»Kære alle. Jeg har en indrømmelse: I dag fortryder jeg, at jeg lod mig presse til at privatisere Park og Vej i Odsherred.«
Sådan indledte Odsherreds borgmester Thomas Adelskov i denne uge et opslag på Facebook.
Hjemkommet fra sommerferie havde borgmesteren beset nogle af de offentlige udearealer, som kommunens egen Vej og Park-afdeling tidligere vedligeholdt, men som for nogle år siden blev overladt til en privat virksomhed.
Og synet var ikke opmuntrende. Billeder af tilvoksede fortove, buske og træer, der ikke var beskåret, så de dækkede for vejskilte, og manglende vedligehold ledsagede borgmesterens opslag.
Thomas Adelskov kunne samtidig berette, at den besparelse, som kommunen indledningsvis havde opnået ved at nedlægge deres egen Vej og Park-afdeling, siden var blevet ædt op af udgifter til kontrollanter og merbevillinger for at sikre kvaliteten bare nogenlunde.
Men trods de øgede udgifter blev opgaverne alligevel løst dårligere nu, end dengang kommunens egne medarbejdere havde tjansen. Det var med andre ord blevet både dyrere og dårligere efter privatiseringen.
Borgmesteren vil derfor nu arbejde for, at kommunen tager opgaven hjem, så det fremover igen bliver kommunalt ansatte gartnere og renholdningsmedarbejdere, der skal holde parker, pladser og fortove rene og pæne.
Udliciteringen af offentlige opgaver har ellers i de seneste årtier været en populær øvelse på tværs af den offentlige sektor. Anders Fogh Rasmussen gik så langt som til at indføre mekanismer, der tvang kommuner og regioner til år for år at øge omfanget af den såkaldte konkurrenceudsættelse.
Tvangen er siden afskaffet, men indenrigsministeriet udgiver stadig en årlig indikator for konkurrenceudsættelse, der holder øje med graden af udlicitering hos offentlige myndigheder, ud fra den eksplicitte præmis, at øget konkurrenceudsættelse er af det gode.
Profit er en udgift
Den grundlæggende ideologiske idé bag privatiseringstankegangen var og er, at private selskaber er mere effektive end den ’træge og tunge’ offentlige sektor, og at driftige og innovative private entreprenører kan være nøglen til at få løst opgaverne billigere og bedre.
Men i de seneste år er der blevet stillet stadig mere kritiske spørgsmål ved denne opfattelse. For Odsherred Kommune er absolut ikke alene om at gøre sig negative erfaringer.
Det skorter ikke på historier om møgbeskidte skoletoiletter, om striber af dyre konkurser i den privatiserede hjemmepleje, eller senest om elendig hygiejne og kvalitet, efter Servicegiganten ISS overtog ansvaret for rengøring og madlavning på landets kaserner.
Også den empiriske forskning har sået alvorlig tvivl om de påståede besparelser forbundet med udlicitering. En rapport fra Vive, der baserer sig på mere end 4.000 danske og internationale forskningsartikler om udlicitering af velfærdsområder, finder ikke belæg for, at private selskaber kan levere samme service billigere end det offentlige, uden at det går ud over kvalitet og arbejdsvilkår.
Og det er vel egentlig ikke så mærkeligt, at fællesskabet som udgangspunkt kan løse opgaver billigere. For når private investorer overtager, skal de – til forskel fra det offentlige – levere et afkast til deres aktionærer. Et afkast, som vi som skatteydere skal betale for, og som vi slipper for at betale, når det offentlige selv løser opgaven.
Mindre profit, mere fællesskab
De negative erfaringer har fået flere offentlige myndigheder til at beholde eller hjemtage opgaver. Både i kommuner, region og stat er der en svagt faldende tendens i omfanget af udliciteringer. Og det er ikke alene i Danmark, at årtiers privatiseringsiver afløses af skepsis.
Det er tværtimod en tendens, vi ser på tværs af Europa. En rapport fra den Amsterdam-baserede tænketank Transnationale Institute har identificeret 1.400 rekommunaliseringer i de seneste år.
Og tænketanken konkluderer, at erfaringerne med at tage servicer som energi, vand, internet og velfærd tilbage på fællesskabets hænder er positive:
»Disse (re)kommunaliseringer har generelt haft held til at nedbringe omkostninger og afgifter, forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte og øge kvaliteten, mens de samtidig har skabt større gennemsigtighed og ansvarlighed.«
Erhvervslivets top er selvsagt bekymrede over tendensen, da det betyder, at deres muligheder for at ekspandere og tjene penge på nye områder begrænses. Men som borgere bør vi glædes, når vi hjemtager opgaver til fællesskabet og slipper for at skulle aflønne ISS og andre selskabers aktionærer der, hvor vi kan løse opgaverne bedre og billigere selv.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Centralbankernes pengepolitik er kontanthjælp på steroider til millionærer
7. oktober 2021Under coronakrisen har centralbankerne opkøbt finansielle aktiver for tusinder af milliarder for at holde økonomien flydende. Det har givet de rigeste en kæmpe fortjeneste, og der er brug for at omfordele disse ufortjente formuestigninger til fællesskabet, skriver Pelle Dragsted i denne klummePelle Dragsted: Lad os bruge fredsdividenden efter Afghanistan på Marshallhjælp til Afrika og Mellemøsten
23. september 2021Krigen mod terror har været en ufattelig stor og dyr fiasko. Men nederlaget i Afghanistan åbner mulighed for at flytte store beløb fra militærudgifter til konfliktforebyggelse og bekæmpelse af fattigdom, skriver Pelle Dragsted i denne kommentarMed sit angreb på dimittenddagpengene er regeringen stadig fanget i de blå regnemodeller
9. september 2021Hvorfor vil Socialdemokratiet pludselig skære i dimittenddagpengene, selv om de skarpt advarede mod præcis det samme for blot halvandet år siden? Svaret skal findes i Finansministeriets blå regnemodeller, der altid vil give blå løsninger, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Er helt enig med Pelles kommentar. Desværre er der rigtig mange barrierer for at tilbageføre opgaver og i det hele taget sikre fællesskabets kontrol over vigtige dele af vores infrastruktur. På energiområdet har vi set hvordan de investorbeskyttelses regler der er i Energi Charter Treaty sabotere muligheder for effektive indgreb mod de store energiselskabers magt i EU. Folkelige krav om en grøn omstilling af energisektoren under statslig eller kommunal ejerskab har udløst kæmpe erstatningskrav for dækning af tabet af fremtidige profitter fra selskaberne https://corporateeurope.org/en/2020/12/busting-myths-around-energy-chart...
Desuden presser EU stærkt på for øget udlicitering af offentlige opgaver inden for sundhed , uddannelse og pleje. Den neoliberale dagsorden der stadig er styrende har et hovedformål: den private sektor skal konstant have muligheder for at vokse mere end den offentlige sektor. Konsekvensen ser vi på rigtig mange områder. De offentlige ansatte må ikke få mere i løn end de private for hele tiden at sikre at det private arbejdsmarked kan få mest mulig billig arbejdskraft. Det er vigtigere at sikre sygeplejersker til privathospitalerne end til det offentlige sygehusvæsen. Der skal sikres hænder til behandling af det stadigt stigende antal danskere med private sundhedsforsikringer. Vi ser et stadigt stigende antal børn i privatskoler og der har været stærke ønsker om privatejede universiteter. Snart kommer der nok krav om privatejede fængsler som i USA fordi politikerne konstant ønsker højere straffe uden at bekymre sig om at det danske fængselsvæsen er ved at bryde sammen på grund af overbelægning og manglende personale. Den offentlige sektor udsultes bevidst for at skabe grobund for privatiseringer af kernevelfærden. Hvis Pelles vision for alvor skal have luft under vingerne kræver det et grundlæggende opgør med den neoliberale dagsorden.
En af årsagerne til miseren i den offentlige sektor, skyldtes nok ideen om at vi mennesker altid vil springe over hvor gærdet er lavest, hvis vi er sikre på det "daglige" brød.
Det er i de borgerliges optik næsten udelukket at vi i det offentlige ville tage ansvar for fællesskabet,
Det må være logik for burhøns at erhverslivet, bygget op af diverse investorer, vil have profit og hermed i mange tilfælde kan være ret lige glade med arbejdsforhold m.v.
Selvfølgelig er der de gode i erhverslivet og mindre gode i det offentlige, sådan er mennesket.
Det er også sådan med udbud, det offentlige tvinges til at gennemføre, at den ringeste service ofte vinder, også selvom det er bevist at de svindler med lønnen og sikkerheden overfor deres medarbejdere.
Det er både de danske og EU's udbudsregler, der sørger for at det laveste bud vinder, bare selskabet lover at "forbedre sig fremover".
Altinget er i færd med at optrevle sagen om det private firma Vagtservice Danmark, der agerer vagtværn for ministre i Folketinget, og det er artige sager, der kommer for en dag :
"Vagt på Slotsholmen: Firma underbetaler og presser ansatte med coronasymptomer på arbejde."
"Michael Panse har som vagt i staten oplevet, at Vagtservice Danmark forsøger at presse medarbejdere med coronasymptomer på arbejde og udbetaler forkert løn ved overarbejde eller sygdom. Selskabet kan "slet ikke genkende det, der bliver sagt".
https://www.altinget.dk/artikel/vagt-paa-slotsholmen-firma-underbetaler-...
"Støttepartier vil smide omstridt vagtselskab på porten efter anklager om underbetaling."
"Trods advarsler allerede i 2018 benytter staten fortsat et vagtselskab, som har underbetalt vagter, der passer på politikere og embedsmænd. Vagtselskabet afviser systematisk snyd."
https://www.altinget.dk/artikel/statsorganiseret-loendumping-stoettepart...
"Professor Ole Helby Petersen, som er ekspert i offentlige udbud på Roskilde Universitet, forklarer, at det er "svært" for staten at udelukke virksomheder fra udbud.
"Der skal ret meget til, hvilket vi måske også ser i denne sag. Man kan faktisk have problemer med at overholde arbejdsklausuler og aflønning, og så kan man alligevel ikke blive dømt ude," siger han.
Han nævner, at udelukkelsesgrunde kan være bestikkelse, mandatsvig eller dokumentfalsk, men tilføjer, at selv hvis en virksomhed bliver udelukket fra udbud, giver den danske udbudslov og de europæiske udbudsregler mulighed for, at virksomheder kan foretage såkaldt "selvrensning". Det handler grundlæggende om, at virksomhederne ved at "rette op på tingene" kan få lov til at byde på udbud igen.
Det rejser ifølge Ole Helby Petersen spørgsmålet om, hvorvidt "udbudsreglerne tilgodeser virksomheder, som ikke har styr på tingene, på bekostning af de offentlige ordregivere og alle de andre virksomheder, som opfører sig korrekt".
"Der vil min vurdering være, at det gør de i virkeligheden nok. Det kan være med til at fordreje konkurrencen om de offentlige opgaver, hvis konsekvenserne ved at snyde på vægten er så begrænsede, som de er i dag," siger han.
Altinget har forgæves forsøgt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen."
"Staten forsøgte forgæves at boycotte omstridt vagtselskab"
https://www.altinget.dk/artikel/staten-forsoegte-forgaeves-at-boykotte-o...
Man spørger sig selv, hvordan denne erkendelse kan have gået i ring - og hvorfor det har taget så mange år at nå den?
Af præcis de de samme grunde, som artiklen nævner - har jeg aldrig rigtig troet på tesen. Det har som minimum undret mig, at det kunne passe, at det private både kunne levere en bedre og billigere service - og samtidigt tjene på det.
Men godt at den myte nu er blevet bustet - og kan vi så venligtst få renationaliseret resten af den offentlige sektor
/O
@ Eva Schwanenflügel,
Offentlig udbud og licitationer er ikke det samme.
Ved licitationer skal du definere, hvilke vare eller/og ydelse du vil købe og i hvilken kvalitet Og derefter har du kun mulighed for at vælge det billigste, der opfylder dine krav.
Ved offentlig udbud har man 2 udbudsformer - 2offenligt udbud" og "offentligt begrænset udbud".
Ved begge udbudsformer både kan og bør du nøje definere dine krav til kvalitet. Men man kan faktisk helt lovligt efter udbudsreglerne definere, så man ikke behøver at vælge de laveste priser. Og ved det begrænsede udbud kan di direkte designe udbuddet, så kun en enkelt forudbestemt udbudstager kan "vinde" udbuddet.
Problemet omkring offentlige udbud kan formentlig dele i 2.
- Det ene er, at ansvarlige embedsmænd og politikere for udbuddet slet ikke er dygtige nok. Det kræver virkelig, at man analyserer sit udbud helt til bunds, og derefter definerer det på en juridisk entydig måde.
- Det andet er desværre, at offentlige myndigheder ønsker at betale mindst muligt for opgaven. Og derfor undlader for mange specifikke krav.
Man kan altså frit og helt lovligt definere et giga-stort offentligt anlægsprojekt eller blot udskiftning af vinduer i en kommunal skole, på en måde hvor opgaven bliver på danske hænder. Men - det er altså langt billigere, hvis en polsk entreprenør med adresse i Poland kan udføre opgaven med polske ansatte til polske overenskomst-lønninger.
Dette ved både embedsmænd og ansvarlige politikere, og derved er det altså langt lettere at få accept til opgaven i folketinget eller i byrådet. Og bliver der behov for en efterbevilling, så tager man det til den tid.
Prøv at spørge, hvem der skal bygge den fast forbindelse til Puttgarden eller den nye Storestrømsbro. Så ved du hvorfor man vælger et "dårligt" offentligt udbud. For differencen koster enorme summer, og skatteborgerne skal jo betale.
Glimrende kommentar. Man kunne også nævne det tyskejede togselskab, Arriva, som performer ganske ringe i det danske skinnelandskab. Senest overtog man Vejle-Herning-Struer og Svendborgbanen. Arriva er de borgerlige transportordførere og avislederskribenters kæledægge. Men vi hører vi næsten ingen ting om Arriva. Togselskabet går under radaren, og offentligheden bibringes fejlagtigt det indtryk, at det bare kører for Arriva. Men det er et glansbillede, som der slet ikke er dækning for i virkeligheden. En myte, der bør punkteres. Arrivas dårligdomme og svigt er beskrevet i en omfattende rapport fra Rådet for Bæredygtig Transport, juli 2021. Den sidste del af konklusionen lyder: "Men prik hul i Arriva-rettidighedsprocenternes glamourøse overflade! Lad os få punkteret veltilfredshedsballonen. Dyk ned i tallene og aflysningerne og årsagerne til dem. Og, kære transportminister, få styr på Arriva! Der skal nedsættes en task force, der sætter Selskabet under administration. Og på sigt bør Arriva sættes fra bestillingen, når kontraktperioden er udløbet, og gerne før. For spørgsmålet er vel basalt set, om man kan betro Arriva en så stor operatøropgave inden for den danske jernbanesektor. Om selskabet er opgaven voksen, for det kan man da komme stærkt i tvivl om. " Og mens jeg skriver dette, tikker Arriva-meddelelser om togaflysninger lystigt ind i PC-skærmens nederste højre hjørne.
For mig virker det mere som om, at det offentlige ikke forstår at stille de rette krav i udbudsmaterialet. Hvis man indgår en aftale, som indeholder bestemte specifikationer og disse ikke overholdes, kan man sagsøge firmaet for ikke at overholde kontrakten. Firmaet kan pålægges en bod og i sidste instans kan aftalen annulleres.
Og jow - jeg er en robot.
Tak for at tage det emne op. Det har længe irriteret mig, at mange politikere kan få lov til at "messe" at private kan gøre dit og dat billigere og bedre.
Også en tak til Leif Kajberg - hvis det havde været aflysninger og forsinkelser i DSB så havde "vi" hørt om det med stor forargelse og mishag. Men Arriva bliver rost for præstation osv. Glemt er også, at der er langt mindre trafik på den Vestjyske bane som Arriva tidligere har drevet før og efter de blev overtaget af DB. Ja helt glemt er deres besvær i begyndelse hvor de hverken havde nok tog og togpersonale - men det hjalp da DB overtog styringen - men hvorfor skal DB køre strækningen og ikke DSB. VLAK -regeringen gav dem en kontrakt til fortsat at køre tog i Midt- og Vestjylland frem til 2028.
Profit er en udgift - ganske rammende.
Enig med Pelle Dragsted - private kan selvfølgelig ikke drive virksomhed billigere end det offentlige med mindre, man sætter idioter i spidsen.
Ja kunne vi bare få KTAS tilbage. Det var tider.
Eller Dong - for Ørsted navnet pynter de sig bare med.
Tænk hvis Vor Herre også sendte sine opgaver ud i det private - sikke en ballade ved Himlens Port! Så kunne man købe sig til de forskellige og evige privilegier - ligesom hos Katolikerne.
Måske man skulle nøjes med at privatisere områder som det ikke kan betale sig for kommunerne at opretholde ekspertise inden for. Det virker skørt, at privatisere hjemmepleje og vedligehold af vej og park. Stort bemandede områder hvor folk næppe havde lange perioder med stilstand i arbejdsopgaverne. Hvordan skulle mindre private virksomheder være i stand til at løfte disse opgaver for færre penge, andet end ved at udføre det halve arbejde med ufaglærte eller personale uden erfaring og uden kommunalt tilsyn.
@ Allan Petersen,
Ud fra visse kriterier er der givet vis områder, som det ikke kan betale sig at drive for kommunerne.
Men hvem skal egentlig afgøre disse kriterier? For hvis private kan gøre det billigere end kommunerne, så skuldes det udelukkende dårligere service og lavere løn til de ansatte.
I private virksomheder sidder der aktionærer eller ejere, der kun gør dette for at tjene penge. Medens kommunernes drift ikke skal give overskud. Og disse indkomster til aktionærer eller ejere, er jo reelt en ganske unødig ekstraudgift, som enten betales af brugerne i form af lavere kvalitet eller af personalet i form af lavere løn.
Og når det drejer sig om afsatte offentlige skattemidler til velfærd, der i disse år bliver begrænset, så syntes jeg i hvert fald, at disse penge ubeskåret skal komme brugerne til gode. Og jeg er meget imod, at de i stedet skal gå til ejere og aktionærer.
Det er jo et mantra, at det offentlige ikke er gode til at drive virksomhed. Det er der grunde til: man tager ikke fordelene, men pålægger sig selv at efterligne vilkårene i det private. Det skal man selvfølgelig ikke - forskellen er, at i det private er formålet at tjene penge på en aktivitet, mens det i det offentlige er at udføre aktiviteten bedst muligt.
Det er sgu da for pokker simpelt.
Man skal holde sig for øje ved private foretagener at den altid skal forgylde en masse aktionærer og en bestyrelser.
Ergo vil det billigste tilbud givet af en privat altid være skammeligt forringet.
Ikke også!!!!!!
Omkostninger og afgifter er der altid kun en til at betale for.! Kunden / brugeren. Mens profit og gevinster altid er et gode for ejeren / aktionæren.
Historierne om, at tingene skulle privatiseres for, at "vi" kunne få de rigtige konkurrence dygtige priser har jeg altid betragte som en løgn. Medmindre ordet "vi" betød andre end befolkningen. Hvis "vi" betød "os og vores venner / partistøttere" passer den nok bedre.
Selv om der er risiko for korruption og svindel i offentlig regi, så er der dog stadig større opsyn og ansvar der, end i det private. Det private er oftere beskyttet af "hensyn til konkurrenceevnen".
Og det offentlige / politikerne kan gemme sig bag at det ikke er deres ansvar, da de har betalt sig fra ansvaret hos private. Med vores skatte kroner!
Det er heller ikke helt gennemskueligt, hvad der er sket med det forkætrede omprioriteringsbidrag, der betyder at alle i det offentlige skal spare to procent årligt.
Hidtil har det ihvertfald været med til at forringe den offentlige service ganske grelt..
Omprioriteringsbidrag kunne dække over, at politikere skal have kvaliteten i det offentlige sænket til det private niveaue, for at få historien om privatiseringens velsignelser til at passe på bagkant.
Det er ikke så sjældent, at vi får at vide, vi ikke må vide noget om statsstøtte til det private, fordi det vil skade modtagerens konkurrence evne.
Siden det kun er uærlige, sandheden skader, har det altid undret mig.
Der er politikere i folketing, regioner og kommuner, der propaganderer og argumenterer for, at alle offentlige opgaver skal overdrages til private.
Men de gør det ikke ud fra sund fornuft og reelle gennemskuelige beslutningsgrundlag. De gør det udelukkende fordi, der er deres partis politiske grundopfattelse, og selvfølgelig fordi private interesser finansierer partiernes drift.
Og hvis man ønsker at se resultaterne af disse meget udbredte privatiseringer, kan man blot google lidt på svenske medier. For i Sverige var det politisk "sund fornuft" at privatisere alt, og for visse partier er det det fortsat.
Så længe en opgave er på offentlige hænder, kan enhver opnå indsigt i, hvad der foregår, og hvad det koster. Men så snart en opgave bliver prioriteret er alt fuldstændig lukket, og de fleste private aktører har kontrakter, der forbyder personalet at udtale sig, og så bliver det jo rigtig svært at komme igennem med forbedringer.
Typisk overtager en privat helt gratis kommunes institution med bygninger, inventar og personale, - det kan være en skole, - alderdomshjem, - børnepasning, hospital og så videre.
Derefter sker nedskæringerne, for kommunen har jo sikret sig, at kommunen sparer penge på privatiseringen. Personalet udskiftes, der ansættes kun unge mennesker og løst ansatte, som ikke forpligter den private aktør. Alle omkostninger reduceres - også antallet af personaler på vagt af gangen samt mad og andet.
Den ansatte leder får et forholdsvis bindende mål for, hvor meget, der skal gå til den private aktør. Og ofte er der omkring 30-35% af omsætningen. Og lederen belønnes med resultatløn ud fra dette pengemål.
Hænder der noget kritisabelt, lukker den private aktør omgående biksen, afskediger personalet og fjerner alt af værdi. Og så står myndighederne med håret i postkassen.
Der er mange institutioner i Sverige, og der er rigtigt mange skandaler. Læs herunder og find selv nye artikler, for der er nok af dem.
https://www.folkeskolen.dk/534264/kaempe-svensk-skolekollaps-giver-debat...
https://kpnet.dk/artikler/indland/13/1028_gigantisk_spekulationskapital_...
https://www.brinnforbarnen.se/5-arig-pojke-pa-hvb-hem-i-hagfors-dod/
https://www.dagensarena.se/innehall/attendos-historia-praglas-av-skandaler/
https://lakartidningen.se/aktuellt/nyheter/2020/12/25-av-30-privata-bola...
https://sverigesradio.se/artikel/anstallda-attendo-ljog-om-varden-under-...
https://www.arbetsvarlden.se/kronikor/aldreboendens-hemlighetsmakeri-for...
https://dagensmedicin.dk/skandalen-pa-karolinska/
https://ordfrontforlag.se/ordfront_bok/sjukt-hus-om-nya-karolinska-svind...
Ja Gert Romme, det er fruktansvärd, hvordan det svenske Folkhem systematisk er blevet ødelagt..
Tak for de mange links, der uden for enhver tvivl beviser, hvor galt det kan gå.
Der foregår meget udlicitering og outsourcing fra det offentlige til private som kan komme under fællesnævneren privatisering - i Pelles indlæg er der fremdraget eksempler, hvor det er gået dårligt, fordi man har troet at man kunne løse opgaven billigere ved en ekstern leverandør. Det er fristelsen ved de omkostningstunge budgetposter.
Men jeg mener det er lidt unuanceret at privatisering eller udlicitering altid er det dårlige; vi har forskellige størrelser kommuner i dk og de har rigtig mange opgaver - at de selv skulle kunne drive medarbejdere på alle områder er urealistisk.
På fx beskæftigelsesområdet eller sundhedsområdet bliver der ofte benyttet private virksomheder til at løse offentlige opgaver, fordi det giver bedst mening ikke at skulle ansætte sin egen psykolog/psykiater/læge/fysioterapeut/jobcoach mm. fordi man kan mindske kommunens økonomiske risiko og den private virksomhed sørger for at medarbejderne hele tiden har noget at lave.
Jeg vil tro at det kan være vanskeligt at beslutte, hvad der er det bedste.
Nogle gange handler det også om at de kompetancer og ledere man har internt ikke er gode nok. Nogle virksomheder og kommuner er gode til at effektivisere og andre er ikke.
Og der findes virksomheder der har værdigrundlag der ikke handler om at forgylde nogen men om at redde verden og der findes offenligt ledet virksomheder med usympatisk ageren.
Så jeg vil mene det ikke er så simpelt :)
@ Rune Andersen,
Den er hørt før, og den er undersøgt før.
Altså det med udlægge opgaven til private for ikke at ansætte sine egne psykologer, psykiatere, læger og så videre.
Men fakta er jo, at også her viser erfaringen, at det er ens egne ansatte, der kommer til at varetage opgaverne. Hvor tror du ellers, man får alle disse "nye ansatte" fra?
Det er jo ikke noget, der ligefrem ligger på hylde på et lager.
For få år siden besluttede den svenske offentlig myndighed. (län), at "skaffe" flere sygeplejersker til en lidt højere løn mod at det ikke var fast ansættelse - altså vikarer.
Man havde simpelt hen oparbejdet en pukkel, der skulle afvikles. Dette problem blev kun afviklet ved hjælp af private vikarbureauer. Og da disse ikke kunne skaffe sygeplejersker, det var jo en mangelvare, ansatte de simpelt hen de ordinære sygeplejersker, der altid havde løst opgaven for afdelingen. - Men nu altså til en stærkt forhøjet omkostning.
Sådan er det i øvrigt stadig, men siden er der kommet læger og anden sundhedsfaglige eksperter til. Men der er altså stadig mangel på disse kompetencer, og det har tiltrukket ganske mange danske læger og sygeplejersker.
Desværre, Rune Andersen. - Der findes ingen lette løsninger - heller ikke omkring privatisering af opgaver. Og miraklernes tid er faktisk forbi.
Man laver et udbud der favoriserer det offentlige. Der er så en privat der underbyder, vel vidende at der skal gøres noget ekstraordinært for at tjene penge på det udbud.
Lavede man udbudet så det faktisk passede direkte på det behov der skal opfyldes. så kunne det jo være at både pris og kvalitet i et privat udbud var attraktivt. Man sætter to stole lidt fra hinanden og sætter sig mellem dem, i den tro at man kan sidde i luften.
@Gert Romme
Pointen er netop at det er en vurdering i på hvert enkelt område hvad der bedst kan svare sig for en offentlig instans og hvad de må.
Det giver fx ikke mening at en kommune skal have sin eget byggeafdeling hvis de vil bygge en ny skole eller et nyt it-system, men det giver måske god mening at have en affaldsafdeling, rengøringsafdeling og andet drift. Og der er nok forskel på hvad man vælger i Læsø, Vejen eller Københavns kommune.
Du har helt ret i at der ikke findes nogle lette løsninger og heller ikke omkring privatisering, man får bare det man betaler for.
Gert Romme: Jeg tror faktisk du har fat i noget basalt,
"Det ene er, at ansvarlige embedsmænd og politikere for udbuddet slet ikke er dygtige nok. Det kræver virkelig, at man analyserer sit udbud helt til bunds, og derefter definerer det på en juridisk entydig måde.
- Det andet er desværre, at offentlige myndigheder ønsker at betale mindst muligt for opgaven. Og derfor undlader for mange specifikke krav."
Og det er jo besynderligt når man tænker på at ansatte i det offentlige efterhånden alle har universitetsgrader, men måske skyldes det at rigtigt mange af dem ikke har den fjerneste fornemmelse for hvordan praktisk arbejde foregår. Endvidere har man også indtryk af at man ikke aner hvordan man udarbejder et ordentligt aftale -kompleks så man er sikret mod dårligt udført arbejde og efterfølgende behændige konkurser. Endvidere virker det også som om man har den opfattelse i det offentlige at når man outsourcer så kan man slippe for at beskæftige sig med opgaven efterfølgende. Intet er mere forkert, det er jo stadig det offentlige der står som køber og derfor også skal følge op på om opgaven løses forsvarlig, og ikke mindst aftalemæssigt sikre sig rimelige og effektive sanktionsmuligheder såfremt dette ikke sker.
Nogle kan måske huske da der blev aftalt drift af Øresundstoget og det var aftalt at partneren deltog i overskudsdelingen men ikke i eventuelle underskud. Partnerne var vist skotter men mon ikke de er blevet opmærksom på at betegnelsen "die dumme dänen" ikke er grebet fuldstændig ud af luften.
Mon ikke også de fleste private firmaer der får gjort rent af rengøringsselskaber har oplevet at skulle følge op på kvaliteten af arbejdet.
Pointen er at der ligger en meget stor del af "skylden" ligger i det offentlige der laver aftalerne. De er ganske enkelt ikke dygtige nok, og man får desværre ofte også indtryk af at man heller ikke er interesseret i at rette op på nveauet.