For nylig deltog jeg i Olavs-festivalen i Trondheim som indbudt gæst for at deltage i en samtale om populisme. Jeg ankom fredag aften klokken 19.30, og samtalen var programsat til lørdag klokken 13. I mellemtiden skete der to skuddramaer i Sverige.
Den ene skete i Midsommarkransen, en forstad til Stockholm, der især er beboet af den kulturelle middelklasse. Den anden i det lige så hipsterbefolkede Bagarmosen.
Volden kryber således stadig nærmere på dem, som for nogle år siden hånede Donald Trump, da han spurgte sit publikum, om de vidste, hvad der var sket last night in Sweden? Uheldigt nok for den daværende præsident, var der faktisk ikke sket spor.
Jeg gik tunge skridt på vej til paneldebatten, for jeg fornemmede, at den uudtalte men klare forventning var, at jeg skulle tale om ’de svenske tilstande’, som alle forekommer besatte af. Billedet af Sverige som et multikulturelt helvedeshul.
Peter Olsen , godt skrevet! Lige en øjen åbner........
Tommy, fint nok, enig osv osv.
Men hvad synes du så der skal ske? Hvordan kommer vi ud af de kriser, du beskriver?
Venstrefløjen i Europa og USA bruger tit et voldsomt illustrativt sprog ogkender mange, fine begreber der kan bruges til at beskrive og analysere. Men når det kommeer til løsninger, bliver det altid more of the same: Frihed, demokrati og rettigheder.
Hvorfor er der så få, der vil af med kapitalismen?