Læserbrev

Det er skammeligt, at EU blåstempler Irans nye præsident

Når EU's udenrigstjeneste sender repræsentanter til indsættelsen af den nye præsident i Iran, støtter vi indsættelsen af en bøddel og et diktatorisk regime, skriver dansk-iraner Nahid Riazi i dette debatindlæg
Når EU's udenrigstjeneste sender repræsentanter til indsættelsen af den nye præsident i Iran, støtter vi indsættelsen af en bøddel og et diktatorisk regime, skriver dansk-iraner Nahid Riazi i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
10. august 2021

Det er afskyeligt, at EU's udenrigstjeneste har sendt en repræsentant til indsættelsen af en bøddel, som skal være præsident i Iran.

Ibrahim Reisi, der i forvejen var den store ayatollah Khameneis favorit, og som ved et valgcirkus blev udnævnt som landets præsident i juni, blev torsdag den 5. august indsat ved en ceremoni i Teheran.

Reisi er kendt for sine forbrydelser i iranske fængsler i de seneste årtier. Han var blandt andet en af de fem personer, som gav dødsdomme til flere tusinde politiske fanger i iranske fængsler i sommeren 1988.

Det var den tidligere ayatollah Khomeini, som havde givet de fem personer ansvaret for at gøre en ende med de politiske modstandere i de iranske fængsler, hvilket gav dem tilnavnet ’dødskomiteen’.

Ibrahim Reisi fik efterfølgende en central rolle i det iranske retsvæsen, hvor han blandt andet blev chef for retsvæsnet og stod i spidsen for tortur, henrettelser og lange fængselsstraffe for tusindvis af politiske fanger.

I Amnestys rapport i anledningen af 30 års massakre i iranske fængsler i 1988 blev Reisi udpeget som en vigtig og central person i de forbrydelser, som regimet begik mod politiske fanger.

Reisi var også chef for retsvæsnet under massedemonstrationerne i Iran i både 2009 og 2017. Her blev mange af de folk, som blev arresteret, udsat for tortur, voldtægt og vold og fik lange fængselsdomme, fordi de havde deltaget i fredelige demonstrationer mod regimet.

Når EUt sender repræsentanter for at deltage i indsættelsen af Reisi, blåstempler institutionen og de lande, som bliver repræsenteret her, ikke alene en bøddels forbrydelser, men støtter også op om en af de mest brutale regimer i verden.

Det er en forhånelse af den iranske befolkning og dens kamp mod uretfærdigheder, massedrab, forfølgelse, sexisme og undertrykkelse i Iran i de sidste fire årtier. Det er skammeligt.

Nahid Riazi, dansk-iraner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Ja, det har du ret i.

Jan Henrik Wegener

"Blød" politik er ikke altid af det gode. Ikke her. Efter krigene vil måske "samarbejde
" for enhver pris blive den næste blindvej?