) biler der er steget voldsomt i værdi. Værdien på boliger er irrationel, ideen om det unikke og det eksklusive er irrationel, der er ingen rationelt logik bag udviklingen, andet end lave renter. Det er med boliger som det er med de nye NFTere,
helt gak, men også et udtryk for at folk prioritere boligen og dens beliggenhed ekstremt højt og det må de vel om, det er jo dem selv der driver prisen op, de tager ikke pengene fra andre end sig selv. (https://www.information.dk/kultur/2021/08/uhaandgribelige-saelges-millio...)

Udviklingen på boligmarkedet medføre nogle praktiske problemer, for lavtlønnede fag, ala skolelærer og sygeplejersker, som presses ud af byen og længere og længere væk fra den by de arbejder i. Og for unge der skal ind på boligmarkedet, det må vi forsøge at styre/afhjælpe så godt vi kan, men man risikere, at det ender som kartoffelrækkerne, på Østerbro, hvor kvadratmeter prisen pt er over 80.000.

Kære alle, som har kommenteret min artikel.
Bare rolig - jeg er ikke ude på lange debatter. Men kun nogle enkelte korte kommentarer, der desværre ikke yder Jer alle retfærdighed:

Lise Lotte Rahbek og Lotte Nielsen spørger: Hvad er nyttigt arbejde?
Jeg har formuleret mig uklart. Der burde kun stå ARBEJDE, for jeg mener "al den produktion, som der er brug for og som kan sælges"

Generelt:
Man kan med en meget grov forenkling beskrive mit synspunkt således: "Send din boligudgift til staten og smid din trækprocent væk"

Det er, fordi fuld grundskyld (eller jordrente, som økonomer kalder det) ikke er noget, jeg har fundet på: Det er en økonomisk naturlov, som udtrykker den årlige "fordel" ved at kunne benytte et areal og den afhænger af de omkringliggende samfundsskabte fordele.
Og jordværdien er ganske det samme, bare kapitaliseret som et engangsbeløb.

Derfor betaler vi alle i forvejen "fuld grundskyld", bare ikke til samfundet, men til private, nemlig til jordejeren (hvis du er lejer) eller til den forrige ejer i årevis (hvis du selv har købt din bolig, som regel "via" kreditforeningen). Så det er ikke så meget et spørgsmål om, at vi skal betale mere - det er et spørgsmål om, HVEM der skal have jordrenten.

Og det er KUN beliggenhedsværdien (den årlige afgift), der bør tilfalde samfundet. Selve bygningerne er jo IKKE skabt af samfundet; men ved en personlig indsats.

I øvrigt er jordrenten IKKE en fast størrelse, den veksler både op og ned
eftersom forholdene på det specifikke sted ændrer sig i gunstig eller ugunstig retning. F.eks. vil offentlig investering i infrastruktur, bedre skoleforhold osv. være en fordel, elendig politiindsat/øget kriminalitet og dårlige veje virker modsat.

Og Nicolai Ottesen: "De (boligejerne) tager ikke pengene fra andre end sig selv", skriver du. Gid det var så vel. Vi er allesammen de glade givere, da de indkasserer værdien af alle fælles, offentlige investeringer og forbedringer i området og når vi så vil bo der, kommer vi til at betale dem for det hele.

Og til sidst: Georgeisme er ikke socialisme, men et etisk funderet syn på ejendomsret: Hvad fællesskabet skaber, tilhører os alle og "arbejdets frugter" tilhører de enkeltpersoner/virksomheder, som skaber værdierne.
Og de fællesskabte værdier vil kunne sikre os alle et socialt og sundhedsmæssigt sikkerhedsnet, uddannelse, veje osv. Og liberalismen "forbedres" (bliver mere "lige for lige"), når den i mindre grad "forvrides" af arbejdsfri gevinster og skatter på arbejde.

PS: Kære boligejere: Dette er ikke et personligt angreb på Jer eller en antydning af, at vi, der har arbejdsfri friværdiindtægter (jeg tager mig selv med) skulle være moralsk ringere mennesker end alle andre. Naturligvis ikke.
Det er derimod et reformforslag, som (med de rette overgangsordninger til at sikre os alle, der er jo ingen, der skal gå fra hus og hjem) med tiden ville kunne skabe et bedre samfund - efter min ringe mening.

Med venlig hilsen
Thorkil Sohn, fhv. efterskoleforstander, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.

PS. Evt "nørder" henviser jeg til:

https://retsliberal.dk/ (se måske især nyhedsbrev nr. 10 med lektor Lars Bækgaards artikel om "Diskussion om grundskyld", hvor de mest almindelige argumenter IMOD tages op.
OG
min egen youtubekanal, som du kan google - brug playlisten "POLITIK"

Martin Sørensen, Anders Reinholdt og Daniel Jensen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

Jeg syntes skribenten blander egendomsværdi og egendomsskat (grundskyld) sammen og det får for mig det hele til at blive en smule marxistist. For mig at se er dit forslag en defakto ophævelse af den private ejendomsret og det private initiativ.

Hvad Georgism er eller ikke er, om der er tale om Georgism, er for mig ligegyldigt og iøvrigt heller ikke noget skribenten bringer på banen, det kom fra kommentarsporet.

Da jeg læste artiklen præsenteres skribenten, som det stadig fremgår af google, således : Her finder du de seneste artikler af Thorkil Sohn på information.dk. ... Folketingskandidat og fhv. efterskoleforstander Thorkil Sohn (E) i dette ... Nu er Thorkil så blevet medlem af retsforbundet i stedet.

Uanset parti politisk tilhørsforhold, er det der foreslås, for mig at se i sin essens marxistisk i kraft af troen på, at værdien har en konkret oprindelse, skabt af samfundets handlinger og ikke af individers valg og initiativ, faciliteret af samfundet. Og når man inddrager de værdier folk skaber eller tildeler f.eks deres bolig, som trak de en begrænset ressource ud af jorden, så finder folk andre måder at høste dem på, og det bliver derfor til korruption og nepotisme. Dermed ikke sagt at der ikke er problemer med udviklingen på boligmarkedet og det kapitalistiske system, men dette er ikke løsningen.

Nicolaj Ottsen

* Der skulle selvfølgelig have stået "ejendomsværdiskat og ejendomsskat".

Frederikke Nielsen

" Der burde kun stå ARBEJDE, for jeg mener "al den produktion, som der er brug for og som kan sælges""

Så det at være sygeplejerske er ikke et rigtig arbejde? Det er kun, når der produceres noget materielt, at det kan kaldes rigtig arbejde. Hvilket på mig lyder virkelig kapitalistisk.

Lars Bækgaard

Tak til Thorkil Sohn for et velskrevet og særdelses relevant indlæg.

Spørgsmålet om retten til jordrenten har plaget menneskeheden, siden vi begyndte at indhegne jorden.

Retten til jordrenten handler om retten til det årlige merudbytte, et stykke jord kan give relativt til den ringeste jord, der er i brug.

Jordrenten er baseret på en kombination af samfundets udvikling og mulighederne for at dyrke planter og udvinde råstoffer.

I det nuværende system tilfalder jordrenten et jordens ejere - bort set fra opkrævet grundskyld og den del af ejendomsværdiskatten, der vedrører jordens værdi.

Socialister bør være modstandere af sådanne arbejdsfri indtægter, fordi det indebærer, at fællesskabte værdier beriger private. på fælleskabets bekostning.

Borgerlige børe være imod sådanne arbejdsfri indtægter, da det indebærer, at nogle får indtægter uden at arbejde, hvilket er udtryk for en dårlig borgerlig arbejdsmoral.

Grundskyld er en simpel og effektiv metode til at opkræve jordrenten fra jordejerne.

Når grundskylden ikke er høj nok til at inddrage hele jordrenten, får jorden værdi som handelsobjekt, og jorden blive et spekulationsobjekt med tragiske konsekvenser i form af ulighed, høje boligudgifter og økonomiske kriser,

Derfor bør socialister og borgerlige i lande forenes i et krav om opkrævning af jordrenten i form af fuld grundskyld!

Martin Sørensen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Lars Bækgaard.
".....krav om opkrævning af jordrenten i form af fuld grundskyld!" skriver du. Det er i min opfattelse konfiskation, så det vil kræve en ændring af Grundloven. God arbejdslyst med det.

I øvrigt synes jeg det er en underlig tankegang der ligger bag begrebet jordrente. Jord er vel altid købt (af en eller anden) og er derfor et formuegode som alt andet vi køber. Så - hvorfor kun skat af jord og ikke af alle andre objekter? Jeg kan ikke begribe det.

Steffen Gliese

Krister Meyersahm, jord og ejendom har et særligt begreb, fordi det er noget særligt: fast ejendom, på andre sprog kaldes det mere præcis immobilier. Det er altså værdi, der er uflyttelig.

Krister Meyersahm

Steffen Gliese.
"Uflyttelig". Jeg forstår ikke din udlægning og synes ikke du svarer på min indvending; hvorfor kun fuld skat af jord og ikke af ejendom og alle andre objekter vi borgere ejer?

Frederikke Nielsen

Lars Bækgaard

"Derfor bør socialister og borgerlige i lande forenes i et krav om opkrævning af jordrenten i form af fuld grundskyld!"

Det introducerer bare et paradoks i og med, at det kun er de virkelig rige, der har mulighed for at betale en fuld grundskyld. Resten må gå fra hus og hjem. Og jeg tænker ikke, at socialismens vision er, at det kun er de virkelig rige, der må eje boliger, selvom der også er et paradoks i den holdning fordi boligejere over én kam bliver italesat som rige. Hvilket jo er lodret forkert.

Super god forklaring for øvrigt.

Frederikke Nielsen

Man bliver nødt til at skelne mellem boligspekulanter og de almindelig mennesker, der bare skal have et sted at bo. Var der gode og billige lejeboliger nok i f.eks. Københavnsområdet, ville der selvfølgelig være et mindre pres på ejerbolig-markedet.

Så vi må finde ud af, hvordan man skelner mellem de 2 grupper af boligejere; er det længden af ejerskabet, der er afgørende, som eksemplet i den oprindelige artikel illustrerer, så er det nemt; omfanget af beskatningen af overskuddet følger længden af perioden af ejerskabet.

Og så ellers få presset kommunerne til at bygge gode og billige lejerboliger i meget højere grad. Det er dét, der løser problemet med et ophedet boligmarked i sidste ende.

Hvad vil ændre i praksis - de rige vil da stadig tage de bedste boliger, fordi de har bedre råd til en høj grundskyld? Og det vil da slet ikke gøre det nemmere for fx de unge, at komme ind på boligmarkedet. I Norge har en ultralav boligbeskatning, fordi de vil have, at flest muligt bor i egen bolig. Og det virker. Næsten dobbelt som mange nordmænd som danskere ejer deres bolig. Hvis vi får endnu højere skatter, så ender vi op med, at de rige sætter sig på alle ejerboliger og alle andre skal betale skyhøje huslejer hele livet. Klogt?

Martin Sørensen

Tak til Torkild Sohn for den fantastiske kronik.

Og naturligvis helt enig som retsstatmand og georgist. Fuld grundskyld er svaret løsningen. Hvor vi fjerner SKAT på arbejde og moms på tjenesteydelser for provenut af den finde grundskyld.

Steffen Gliese ja for en der er tilhænger socialistisk Autokratisk maxisme, så er georgismen kul sort liberalisme, og uenigheden stammer helt tilbage til da Karl Marx og Henry George levende og skev til hinanden.

Jeg tilstår som Friheds elskende georgisk liberal, at indkomst skatten ikke er en plante som der gives meget hverken vand eller gødningen i min georgiske "jord". Da vi georgiser faktisk ikke mener at de laveste indkomster overhovedet skal betale indkomstskat, er der behov for en indkomst skat efter vi har decentraliseret alt der med fordel kan. Decentraliseres og her er vi Friheds elskende georgiser meget anderledes end Autokratisk centraliseret maxisme..

Ja vi tilstår vi ønsker den lille stat men med det, stort hjerte. En stat der har balance mellem fællesskab og individ. Og det er skræmmende for maxisme med. Også skræmmende for mange Ultra liberale som der så er i den anden grøft..

Vi mener helt enkelt at så længe at der ikke er samlet alle værdier op af jorden ( udefra sit økonomiske begreb). Så er der ikke grundlag til at udskrive indkomst skat. Og skal der opkræves indkomst skat så skal det udelukkende være i toppen af samfundet. Mens vi er helt og aldeles imod moms på tjenesteydelser..

Vi georgiser ønsker nemlig en cirkulær økonomi, hvor vi genbruger alle resurser der kan genbruges og dette sikres ved vores resurse skatte model med fuld grundskyld som der er en skat på alle resuser. Med jorden som den umiddelbare mest værdifulde resurse.

Til kritikere af denne model har jeg kun et og sige.. vis en model der kan det samme som georgismen..

Venligst hilsen Martin Sørensen mellem af Retsforbund