Kronik

40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Fra januar får de ikke længere hjælp

Situationen er lige nu uafklaret og katastrofal for mennesker, der lider af tvangsoverspisning, da de nuværende behandlingstilbud stopper til nytår. Selv om diagnosen er anerkendt af WHO, vil de syge fra januar ikke kunne få hjælp i det offentlige, skriver direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i denne kronik
Arkivfoto.

Arkivfoto.

Sigrid Nygaard

Debat
17. september 2021

Alle psykiske sygdomme kan i perioder være næsten invaliderende for de mennesker, der rammes.

Her burde det være naturligt, at et velfærdssamfund som Danmark ville gøre sit yderste for at tilbyde hjælp og behandling.

Men for en bestemt spiseforstyrrelse, nemlig tvangsoverspisning eller BED (Binge Eating Disorder), stopper alle gratis behandlingstilbud fra januar. De seneste tre år har det været muligt landet over at få gruppeterapi i både offentligt og privat regi, men de tilbud lukker med udgangen af 2021. Og hvad så fra 2022? Ingen ved det lige nu. Det lader til, at patienterne kan komme til at vente to år på behandling.

Tvangsoverspisning har været kendt i mange år og er en anerkendt diagnose i lande, vi ofte sammenligner os med, som eksempelvis USA.

WHO har optaget diagnosen BED i en ny diagnoseoversigt og anbefaler en implementering af diagnosen fra 2022. Danmark har tilsluttet sig dette.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der allerede nu skal sikres tilstrækkelig behandling af målgruppen både i regioner og kommuner på baggrund af eksisterende viden. Men endnu er der ingen, der har taget ansvaret for at sikre, at der er behandling for BED fra 2022. For regionernes melding er lige nu, at de ikke er klar til at tilbyde hjælp og ikke bliver det foreløbig. Vi frygter, at hjælpen først kan blive klar til de ramte i 2024.

Lider man af BED, så lider man af overspisninger, hvor man mister kontrollen over spisningen. Mennesker med BED beskriver, at de spiser længe efter, de er mætte. Det kan være så alvorligt, at man ikke kan stoppe med at spise for at tage telefonen. Eller åbne døren. Man spiser, selv om det gør ondt.

Man spiser, hvad der er – og hvis der ikke er andet, så kan man spise ting som en frossen pizza uden at tage sig tid til at varme den.

Et liv med skam og selvhad

I Danmark er det anslået, at 40-50.000 mennesker lider af tvangsoverspisning. Det er en alvorlig psykisk lidelse, der både har store mentale og fysiske konsekvenser, hvis der ikke tilbydes behandling.

Mennesker med tvangsoverspisning lever ofte skjult med en psykisk sygdom, der gør dem ensomme og udsætter dem for misforståelser, uønsket opmærksomhed og fejlbehandling.

Fejlbehandling sker, da mange med BED er overvægtige eller svært overvægtige.

Det betyder at mange med BED går til læge for at få hjælp til vægttab, hvilket er noget, lægerne typisk gerne vil hjælpe med, da det både opfylder patienternes ønske og taler ind i den almindelige forståelse af, at overvægt er sundhedsskadeligt. Men det er en alvorlig misforståelse og fejlbehandling.

De fleste med BED har været på slankekur mange gange og kan også være lykkedes med vægttab. Når slankekuren stopper, vil deres BED-symptomer ofte være forværrede og deres kontroltab forøget. Det betyder, at skammen vokser, og deres selvhad forøges.

Mennesker med BED skal ikke på slankekur, de skal have terapeutisk behandling til at lære, hvordan de får andre spisemønstre og andre tankemønstre.

Mange med BED har typisk få sociale kontakter og lever på rigtig mange måder et ensomt liv.

Det er så skamfuldt at miste kontrollen over sin spisning, og de oplever det så skamfuldt at være overvægtige, så de isolerer sig. De er påpasselige med, hvornår de spiser sammen med andre, og for nogle af dem kan almindelige aktiviteter være vanskelige på grund af overvægt.

Ingen behandling til børn

Den tidligere forståelse af BED har været, at spiseforstyrrelsen har en ’sen’ debutalder med et gennemsnit på 23 år. Man har tidligere kaldt det ’den voksne spiseforstyrrelse’.

Imidlertid har LMS de seneste tre år haft tæt på 300 mennesker med BED i gruppeterapi, og flertallet fortæller om en barndom præget af skjulte kontroltab startende allerede, da de var helt ned til ti år.

For en del af dem har det været i sammenhæng med en begyndende overvægt, mobning og ensomhed, der har skabt tvangsoverspisningen.

Tvangsoverspisningen flytter i en kortere periode tankerne fra det svære og skaber en form for ro og tilfredshed, der hurtigt følges af skam, selvhad og løgn – hvorefter en uheldig spiral er skabt.

I dag i Danmark, hvor der ingen behandling er, er børnene fuldstændig ladt i stikken. Der er ingen, der undersøger, om børn kan have BED, der er ingen, der forsker i, hvordan det ser ud for danske børn, der er ingen, der tilbyder offentlig behandling til børn.

Det er på trods af, at det ligesom med alle andre spiseforstyrrelser er langt nemmere at blive rask, hvis BED opdages og behandles korrekt så tidligt som muligt.

Som om det ikke var nok, så giver overvægt fysiske skavanker og sygdom. Alt fra øget risiko for kræft til ondt i knæene og belastning af hjertet. Dette medvirker til, at mange af disse mennesker også har både psykisk og fysisk nedsat livskvalitet.

Mobning, seksuelle overgreb og misbrug

Vi ved i dag, fra dem vi har mødt i behandling, hvad der kan udløse tvangsoverspisning.

Størstedelen af deltagerne har oplevet en eller flere traumatiske hændelser i løbet af deres liv. Heraf er mobning den mest hyppige, hvilket knap halvdelen af dem, vi har mødt, har været udsat for.

Dernæst kommer omsorgssvigt, alkohol- eller stofmisbrug hos mor eller far, og det er ikke mindre end hver fjerde, der fortæller om seksuelle overgreb.

Yderligere angiver 42 procent at have været udsat for andre traumatiske begivenheder som alvorlig sygdom og dødsfald blandt de nærmeste, voldelige forældre eller partnere, selvmord i familien og anbringelser i barndommen.

I Danmark er situationen lige nu uafklaret og katastrofal for mennesker ramt af BED.

I 2012-2015 var der afsat ressourcer via de tidligere satspuljemidler, og både vi i LMS og Region Hovedstaden tilbød behandling, der typisk bestod af gruppeterapi, inddragelse af pårørende og kostvejledning.

Efter nogle år uden tilbud blev der igen afsat puljemidler, og i perioden 2018-2021 har i alt syv aktører tilbudt behandling, der har været gratis og vist overbevisende resultater.

Et helt nyt diagnosesystem skal implementeres i Danmark fra 2022, og for første gang bliver diagnosen BED officielt anerkendt i Danmark.

Vi ved, at behandling gør en forskel. Vi forstår derfor ikke, at der ikke allerede er gang i forberedelserne.

Vi ved ikke, hvad vi skal sige til de mange fortvivlede mennesker, der ringer til os og beder om hjælp. Vi ved ikke, hvor de skal henvende sig og ingen har svar til dem.

De statslige puljemidler stopper til december, og indtil regioner og kommuner er klar med et tilbud, vil der kun være tilbud til dem, der har råd til at betale selv.

Behov for videnscenter

Lige nu er Danmark et land, hvor en stor gruppe af stærkt forpinte psykisk syge ingen offentlige tilbud har om behandling.

De må i stedet leve med ingen hjælp og fejlbehandling, eller også er de henvist til selv at skulle betale for at få behandlet deres spiseforstyrrelse. Samtidig med at de føler skyld og skam. Vi kan ikke være det bekendt.

Vi har i LMS igennem længere tid peget på behovet for et videnscenter for BED – ja, for alle spiseforstyrrelser.

Der er brug for en samlet adgang til ny korrekt og opdateret viden om spiseforstyrrelser. Både praktiserende læger, socialrådgivere og andre fagpersoner vil have nytte af samlet og tilgængelig viden om spiseforstyrrelser.

Alt det kunne et videnscenter have ansvar for. Så vi ikke også de kommende år vil være nødt til at tale om manglende viden, manglende evaluering, manglende behandling og manglende hjælp til en gruppe af danskere, der har brug for hjælp, har krav på hjælp, og som gerne vil have hjælp.

Laila Walther, direktør i landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Endnu et eksempel på at de svage, syge efterlades på perronen.

Desværre er det almindeligt, både blandt den almene befolkning og politikere og en del læger, at de (overspiserer oa.) jo bare kan tage sig sammen.

De færreste orker at argumenterer mod uvidenhed og fordomme, de fleste skammer sig.

Det er en skamplet på det offentliges, politikernes prioritering af midler og på befolkningens forståelse af overspisning.

Men der er ikke mange stemmer i overspisning eller det modsatte.
Kun forliste liv og skæbner...

Inge Lehmann, Anna Olsen, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Gunilla Kurdahl, Lise Lotte Rahbek, Leanette Nathalia Chresta Jensen, David Zennaro, Asiya Andersen, Jacob Mathiasen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det er uforståeligt, at alle gratis behandlingstilbud nu stopper for denne gruppe patienter. .Ikke bare for deres men også for samfundet skyld, for uden hjælp risikerer mange at få følgesygdomme som diabetes, som koster samfundet mange penge.

Inge Lehmann, Anna Olsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Asiya Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor er det usselt og dumt.

Børn og voksne med psykiske problemer må alt, alt for ofte sejle i deres egen sø.

Inge Lehmann, Anna Olsen, Gitte Loeyche, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Asiya Andersen, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Man skulle faktisk tro. der var løgn.

Tvangsoverspisning er desuden en del af pipelinen, er fører til diabetes II, som desværre er en ganske almindelig, men som også er en helt ualmindelig kostbar folkesygdom.

Cirka 280.000 personer i Danmark har diabetes. Heraf er omkring 90% registreret som type II-diabetes. Samtidig menes det, at omkring lige så mange andre danskere også har sygdommen, men som endnu ikke har fået den diagnosticeret endnu.

Man kan karakterisere diabetes II som, ud over at være en kronisk diabetes-sygdom, samtidig også er en fælles sygdom for en række ganske alvorlige og livstruende andre sygdomme, som de fleste har samtidig.

Diabetes II kaldes også for "gammelmands sukkersyge", men i takt med at fedme og overvægt har banet sig ned til også at ramme yngre børn, er diabetes II også blevet almindelig i disse aldersgrupper.

Måske burde der sættes navn og partiangivelse på alle disse fejlagtige politk-områder, så borgerne virkelig kan se, hvem disse uduelige politikere, der styrer landet, egentlig er.

Inge Lehmann, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det kommer ikke bag på mig, for det er igen bare et eksempel på hvordan vi i Danmark ikke hjælper de svageste mest ramte grupper i samfundet. Det er smerteligt og jeg fik det nærmeste klaustrofobisk af at læse beskrivelsen af denne lidelse.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Det er desværre ikke så uforståeligt, for det er resultatet af, at man har lavet det, der burde være kontinuerlig behandling til meget syge mennesker, for 3 årige projekter, betalt af de pulje-midler, som i øvrigt er stjålet fra alle os på overførselsindkomst. Det er altså på alle måder en lose-lose-situation.

I betragtning af hvor mange mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, så er det mærkeligt, at psykiatrien ikke for længst har etableret et videnscenter, men det skyldes nok, at psykiatrien er den dårligst fungerende del af sundhedssystemet.

Inge Lehmann, Asiya Andersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Findes der nogen behandling der er ”gratis”? vi vil ikke betale dagens aktive sygeplejersker det som sikre yrkets attraktivitet fremover. Måske tid at overveje den danske total-velvære kultur, hvor staten har ansvar for alles lykke og velbefindende? Den kultur synes producere – ja over 50% af befolkningen har en WHO diagnose af mentale lidelser? Findes der en opgørelse om det?

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Psykisk sygdom, mental sårbarhed eksploderer. Flere trives ikke. Det er et symptom på at samfundet og ikke mindst at livet for mange ikke giver mening. Forskruet, forbrugssamfund, alt for højt tempo, menneskelige empatiske værdier, står nederst i hierakiet
Det giver stress fysisk og psykisk og stressede kroppe og sind laver sygdomme og af uforståelige årsager er vi bedst til at hjælpe ved fysisk sygdom, hvor man også for mere omsorg og anerkendelse. Det er så mærkeligt... Siger det bare igen, vi er nødt til at skrue ned, for kloden, miljøet og menneskenes skyld så her er rart at være for alle

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, kjeld hougaard, Gunilla Kurdahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Danmark er på godt og ondt et typisk klassesamfund.

Gennem mange år - nærmest fra krigens tid, kæmpede borgere og politikere for at afvikle disse klasseforskelle. Og op gennem 1980-erne var man lykkes ganske godt, selv om man ikke var i mål.

I 1990-erne stilede Løkketoft - Nyrup denne klassekamp på stand by i en periode. Men efterfølgende regeringer har op gennem 2000-tallet langsomt men sikkert øget kasseforskellene og skabt den sociale ulighed, der kendetegner dagens samfund.

Også den nuværende regering har sine støttepartiets stiltiende accept til at lefle for og berige den fede middelklasse samt give lidt til kapitalen på bekostning af de svagest stillede borgere.

Ser man på, at Danmark fortiden genererer et bruttonational produkt på 2.350 milliarder kroner om året, er det da ganske tydeligt, at der er en rablende skæv fordeling af disse midler.

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar