Populismen er mere og andet end en modreaktion mod indvandring

Meningsdannerne er sygeligt optaget af hvad højrefløjen tænker. Tag og glem den der med, at det er venstrefløjens skyld, den er der ingen, på venstrefløjen, som tror på alligevel. På det tidspunkt vi får uligheden og fattigdommen øverst på dagsordenen, først da har journalisterne gjort deres gavn. Hvis journalisterne vil vide hvem venstrefløjen er, så læs alt hvad OxfamIbis skriver. Start f.eks. med følgende link; oxfamibis dk: De rigeste formuer er steget mere under pandemien end i de seneste 15 år tilsammen

Fra alle hjørner af verden kommer de samme meddelelser: Vi kommer ikke til at klare den, hundrede millioner mennesker vil dø. Brandene hærger allerede i mange lande og iskapperne smelter. Havet rejser sig i løbet af få generationer, og vores efterkommere må flygte fra vores lavtliggende lande. Insekterne er allerede decimeret, og mange dyrearter forsvundet, fordi mennesket har forlangt mere og mere. Vi har indtaget områder, hvorfra sygdomme har spredt sig. Vi, de rigeste lande, har forsynet alle jordens folkeslag med våben, således at de kan slå hinanden ihjel, og vi havde tjent hundrede tusinde milliarder som dødens købmænd.

Vi havde interneret kvinder og børn, som flygtede fra krig og sult. Mange folkeslag er flygtet og havnet i flygtningelejre, men vi har ikke ville hjælpe dem. Nu er det tid til at slagte budbringeren, tid til at benægte hvad der sker, tid til at placere skylden et andet sted end her. Vi går ud for at kæmpe et slag, men ved at krigen er tabt. I går faldt dommen, alt er tabt, og de ting vi har gjort, vil bare forværre situationen. Der kom en tsunami af erkendelser, der skyllede hen over alle lande, og brændte fornægtelsen ned, der er ikke længere nogen tvivl.

Dette har der været spået om i generationer, men vi var for svage til at slås. I stedet for fortsætter vi vores gøremål, der gør alt værre. Nu er dommen modtaget, straffen er udmålt. Vi ser tilbage på generationer, som vidste hvad de gjorde. Vores børn må forlade landet og leve på andres nåde, antallet af mennesker vil droppe. Skammen er stor. Men mange vil stadigvæk ikke indse, hvad det er vi havde gjort. Vores ledere danser omkring guldkalven, dyrker de falske guder. Den globale fest er stadigvæk vigtigere end fremtidens børns ve og vel.

Vi udtømmer verdens ressourcer, og hele jordens slaver arbejder for os. Vi er de rige lande, der får skyerne samt jorden under vores fremfærd til at brænde, vores råb skriger efter mere. I morgen skal vi atter feste, kornsiloerne er fyldt op, vinkældrene har alle de dyre mærker, og så skal vi ud at rejse, ud at brænde det hele af. Vi hersker over havet, og alle verdens folk arbejder for os. Denne planet er vores, vi kan gøre med den hvad vi vil. Vi hærger atter ligesom vores forfædre, hele verden er vores slagmark. Det ligger i vores blod. Dem som gør modstand vil mærke sværdet. Vores slaver vil mærke pisken, for vi vil have mere.