Kronik

Personlige CO2-kvoter kan redde klimaet: Vælg selv, om du vil have bøffer eller flyrejser

Grønne afgifter truer med at skabe et A-hold og et B-hold, hvor nogle har adgang til bestemte privilegier, mens andre ikke har, og det problem løser en grøn check ikke. Løsningen er rationering, hvor alle borgere får en personlig kvote for CO2-udslip, skriver tidligere politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og medstifter af klimapartiet Momentum Mikkel Bahl i denne kronik
Grønne afgifter truer med at skabe et A-hold og et B-hold, hvor nogle har adgang til bestemte privilegier, mens andre ikke har, og det problem løser en grøn check ikke. Løsningen er rationering, hvor alle borgere får en personlig kvote for CO2-udslip, skriver tidligere politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og medstifter af klimapartiet Momentum Mikkel Bahl i denne kronik

Illustration: Sara Houmann Mortensen

Debat
1. september 2021

EU’s håbløst utilstrækkelige klimapakke Fit for 55 møder modstand fra politikere, der frygter borgernes reaktion, når afgifterne rammer benzin og opvarmning.

Det beskriver historiker Adam Tooze i Information den 25. august, hvor De Gule Veste sammenlignes med et spøgelse, der går gennem Europa.

Det kan godt være, at bevægelsen i Frankrig er ved at ebbe ud, men spøgelset hjemsøger stadig Europas politikere, der frygter et folkeligt oprør, når de nye grønne afgifter rammer.

Adam Tooze argumenterer dog også overbevisende for, at det ikke var Emmanuel Macrons afgift på diesel, der var hovedårsagen til opblomstringen af De Gule Veste i Frankrig.

Borgerne er generelt langt mere modtagelige for drastiske klimatiltag, end de fleste politikerne tror, hvilket senest blev illustreret af det danske borgerting, der efter at være blevet sat grundigt ind i klimakrisen var parat til at gennemføre meget store forandringer.

Det er rigtigt, at borgerne slet ikke er så bange for grønne afgifter, som mange politikere tror, men vi må også se i øjnene, at grønne afgifter altid vender den tunge ende nedad.

Det siger sig selv, at en lille husholdning rammes meget hårdere end en stor husholdning, når prisen på benzin, kød, flyrejser eller andet klimaskadeligt forbrug stiger.

Den grønne checks utilstrækkelighed

Det har været en udfordring for den grønne venstrefløj i årtier, og i de senere år er ideen om en grøn check opstået.

For at kompensere de lavtlønnede kan staten tilbageføre størstedelen af indtægterne fra en grøn afgift, så velfærdstabet ikke virker så voldsomt.

Den grønne check har hidtil været venstrefløjens bedste bud på at løse problemet, men det er ikke en reel løsning. Ideen har for det første ikke overbevist regeringspartierne på kontinentet til at bakke op om de nødvendige grønne afgifter.

Og som Adam Tooze beskriver det, så møder EU-Kommissionens klimapakke modstand fra politikere, der er bange for, at højere CO2-afgifter ender med gule veste.

Det er en overdreven frygt, men ikke desto mindre er det sådan, virkeligheden ser ud.

Ideen om at kompensere under- og middelklasse med grønne checks har ikke vundet indpas blandt regeringerne i EU, der lige nu forhandler EU’s klimapakke.

I hvert fald ikke i tilstrækkelig grad til at gennemføre reel klimapolitik.

Frygten er overdreven, men den er ikke fuldstændig grundløs.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så rammer grønne afgifter nemlig fattige langt hårdere end rige. Det gælder både økonomisk og på adgang til goder. Her er det værd at bemærke, at den grønne check kun løser det økonomiske problem.

Grundudfordringen er jo, at vi skal forbruge langt mindre. Vi skal spise meget mindre kød, køre mindre i fossile biler, flyve mindre og købe mindre tøj og skrammel fra Kina. Det kan en grøn check ikke ændre på.

En grøn check kan kun kompensere de mindrebemidlede for deres tab, mens de rige fortsætter med at spise kød, flyve og overforbruge.

Den grønne check skal netop ikke bruges på disse ting, fordi så var vi jo lige vidt.

Den skal bruges på klimavenligt forbrug, mens klimaskadeligt forbrug altså bliver forbeholdt samfundets rigeste.

Kort sagt truer den grønne omstilling med at skabe et A-hold og et B-hold, hvor nogen har adgang til bestemte privilegier, mens andre ikke har. Det problem løser en grøn check ikke.

Rationering er løsningen

Den eneste måde at løse den indbyggede uretfærdighed i de nødvendige grønne afgifter er ved at indføre rationering.

Hvis vi skal undgå, at afgifterne vender den tunge ende nedad, så skal vi ikke lade markedet bestemme, men i stedet regulere konsekvent.

I klimapartiet Momentum foreslår vi, at alle borgere har ret til en vis kvote af drivhusgasser. Hvis du bor på landet, hvor den offentlige trafik er elendig, så har du en større kvote, end hvis du bor i byen. Din CO2-kvote er personlig, og du må selv bestemme, hvordan du bruger den. Ideen er at sætte folk fri.

Vil du helst spise en masse oksekød eller spare op og flyve til Grækenland en gang imellem? Det bestemmer du selv. Vi bliver nødt til at opfatte vores begrænsede drivhusgasudledninger som en slags ekstra valuta. Når vi betaler i Brugsen, så trækkes vi både på dankortet og på CO2-kortet.

Rationering lyder voldsomt, men vi har lige gjort det med vacciner.

Tænketanken Cepos foreslog at lade markedet bestemme, fordi det i deres logik ville betyde, at vaccinerne ville finde derhen, hvor der var mest brug for dem. Det er absurd, og som samfund afviste vi hurtigt deres skøre idé.

I stedet lod vi myndighederne fordele vacciner efter en række objektive kriterier, og vi ventede pænt i køen, til det blev vores tur. Vi accepterede det, fordi vi opfattede det som retfærdigt.

På samme måde accepterede vi alle sammen ikke at flyve under coronanedlukningen.

Men vi blev pissesure, da vi opdagede, at en lille gruppe mennesker pludselig fløj til Dubai og tog selfies, mens vi alle sammen sad i Danmark og ventede pænt.

Vi accepterede indgreb i den personlige frihed, fordi alle var i samme båd. Vi accepterede ikke at kunne flyve, fordi vi alle sammen gav afkald på det. Rig som fattig.

Socialdemokratiet er skrækslagne for, at deres vælgere skal opfatte forhøjede afgifter som uretfærdige. Derfor nøler de.

Og grundlæggende har de ret. Afgifter er uretfærdige, uanset hvor meget vi hæver den grønne check.

Straf ikke fru Jensen

Det er på tide at kigge på omfattende rationering, som vi sidst havde i stor stil i Danmark under Anden Verdenskrig. Vi havde begrænsede ressourcer, og det var vigtigt for befolkningens moral, at vi ikke bare lod de rige opkøbe alt kød, kaffe og benzin.

Vi accepterede, at krisehåndtering kræver en befolkning, der løfter i flok. Og det gør befolkningen kun, hvis borgerne oplever politikken som retfærdig.

Det bliver ikke nødvendigvis sjovt, men klimakrisen kræver øjeblikkelig handling. Ikke langsigtede planer om reduktioner i 2030. Til den tid er vores CO2-budget opbrugt for længst, hvis vi ikke handler nu.

Klimapolitik handler ikke om flere elbiler på vejene, det handler om at fjerne fossilbiler øjeblikkeligt. Og hvis vi skal overbevise borgerne om en nedgang i levestandard i en periode, så kræver det, at alle er i samme båd som under corona.

Når man ændrer narrativet fra afgifter til rationering, så bliver den grønne omstilling langt mere spiselig for de fleste borgere.

Især når de får at vide, at rationeringerne primært vil ramme de rigeste, som tal fra Oxfam viser. De rigeste ti procent i EU er ansvarlige for samme mængde udledninger som de fattigste 50 procent.

Siden 1990 er udledningerne primært drevet af de rigeste ti procents er udledninger. Hvis det fortsætter, så mister vi selvfølgelig den folkelige opbakning til projektet.

Rationering er altså ikke en straf for den gennemsnitlige familie, der skal købe ind og lave mad til familien.

Almindelige familier vil også skulle stramme bæltet ind, men i Danmark vil rationering tværtimod primært ramme de rigeste ti procent i Danmark, der lige nu overforbruger CO2 med særligt store biler, mange flyrejser og højt kødforbrug.

Rationering vil samtidig frigøre overklassens midler til klimavenligt forbrug, fordi de ikke har mulighed for at bruge deres penge på klimaskadeligt forbrug.

Det vil være et kæmpe boost til alle de virksomheder, der er i gang med at udvikle nye bæredygtige produkter, der ikke skader vores klima. Det er måske endda to fluer med et smæk.

Mikkel Bahl er tidl. politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og medstifter af klimapartiet Momentum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Winther Lundby

Fint nok, men hvis det indlæg for alvor skal have bid skal den sidste del med efter sætningen “at alle borgere har ret til en vis kvote af drivhusgasser.” Hvad ér så min kvote? 2, 8, 16 eller bare lidt mindre end de eksisterende 19 tons som jeg har til fælles med de fleste andre i den ubekymrede del af mellemklassen?

Rune Stilling, Holger Skjerning og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan se nogle problematikker ved denne ide.

a) Administrationen bliver overvældende. Som ddet er nu, er der relativt store forskelle i beregningen af CO2belastninger og bæredygtighed. Mange af beregningerne ser fine ud på papiret, men dykker man ned i tingene ser det temmelig broget ud med dokumentationen. Det kommer der ikke nødvendigvis ret meget retfærdighed ud af.

b) Hvad eller rettere hvem skal forhindre at de rige opkøber de fattiges personlige CO2kvoter og bruger dem selv?
Vi lever i en verden hvor mere og mere rigdom koncentreres på færre og færre hænder. De rigeste er praktisk taget urørlige da ingen regering eller myndighed tør risikere, at sætte sig op mod den økonomiske magt.

Rasmus Kristiansen, Michael Waterstradt, Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, Jens Christensen, Hanne Utoft, Halfdan Illum, erik pedersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Irene Sørensen, Kurt Nielsen, Alvin Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har tænkt samme tanke længe, og jeg er fuldstændig enig. Rationering er den eneste måde vi kan løfte i fællesskab. Alvoren er overhovedet ikke til stede og det skal være et fælles anliggende at passe på klimaet. Ligesom det er et fælles anliggende at undgå smittespredning.

Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Ingrid Olsen, Rune Stilling, Steen K Petersen, Halfdan Illum, Peter Høivang, Jacob Johansen, Holger Skjerning, Gitte Loeyche, Per Bøggild, Jens Oluf Bundgaard, Kurt Nielsen, Gert Romme, Thomas Tanghus og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar

Den eneste måde at løse den indbyggede uretfærdighed i de nødvendige grønne afgifter, er ved at løfte de tyve procent af befolkningen som har mindst, op til de fyrre procent i arbejderklassen, og derefter begge samfundsgrupper op til middelklassen. Dette skulle ikke være et demokratisk problem, da vi er flertallet på tres procent.

Men fordi dette ikke allerede er sket, må vi konkludere at det repræsentative demokrati er korrumperet. De nuværende politiske partier er topstyrede af akademikere, som der er et flertal af i Folketinget, det på trods af at akademikerne kun udgør otte procent af befolkningen. De mindrebemidlede er slet ikke repræsenterede på Christiansborg, derfor har vi fattigdom i Danmark og uligheden fortsætter med at stige, som det er sket i fyrre år.

Klimaforandringerne kommer netop ikke til at blive løst, fordi de 400 som sidder i magteliten styrer efter mere vækst, de vil have flere penge, ligesom narkomaner kan de ikke styre sig selv. Magtforvrængningen ses tydeligt i øjeblikket, hvor ejerne af de største virksomheder er dukkeførere for regeringen, og begge skriger efter mere vækst, det til trods for at befolkningen har forstået hvordan klodens tilstand er. Med andre ord er det magten der skal flyttes ned til borgermagten - demokratiet. Men det er vel for meget at forlange, altså et retfærdigt og repræsentativt demokrati.

Rasmus Kristiansen, Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Rune Stilling, Halfdan Illum, Peter Høivang, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Inger Pedersen, Alvin Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hvad så med den globale urerfærdighed? Hvad hvis vi som danskere bliver rationeret, men folk på Bahamas ikke bliver rationeret, så vil alle de reige bare blive statsborgere på Bahamas. Problem fixed.

Løsningen forudsætter at det bliver globalt gennemført og det er ikke muligt.

Rasmus Kristiansen, Mogens Kjær, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er narrativet den er galt med. Selv ikke i totalitære stater hører du om rationering, for der er principielt ikke mangel på noget, er der vel? Altså er vores eneste chance at opgradere begrebet nøjsomhed - at være tilfreds med noget, selv om det ikke er ekstravagant. Det skal være cool at lade sig nøje, styrke gennem afkald - på alt det vi godt ved ikke holder i længden, lige nu eksemplificeret ved: flyrejser og røde bøffer. Vilje til og demonstration af selvbeherskelse er vejen frem, fuldstændig som vi i den kreative klasse har formået at gøre det med kroppen, siden vi blev ramt af fitness-bølgen. Fitness betyder jo også tilpasning og nu skal vi bare også inddrage omgivelserne - miljøet, så vi kan tilpasse os. Når nu miljøet tydeligvis ikke vil tilpasse sig os.

Niels Peter Nielsen, Ruth Sørensen, Jacob Nielsen, Kurt Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Jeg ved ikke, om kvoter er løsningen, men et er sikkert: Hvis kvoter skal virke efter hensigten, skal de være uomsættelige. De må ikke kunne købes og sælges. Enten bruger man sin kvote, eller også bortfalder den. Ellers vil vi ret hurtigt være tilbage i den ulige fordeling af goderne, man netop vil undgå.

Niels Peter Nielsen, Anders Lund, Inge Lehmann, Ingrid Olsen, Steen K Petersen, Mogens Kjær, Halfdan Illum, Anne Neergaard, Annette Barfred, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Irene Sørensen, Kurt Nielsen, Karin Hansen, Alvin Jensen, Benjamin Bjerre og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Præmissen er forkert: Flyafgifter vender ikke den tunge ende nedad da det mest er de rige, som flyver. En grøn check svarende til afgiften på en tur til Mallorca vil fint kompensere dem med lave indkomster mens den reelle effekt af en flyafgift er at flere vil fravælge weekendturen til London når det er billigere at tage et DSB-tilbud til København eller Hamborg og flere vil tænke sig lidt mere om før de vælger safari i Sydafrika som vinterferie. Vore nabolande har flyafgifter, som faktisk reducerer flyvningen og som ikke har skabt "gule veste" el. lign.
Også benzin-og dieselafgifter kan hæves socialt retfærdigt med passende kompensation til folk med lave indtægter og i yderområder. Det er trods alt de rigere, der har købt SUV'er de senere år, som de nu bruger til at ødelægge klimaregnskab og miljø..
Vi kunne have en frivillig CO2-kvoteordning; men først er vi nødt til at klimamærke vort forbrug, lige fra sødmælk til ferierejser, så man faktisk ved hvilken klimabelastning man skaber med sit forbrug.

Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Jakobs, Mogens Kjær, Kurt Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Hans Jørgen Larsen

Enig i tankegangen om en personlig CO2 kvote . Men hvordan kan det overhovedet administreres uden at det bliver voldsom overvågning? Og dermed også konflikter med GDOR lovgivning?

Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Som der står i artiklen, er det de rigeste ti procent i EU der er ansvarlige for samme mængde udledninger som de fattigste 50 procent. En mere retfærdig omfordeling af pengene fra toppen til bunden medfører derfor i sig selv en nedsættelse af udledningen af CO2. Samtidigt minimeres den vrede som De Gule Veste er et udtryk for.

Så kan vi oven i det diskutere hvordan klimakrisen skal klares. Flyrejser er der ikke noget der hedder, og et møde med tandlægen er noget man undgår. Det virker ikke som om tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet aner noget om hvad der foregår efter tyve års 62 sociale nedskæringer, de såkaldte reformer.

Men som skribenten siger, vi har ikke længere tid, da den for længst er udløbet.

Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Jeg syntes om tanken omkring rationalisering, men jeg er helt klar over, at det dels vender den tunge ende ned, og dels formentlig vil blive nationalt uretfærdigt. Men i den danske politiske situation har jeg svært ved at se noget alternativ.

Men dette kan kun være et første trin på skalaen, for al co2 behøver at blive faset ud. For selv om al menneskeskabt co2 stoppes, vil naturen fortsat lække enorme mængder co2 ud.

Lad os starte med at få miljøomkostningerne med i prisen på vare og tjenester.
Det kan jo ikke passe at det miljømæssigt er billigere at flyve til London end at tage toget til Kbh. for en weekendture. Eller at oksekødet fra Argentina sælges til billigere kg pris end en lokal fritgående økologis kylling.

Rasmus Kristiansen, Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen, Hanne Utoft, Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Ida Schaumburg , Harald Viuff, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er efterhånden enerverende at læse om den her klimaproblematik og forslagene til at undgå nedsmeltningen af kloden.
Det er som om ingen endnu har fattet at løbet er kørt. At homo sapiens i sin egen selvforståelse er tvunget til at begå et kollektivt selvmord, for dermed at efterlade Jorden som en tro kopi af Venus og Mars.
Mission accomplished!

Uanset om forslaget ikke kan implementeres uden usædvanlig meget administration og mulighed for sortbørshandel, fup og 'underslæb', så er det helt rigtigt, at koble klimatiltag op på den faktiske fysiske ressource, der bruges. Penge er geniale til udveksling af forskellige varer og tjenesteydelser, men i dette tilfælde er hver brugt CO2 for meget, så der skal ikke kunne 'handles' til at få lov til at skade mest muligt.

Eva Schwanenflügel

Rationering vil aldrig virke efter hensigten.

I kommentarerne er fx nævnt snyd, sortbørshandel, problemer med beregninger, opkøb af de fattiges kvoter, bureaukrati, overvågning (GDPR loven), og at kvoter ikke vil virke undtagen de er meget omfattende.

De rige, som efterhånden står for over mere end 50% af udledningerne, plus den tunge industri og erhvervslivet vil modsætte sig, hvis altså kvoterne lægger op til at være nogenlunde retfærdigt fordelt, eller også vil de finde en måde at lade kunderne betale deres omkostninger.

Held og lykke med den idé i det kapitalistiske konkurrencesamfund.

Rasmus Kristiansen, Mogens Kjær, erik pedersen, Hanne Utoft, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hvad hedder sådant noget? "Økofacisme" for facisme er det da! Jeg har det sådan, at de kan rense Stillehavet og stoppe fældningen af skov! Så er vi nået meget længere end vi som borgere kan og så kan vi måske tale om det! Men men 1 % ejer 99 % af alting, hvis vi ændrede den fordelingsnøgle, så behøvede vi jo ikke at optimere produktionen konstant. Det siger vel sig selv? Vi bliver flere og når flere skal leve af 1 % af surplusset, så har man problemet! Vi behøver ikke at give afkald, men det hjælper jo selvfølgelig at stoppe det helt vilde forbrug og tænke sig om.

Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Meget typisk at skribenten ikke vil forholde sig til elefanten i rummet; antallet af mennesker på jorden som bare stiger og stiger. Vi kan ikke løse klimaproblemerne, og knække CO2 kurven, hvis vi bliver ved med at få så mange børn. Der er nemlig ingen quick fix i form af ny teknologi, eller det her (utopiske) forslag om en personlig kvote. Og selvom det blev indført i Danmark ville det være ren symbolpolitik.

lars pedersen, Mogens Kjær, erik pedersen, Jacob Johansen, Kim Houmøller og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Jeg er ganske sikker på at dem, der ville skulle administrere kvoterne nok skulle kunne tiltuske sig ekstra. For borgernes og miljøets skyld, selvfølgelig.

Ligesom vi kan lave grønne afgifter, men staten, bureaukraterne og “interessenterne” skal nok få deres inden disse afgifter bruges til noget fornuftigt.

Den eneste løsning er direkte 1-1 overførsel af grønne afgifter til nye teknologiske landvindinger. Men det er nok ikke muligt for politikerne at se en pengepose uden af forgribe sig på den.

Jeg kan desværre ikke arbejde mere, da det går ud over min personlige kvote.
Medmindre mit arbejde trækkes på arbejdsgiverens / ejerens / aktinærens kvote.

....

Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Ud fra betragtningen, at der skal gøres noget mere effektivt end nu....så kan det ikke hjælpe, at alle skriver, at alle løsninger er for indviklede eller uretfærdige.
En CO2-afgift kan starte med det simple: afgift på olie, kul og gas og dermed på benzin, diesel og flyrejser.
Dernæst kan man give rabat (tilskud) til varmepumper, elbiler, brintbiler.
I første omgang så små afgifter, at handelen kun i ringe grad flyttes til udlandet.
Efter to års erfaringer - og hvor nogle andre lande måske får samme gode ide, kan man ændre taksten, så man kommer tættere til målet.
Som det kører nu, kommer vi aldrig i gang med noget, der batter!
-

Det første bør være at enhver vare tillægges en transport afgift.
Det er jo fuldstændig latterligt at vi købe "økologiske" æbler fra New Zealand.

"Tænk globalt, handel lokalt" bør relanceres.

En ting jeg lige har bemærket er nuværende benzin priser. Hvis det fri marked bygger på udbud og efterspørgsels, hvorfor er benzin priserne så steget, nu der ikke brændes så meget af på krigen i Afghanistan?

På tide illusionerne brister, hvis vores efterkommer skal være bare rimeligt stillet.

Rasmus Kristiansen, Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"Personlige CO2-kvoter kan redde klimaet: Vælg selv, om du vil have bøffer eller flyrejser"

Hmmm... og således fritages statsmagten/systemet for ethvert ansvar: Det er jo dit eget valg...
Liberalisme i et barokt udspil!

Kære radikale: Find på noget, der hænger mere sammen med jeres oprindelige SOCIAL-LIBERALE tænkning end dette liberalistiske forslag - eller sælg forslaget til det såkaldte Liberal Alliance :-)

- øh, hvis det altså er det, I vil?

Stella Lystlund

G.Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Understående udsagn fra Peter Olsen er det samme udsagn, som Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige fornyligt kom med.

Ideen går ud på at fange stemmer blandt de fattigste danske borgere og dem, der ikke er akademikere og fortælle dem, at akademikerne tager deres penge og er deres fjender. Vi har snart kommunevalg. Sagen er, at rigtig mange akademikere, især humanister tjener færre penge end f.eks. håndværkere. Denne teknik er brugt mange gange før. Og det virker. Man pisker misundelse op.

Hvis vi går ind på Folketingets CV for Lars Boje Mathiesen, kan vi se, at han har studeret i 14 år fra gymnasiet/handelsskolen, eller fra 1996-2010. To af studierne har han ikke afsluttet, men her er der også 5 års uddannelse på et seminarium. Om den er afsluttet vides ikke.

Efterfølgende er fra Folketinget.

Uddannelse
Diplomuddannelse i offentlig ledelse (mangler sidste modul), 2008-2010.
Folkeskolelærer, Ribe Statsseminarium og Nørre Nissum Seminarium, 2000-2005.
Management og psykologi, Southeast State University of Missouri, 1996-1999.
Hhx, Ribe Handelsskole, 1992-1995.

Selvfølgelig kan man bilde vælgerne ind, at man er de fattiges ven, selv om man i virkeligheden slet ikke skatter de fattige, men de rige. Men dette hedder vælgerfiskeri og valgflæsk. Mange tror givetvis på ham, uden kritisk at gennemgå hvilken uddannelse han selv har og, at han faktisk selv er blandt de 8%, selv om han ikke har afsluttet de to studier. Dette kaldes demagogi.

Metoden hedder "del og hersk". Mange ledere bruger denne metode. Den kan give magt, men ikke overskud, fordi det er en negativ ledelsesmetode.

"Men fordi dette ikke allerede er sket, må vi konkludere at det repræsentative demokrati er korrumperet. De nuværende politiske partier er topstyrede af akademikere, som der er et flertal af i Folketinget, det på trods af at akademikerne kun udgør otte procent af befolkningen."

Jeppe Bundgaard

Den personlige kvote er sådan set fin nok, men hvad med firmaer og produktionen? Skal de ikke også underligges en form for kvote?

Overbefolkning er et kæmpe problem. Jeg tænker, at et godt alternativ til forslaget her vil være, at hvis man får mere end ét barn, forpligter man sig til at leve som vegetar resten af livet og aldrig nogensinde flyve igen. Problem solved ... Eller noget.

Martin Sørensen

for det første vil jeg sætte alvorlig tvivl ved om det nu også er bøffer der er det store problem, da metan balancen. faktisk er forstyret af den fossile. industri, ja problemet er nemlig hverken bøffer eller babyer ( overbefollkning) men faktisk nærmest udelukkende vores forbrug af fossile energi kilder. og så også en pæn del forbruget af biomasse som der udgør vores klima problem.

men med det sagt så SKAL landbruget omstilles til en mere bæredygtig form for landbrug der medføre en lavere produktion af kød

jeg er forundret for antallet af kvæg i hele vesten, har faktisk været falende siden 1950 ne, mens der er kommet flere svin i landbruget siden 1950ne,

Fjernede vi den forsile industri, og sørgede for at alt affald ikke sendte metan ud i atmosfæren ja så ville jorden selv optage mere metan i form af co2. efter og ha været metan i atmosfæren i ca 10 år.

Storby klima debattten der er en ren vendteta mod. kvægbruget kikker ikke på sig selv. for nybyggeri er sammen med afbrændning af biomasse et gigantisk klima problem så jeg stiller spørgsmålet hvorfor skal vi alle bo i storbyen? og forundres over at alle de såkaldte grønne i storbyerne faktisk ikke kan se logikken for sin egen foragt overfor os der bor på landet. mens vi bor i huse der ER bygget har en energi forsyning der faktisk er blevet hovedsageligt grøn, og det er ikke umuligt. og drive vores liv med biobrændstof. eller bedre med elbiler som der er klart løsningen i fremtiden, for faktisk så køre vi langt mindre end man tror på landet generelt. set. mens energi forsyningen i provinsen er hovedsageligt grøn så er det i og omrking vores storby zoner vi har problemet med store kraftvarmeværker. der brænder biomasse der ikke er bæredygtig og kul. storbyens vækst er et større klima problem end kreature, er det på en kløver mark. så jeg mener man er klima frelst i storbyen på et falsk grundlag. ja hele historien man har fyret af om at drøvtyggere besætter et så stort jord område, er ja BULLSHIT for man glemmer og fortælle at jorden som drøvtyggere går på ikke er anvendelig for ret meget andet end afgræsning. af kreature, danmark hade FLERE kvæg i år 1900 end nu og vi importerede ca samme mægte protien, problemet er vores svine landbrug, og her er jeg som bekendt enig. i at vi skal ha et opgør med det petrokemiske landbrug der er et klima problem.

stop storbyerens vækst. og stop globaliseringen vi kan måske få en periode hvor vi ikke overhoved flyver og sådan er det bare. mens power to x nok skal løse det problem. mens det er VANDVID på steoider og forsætte storbyerens vækst.

Det ville overraske mig meget hvis Nye Borgerlige lige kopierer det som jeg skriver, men jeg tror på at de udsender en masse propaganda. Men i kommentaren 22:56 lyder det som om at G.Gustafsdottir indirekte skriver, at jeg har noget med Nye Borgerlige at gøre, her sætter jeg foden ned, igen.

Det kan godt være at G.Gustafsdottir føler sig ramt fordi han er akademiker, men der er immer væk forskel på at fortælle sandheden omkring det såkaldte repræsentative demokrati og så insinuere at jeg er med i Nye Borgerlige. Kommentarfeltet bliver sat af sporet når nogen bliver personlige, det er dårlig stil og spild af andres tid.

G.Gustafsdottir har før skrevet noget lignende, og de kommentarer gik grueligt galt. Læs selv kommentarerne under følgende artikel, hvor G.Gustafsdottir / Stella Lystlund lover ikke at kommentere mine kommentarer fremover, nok fordi der indså at han var for langt ude. Åbenbart kan han ikke stoppe sig selv igen. Han skriver direkte at jeg har truet ham. Det er sygt.

G. Gustafsdottir skriver bl.a. der: "At du eventuelt måtte være en del af Nye Borgerlige skal du også have lov til at være, hvis det er det du foretrækker."

Igen: Jeg er selvfølgeligt ked af de ting, som er overgået ham personligt, men det har intet med os andre at gøre, men selvfølgelig skal hans historie udgives her i Information. Jeg må gå ud fra at den fortælling han under nedenstående artikel skriver om Nye Borgerlige er sand. Og lad os så for alle andres skyld sætte punktum her så det ikke udvikler sig til et langt sidespor.

https://www.information.dk/indland/2021/08/sort-skyggekabinet-venstre-re...