Kommentar

Modeindustriens klimaansvar og dårlige samvittighed må ikke overlades til forbrugeren

Det er næppe en overraskelse for nogen, at modeindustrien er en kæmpe klimasynder. Men at de uddeler en ’sustainability award’ til et brand, der producerer i polyester, kom alligevel bag på mig, skriver journaliststuderende Simon Nørskov i dette debatindlæg
Modeindustrien og især ’fast fashion’ – altså tøjproduktion med fokus på hyppige nye designs og lave produktionsomkostninger – som H&M og Zara står for ti procent af verdens årlige CO2-udledning.

Modeindustrien og især ’fast fashion’ – altså tøjproduktion med fokus på hyppige nye designs og lave produktionsomkostninger – som H&M og Zara står for ti procent af verdens årlige CO2-udledning.

Michael Mcnerney

Debat
31. august 2021

For et par uger siden udkom den seneste IPCC-rapport. Rapportens budskab er klart. Fremtiden ser elendig ud, men hvis vi handler nu, kan vi mindske konsekvenserne. Det var også et tema på Copenhagen Fashion Week (CPHFW) for et par uger siden, men de nævnte ikke rapporten med et ord. De havde ellers spalteplads nok til at male et billede af dem selv som et grønt fyrtårn, og at alle andre skal styre.

Det har længe været kendt, hvor forfærdelig en klimasynder modeindustrien er, men det er skrækkeligt, hvordan CPHFW ophøjer sig selv, uden at gøre den store forskel, mens verden brænder omkring dem.

Modeindustrien og især fast fashion (tøjproduktion med fokus på hyppige nye designs og lave produktionsomkostninger, red.) som H&M og Zara står for ti procent af verdens årlige CO2-udledning. Det er mere end den internationale fly- og skibsfragt til sammen.

Hvert år bruger modeindustrien 93 milliarder kubikmeter vand. Det er nok til at slukke tørsten for fem millioner mennesker årligt. En femtedel af verdens vandforurening kommer fra farvning og behandling af tøj. En halv million tons mikroplast smides hvert år i havet.

Det svarer til 50 millioner plastikflasker. 150 millioner træer fældes hvert år i forbindelse med modeproduktion, hvis de placeres ende til ende, kan de nå rundt om jorden syv gange.

Og det er bare de klimamæssige konsekvenser af modeindustren. Vi glemmer nemlig ofte, at produktionen kræver menneskehænder. Menneskehænderne findes typisk i udviklingslande som Bangladesh, hvor lønnen ligger omkring 790 kroner om måneden. Det er langtfra nok, hvilket resulterer i en masse overarbejde i en produktion, som er meget fysisk krævende og/eller sundhedsskadelig.

Vores brug og smid ud-kultur, der er skabt af skiftende trends og billig fast fashion, resulterer i, at fire femtedele af den årlige tøjproduktion ender på lossepladser eller til afbrændinger.

Copenhagen Fashion Weeks klimahykleri

Alt det her ved CPHFW selvfølgelig godt, men alligevel vælger de at samarbejde med Zalando, en af de største modeplatforme i Europa. Virksomheden bliver større og større for hvert år, der går, og hvad gør en modeplatform, når den vokser? Den sælger mere mode. Selv om flere brands hos Zalando bruger ordet bæredygtighed eller sustainability, er brandene sjældent rigtig bæredygtige.

Bæredygtighed er et udefineret ord, som modeindustrien bruger i flæng. Det passer sjældent med, hvad vi forbrugere forbinder med ordet, som er en reduktion af CO2, spildevand, kemikalier, plastik eller noget andet, som er godt for klimaet. Det samme for gælder ord som grøn, etisk produceret, miljøvenlig og conscious.

CPHFW vil sætte et godt eksempel, og derfor har de lavet nogle forpligtelser for sig selv. Det lyder jo meget godt. Forpligtelserne hedder 2020-2022 Sustainability Action Plan, og de lyder blandt andet:

1. »Reducer vores eget kulstofaftryk med 20 procent ved at udskifte de eksisterende services med klimavenlige alternativer (Målt i forhold til Fashion Week august 2019).« 

2. »Etabler en bæredygtighedskomité til at kontrollere udledningsansøgninger.«

3. »Søg partnerskaber til bæredygtig service til alle shows og præsentationer.«

Problemet er bare, at de ikke selv lever op til alle deres egne forpligtelser. Det påtaler de selv i deres Bæredygtighedsrapport for 2020.

De opnåede det første punkt, men det er langtfra en stor bedrift, når vi medregner nedskaleringen af CPHFW under pandemien.

Punkt to blev udskudt.

De opnår det sidste punkt, jeg har fremhævet, men det er et godt eksempel på, hvor vage flere af deres forpligtelser er. Er målet bare at søge partnerskaber?

Værst af alt er dog, at CPHFW har frækheden til at uddele en Zalando sustainability award.

»Barren er endnu en gang blevet hævet,« begynder Cecilie Thorsmark, CEO CPHFW, til awardshowet.

»Jeg synes, vi skal give finalisterne en stor hånd, fordi de leverede et så inspirerende arbejde, alt imens de fører en super ansvarlig forretningspraksis.«

Blandt finalisternes produkter findes trompetbukser, tracksuits med knapper og workwear-jakker, som alle har det til fælles, at de er trends. Hvis man vil forlænge levetiden på tøj, er kortvarige trends selvsagt en dårlig idé.

Vinderbrandet, Nikolaj Storm, producerer tøj i blandingsprodukter, som ikke kan genbruges og polyester, som produceres af olie og viscose. Det mest bæredygtige ved det brand er, at de opfordrer deres kunder til at bruge deres tøj i lang tid. De placerer altså ansvaret hos forbrugeren.

Jeg kan ikke holde hykleriet ud længere.

Modeindustrien skal ikke klappe sig selv på skulderen, bare fordi de rigtige ord bliver brugt, og malingen er grøn. De burde tage noget ansvar og være ærlige omkring, hvor beskidte de er, så forbrugerne ved, hvad de skal købe. Og vigtigst af alt, hvad de ikke skal købe.

Simon Nørskov er designteknolog og journaliststuderende på DMJX.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hørt!

Leanette Nathalia Chresta Jensen, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Det er svært at tro på, at der afbrændes 80 % af modetøjsproduktionen.
Hvis det er sandt, mener jeg, vi er ude i en flerdobbelt miljøkriminalitet ift. træfældning, vandspild og voldsom partikel- og CO2-forurening.
Det er jo ganske enkelt afsindigt og må stoppes.
Mht. vandforbruget må jeg formode, at der har sneget sig en faktor 1000 fejl ind, da de (også helt utrolige) 93 mia. m3 vand vil kunne give 33 l om dagen - ikke til 5 millioner - men til 7.8 milliarder mennesker. Regn venligst efter.