World Pride fylder i øjeblikket Københavns gader. I lidt over en uge udgør hovedstaden et safe space for LGBT+-miljøet og sikrer følelsen af inklusion, som minoritetspersoner burde have hver dag. Det forholder sig desværre langtfra sådan.
Den første trivselsrapport om LGBT+-elever i den danske grundskole vidner om en massiv mistrivsel i form af, at 44 procent har oplevet at blive mobbet eller diskrimineret i skolen, og hele 53 procent har udført selvskade.
Tallene taler sit tydelige sprog, og konsekvenserne følger med i minoritetspersoners voksenliv, hvor 40 procent af LGBT+-personer ikke føler, at de kan være åbne om, hvem de er på arbejdspladsen.
Vi står altså med et reelt samfundsproblem. Selv om det selvfølgelig er dejligt, at regnbueflaget vajer på Christiansborg, og virksomheder belejligt vælger at hejse regnbueflaget under priden, er der brug for handling, hvis de strukturelle problemer skal løses.
Kommercialiseringen af Pride og brugen af regnbueflaget skal forpligte, for godt nok er LGBT+-rettigheder blevet mainstream, men det er den reelle handling ikke.
Desværre er det for mange en PR-strategi, der viser, at de kun abonnerer på diversitet rent proforma.
Uden eksempelvis en inkluderende personalepolitik på arbejdspladsen er der ikke andet tilbage end en symbolsk PR-strategi.
Det er letkøbt for en majoritet at kunne vælge mangfoldighed til og fra. Sådan er det ikke som minoritetsperson, hvor seksualitet eller kønsidentitet ikke er et valg, man selv har truffet. Vores kamp er ikke kun under World Pride, men hver eneste dag.
Kapitaliseringen af queer-miljøets kamp kan og skal stoppes. Den enestående brug af regnbueflaget under priden bidrager til den danske ligestillingsillusion, der er båret af virksomheders symbolske støtte.
En mulig løsning på problemet kunne være et certifikat i stil med Fairtrade-mærket.
På den måde vil virksomheder kunne vise støtte for LGBT+-personer uden anklager om pinkwashing, hvor der ikke er handling bag brugen af regnbuesymbolet.
Der skal derfor stilles større krav til brugen af regnbueflaget, som miseren om Netto og Nestlé, der ikke længere er sponsorer for Copenhagen Pride, vidner om.
Det kan samtidig øge gennemsigtigheden for borgerne om, hvad der er reel støtte, og hvad der er tomme ord, så vi kan forbedre LGBT+-personers levevilkår.
Emily Olander Christiansen og Jonatan Balle Svendsen er studerende og LGBT+-aktivister
