Kronik

Der er masser af konkrete eksempler på aktivistisk og pseudovidenskabelig forskning

Det er nødvendigt med et indgreb mod identitetspolitikken på universiteterne, fordi den er skadelig både for den videnskabelige tradition og de folkevalgtes beslutninger. De forskere, der råber op mod det nyligt vedtagne lovforslag om aktivistiske forskningsmiljøer, bør starte med at se indad, skriver landsformand for Konservative Studerende, Christian Holst Vigilius i dette debatindlæg
Universitetet skal være et sted, hvor man bestræber sig på beskrivelse og forklaring af virkeligheden, som den er, og ikke som man gerne vil have, den skal være.

Universitetet skal være et sted, hvor man bestræber sig på beskrivelse og forklaring af virkeligheden, som den er, og ikke som man gerne vil have, den skal være.

Jakob Dall

Debat
3. august 2021

Akademikere skal være selvkritiske, og forskning må ikke være politisk aktivisme forklædt som videnskab. Det er essensen af lovforslag V137, som Folketinget vedtog den 1. juni.

Det har affødt stor kritik fra et væld af forskere, som anklager forslagsstillerne for »politisk hetz« og påstår, at »højrepopulismen forsøger at dræbe den fri forskning«.

Reaktionen forekommer både hysterisk og hyklerisk med tanke på, at forslaget ikke indeholder hverken et ønske om at lukke speficikke studier eller retningslinjer for, hvad der må forskes og undervises i på universiteterne.

Til sammenligning har en række venstreorienterede foreslået at lukke Center for Olie og Gas, hvilket må betragtes som et politisk motiveret ønske. Ligeledes har Syddansk Universitet besluttet, at alle universitetets aktiviteter skal underordnes FN’s verdensmål. Uanset hvor sympatisk det end måtte være, kan man ikke løbe fra, at det er et politisk mål.

Jeg undrer mig over, at mange forskere reagerer voldsomt på lovforslaget, når der blot står, at »folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer«. Det er svært for mig at se, hvordan man kan være uenig i det som forsker.

Man kunne foranlediges til at tænke, at der er noget om snakken. En kritik af manglende selvregulering og svigt af videnskabeligheden er naturligvis ikke behagelig, men det gør den ikke mindre berrettiget.

Videnskabelige kriterier må holdes i hævd

En kritisk tilgang og vedblivende forsøg på at modbevise forskellige udsagns sandhedsværdi er forudsætningen for god videnskab, hvilket ofte ikke er tilfældet i en del af den socialvidenskab, der bedrives.

Forskerne forsøger ikke at falsificere egne hypoteser. De er slet ikke interesserede i at undersøge, om det enkelte studies formodede sammenhæng findes i virkeligheden. I stedet er konklusionen skrevet på forhånd, og den efterfølgende proces har blot til formål bekræfte den. Det gør det uhyre let at forklæde sit eget værdiladede verdenssyn som videnskab.

Når man fremsætter en kritik af det identitetspolitiske forskermiljø, får man ofte skudt i skoene, at det er et skræmmebillede, man forsøger at male.

Men som en række indlæg af Henrik Dahl, Rune Toftegaard Selsing og Søren Villemoes har gjort opmærksom på, er der et utal af konkrete eksempler på pseudovidenskab, der bliver anerkendt internt i forskermiljøet og derpå publiceret.

Et af de mere fjollede eksempler er den videnskabelige artikel »Hvid mælk – om racialiseringen af mælk og laktoseintolerans i forbindelse med transnational adoption«. I denne artikel beskrives det, hvordan ’mælk’ definerer ’danskhed’ og ’hvidhed’, og at laktosetolerans kommer til at kendetegne den ’normaliserede’, hvide krop, som ekskluderer og stigmatiserer ’ikkehvide’, da der blandt denne etniske gruppe er en høj forekomst af laktoseintolerance.

Socialvidenskabeligt nonsens

Et andet skræmmende og tragikomisk eksempel på konsekvenserne af et ensporet, identitetspolitisk forskermiljø blev illustreret af de to akademikere Peter Boghossian og James Lindsay i 2017.

De skrev en videnskabelig artikel med titlen »The Conceptual Penis as a Social Construct«, der blev fagfællebedømt og publiceret i det videnskabelige magasin Cogent Social Sciences.

I artiklen argumenterede de for, at den »konceptuelle penis« ikke skulle forstås som et mandligt kønsorgan i ren anatomisk forstand, men snarere som en social konstruktion og et diskursivt objekt, som bruges til at ’performe’ maskulinitet med. Penissen er altså en sproglig konstruktion i en maskulin diskurs, som er med til at konstituere en heteronormativ, undertrykkende struktur.

Efterfølgende afslørede de, at det var et fupstudie, som de havde lavet for at udstille, hvor let det var, at få publiceret det rene nonsens under dække af socialvidenskab.

De samme akademikere lavede året efter sammen med Helen Puckrose et tilsvarende fupstudie, hvor de argumenterede for, at ’dog-humping’ i offentlige parker var et bevis på den voldtægtskultur, der hersker i det patriarkalske samfund.

Nødvendigt indgreb mod identitetspolitikken

Det er nødvendigt at gribe ind, når vi er vidne til denne bekymrende udvikling i den akademiske verden.

Det er netop for at undgå politiseret forskning, at der fra politisk side opfordres til selvregulering og opretholdelse af videnskabelige standarder.

Den viden, som bliver produceret på universitetet, er med til at forme vores verdenssyn og måde at indrette samfundet på. Eksempelvis baserer vores folkevalgte i vidt omfang de politiske beslutninger på den viden, der produceres i den akademiske verden.

Det er problematisk, hvis politikerne udelukkende præsenteres for det perspektiv, der hævder, at det skulle være videnskabeligt bevist, at vi lever i et patriarkalsk, racistisk og homofobisk samfund.

Tidligere var det marxismen, der gennemsyrede den akademiske verden, hvorimod det i dag er identitetspolitiske strømninger, der dominerer. Det er dog ikke så overraskende, da de to ideologier deler opfattelsen, at samfundet kan inddeles i undertrykte og undertrykkere.

Dengang var det den sociale klassekamp, hvorimod kampen i dag ifølge identitetspolitikkens tilhængere udspiller sig ved undertrykkelse af minoriteter på tværs af hudfarve, seksualitet og køn. Undertrykkerne i dette verdenssyn er ikke overraskende de hvide, rige, heteroseksuelle mænd.

De identitetspolitiske tilhængeres fremgangmåde lader til at være at sætte sig tungt på universiteterne, hvor de vil omskrive den videnskabelige praksis, som de hævder, er blevet udviklet med et indgroet kolonialistisk, racistisk og sexistisk og vestligt verdenssyn, der reproducerer de undertrykkende strukturer.

Ifølge identitetspolitikken kan det ikke være anderledes, når man insisterer på, at den vestlige måde at bedrive videnskab på, må betragtes som problematisk magtudøvelse.

Nej tak til værdiladet forskning

Tilhængerne af identitetspolitikken bliver kun endnu engang bekræftet i deres verdenssyn, når Henrik Dahl og Morten Messerschmidt retter kritik mod dem.

Med det verdensyn er den åbenlyse konklusion, at der er tale om en magtkamp, hvor undertrykkerne i skikkelse af højrefløjspolitikere blot søger at opretholde de undertrykkende strukturer.

Set i det lys er det ikke overraskende, at så mange forskere samler sig i et opråb, når de bliver kritiseret. Jeg synes dog, at det ville være klædeligt med en smule selvindsigt og selvkritik, hvilket i øvrigt også er at betragte som væsentlige videnskabelige dyder.

Det er svært at tage seriøst, når det fremføres, at flere forskere har ladet sig sygemelde med henvisning til kritikken. Måske bør man overveje en anden karrierevej, hvis man som forsker reagerer på kritik med en sygemelding.

Universitetet skal hverken være et safespace for krænkelsesparate identitetspolitikere eller et ideologisk opdragelsesinstitut. Universitetet skal være et sted, hvor man bliver klogere, får sit verdenssyn udfordret, bliver kritiseret og trænet i, hvordan man bedriver god videnskab.

Universitetet skal være et sted, hvor man bestræber sig på beskrivelse og forklaring af virkeligheden, som den er, og ikke som man gerne vil have, den skal være.

Det identitetspolitiske forskerkorps ser kritikken som »højrepopulismens forsøg på at indskrænke forskningsfriheden«. Jeg ser det som den lille dreng i Kejserens nye klæder, der peger på kejseren og siger det åbenlyse, som ingen tør sige: »Han har jo ikke noget tøj på«.

Christian Holst Vigilius er landsformand for Konservative Studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Krogsgård

Der står ikke noget i Kejserens nye klæder om en lille dreng. Der står et lille barn.

Jacob Hasselbalch, Steffen Gliese, Jane Nielsen, Lars Jensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Asger Petersen

Interessant opfølger på mælkedebatten kan findes i denne artikel fra new york times. Det ser ud som om en række højreorienterede har taget den til sig.

Why White Supremacists Are Chugging Milk (and Why Geneticists Are Alarmed)
https://www.nytimes.com/2018/10/17/us/white-supremacists-science-dna.htm...

Troels Ken Pedersen

Suk. Vigilius' forsøg på at udskamme forskning i mælk vs transnational adoption er et perfekt eksempel på aldeles legitim forskning, som højrefløjspolitikere prøver på at undertrykke. Mælk og indtag af mælkeprodukter fylder ganske meget i vores danske nationalismes æstetik, og forskning i hvad der sker når vi prøver på at påtvinge denne på kroppe, der ikke er bygget til det, er ikke langt ude.

Og Boghossian/Lindsay/Pluckrose? Ja, de udstiller ganske omfattende problemer - bare ikke helt de problemer, de siger at de udstiller. Videnskabens nuværende procedurer omkring citationer, tidsskrifter og peer review er ret forfærdeligt i stykker, men dette er på ingen måde specifikt for "woke" forskning. "Woke" forskning er bare de pågældende forfatteres yndlingsaversion, så de ignorerer den elefant i rummet, der er formet som hvad der ville ske, hvis man prøvede på at få alt mulig ANDET forskning end lige den onde, venstreorienterede optaget i pay-to-play tidsskrifter. Men det fortæller folk som Vigilius præcis hvad de har lyst til at høre, og giver dem undskyldninger for at intimidere til tavshed forskere, der ikke er aktivt konservative.

Jacob Hasselbalch, Steffen Gliese, Frederikke Nielsen, Jane Nielsen, Sara Arklint, Lars Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Toke Riis Ebbesen

Enig med Troels i fht paytoplay-tidsskrifterne – og jeg kan tilføje: Hvis man vil forarges over, hvad der kan publiceres under videnskabelige klæder i Danmark, så ville det være mere indlysende at kigge på de mange universitetsudgivne rapporter, hvor opdragsgiverne har fået indflydelse på konklusionerne. Langt mere skadeligt for samfundet.

Paul Richardt Metelmann, Jacob Hasselbalch, Eric Philipp, Steffen Gliese, Frederikke Nielsen, P.G. Olsen, Sara Arklint, Alvin Jensen, Lars Jensen, Carsten Wienholtz, Steen Obel, Halfdan Illum, jens christian jacobsen, Inger Pedersen, Hanne Utoft, Irene Sørensen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

At privat- og fondsfinansieret forskning i nogle tilfælde er uvederhæftig, kan ikke bruges som argument mod artiklen. Det betyder blot, at forskningen står over for flere forskellige problemer, og ikke, at det problem, artiklen peger på, ikke er reelt.

Jan Kauffmann, Frank Hansen, Gunnar Sørensen, P.G. Olsen og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Annette Munch

Enig med den konservative studerende, at der findes masser af tendentiøs forskning og -publikationer, der optager hvad som helst, når det er i ejernes interesse, ligesom det er velkendt at betaleren bestemmer (og ejer) forskernes konklusioner. F.eks. de mange satspuljemidler, som administreres af ministerierne.

Det er dog en udfordring for den (unge?) studerende, hvis han tror, at forskning er neutral. De centrale videnskabelige principper skal blandt andet sikre transparens hvad angår metode, dataindsamling/produktion. En vis nytte for samfundet er endda et foretrække.
Og så overser han (?), at de politiske beslutningstagere altid har mulighed for at fravælge den aktuelt bedste viden, når den ikke passer til deres holdninger f.eks. lov om bortadoption, manglende kriminalisering af svindel med offentlige midler, tilbud om tvivlsom vaccination, landbrugets forurening, flygtninge, krige og meget meget mere

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Steen Obel, Jan Damskier, jens christian jacobsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Der er en ting, der interesserer mig lidt i denne debat. Jeg ser, både i det oprindelige indlæg og de efterfølgende kommentarer, den genkommende formulering at "der findes masser af tendentiøs forskning", hvorefter der leveres eksempler på områder hvor der angiveligt drives tendentiøs forskning. Grunden til at jeg finder dette interessant er, at jeg - som udenforstående - levnes meget ringe muligheder for at finde ud af, om denne konstatering rent faktisk holder stik!
Jeg har tænkt på, om det ikke kræver et mere dyberegående kendskab til både forskningsområdet og de enkelte publikationer for at kunne afgøre om forfatteren/forfatterne rent faktisk har ret i deres påstande? Endvidere kan det også undre mig at forfatterne åbenbart er så vidende på feltet, at de ser sig i stand til at konstatere at der rent faktisk drives pseudovidenskab ved de højere læreanstalter. Gad vide hvor de har hentet den viden fra?

En mere genrel problemstilling: så vidt jeg er orienteret forholder der sig således, at videnskaben og forskningen udvikler sig over tid. Dette betyder, uvægerligt, at ideer der har været "almen" og "gængs" viden, accepteret på bjerget, på et tidspunkt viser sig ikke at være holdbar. Et enkelt eksempel: der var faktisk et tidspunkt, hvor man troede at jorden var flad og at jorden var solsystemets midtpunkt. Forskningen fik med tiden ændret på dette forhold og i dag anser vi et sådant verdensbillede som, lidt komisk. Allerede Holberg havde fat i komikken.
Så jeg tænker på, om det ikke er et grundvilkår at forskning og vidensproduktion også indeholder blindgyder og "eksotiske opfattelser" - det er jeg tilbøjelig til at mene. Derfor mener jeg også at den eneste måde at man kan korrigere falske, eller forkerte, resultater må være gennem en fagligt funderet kritik. Her er generaliserede bemærkninger om hele forskningsfelter meget sjældent til hjælp. Her må man nødvendigvis ned i substansen, i hver enkelt publiceret undersøgelse. Det er også dette forhold der gør, at jeg mener jeg er på Herrens Mark og ikke har forudsætningen for at forstå den rejste kritik! Dette forhold er faktisk problematisk, fordi kritikken formuleres fra politisk hold, Henrik Dahl og co., og gøres til en del af den demokratiske debat. Dette efterlader endvidere spørgsmålet, om debatten føres på et oplyst grundlag og om landsformanden for Konservative Studerende har bidraget positivt?

mvh. poul.

Jens Thaarup Nyberg, jørgen djørup, Eric Philipp, Steffen Gliese, Simon Ross Stenger, Anton Mølbjerg Eskildsen, Jane Nielsen, Sara Arklint, Alvin Jensen, Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Poul Erik Pedersen mfl. Fag fællebedømmelser er desværre ikke altid så neutrale og stringente, som de burde være. Spørg enhver forsker indenfor samfundsvidenskab og humaniora. Vi har alle fået besynderlige afslag, korrektioner og 'forslag' til mainstreamende ændringer i manus.
Et aktuelt eksempel på lempfældig fagfællebedømmelse er den hektiske virus- og epidemiologiske forskning i køvlandet på Covid-19. Her har mange skyndt sig for hidsigt for at opfinde vacciner, for at tjene penge eller for at få deres navn først på publikationslisterne. Se fx en omtale og kritik af fænomenet 'falling forward': https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13501763.2021.1954067

Den vil jeg gerne have GRUNDIGT uddybet, Jens.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Mht. hvad?

Poul Erik Pedersen

Jens Christian Jacobsen: jeg forstå ikke helt, hvad den citerede henvisning skal bruges til. Det så jeg da gerne uddybet.

mvh. poul.

Det undrer mig, at ikke flere studerer naturvidenskabelig klima grundforskning i dag. Klimaforandringerne er top priority blandt unge mennesker, men det virker på mig som om alle her i vesten er enige om at de grundliggende fysiske kræfter bag klimaet er fuldt forstået og nu kan vi flytte fokus videre mod aktivisme, politik og magtudøvelse. Nu forsker vi gudhjælpemig i klimapolitik !

Den misforståelse kommer til at koste den vestlige verden dyrt i fremtidens konkurrence om at sætte agenda og kurs. Det vil sætte os ud på et blindt sidespor med utallige selvskabte snubletråde, som vil koste ressourcer og tid og ikke mindst velfærd og frihed. Uden det hidtidige momentum vil demokratiet være alvorligt truet som det mindretal, det stadig udgør globalt i dag. Vi bliver ufrivilligt den ufri verdens femte kolonne ved at sætte os selv ud af spillet.

Drop den ligegyldige forskning i humaniora, som aldrig skaber anvendelige resultater mod en fremtidig bedre udvikling. Løft blikket og erkend at mennesket kun er en selvhøjtidelig, identitetsforvirret, ligegyldig navlepiller uden holistisk forståelse af den fysiske verden uden for smartphonen og de menneskeskabte computermodeller.

Matematik, fysik, fossile brændsler og intuition, dedikation og vedholdenhed har gennem det nittende og det tyvende århundrede skabt grundlaget for den tryghed, velfærd og omsorg, vi har oplevet her i mange årtier, og nu smider vi det hele væk med en dårlig prioriteret uddannelsessektor og en decideret fejlslagen spirende politisk initieret grundforskning i klimavidenskab i en agenda af panik og flagellanteri.

Lad os nu genprioritere naturvidenskaben i vores uddannelsessektor lidt mere fremover, i det mindste indtil science gets just a little bit more settled.

jens christian jacobsen

Sorry forkert tråd.
Her kommer den rigtige henvisning. Her kritiseres bl.a. mængden af presserapporter, fortryk og 'forventet' godkendelse gennem fagfællebedømmelser af forskning som sundhedsmyndigheder i mange lande bruger til vidtrækkende indgriben i borgernes hverdag. Ofte på et usikkert grundlag.
Tak for korrektionen.

Gianola S, Jesus TS, Bargeri S, Castellini G (2020) Characteristics of academic publications, preprints, and registered clinical trials on the COVID-19 pandemic. PLoS ONE 15(10): e0240123. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0240123

Jens Thaarup Nyberg

“. det virker på mig som om alle her i vesten er enige om at de grundliggende fysiske kræfter bag klimaet er fuldt forstået og nu kan vi flytte fokus videre mod aktivisme, politik og magtudøvelse. Nu forsker vi gudhjælpemig i klimapolitik !“

Well, de grundliggende fysiske kræfter bag klimaet er vel nok nogenlunde forstået, ligesom de grundlæggende politiske kræfter i klimapolitikken. Og en dybere nuanceret viden på begge områder selvfølgelig ønskelig.

Men er det den rette tilgang, forskningen har på klimapolitikken ?

Carsten Nørgaard

For mig er det frustrerende den skare af mennesker, som gør sig til ”fortalere for Videnskaben” (med stort forbogstav, i singularis, bestemt form) uden de rette forudsætninger. Så skal vi, ligesom i kronikken her, døje med tåkrummende dårlige repræsentationer, som videreformidles i medierne og endda når ind i en pinligt skæv, officiel udtalelse fra Folketinget.

Der er alt for meget ”sådan siger Reddit, det er” og for lidt faglig viden i spil. Faget undervises heller ikke nok på universiteterne, hvilket Henrik Dahl er et tragisk eksempel på.

Her er derfor nogle henvisninger blandt den perlerække af studiebøger om videnskabsteori, som er blevet udgivet i Danmark de seneste to årtier:

– ”Tværvidenskabsteori” af Søren Brier

– ”Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning” af Jan Holm Ingemann

– ”Humanistisk videnskabsteori” af Finn Collin

– ”Invitation til matematikkens videnskabsteori” af Mikkel Willum Johansen og Henrik Kragh Sørensen

– For universitetsstuderende også ”Anvendt videnskabsteori” af Vanessa Sonne-Ragans

Videnskabsteori burde optræde som obligatorisk fag senest fra første år i gymnasiet, som jo (i traditionel forstand) er forberedende til senere boglig uddannelse. Desværre bliver det ikke til meget mere end ”husk nu at opfylde formalia” til den store skriftlige opgave, eller måske til nød noget med induktion og deduktion (men nok ikke abduktion).

Hvis vælgerne vidste mere om videnskabsteori, så havde det været sværere for højrefløjen at tage videnskaberne som gidsel til deres politiske agenda, som jo er hele årsagen til, at man starter en pseudo-diskussion.

Paul Richardt Metelmann, Poul Erik Pedersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hvis ikke humaniora er forskning i menneskenes dårskab, så ved jeg ikke hvad det er.