Klumme

Vesten ville ændre Kina gennem handel, men er selv endt med at blive økonomisk afhængig

I 00’erne troede vi i Vesten, vi kunne gøre Kina mere lige som os gennem global samhandel. I dag er vi blevet afhængige af Kina, og store virksomheder som Volkswagen lader krampagtigt, som om de ikke kender til regimets overtrædelser af menneskerettighederne, skriver historiker Timothy Garton Ash i denne klumme
Arbejdere på en fabrik i Xinjiang, hvor der fremstilles beskyttelsesudstyr. Vi fik en forsmag på Vesten afhængighed af Kina i de første måneder af pandemien, da vi opdagede, hvor meget af vores beskyttelsesudstyr, der kom fra Kina.

Arbejdere på en fabrik i Xinjiang, hvor der fremstilles beskyttelsesudstyr. Vi fik en forsmag på Vesten afhængighed af Kina i de første måneder af pandemien, da vi opdagede, hvor meget af vores beskyttelsesudstyr, der kom fra Kina.

Ritzau Scanpix

Debat
4. august 2021

På YouTube kan man se et videoklip med Volkswagens administrerende direktør, Herbert Diess, hvor han nægter at vide, hvad der foregår i Xinjiang-provinsen i Kina. Da BBC-korrespondenten er så hjælpsom at forklare det – at der er såkaldte genopdragelseslejre for en million uighurere – siger Diess: »Det er jeg ikke bekendt med.«

Enten er han kriminelt uvidende om en region, hvor Volkswagen har en fabrik, eller også lyver han.

Dette fandt sted i foråret 2019, og en talsperson fra virksomheden meddelte kort efter, at Diess »selvfølgelig var klar over« situationen i Xinjiang. Sagen er særligt penibel, fordi Volkswagen i sin tid blev startet af nazisterne, og fordi virksomhedens brug af arbejdslejre under Det Tredje Rige er blevet nøje dokumenteret af tyske historikere.

Volkswagen er også interessant ud fra et andet aspekt. Det er et eksempel på en vestlig virksomhed, der er blevet så afhængig af det kinesiske marked, at den nærmest ikke kan klare sig uden. Kina står for mere end 40 procent af Volkswagens globale bilsalg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Et meget vigtigt emne, som Information nu tager fat på. Tak for det.

Den liberale britiske historiker for de etablerede falder lige i fælden! Britterne kan bare ikke nævne tyskere uden at nævne Det Tredje Rige. Det er simpelthen umuligt for dem! Om det gælder det tyske fodboldlandshold eller som her Volkswagen.

I øvrigt var det ikke tyskere, som så masseødelæggelsesvåben i Irak over det hele, for at 'finde ud af' af de sgu ikke var der alligevel. Ærgerligt for alle de døde. Ja, Timothy Garton Ash skulle hellere skrive denne closer to home historie.

jens christian jacobsen og Per Kaas Mortensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jan Jensen: Du deltog ikke i den sidste Kinatråd, men du kan jo godt have læst med alligevel. Det gælder om at forholde sig til Kinas politik og ikke gribe fat i mindre områder, der afleder hovedsigtet, så hvad er din egen stilling til Kinas fremfærd?
Det gælder ikke om uden videre at fordømme Kina eller for den sags skyld USA, men da enhver bliver nødt til at tage stilling til de store spørgsmål, kommer Kina også på tale.
Det ville være rart, om vi kunne undgå den gamle diskussion om Sovjetunionen, hvor nogle var absolute forsvarere og andre det modsatte.

Fint nok Niels. Spørgsmålet er meget svært. Jeg tror meget lidt på den information der bliver skrevet om Kina. Det er tydeligt at vores politikere vil stoppe landets ekspansion, da vi nu er ved den tid hvor Kina kan blive verdens centrum. Og vores politikere og militær har stadig noget at sige. Vi kan lave handelshindringer, vi kan kickstarte en borgerkrig i landet osv. Hvordan vil verden se ud med Kina som andenviolin eller førsteviolin?

Det er disse spørgsmål vi selvfølgelig. skal kredse om. Ikke om menneskerettigheder vs handel. Der står vi alle i vesten ens. For vi har alle accepteret spillereglerne med Kina. Både private og offentlige myndigheder, politikere og befolkning og virksomheder, det ene vestlige lande som det andet.

Så Niels, jeg synes stadigvæk Timothy Garton Ash hykler når han her beskriver Volkswagen. Hvis britiske virksomheder ikke har tjent penge i Xinjiang-provinsen, så er det fordi de er for dumme til det, ikke fordi de er moralsk bedre. Og hvis briterne og amerikanerne vil lave handelshindringer vent mod Kina, så tror jeg netop det er fordi de kan se økonomiske fordele i det. F.eks. at det vil ramme tysk (bil-) industri hårdest.

Lille Danmark vil naturligvis lægge sig lige bag USA, desværre. Så jeg forventer snart at høre en masse hykleri fra Statsministeriet...

Ja, jeg har stadigvæk ikke skrevet noget om min holdning til Kinas politik. Lad mig sige det så'n. Jeg håber ikke at et tredie verdens land bliver største og mest indflydelsesrige land i verden. Tredie verdens landes ledere er som regel meget pressede og derfor meget hårdhændede og udemokratiske. Det vil smitte af internt her i landet, hvor vi allerede nu begynder at censurere og er begyndt at gå meget op i at noget er godt og rigtigt og man skal være på det rigtige hold og virksomheder med reklamepenge sørger for at dyrene i skoven skal have bukser på på nettet, så bl.a. kinesiske forbrugere ikke bliver skræmt væk. Mens internationale forhold tja det er svært at sige.

Niels-Simon Larsen

Tak for dit svar, Jan. Jeg tror, der er lagt op til en længere debat fra Informations side, og den må vi tage godt imod.
Vi vil nok alle gerne have nogle pejlemærker. Sådan noget som demokrati fx. Det bliver så altid vores egen forståelse, som vi lægger ned over andre. Det troede vi, at vi kunne gøre i Afghanistan, og soldater meldte sig frivilligt gang på gang til at kæmpe for ‘vores’ demokratiopfattelse.
Jeg håber, vi kan møde kineserne med vores opfattelse uden at forlange, at de skal efterabe os. Vi bliver mødt til se i øjnene, at vores demokrati er ret mangelfuldt, og enhver der dykker ned under overfladen, vil opdage det. Det betyder så ikke, at vi skal acceptere slavelignende forhold i andre lande.
Nu har vi lige set med Nemlig.com, o.a., at urimelige arbejdsforhold sniger sig ind alle steder og mht Folkevognsfabrikkerne skal der selvfølgelige kunne laves uvildige undersøgelser.
Min indstilling er den, at Danmark er et af de mest naturødelæggende lande i verden. Vi bliver nødt til at gå op i ansvarlighed og ned i forbrug. Så det at tage kampen op mod Kina, svarer til at se kritisk på os selv, og lad os endelig komme i gang med det, så kan vi bagefter (måske samtidig) tage kineserne i kraven.

Arne Albatros Olsen, Jan Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Kynismen i Kinas politik er til at få øje på; spillet om de sjældne jordarter verden over, og en uhellig alliance med Taliban.

https://www.rand.org/blog/2021/07/china-and-the-taliban-begin-their-roma...

jens christian jacobsen

Denne 'neutrale' britiske historiker bag klummen omtales sådan her på Wiki:
'..Garton Ash describes himself as a liberal internationalist. He is a supporter of what he calls the free world and liberal democracy, represented in his view by the European Union, the United States as a superpower.'
Så meget for hans neutralitet og upartiskhed. Hvorfor nævner han (og Information) ikke den igangværende konflikt mellem USA og Kina? Hvorfor ikke fortælle læserne, at han er talsmand for den amerikanske udlægning af konflikter med og i Kina?
Og så endnu engang om Xinjiang og uighurerne. Denne muslimske befolkningsgruppe blevet radikaliseret gennem de sidste 30 år gennem åbne grænser mod Kazaksthan og en stor del af uighurernes udgave af islam minder mere og mere om saudisk salafisme. Deres gentagne løsrivelsesforsøg er da også kraftig støttet af både Tyrkiet og af Sauderne.
Uighurerne har iværksat overfald og terrorangreb på Han-kinesere, nægtet at følge et- og tobarnspolitikken, nægtet kvinder ret til uddannelser, har oprettet madrassa (religiøse whahabistiske skoler)og har forhindret deres børn i at lære mandarin. Det kan ikke bortforklare myndighedernes hårdhændede anti-religiøse overgreb, men kan sætte det i kontekst.
Det er utroligt at en ellers kritisk avis som Information altid undlader at omtale baggrunden for Kinas indskrænkning af religiøse rettigheder hos denne befolkningsgruppe. Ash og Information har taget parti i den kommende stormagtskonflikt mellem USA og Kina. Nyttige medie-idioter for amerikansk neoimperialisme.

Niels-Simon Larsen

Jens, Christian Jacobsen: Lad os sige, at han også er betalt af CIA. Det minder lidt om det, der førhen hed betalt af Moskva.
Jeg vil meget hellere høre din mening om Kinas fremfærd og dine argumenter i den retning.
Har vi grund til at føle os truet? Er nogen blevet truet? Det er mere interessant, end at du tegner og fortæller om Saudi og Tyrkiet osv. for det er vi andre orienteret om.

Visse tegn på at vi er på vej mod et mere fordomsfrit syn på Kina.
Og når vi når der til, hvad ser vi så?
Det er dét, der er det virkelig spændende, synes jeg ;-)

jens christian jacobsen

Niels-Simon Larsen. Du spørger om 'vi' har nogen grund til at føle os truet af Kina? Jeg går ud fra du mener 'os' i Danmark og den vestlige verden. Svaret er et klart NEJ. Kina har aldrig i landets tusindårige historie militært interveneret i områder af verden, der ikke idag er en internationalt anerkendt del af landet eller som grænser op til Kina. Jeg behøver næppe sammenligne med de gamle imperialistiske vestmagter og USA. Så vi i Danmark behøver ikke frygte militært for Kina, men i højere grad for USA. Se bare på de amerikanske trusler mod Grønland og de følgagtige danske regeringers overvågning af danske borgere og europæiske partnere.
Hvis det var det, du mente.
Så vil gerne høre min mening om Kinas fremfærd. Du mener i Xinjiang? Jeg har allerede nævnt baggrunden for myndighedernes indgriben overfor uighurer og andre nationalistiske løsrivelsesbevægelser i provinsen. Jeg synes også, at myndighedernes fremfærd er forkastelig og skal fordømmes. Men skal alle befolkningsminoriteters løsrivelsesforsøg principielt støttes? Det mener jeg ikke. Verden ville blive et et virvar af konfliktende, små 'interessesammenslutninger', der aldrig ville kunne indgå nogen forpligtende internationale aftaler. Det er ikke just det scenarie verden har brug for med truende klimaødelæggelser. Og så mener jeg ikke, at verden har brug for endnu flere dysfunktionelle småstater, hvor religion vil spille en dominerende, men historisk forlængst udlevet rolle.

Niels-Simon Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@ Niels-Simon Larsen
Svaret på spørgsmålet, om vi behøver føle os truet af Kina, ligger på sin vis i overskriften til artiklen.

Afhængigheden ikke blot vesten, men store dele af verden, står i, til en økonomi i vækst som Kinas, må jo nok betragtes som en trussel mod de friheder vi besynger.