Læserbrev

Nej, vi svigter ikke vores telemarketingansatte på udenlandske callcentre

Vores telemarketingansatte har rimelige vilkår. Det sørger vores samarbejdspartnere for, og vi sikrer, at vores standarder bliver efterlevet, når de bidrager til arbejdet for en bedre verden, skriver Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp i dette debatindlæg
Vores telemarketingansatte har rimelige vilkår. Det sørger vores samarbejdspartnere for, og vi sikrer, at vores standarder bliver efterlevet, når de bidrager til arbejdet for en bedre verden, skriver Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
12. august 2021

I et debatindlæg her i avisen mandag den 9. august bliver vi mødt af en kritik for vores brug af et telemarketingfirma, der opererer i udlandet. Kritikken går på, at vi underbetaler ansatte, når de arbejder fra kontorer i blandt andet Tyskland og Spanien.

Det er helt korrekt, som skribenterne skriver, at der er meget store behov ude i verden. Det er også derfor, vi samarbejder med firmaer, der ringer til danskerne og beder om støtte til vores arbejde med at forbedre forholdene for udsatte mennesker i verden.

Men lad os først og fremmest slå fast, at telemarketingfirmaet opererer inden for den gældende lovgivning i Danmark og EU, og det vil sige inden for de rammer, der gælder for danske virksomheder, som opererer i flere lande.

Det er altså ikke korrekt, når skribenterne skriver, at det er en spansk eller en tysk selskabskonstruktion.

TMPO, som telemarketingfirmaet hedder, har hovedsæde i Silkeborg og arbejder for en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer. TMPO er desuden medlem af Dansk Industri, Dansk Telemarketing Forening og ISOBROs leverandørnetværk.

Firmaet har dertil underskrevet og følger ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer (ISOBRO er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation), og som en del af samarbejdet er der foretaget en screening, der sikrer, at firmaets værdier og arbejdsformer flugter med vores egne standarder.

Baseret på den løbende dialog med TMPO og via besøg på callcentrene, hvor vi selv kan vurdere arbejdsforholdene for phonerne, er det også vores vurdering, at kravene og standarderne efterleves.

Grundlæggende er vi yderst tilfredse med samarbejdet med TMPO, og det er selvfølgelig centralt for os, at vores samarbejdspartnere sikrer, at deres ansatte arbejder under rimelige vilkår. Derfor får ansatte på TMPOs callcentre lønninger, der følger de lokale overenskomster.

Benjamin True Hansen og Kasper Viebke er fundraisingchefer i henholdvis Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

Det forklarer stadig ikke, hvorfor danske telefonsælgere (organisationerne har sikkert et finere ord for dem) sidder i udlandet og ringer til danskere.

ingemaje lange, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar