Kommentar

Lynetteholmens uskønne proces viser nødvendigheden af en mere demokratisk byudvikling

Lynetteholmprojektet udstiller den utilstrækkelige demokratiske inddragelse i byudviklingen i København. Det kalder på en ny og mere tidsssvarende tilgang til borgerinddragelse, skriver gymnasielektor Anders Agersnap i dette debatindlæg
Debat
6. august 2021

Som mangeårig betragter af byudviklingen i København er det historien om en udemokratisk og problematisk strategi, der med sin tunge struktur kræver store kræfter at standse, som dominerer.

Strategien blev søsat i 1990’erne med en vision om at drive byen fremad ved at etablere en metro finansieret ved salg af byggegrunde.

I dag er metroen i det store hele blevet bygget, og der er blevet opført hele bydele på Amager og i gamle industrihavne, men dynamikken i den københavnske byudvikling fortsætter. En dynamik, der er med til at æde flere bidder af vores fælles natur på Amager Fælled, og nu er Lynetteholmprojektet også vedtaget.

Lynetteholmprojektet er kritisabelt på en lang række punkter, men for mig er det helt centralt, at projektet er blevet presset igennem med en utilstrækkelig demokratisk proces.

Jeg har fulgt Lynetteholmprojektet, siden det blev fremlagt, og må konstatere, at det hele vejen har været præget af lukkethed og udpræget hastværk. Lad mig understrege, at jeg ikke mener, beslutningsprocessen er et demokrati værdigt. Som borgere bør vi ikke acceptere et så omfattende anlægsprojekt, før alle relevante undersøgelser er fremlagt. 

Det lader til, at det hele hastes igennem og giver os kritikere en fornemmelse af, at kampen er tabt.

Det er den naturligvis ikke, og når vi lever i et demokrati, bør ansvarlige politikere lytte til os borgere. Det ville også klæde den videre proces, hvis de mange kritikpunkter fra faglige eksperter blev taget seriøst og ikke blot affejet med beskeden om, at det nok skal løse sig hen ad vejen.

Lynetteholmprojektet bør blive endepunktet i en strategi for byudvikling i København, der forlængst har udtjent sit formål.

Vi lever ikke længere i 1990’erne med en slidt og fattig hovedstad, der desperat havde brug for kapital. Vores København er en charmerende by med grønne åndehuller, der er beboet af kreative og engagerede borgere, som ønsker at blive hørt og taget seriøst, inden vi bindes til en byudvikling, der vil præge byen de næste mange år. 

Vælgerne er ikke blevet præsenteret for projektet ved valg, og det bliver spændende at følge, hvilke partier der på baggrund af deres stillingtagen til projektet får et godt kommunalvalg til november.

Anders Agersnap er gymnasielærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her