Kommentar

Det er på høje tid at indse, at Danmark ikke er det grønne foregangsland, vi engang var

Når vi kigger mere nuanceret på klimaregnskaberne, står det klart, at Danmark ikke længere med god samvittighed kan kalde sig et grønt foregangsland. Nok kan vi kritisere Kina for mangt og meget, men når det kommer til klima, er vi synderne, skriver bæredygtighedskonsulent Lone Belling og pensioneret lektor Leif Frandsen i denne kommentar
Svin bliver flyttet rundt i Storgaarden, der er et af Danmarks store konventionelle landbrug.

Svin bliver flyttet rundt i Storgaarden, der er et af Danmarks store konventionelle landbrug.

Sigrid Nygaard

Debat
19. august 2021

Hvornår dropper vi myten om Danmark som et grønt foregangsland?

IPPC’s nyeste klimarapport kræver selvindsigt i de enkelte lande samt fælles etiske og videnskabelige retningslinjer, hvis det kommende klimatopmøde i Glasgow skal føre til hurtige og gavnlige handlinger.

Det er misvisende, når to af Informations ellers dygtige klimajournalister, Martin Bahn og Sebastian Gjerding den 10. august skriver »ved seneste topmøde i Madrid 2019 lykkedes det næsten for lande som Kina, Rusland og Brasilien at sabotere enhver form for ambition.«

Eftersom CO2 har en lang levetid i atmosfæren, er det vel fair ikke blot at se på det enkelte lands historiske udledning af CO2-ækvivalenter, hvor USA indtager en klar førsteplads både målt som nation, men også målt i forhold til indbyggertal.

Det sidste tal, udledning målt i forhold til indbyggertal, er vel det mest retfærdige, hvis vi eksempelvis skal sammenligne verdens folkerigeste land, Kina, med lille Danmark?

Den historiske udledning

Vi bliver nødt til både at tage udgangspunkt i den historiske udledning og omregne i forhold til indbyggertal, hvis vi vil være fair over for mellem- og lavindkomstlande.

Langt det meste af den CO2, danskerne udledte i 1950, er stadig i atmosfæren og vil være det de næste mange år. På samme tidspunkt var Kina et af verdens fattigste lande med et begrænset klimaaftryk.

Hvis vi ikke forholder os kritisk til vores eget materielle forbrug, er det hyklerisk at nægte kineserne en tilsvarende materiel levestandard, da vi er én menneskehed på en fælles planet.

Man bør spørge, hvad der giver danskere ret til at trække mere på verdens ressourcer end andre verdensborgere? Overshoot Day betegner den dag på året, et land begynder at lave overtræk på jordens ressourcer, hvis vi skal leve bæredygtigt, og planeten kan regenerere.

Og hvis vi bruger dette som målestok, så er Danmark alt andet end et foregangsland. Vi har opbrugt årets budget allerede den 26. marts i år.

Endnu tidligere passerer andre lande Overshoot Day. Qatars er allerede den 9. februar. USA følger efter den 14. marts, mens Storbritannien først rammer dagen den 19. maj og Kina den 7. juni.

Der er al mulig grund til at forholde sig kritisk til Kina, der prøver at legitimere en totalitær og undertrykkende politik ved hjælp af høje vækstrater, men det er samtidig vigtigt at anerkende, at Kina i forhold til implementeringen af en række grønne teknologier, er blandt de førende lande i verden.

Når vi nuancerer billedet yderligere, har Vesten ligeledes været medvirkende til, at Kina er blevet verdens førende fabrikshal, så vi kunne udnytte landets billige arbejdskraft til at booste vores materielle levevis og samtidig reducere vores eget CO2-aftryk.

Hvis menneskeheden skal løse klima-, biodiversitets- og ulighedskrisen, er det vigtigt at bevare en holistisk tilgang og samtidig have sans for væsentlige detaljer.

De grønne mørketal

Det er på høje tid at kradse lidt i glansbilledet af Danmark som grønt foregangsland.

De danske klimatal er delvist politisk bestemte og ikke i overensstemmelse med en videnskabelig forståelse af virkeligheden.

Eksempelvis er det besluttet på internationalt plan, at biobrændsel er CO2-neutralt trods videnskabeligt belæg for det modsatte. Det er ganske væsentligt, når biobrændsel er Danmarks vigtigste ikkefossile energikilde og klart overgår elproduktionen fra vores vindmøller.

Der gemmer sig nogle alvorlige mørketal i de danske klimaregnskaber. Fly- og skibstransport er ikke indregnet, og belastningen fra danskernes charterferier er dermed også undladt. Ligeledes er vores omfattende udenrigshandel ikke medtaget i de gængse beregninger.

Jeg håber, at vores politikere tager toget til det kommende klimatopmøde i Glasgow, hvor de med en konstruktiv og selvkritisk tilgang skaber fundamentet for en bæredygtig fremtid for planetens liv.

Husk, at vi er et velstående land, som med vores store historiske udledninger har en etisk forpligtelse til at gå forrest i den grønne omstilling, så myten om det grønne Danmark bliver til virkelighed.

Lone Belling og Leif Frandsen er forfattere samt hhv. bæredygtighedskonsulent og pensioneret lektor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for et fint indlæg! Godt at få disse sandheder frem!
Vh Jens Aaberg

erik pedersen, Mogens Kjær, Thomas Tanghus, Kristian Knudsen, Ete Forchhammer og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Tak for artiklen. Problematikken kan næsten ikke beskrives bedre