Kronik

Selv om permakulturlandbrug er bedre for klimaet, får det mindre støtte

Permakulturlandbrug, som efterligner naturens kredsløb og bidrager til lagring af CO2, har en oplagt plads i den grønne omstilling. Alligevel stilles det mindre favorabelt i forhold til landbrugsstøtteordninger. Det bør der laves om på, skriver forfatterne Mira Illeris og Esben Schultz i denne kronik
Permakulturlandbrug er landbrugssystemer, hvor kulstoflagring, der modvirker klimaforandringerne, maksimeres. Derfor har de en oplagt plads i den grønne omstilling, men alligevel stilles de mindre favorabelt i forhold til almindelige landbrugsstøtteordninger.

Permakulturlandbrug er landbrugssystemer, hvor kulstoflagring, der modvirker klimaforandringerne, maksimeres. Derfor har de en oplagt plads i den grønne omstilling, men alligevel stilles de mindre favorabelt i forhold til almindelige landbrugsstøtteordninger.

Mathias Svold

Debat
26. august 2021

En ny type landbrug er kommet til Danmark. Siden 2016 er mere end 25 permakulturlandbrug startet op. Permakulturlandbrug bruger naturen som model for at skabe en fødevareproducerende skov, hvor nødde- og frugttræer vokser over bærbuske, som igen vokser over flerårige grønsager og urter. Dyr inddrages også i dele af systemerne, hvor de gør nytte og producerer æg og lidt kød. Det er altså et landbrugssystem, hvor kulstoflagring, der modvirker klimaforandringerne, maksimeres, input af fossile brændsler og gødning minimeres, biodiversiteten øges, og på samme areal laves der en bæredygtig produktion af fødevarer.

Forskning udført på Agroforestry Research Trust i England har vist en kulstoflagring i træer, buske og jordbund svarende til 17 ton CO2 pr. hektar om året. Jo flere træer og buske, des mere kulstoflagring.

Klimarådet har anbefalet en CO2 afgift på 1.500 kroner pr. ton. Med denne prissætning leverer et permakulturlandbrug altså kulstoflagring til en værdi af 25.500 kroner pr. hektar om året, og det sker i det nuværende økonomiske system uden nogen form for betaling til den, der skaber kulstoflagringen. Hertil kommer, at permakulturlandbrugene i forhold til industrilandbrug øger bestanden af småfugle, padder, vilde bier og andre insekter, og også dette sker uden betaling, ligesom der produceres rent grundvand. Sådanne ydelser til samfundet bør imidlertid belønnes, så der skabes et incitament til, at bønderne producerer dem.

Støtte frafalder

Men uheldigt nok er det sådan, at når man laver et permakulturlandbrug, bortfalder al landbrugsstøtte, og permakulturbønderne får ikke de cirka. 7.000 kroner pr. hektar om året, som ellers tildeles ved dyrkning af økologiske frugtplantager. Det betyder selvfølgelig, at vi, der er i gang, får sværere ved at få økonomien til at hænge sammen, og at vi risikerer, at landmænd fravælger at opstarte permakulturlandbrug på grund af reglerne.

Forholdene for permakulturlandbrug ser desværre ikke ud til at blive ret meget bedre med den nye CAP-plan for EU’s landbrugsstøtte, der træder i kraft fra 2023. Man har taget skridt i den rigtige retning, for eksempel vil landmænd kunne sætte små arealer af til natur uden at miste landbrugsstøtten, og bestemte typer ’stordrifts skovlandbrug’ bliver berettiget til landbrugsstøtte. Der er overlap mellem permakulturlandbrug og skovlandbrug, men som oftest fungerer skovlandbrug ved, at dele af arealerne stadig pløjes eller holdes som græs med drøvtyggere, der jo som bekendt udleder methan, og med færre træer og mindre diversitet end fuldt udfoldet permakulturlandbrug. Men man har desværre sat nogle uheldige begrænsninger op for, hvornår man kan modtage tilskud til skovlandbrug:

  • Skovlandbruget må ikke kunne defineres som skov, og maksimalt 50 procent af arealet må dyrkes med frugt og nøddetræer, hvilket begrænser den kulstoflagring, som er så vigtig for at modvirke klimaforandringerne.
  • I skovlandbrug skal frugt, bær og nødder dyrkes plantagemæssigt i tydelige rækker. Altså nej tak til optimerede design, hvor mange forskellige træer dyrkes sammen og placeres ud fra overvejelser om, hvor store de forventes at blive i fuldt udvokset størrelse, solindstråling, jordbund, terrænets hældning, nærhed til boligen med videre. Et krav om plantagedyrkning reducerer mulighederne for at underplante træerne med en stor variation af bærbuske, flerårige grønsager samt planter til de vilde bier, akkumulatorplanter og kvælstoffikserende planter, der hjælper med forsyning af næringsstoffer.
  • Endelig har man i Danmark valgt, at man ikke vil udbetale landbrugsstøtte til landbrug på under to hektar, selv om man på smålandbrug har særligt gode forudsætninger for at lave forfinede dyrkningssystemer, der kan give den største produktion pr. areal, samtidig med at input af gødning og fossile brændsler begrænses. Men vil vi ikke have små højproduktive landbrug i Danmark?

Hvorfor modarbejdes permakulturen?

Vi undrer os over, hvorfor både EU’s CAP-plan og vores hjemlige politikere ignorerer det igangværende arbejde med at udvikle permakulturlandbrug. Vi står midt i en grøn omstilling, der skal gøre samfundet klimaneutralt i 2050, og alligevel virker det, som om man ikke ønsker at støtte eller samarbejde med de landbrug, der gør allermest for klimaet og biodiversiteten.

Måske er rationalet blandt de ansvarlige politikere, at permakultur ikke er konkurrencedygtigt og ikke kan producere de billige fødevarer, som folk vil have, og at vi derfor ikke skal spilde tid på permakultur? Hertil må vi svare, at verden er i forandring. Ja – det industrialiserede højteknologiske landbrug har givet os billige fødevarer, men det har også været en central kraft i skabelsen af klima- og biodiversitetskrisen. Hvis vi skal takle de igangværende kriser, må politikerne skabe nogle rammer for landbruget, hvor både landbrugets positive og negative påvirkning af klima, miljø og biodiversitet indregnes i økonomien. Og udformes de økonomiske rammer således, vil det sandsynligvis være permakulturlandbrug, der er mest konkurrencedygtige, og som leverer de billigst mulige fødevarer.

Det siges, at det er lige så svært at ændre EU’s landbrugspolitik som at vende en supertanker. Men regeringen har lovet os en grøn omstilling. Vi vil derfor opfordre fødevareminister Rasmus Prehn til at lave en pulje, der giver permakulturlandbrug rimelige økonomiske vilkår her og nu. I en tid, hvor man for eksempel planlægger at bruge enorme summer på udtagning af lavbundsjorder, må det også være muligt at finde det relativt beskedne beløb, der skal til for at fremme de permakulturlandbrug, der i disse år er ved at etablere sig, og derved give dem bedre muligheder for at komme i gang. Hver en krone vil blive kvitteret med kulstoflagring og biodiversitet.

Mira Illeris og Esben Schultz er forfattere til ’Bogen om Permakultur’ og driver Permakulturgaarden.dk.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for at sætte fokus på den særdeles vigtig problemstilling; at de klimabelastende industrielle landbrug modtager offentlig støtte mens permakulturlandbrug, der gavner både klima, biodiversitet og grundvand mm. ikke kan få støtte. Det er både konkurrenceforvridende og helt vanvittigt, set i betragtning af den krise, vores klima, miljø og natur er i.

Jeg vil gerne høre Rasmus Prehn’s svar på, hvordan regeringen vil give permakulturlandbrugene rimelige økonomiske vilkår.

Lars Jørgensen, Anna Olsen, Inge Lehmann og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar

Permakulturlandbrug er da et flot udtryk for den form for landbrug, man traditionelt har dyrket her, hvor vi bor for tiden.

Her bruger man netop frugttræer og nødder som skygge for bærbuske, der også forhindrer udtørring af jorden, når temperaturen bliver meget høj. På denne måde kan man høste både bær og anden frugt på samme areal. Videre har man hønseflokke der lever et godt hønseliv under bærbuskene, samtidig med de holder bestanden af bladlus nede,

Samtidig har bønderne sine grise gående fuldstændig frit i familie-flokke i store indhegninger i udkanten af skovene, der naturligt er spisekastanjetræer. På denne måde har bønderne super-sunde grise, og sparer både foder og dyrlæger.

Mira og Esben Illeris Schultz

Ja, vi holdt møde med Landbrugsstyrelsen i juli i år efter, at vi i 2 år havde skrevet frem og tilbage med dem og fødevareministeriet om problemstillingen. Foreløbigt har vi intet hørt fra politikerne. Vi bliver ved til vi når et resultat og jo flere der presser på og skaber opmærksomhed på problemet, des bedre.

Følg vores politiske arbejde her: https://permakulturgaarden.dk/politisk-arbejde/

Søren Lind, Thomas Helbo Hansen, Lise Lotte Rahbek, Birthe Drews, lars pedersen, Gert Romme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Tak til Information for at bringe artikler der viser mulige løsninger for den klima- og biodiversitetskrise vi er i og som kun bliver værre.
Som sygeplejerske ved jeg at forebyggelse aldrig har været 1. prioritet i samfundsøkonomien. Det er så svært at måle. Til gengæld er der meget fokus på at redde liv. Og at forlænge liv. Vi må så nødigt dø.
Hvis regeringen var modig og klog, kunne de omprioritere de penge der bruges på livsforlængende behandling på folk der fx har mindre end et halvt til et helt år forventet levetid, til at blive brugt på CO2 lagrende tiltag, fx permakulturlandbrug. Noget man ved virker og er eller kan iværksættes straks.
Se SÅ kunne man tale om at redde liv! Rigtig mange endda.
Grønne hilsner Mie Bonde

Steffen Rahdoust Boeskov

Tak for denne kronik. Permakultur er helt sikkert en stor del af løsningen på vores tids problemer. Og tak for jeres arbejde.

Jeg var lige inde og se på den tilladelse I har fået. Det er jo nogle helt groteske krav, der er til jer.

En ting er, at I sandsynligvis vil kunne overholde det. Men det er jo absurd, at de skriver, at hvis ikke kravene (fx om %-vis selvforsyning) overholdes, så skal husene rives ned.

Men okay, lad os da udvide det princip til industri-landbruget også: Hvis der dør mere end 1 pattegris om dagen over en periode på en måned, så skal alle bygninger på matriklen rives ned.

Problemet er, at det er politisk selvmord at gå ind for bæredygtige løsninger. For 90% af vælgerne er ikke klar til at leve med konsekvenserne af et bæredygtigt samfund.

Derfor kan politikerne aldrig komme med andet end varm luft og tomme løfter på bæredygtigheds-området. Desværre.

Men I kan i det mindste leve med bedre samvittighed end mange af os andre. Det er også noget værd.

Der har været en tyrkertro de sidste 30-40 år, der sagde at strukturudviklingen i landbruget var stadig større og mere "effektive" og automatiserede enheder. Den ENESTE vej. I forskermiljøet, i landboforeninger og Axelborg og i det almindelige landbrug. Med en selvforstærkende effekt, hvor tro og praksis så gik i et.
Og naturligvis forkert :-)

Spørgsmålet er faktisk nærmere, skal vi give tilskud til produktion af mel i Danmark, mel som vi kan købe internationalt til 1kr/kg når vi kan producere så mange andre afgrøder der giver bedre afkast - som f.eks. nøddetræer?
Skal vi give tilskud til nogen afgrøder, hvorfor? Hvorfor skal forbrugeren ikke bare betale den pris varen koster? Så indretter man jo sit forbrug derefter....J
Jeg gør opmærksom på at man ER begyndt at dyrke urter og salat ect. indendørs 24/7 der producerer greens 12 gange så hurtigt som på landet. Indenfor få år produceres alt vores greens i indendørs etagevæksthuse.

@Anders B og dansk mel har dårlig bagekvalitet, sammenlignet med mel fra sydligere himmelstrøg. Men en stor del dyrkes til svinefoder...

Tak til Mira og Esben for de vise ord, og til Information for at få dem ud til folket.
Vi lever i en tid, hvor der er desperat brug for at afprøve teknikker, der på samme tid kan modvirke klimaforandringer og frigøre os fra tanken om at billigere er bedre. Småskalalandbrug baseret på permakultur-principper, som de omtalte skovhaver er et fantastisk eksempel, som bør fremmes med massiv opbakning. Det er uforståeligt, at vi (altså vores stat) er så fodslæbende og karrige med støttemidler. At støtteberettige permakulturlandbrug ligger lige for, og jeg håber at artiklens budskab når frem til vores beslutningstagere, og at de rent faktisk forsøger at gøre en forskel.