Kommentar

Vesten må tage ansvar for den tragedie, den selv har skabt i Afghanistan

Når Mette Frederiksen takker Pakistan for hjælp med evakueringen fra Afghanistan, glemmer hun, hvorfor situationen er endt, som den er. Det ville klæde hende at tage ansvar for Vestens andel af ansvaret, skriver politisk flygtning fra Afghanistan Hila Aryan i denne kommentar
Hvad vil der ske med traumatiserede afghanere, der er flygtet for deres liv, men ingen steder har at flygte til? Det vil i hvert fald ikke hjælpe på deres udvikling, hvis vi ikke tager ordentlig hånd om dem, skriver politisk flygtning fra Afghanistan Hila Aryan i denne kommentar.

Hvad vil der ske med traumatiserede afghanere, der er flygtet for deres liv, men ingen steder har at flygte til? Det vil i hvert fald ikke hjælpe på deres udvikling, hvis vi ikke tager ordentlig hånd om dem, skriver politisk flygtning fra Afghanistan Hila Aryan i denne kommentar.

Anthony Wallace

Debat
28. august 2021

Medierne har de seneste par dage været fyldt med historier om Afghanistan. Om hvordan Taleban har overtaget magten, og hvorfor det er gået så hurtigt. Som dansk-afghaner kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at følge med i debatten og bruge min stemme så meget som muligt på de sociale medier.

Men jeg står igen og igen tilbage med det samme spørgsmål: ’Hvorfor taler vi ikke om kerneproblemet?’.

Indtil Sovjetunionen under den kolde krig invaderede Afghanistan, var landet i rygende udvikling. Invasionen skabte naturligvis frygt i den vestlige verden for, hvilken magt sovjetterne ville få i regionen. 

Dem, der var imod udviklingen i Afghanistan, var dybt konservative og radikaliserede mennesker, og her så det amerikanske efterretningsvæsen en gylden mulighed for at servere Sovjetunionen deres ’Vietnam-krig’.

De oprettede træningslejre i Pakistan for de radikaliserede dele af samfundet, og denne gruppe af islamister blev trænet og støttet økonomisk af USA via våben til svimlende beløb. Flere amerikanske politikere og efterretningsfolk har siden indrømmet at have oprettet og forsynet de radikale islamister i den hellige krig mod kommunismen.

Det gælder både Zbigniew Brzezinski, national sikkerhedsrådgiver for den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og Hillary Clinton, tidligere udenrigsminister for USA.

Amerikanernes plan virkede. Der var massive kampe mod sovjetiske og prosovjetiske afghanske tropper. Sovjet trak sig ud af Afghanistan, og verden bevidnede, hvordan afghanerne blev overladt til radikale islamister, der plyndrede og hærgede by og land. Og hvad gjorde den amerikanske regering?

Den efterlod landet. Og den gjorde det uden tanke for, at den havde været med til at skabe, træne og forsyne et monster, som siden voksede sig til en terrororganisation. Taleban kom til magten i Afghanistan i 1996, og alt, Afghanistan havde kæmpet for, blev revet væk på, hvad der føltes som et splitsekund.

I perioden frem til 2001, hvor USA invaderede Afghanistan, var en masse mennesker, heriblandt min egen familie, nødt til at flygte. Og i dag, lige nu, ser vi historien gentage sig. Taleban har overtaget magten på, hvad der føles som et splitsekund. Og hvem støtter dem? Det gør Pakistan.

Ikke kun konsekvenser i Afghanistan

For Afghanistan vil Talebans overtag betyde frygt, forfølgelse, tortur, undertrykkelse og død. Det vil betyde, at kvinder bliver frataget deres rettigheder. Det vil betyde, at menneskerettighedsaktivister, journalister og folk, der har arbejdet for regeringen og sammen med udenlandske tropper, vil være nødsaget til at leve i skjul.

For Vesten vil det betyde, at der snart kommer en kæmpe flygtningestrøm, og vi kan allerede nu se, hvordan udsigten til endnu en flygtningestrøm skaber splid i den danske befolkning, hvor visse segmenter har meget stærke holdninger til flygtninge.

Men hvad vil der ske med traumatiserede mennesker, der er flygtet for deres liv, men ingen steder har at flygte til? Det vil i hvert fald ikke hjælpe på deres udvikling, hvis vi ikke tager ordentlig hånd om dem.

Derudover er der risiko for nye terrorangreb. I 2001 høstede Vesten konsekvenserne af at støtte radikale islamister til vores alles rædsel. Hvilket narrativ vil politikerne fortælle den almene befolkning denne gang?

Vil de hævde, det er islam, der er kerneproblemet, vel vidende at det er Vesten, der har skabt, støttet og trænet disse mennesker? At det er den afghanske befolkning, der er splittet, vel vidende at man har forsynet forskellige grupperinger med våben i kampen mod hinanden?

Jeg kan huske de øjeblikke, hvor jeg som flygtning ikke vidste, hvem jeg var. Nu ser jeg det på tv: tusinde desperate flygtninge, som kæmper for overlevelse. Hvad vil der ske med min familie? Hvad vil der ske med mine kusiner? Hvad vil der ske med mine fætre? Hvad skal der ske med de små drenge, som bliver brikker i den store geopolitiske magtkamp, som Afghanistan igen er blevet offer for?

Så når jeg ser Mette Frederiksen, vores statsminister, ringe og personligt takke den pakistanske premierminister, Imran Khan, bliver jeg mildest talt forarget. Magen til historieløshed er svær at få øje på.

Taleban bliver i øjeblikket stadig støttet af den pakistanske efterretningstjeneste ISI, og derfor er Pakistan med til at forværre situationen i Afghanistan. Så der er ikke noget at takke den pakistanske premierminister for. Mette Frederiksen burde stille ham til ansvar for de forfærdeligheder, som tvinger folk til at flygte til at begynde med.

Min bøn til politikere og det internationale samfund er, at de tager ansvar og kommer med reelle løsninger til det rod, som de har været med til at skabe i Afghanistan. Det skylder man sin egen demokratiske bevidsthed og det afghanske folk.

Hila Aryan er politisk flygtning fra Afghanistan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Burde læses af alle og vi må håbe Mette Frederiksen læser det om end hun ikke er hoved ansvarlig. Men her er vist den mest konkrete sandhed om tragedien.

Anders Lund, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Gert Romme og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

Tak for dit indlæg, Hila Aryan. Og tak for at minde os om sagens kerne. Engang pralede Vesten med sin Oplysningstradition. Nu burde Vesten være flovt over sine mange blinde pletter og/eller sit selektive syn på egen og andres historie.

Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Kubilay Karahan

Smuk, simpel og informativ artikel, håber at alle som begræder USA’s “nederlag” læser den før de begynder at give de “primitive” afghanere skylden for en stor tragedie som igen gentager sig.

USSR fremstilles ofte meget negativt, at det invaderede landet af lyst og opførte sig ligeså despotisk og slemt som US/Nato. Sovjet blev nærmest tvunget og fældet ind til at intervenere, vel og mærke efter adskillige invitationer fra en legitim regering. Ligeledes havde USSR meget gode relationer til Afghanistan siden 1950’erne og investerede en hel del i landet, uddannede mange afghanere, hjalp med at udbygge infrastruktur mv. Agerede ikke som alvidende, hoverende og nedladende übermenschen som Vesten gjorde siden 2001.

At DK ved “fejl” har modtaget 50 mennesker under evakueringen problemeteres allerede i visse medier, er mildt sagt patetisk og småborgerligt.

Kubilay Karahan

Vesten vil aldrig påtage sig noget som helst ansvar det blodbad og kaos det bevidst har planlagt og ført ud i livet. Hvad havde man forventet sig, at afghanerne skulle ligge sig fladt ned på maven og sige tak og amen for de bomber der faldt over dem til bryllupper, begravelser og øvrigt socialt nødvendige sammenkomster? Hvad skulle den yngre generation gøre andet end tilslutte sig de religiøse når al populær venstrefløjs bevægelse var udslettet fra jordens overflade af US, Pakistan, Saudi-Arabien og Taliban?

Vestens ansvar er, som de ansvarlige politikere ønsker det. Og nogle ønsker slet ikke at tage ansvar.

Med spektakulære bifald og et stort show fejrede det østrigske folkeparti (OVP) sin 39 -års fødselsdag i Skt. Petersborg. Polten nær Wien. Og genvalgte samtidig Mette Frederiksens ven og meningsfælle, Sebastian Kurz.

Under seancen kritiserede man oppositionen og alle EU-organisationer, men selvfølgelig uden at angribe dem, for som man understregede, "det ikke er ikke vores stil".

Sebastian Kurz fasthold også her sin personlige stil, så alle der holdt tale, fik selvfølgelig karakter og sit arbejde.

I sin tale foran de 1.500 gæster påpegede Sebastian Kurz de transformationer, kunstig intelligens og klimaforandringer medførte, men også den pandemiske genopretningsplan, der er blevet fastsat i et nyt program, der kaldes "mitneuerkraft" (med ny styrke). - Altså nu hænger borgerne selv på de økonomiske konsekvenser.

I Sebastian Kurz tale var alt omkring sigtelserne for magtmisbrug samt sigtelserne for medskyldig i korruption helt borte. Til gengæld berettede han at partiets farve, der siden de, for nogle medlemmer, stolte tider med Adolf Hitler, var sort, nu er udskiftet med turkis farve. Præcis samme farve som silkekalotten på en romers-katolsk kardinal, og understreger landets religiøse baggrund..

Kansleren understregede også, at integration og migration er blevet mere vigtige. Og at han er klar over, at der er for mange mennesker i verden, der lever under forfærdelige forhold. Men ifølge ham er løsningen i hvert fald ikke migration. Og ifølge ham har Østrig et social-kristent ansvar for at hjælpe, men det skal altså gøres gennem udenlandske katastrofemidler.

Men Kurz understregede samtidig, at man frem for alt har ansvar for sit land og dets demokratiske forhold. Og altså derfor ingen flygtninge til Østrig og Europa.

Gert Romme.
Tak for din kommentar - og især for at minde om, at Mette Frederiksen er Sebastian Kurz' ven og meningsfælle.

@ Kubilay Karahan,

Som jeg ser det, har du meget ret. Jeg beklager det, og syntes, det er pinligt for vesten og for Danmark.

USA og dets allierede har tilsyneladende aldrig haft til hensigt at egentlig gøre noget positivt og godt for Afghanistans mange etniske grupper og stammefolk, for så havde man gjort det på en helt anden måde, der i øvrigt ville have været langt billigere.

Altså at genopbygge landet efter Rusland-tiden, at udbygge landets infrastruktur, drage omsorg for uddannelser og sundhed, samt hjælpe landet med en bæredygtig økonomisk erhvervsudvikling. Dette kunne man sagtens have gjort på 20 spildte år.

Og hvis man (borgerne i landet)virkelig har noget, man helst ikke vil miste, vil man kæmpe imod undertrykkelse og diktatur på en helt anden måde, end man har gjort.

En af de mange fejl er også, de korrupte og aldeles inkompetente venner, som USA og dens allierede har sat på magten i landet med et noget krakeleret skin af demokrati.

Desuden bekæmper USA og dets allierede ikke de "venner" man har i nabolandene, der giver Taliban fysisk og moralsk støtte og våben. Samtidig er de lande på den arabiske halvø, som man ved støtter Taliban økonomisk, stadig prominente og anerkendte venner og allierede af USA og dets allierede.

Så ja. Dette er faktisk en af de største skandaler i vestens historie. Der tydeligt viser, at befolkningerne i de vestlige lande ikke kan overlade vigtige beslutninger til deres politikere og politikernes militære lobbyister.

Torben Skov, Pietro Cini og Kubilay Karahan anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver, ikke Stella.

En glimrende historisk artikel. Amerikanerne har helt sikkert blandet sig i noget de ikke skulle. De støttede også Saadan Hussain og de løslod også tusindvis af dem der bar på frøet til Islamisk stat.

Det samme har Teliban .gjort. De løslod tusindvis af fanger, også IS medlemmer.

Det er skizofrent at ville have andre til at passe på ens borgere, samtidigt med at de ikke må opholde sig i landet.

Og lad os fortsætte og stille nogle spørgsmål til det skrevne og kommentarerne.

Angreb er det bedste forsvar. Hvis jeg havde været soldat i den afghanske hær, havde jeg skammet mig for at desertere. Hvorfor skal amerikanske unge soldater dø, fordi den afghanske hær ikke gider forsvare landet.

Hvad med at skrive om alle afghanerne der svigtede landet, både hæren og præsidenten.

Det er kun hos børn, at man ikke forventer ansvar. Voksne mennesker er ikke børn og bør heller ikke opføre sig som børn, derfor har de et ansvar, både overfor sig selv og overfor andre. Det kan ikke være rigtigt, at et lands indbyggere lader sig kuge, så må de kæmpe for et andet liv.

Det er ikke andres skyld, at mennesker drikker for meget eller ryger for meget, det er ikke andres ansvar, hvis mennesker ikke kan holde sig på lovens rette side, det er deres eget ansvar.

Vesten bør slet ikke gå ind i nogle mellemøstlige lande, Afrika eller Afghanistan, af den enkle grund, at Vesten vil blive gjort ansvarlig for alle landenes problemer, efterfølgende og det af indbyggere og tidligere indbyggere i landene. Måske bør vi heller ikke gribe ind med FN styrker.

Måske er det på tide, at Vesten ikke blander sig i noget og landene selv løse deres problemer. Hvorfor er der så mange korrupte lande i Afrika, Mellemøsten, Rusland og vi kan blive ved. Vestens lande er heller ikke uden korruption. Hvis alt bliver løst for disse lande og de aldrig selv får ansvar, bliver de heller aldrig "voksne lande", der kan tage vare på sig selv.

Vi ved alle, at demokrati ikke kan skydes ind i hovedet på mennesker. Og måske er kulturforskellene så store, at vi ikke bør forsøge.

I Afghanistan misbrugte politiet unge drenge, kan man læse i Berlingske. Først og fremmest, hvorfor gjorde det afghanske politi ikke noget ved det, og bagefter hvorfor gjorde amerikanerne ikke noget ved det? Det har også taget årtier at stoppe misbrug af grønlandske børn og det er ikke blevet stoppet endnu. Hvorfor?

Som indbygger fra en tidligere koloni, så må jeg sige. Ansvaret ligger i hænderne på landet egne indbyggere. Det er muligt, at USA har rodet rundt med kulturen. Det gjorde de også i mit land, hvor de havde en base.

Havde vi bare givet op, var vi både døde af kulde og sult. Så handling og eget ansvar er svaret. Vi har selv et ansvar.

Altid at skyde skylden på nogen er bare en billig argumentation

Det er lidt nemt, at sige, at det er amerikanernes skyld, at en hær på 300.000 afghanere deserterede kollektivt.

Hvad var hæren til? For at modtage løn eller forsvare landet mod dem den egentlig blev etableret til at beskytte borgerne imod?

Vi ser også, at danskerne bliver gjort ansvarlige for alle de fejl der er blevet begået nu med evakueringen, selv om efterretninger tudede på noget andet. Hvad med selv at tage ansvar. Og det er også så dejlig nemt at sige, at vi bare skal fjerne ministre, der faktisk ikke lavede et dårligt arbejde, bare fordi man enten er blå eller rød. Jeg er vel at mærke ikke Socialdemokrat. Jeg er bare forbandet træt af alle avisers blame game.

Jeg kender flere afghanske kvinder og de er både stærke og smukke. Kunne man ikke efterlyse større mod og indsats hos afghanske mænd.

Jeg synes det er pokkers synd for alle kvinder i Afghanistan. Det vil gå ud over dem, men måske skal ændringer komme fra kvinderne og ikke mændene, som er så forankrede i deres egen behagelighed.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella rettelse

tydede

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella rettelse

landets

Stella Lystlund

G.Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Kære Hila Aryan

Alle har et ansvar, også du og også jeg. Skylden er ikke altid kun de andres. Som afghaner bør du starte ved dig selv. Hvad kunne du have gjort konstruktivt for dit land og ikke kun skudt skylden på det land, der har taget vare på dig og dine.

Du kunne for eksempel gå ind i politik for at modarbejde DF og NB' inhumane menneskesyn.

Samme dag og de flygtede afghanerne kom til Danmark, begyndte de at få dødstrusler fra danskernes indre Taliban.
Mvh

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.
Saddam Hussein hed han.

Nicolaj Knudsen

@G Gustafsdottir. Hila Aryan gør noget konstruktivt for sit land (som jeg vel ikke behøver at nævne er Danmark) ved at skrive dette fremragende, skarpe og modige debatindlæg. Det giver os andre oplysning og bevidsthed om historiens røde tråd, og udstiller hykleriet.

Jeg synes ikke du kan være bekendt at begynde at tale om at Hila også bærer skyld og ansvar. Hun har oplevet at miste sin identitet og sit moderland, og ser nu det samme ske for familie og venner. Du går DFs og NBs ærinde ved at lægge ansvaret for handling over på ofrene for de meningsløse krige.

Hvorfor går du ikke selv ind i politik og taler dunner mod det inhumane menneskesyn? Du skriver at du er træt at mediernes blame game, men retter straks skytset mod en stemme der udstiller hykleri. Måske er det i virkeligheden der skoen trykker.

Torben Skov, Kubilay Karahan og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Jeg er helt enig med Jette Gottlieb fra enhedslisten; vi skulle aldrig været gået med i de krige. Jeg håber, at vi fremtiden undgår dette og kun melder os under FN's faner. Meget tyder på at denne aktivistiske politik skaber mere skade end gavn. Der må være andre måder at gøre det på. Afganerne har gennem deres passivitet valg Taliban som deres ledere. Det kan kun være deres valg og ansvar.

Og jeg er helt enig med Naomi Klein, The Shock Doctrine - The Rise of Disaster Capitalism. Og jeg spørger mig selv, hvilke rævekager man er i gang med at bage i ly af det bevidsthed-omtågende røgslør, der lige nu udgår fra Kabul og omegn.
Et røgslør, der tjener først og fremmest til at bortlede opmærksomheden fra, at USA endnu engang er allieret med Taleban. Og at Saudi Arabien endnu engang fungerer som bindeled. Endnu engang skal våbenindustrien tjene masser af penge - på bekostning af mange ulykkelige mennesker, der oven i købet bliver klandret for deres påståede passivitet.

Jeg er helt enig med Hila Aryans kritik af lovprisningen af Pakistan.

Som Palki Sharma Upadhyay fra World Is One News spørger: "Why is it, that every notorious terrorist ends up in Pakistan?"

Because Islamabad uses terror as state policy!

https://www.youtube.com/watch?v=NPLsF_m0sRo