Hvis man gik og troede, at klassekampen var død, så skal jeg love for, at Jakob Ellemann-Jensen (V) fik genoplivet den på en ellers fredelig onsdag aften, hvor de fleste nok sad og så Kender du typen?
Her besluttede Venstres formand sig nemlig for at fortælle om sine planer for at skære 1,7 milliarder kroner i nyuddannedes dagpengesats – og bruge pengene på at betale aflad for fortidens klimasynder.
Mens de unge kæmper for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet – hvilket de har rekordlav tid til, fordi Venstre har skåret i dagpengeperioden – skal de altså ifølge Elleman klare sig for 4-5.000 kroner mindre om måneden.
I 20 år har Venstre skrevet skattelettelseschecks ud til samfundets top, og over halvdelen af hele rigets formue er nu samlet hos de rigeste ti procent. Alligevel mener blå bloks største parti, at det må være de unges tur til at holde for, når klimaregningen skal samles op.
Som gammel klimakæmper i landets ældste miljøparti skal jeg altid huske mig selv på, at ’nåh ja, Venstre er jo grønne nu’. Hvordan det er gået til, er jeg ikke helt sikker på.
'..Vi vil udtage de mest klimabelastende jorde til fordel for natur og klima. Vi vil påbegynde elektrificeringen af landbrugets maskiner. Og vi vil indføre skrappere krav for gylle og udslip af metan.'
Lyder rigtig godt. Har du fortalt det til Mette F.? Hvad svarede hun? Hvornår kommer ændringerne?
Har du som gammel (sic) socialist overvejet, om en ændring i produktionsformerne i landbruget ikke giver en større grøn gevinst? Eller har du droppet din ungdoms fantasier om socialisme? Nu skal alt være frivilligt, ikke? Og der skal betales fuld erstatning til miljøødelæggerne?
Det der med en grøn omstilling har nok laaange udsigter. Ikke Pia?
Jens Christian Jacobsen
Produktionsformerne i landbruget har ingen sammenhæng med de problemer, som drivhuseffekten medfører.
SF ønsker tilsyneladende at elektrificere landbrugsmaskinerne. Det skal de helst lade være med. Det er tunge maskiner, som vil kræve store batterier. Spar hellere på råstofferne, så de kan bruges i mindre biler som fx personbiler. Prøv evt. med biogas, som de vist bruger til busserne i Malmø
En effektiv begrænsning af metan-udslippet kræver store besætninger. Ellert bliv er det for dyrt for den enkelte landmand at etablere. Det betyder at de mindre landbrug får endnu sværere vilkår.
”Udtagning af de mest klimabelastende jorde til fordel for natur og klima”. Det er ”Mette” da vist allerede gået i gang med.
Nu udtalte jeg mig om 'grønne gevinster' og ikke specifikt om drivhusgasser. Men naturligvis har effektivitet i landbrugsproduktionen relation til omfanget af og indholdet i skadelige udledninger herunder drivhusgasser og især kvælstof og insekticider. Mere skånsomme og 'langsomme' produktionsformer skal fremmes også selvom det vil koste arbejdspladser og indtjening ilandbruget.
Dine argumenter for at mindske metanudslip forstår jeg ikke. Kom gerne med et par uddybninger.
Mht. udfasning af vådjorde er afviklingsplanen alt for langsom og omfanget for uambitiøst. Landbrug & Fødevarer skal jo godkende først.
jens christian jacobsen
Metan fjernes mest effektivt i staldene, men det er forholdsvis dyre anlæg, og jo indre besætningen er, jo dyrere bliver det pr. produceret enhed. Det bertyder ikke så meget, hvor meget af luftskiftet men sender gennem maskinerne. Det er maskinellet, der er dyrt.
Du har sikkert ret i, at udfasning af vådområder går for langsomt, men hvordan processen kan speedes op, har jeg ingen anelse om. Det er nu heller ikke så enkelt, som det lyder til at udfase vådområder.
Hvad angår "produktionsformerne, kom jeg vist til at forveksle ordet med "produktionsforhold", som det forstås i den historiske materialisme. Beklager.
I tredje linje skulle der have stået" mindre besætningen". "Indre besætninger" har vi vist endnu ikke opfundet, hvad det så end måtte være. Beklager.