Kommentar

På Det Humanistiske Fakultet skal man lære at føle skyld

Det er selvpineri og intellektuel fallit, hvis al undervisning om kulturmøder skal munde ud i den konklusion, at andres elendighed først og fremmest skyldes vestlig kulturel indblanding, skriver studerende Martin Eskildsen i dette debatindlæg
Jeg postulerer ikke, at man ikke lærer noget på de kurser, der udbydes på humaniora. For det gør man. Men jeg oplever, at man især skal lære at føle skyld og skam over andres elendighed, skriver Martin Eskildsen.

Jeg postulerer ikke, at man ikke lærer noget på de kurser, der udbydes på humaniora. For det gør man. Men jeg oplever, at man især skal lære at føle skyld og skam over andres elendighed, skriver Martin Eskildsen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
23. august 2021

Med små skridt har identitetspolitikken sneget sig ind i auditorier og undervisningslokaler på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet og er nu endt som den lyserøde elefant i rummet.

Som studerende på Det Humanistiske Fakultet har jeg på tæt hold oplevet, hvordan universitetet som institution slipper af sted med at tvinge identitetspolitik ned over hovedet på studerende – og uden at nogen rigtig gør indsigelse. Jeg postulerer ikke, at man ikke lærer noget på de kurser, der udbydes på humaniora. For det gør man. Men jeg oplever, at man især skal lære at føle skyld og skam over andres elendighed.

I de fire år, som jeg har studeret på Københavns Universitet, har jeg mærket, hvordan denne tendens er slået igennem. Pensum og undervisning på et kursus, som jeg fulgte om kulturel oversættelse, var komplet unuanceret. Kontrasten mellem Vesten og resten af verden var konstant i fokus – og altid ud fra en ganske bestemt vinkel. De diskurser, som blev præsenteret, antog alle et forurettelsesperspektiv: Vesten som den dominerende magt blev lagt for had og skulle bære al skyld for resten af verdens dårligdomme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Toke Riis Ebbesen

Det er et komplet useriøst indlæg.

Med udgangspunkt i personlig anekdote fra et enkelt fag kritiseres kvaliteten af forskningen og undervisningen på Det Humanistiske Fakultet på Københavns universitet som helhed. At skribenten ikke har lært basale regler for generalisering efter 4 år på universitetet er langt mere kritisabelt.

Samtidig udstiller skribenten også, at han går efter en høj karakter frem for at udfordre sig selv og sin underviser, fx ved selvstændigt at finde litteratur, der udfordrer det tilsyneladende ensidige syn på den faglige problemstilling.

ingemaje lange, Poul Erik Pedersen, Sebastian Kirkegaard Ejsing, Eva Schwanenflügel og Jan Damskier anbefalede denne kommentar