Kommentar

Studievejledningen skal ikke tilpasses samfundets behov. Den skal tilpasses de unges behov

Vi har et problem, når en uddannelsesvejleder fremfører et samfundsmæssigt behov for et ungt menneske frem for at forstå og lytte til de personlige behov, et sådant ungt menneske har, skriver journalist og chefredaktør på NyHEDEN, Joakim Lemmé, i dette debatindlæg
Debat
13. august 2021

Ølbong, vognkørsel og studentergilde har over de seneste to måneder været en central del af den danske ungdom, da mange i løbet af sommeren udklækkede som studenter. Når fuldskaben og studentergilderne har lagt sig, står idealismen for døren.

Men spørgsmålet er, om den brede del af dansk ungdom tør at følge sine drømme?

Måske er dette allerede et par postgange for sent forstået på den måde, at de allerede har underkastet sig en økonomisk rationalitet, hvor økonomien kommer i første række. Det, der ikke kan stå selv, må falde, synes til tider at være tankegodset hos en ret stor del af den danske ungdom.

Dette tankegods kommer jo naturligvis et sted fra, og det sted er fra kulturelt og politisk hold. Uddannelsessystemet skånes dermed ikke for de tanker, og det præger undervisningen.

Ydermere kvæles al idealisme, når vi har opført et uddannelsessystem lutter bestående af stikprøver og en dertilhørende karakter. Den famøse uddannelsesparathedsvurdering er blot et eksempel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her