Kommentar

På samtykkelovens årsdag: Det var blot første skridt mod kvinders ret til selvbestemmelse

For et år siden blev regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier enige om en ny samtykkelov. Loven var en landvinding for ligestillingen. Men der er stadig arbejde at gøre med at sikre større forståelse for voldtægtsofre, skriver justitsminister Nick Hækkerup sammen med retsordførerne fra SF, De Radikale og Enhedslisten i denne kommentar
Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede sidste år forslaget til en samtykkelov.

Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede sidste år forslaget til en samtykkelov.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat
1. september 2021

Onsdag er det præcis et år siden, at regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten blev enige om en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Bestemmelsen blev stemt igennem af et enigt folketing, og siden årsskiftet har det været strafbart at have sex med en person, der ikke samtykker.

Loven er vigtig. Ikke alene fordi vi forhåbentlig kan få retsforfulgt og dømt flere voldtægtsmænd, men også fordi den bidrager til at sætte en høj standard for, hvilket samfund vi gerne vil være, og hvordan vi ser på mænds og kvinders ligeværd.

Bevismæssigt kan voldtægtssager fortsat være vanskelige, og vi har endnu ikke set udviklingen i antallet af domfældelser. Men samtykkeloven ser indtil videre ud til at have en effekt på antallet af anmeldelser.

I første halvår af 2021 blev der anmeldt 848 voldtægter mod 599 i samme periode sidste år.

Det er en stigning på 42 procent og kan være et udtryk for, at flere har fået tillid til, at det nytter at anmelde en voldtægt, og at de nye regler dermed giver fornyet håb om genoprejsning for ofre, der har været udsat for voldtægt.

Vi er overbeviste om, at den nye lovgivning med tiden vil føre til flere domfældelser, men vores største håb er, at der samlet set bliver færre voldtægtssager. At flere vil forstå, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Og at færre vil skulle opleve det kolossale traume, en voldtægt er.

Større forståelse til ofre

Samtykkeloven er et stort fremskridt for kvinders rettigheder, men vi er ikke i mål endnu.

Forestil dig en ung kvinde, som går til politiet for at anmelde en voldtægt. Hvordan bliver hun mødt? Med mistillid og uvidenhed eller med tillid og respekt?

Vi ville gerne kunne sige det sidste i et moderne og oplyst samfund som vores, men vi hører desværre fra flere ofre, at det ikke altid er tilfældet.

Omtrent 20 procent af de borgere, der har været ofre for en forbrydelse, er utilfredse med politiets håndtering af sagen. Det er særligt ofre for vold og voldtægt, der oplever, at deres anmeldelse ikke tages tilstrækkeligt seriøst. Det er ikke i orden. Ofrenes retsfølelse er vigtig for os alle.

Den skal sikres med effektiv kriminalitetsbekæmpelse, men den afhænger også af, hvordan den enkelte bliver mødt af myndighederne.

Derfor har vi sat ind fra flere sider, så voldtægtsofre kan blive mødt med respekt og forståelse, når de rækker ud efter hjælp.

Blandt andet er vi i gang med at etablere nye, specialiserede team i politiet, der skal løfte indsatsen mod voldtægt med videre.

Det sker som led i den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi.

Vi har også sat penge af, så flere betjente kan blive uddannet i at håndtere sager om vold, voldtægt og stalking.

Endelig er vi i gang med at etablere særlige videoafhøringsrum til afhøring af voldtægtsofre.

Rummene indrettes, så der kan tages hensyn til, at voldtægtsofre befinder sig i en særlig sårbar situation, ikke mindst i afhøringssituationen.

Sidst, men ikke mindst, har vi sat penge af på finansloven til at styrke bistandsadvokatordningen. Med tiltaget giver vi ofre for seksuelle overgreb ret til vejledning fra en bistandsadvokat både inden og efter, at overgrebet anmeldes til politiet.

Behov for kulturændring

Ofre, der er blevet voldtaget, skal vide, at det ikke er deres skyld, at de ikke skal skamme sig, og at vi respekterer dem og tager dem alvorligt. Men vi kommer ikke udenom, at der ved siden af de konkrete politiske initiativer er behov for en kulturændring.

Der er behov for et nyt syn på menneskers selvbestemmelse over egen krop, og den kulturændring håber vi, at samtykkeloven kan bidrage til.

Der er stadig områder, hvor vi kan blive bedre til at sætte kvindelige ofre i centrum.

Vi tog det vigtige skridt for et år siden, da vi blev enige om samtykkeloven, men det bliver ikke det sidste. Der er fortsat behov for at kæmpe for kvinders ligeret til tryghed.

Nick Hækkerup er justitsminister (S)

Bjørn Brandenborg er retsordfører for Socialdemokratiet

Karina Lorentzen Dehnhardt er retsordfører for SF

Rosa Lund er retsordfører for Enhedslisten

Samira Nawa er retsordfører for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her