På en varm dag midt i juli vrimler det med flyvemyrer, og mågerne mæsker sig

Det er ganske fascinerende at være vidne til myriader af blinkende vinger fra flyvemyrernes parringsdans i luften den ene gang om sommeren, de nye dronningeæg udklækkes, skriver Karen Syberg i denne klumme
Pludselig vrimlede flyvemyrerne frem mellem to af de store sten, og næsten samtidig begyndte de også at dukke op fra en revne i cementen på den anden side.

Pludselig vrimlede flyvemyrerne frem mellem to af de store sten, og næsten samtidig begyndte de også at dukke op fra en revne i cementen på den anden side.

Emil Lütken

Debat
9. august 2021

Det var lige midt i juli, den 15. nærmere bestemt. Vi lå mageligt henslængt i liggestole på terrassen, ikke en vind rørte sig, og det var så varmt, at vi måtte slå parasollen op.

Terrassen befinder sig mellem kampestenene langs havedammen på den ene side og cementgangen langs huset på den anden. Pludselig vrimlede flyvemyrerne frem mellem to af de store sten, og næsten samtidig begyndte de også at dukke op fra en revne i cementen på den anden side. To myreboer med nogle få meters mellemrum, myriader af blinkende vinger til begge sider. Flyvemyrerne blev ved med at vrimle op og lette.

Da jeg senere læste op på flyvemyrernes adfærd, gik det op for mig, hvorfor det var rigtigt smart at lave et myrebo i nærheden af et andet. Et myrebo danner én stor familie, myrerne kender hinanden på duften, og hvis fremmede vover sig ind i en familie, bliver de øjeblikkelig myrdet. Familien består af én enkelt dronning, resten er arbejdere, der transporterer materiale rundt, fodrer dronningen og i det hele taget – arbejder.

Men én gang i løbet af sommeren lægger dronningen nye dronningeæg plus en mængde æg med hanner, og de har alle vinger, når de klækkes. Nu har dronningerne chancen for at parre sig med hanner fra en anden familie og på den måde undgå indavl. Det er derfor, jeg tror, at der er tale om to myreboer med forskellige dufte, og at det var derfor, de alle pludselig kom vrimlende samtidig: ’Hej! Der er fremmede damer i luften! Lad os komme af sted!’

Parringsdans

Så fløj de. De har ikke så godt kunnet komme af sted før, for det har blæst for meget, men på denne dag var det blevet både stille og varmt. Så var der rigtig mange, der fløj af sted samtidig. Dronningerne er langt i undertal, men det er naturligvis dem, hannerne er ude efter at parre sig med, og parringen foregår oppe i luften.

Og den dag foregik det lige over vores hoveder. Men når dronningerne har parret sig, sker der noget andet forunderligt. Så bider de deres vinger af. For nu er de klar til at kravle ned i jorden og lægge 20-30 æg, og efter fire til seks uger er en ny myrefamilie kommet til verden. Flyvemyrehannerne dør.

Det var ganske fascinerende at ligge og være vidne til, men det var ikke det eneste bemærkelsesværdige fra udkigsposten i liggestolen. Over os sværmede det nemlig pludselig med måger. Måger plejer da ikke at flyve i så kæmpestore flokke, sagde vi til hinanden, og der var også noget underligt flakkende over deres flugt, en art flaksende retningsløshed, som mindede om, når eksempelvis svaleungerne går på vingerne for første gang.

– Gad vide om det er mågeunger, der er ude at flyve deres første tur, sagde jeg, men tænkte i det samme, at så havde det nok ikke været første gang, vi så det syn. Og midt i juli? Det var nok lidt for sent på året.

Et mågemåltid

En tid delte vi vores opmærksomhed mellem myrerne, der lettede og lettede fra to steder under os, og mågerne, der flaksede og cirklede og hvirvlede oven over os.

Jeg husker ikke, hvordan vi fandt ud af at kombinere de to fænomener, men på et tidspunkt er der gået en prås op for os, og vi har grebet til Google. Så fik vi googlet os frem til, at måger elsker flyvemyremad. Flyvemyrerne er nærigsrige, og de er så talrige, at der snildt kan komme et solidt måltid ud af dem.

Men hvorfor lige måger? Den eneste forklaring, jeg har kunnet finde, er, at flyvemyrer er nem mad for måger af alle slags. De lader sig bære af termikken fra cumulusskyer under opbygning, og så flyver de i tusindvis op mod den blå himmel og mæsker sig i millionvis af parringsivrige flyvemyrer.

Åbenbart kan mågerne også huske myrernes ene udflugtsdag fra år til år. Imponerende, men måger har måske en god hukommelse? I hvert fald ifølge naturvejleder Jens Kofoed på Bornholm, der 30 år i træk har fodret mågen Mogens, som regelmæssigt lander på hans tag en forårsdag i marts.

Gad vide, om mågen Mogens også jager flyvemyrer, eller om han er så mæt, at han lader sine artsfæller om at tage for sig af myremåltidet?

Karens have

Lad ukrudtet gro, det er jo godt for klimaet. Rådyr, dræbersnegle og klimaforandringer set fra Møn. Mangeårig journalist på Information Karen Syberg bor i dag på sydhavsøen, hvorfra hun med jævne mellemrum rapporterer om små og store dramaer, der udspiller sig i hendes have. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Jeg har oplevet disse flyvende myrer den ene sommer efter den anden. Altid den 29. juli eller tæt på denne dato. De kom om eftermiddagen i uendelige mængder. De kravlede og steg så til vejrs fra de samme to steder i haven.

Omkring den 6. august kom mitterne. Hvis de ellers hed sådan. Bittesmå. Sorte. Aflange. De var alle vegne. Selv på lagkagen i flødeskummet, der dækkede den. Jeg så det, for det var den lille drengs fødselsdag den 6. august. Efter det skete første gang, blev lagkagen dækket til med en slags fluenet. Det hjalp ikke stort. De kom igennem de små huller i nettet.

Eva Schwanenflügel

Mon ikke det var thrips, eller tordenfluer, der overfaldt den lille drengs fødselsdag, Maj-Britt?
De er netop aflange og sorte. Og kan trænge igennem fluenet.
Mitter er så små, at de nærmest er usynlige, men stikker/bider meget voldsomt.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Trips

Maj-Britt Kent Hansen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Mitterne er de værste. Man sidder lige og nyder den lune sommeraften, så begynder det pludselig at klø og svie i ansigtet og hovedbunden, og kort efter styrter man ind eller ifører sig et tørklæde, der næsten dækker øjnene.

Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Tak, Eva - tror du har ret.