Afsked med en uansvarlig kansler: Merkel svigtede klimaet monumentalt

Det vil for eftertiden fremstå latterligt, at Angela Merkel blev dyrket som sin tids store ansvarlige leder. Hun var klimakansler ude i verden, men hun svigtede monumentalt den grønne omstilling hjemme i Tyskland, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg
Det vil for eftertiden fremstå latterligt, at Angela Merkel blev dyrket som sin tids store ansvarlige leder. Hun var klimakansler ude i verden, men hun svigtede monumentalt den grønne omstilling hjemme i Tyskland, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg

Jesse Jacob

Debat
25. september 2021

En vred, en meget vred teenager sagde til de voksne, at de svigtede børnene, men at børnene nu havde gennemskuet deres bedrag. Hun var lige ved at græde, men fortsatte:

»Hvis I vælger at svigte os, vil vi aldrig tilgive jer. Vi vil ikke lade jer slippe afsted med det.«

Hun sagde også, at de havde stjålet hendes fremtid.

Det besynderlige var, at de voksne ikke blev sure på den vrede teenager, men sad og klappede. Det endnu mere besynderlige var, at teenageren var inviteret til selskabet for at opdrage dem til ansvarlighed.

Den vrede teenager var Greta Thunberg, og hendes publikum var verdens ledere på klimatopmødet i New York i 2019. Hun fortæller i sin dagbog, at en af dem, som havde svigtet, var kommet over til hende forinden og havde bedt om lov til at tage et billede af de to sammen. Og spurgt, om hun måtte lægge det ud på sociale medier.

Ritzau / Scanpix
Det var den tyske kansler Angela Merkel, som ville vise sit gode forhold til Thunberg til hele verden. Samme dag havde Thunberg sammen med en gruppe unge aktivister indleveret en juridisk klage til FN over, at Tyskland og tre andre lande overtrådte børnenes menneskerettigheder ved ikke at tage klimaforandringerne alvorligt. Angela Merkel vurderede altså, at det var en god promovering af hende som kansler at blive fotograferet sammen med en teenager, der anklagede hende for at krænke børnenes rettigheder.

Hun holdt med industrien

Det vil for eftertiden forekomme latterligt, at Angela Merkel i de første årtier af det 21. århundrede var selve billedet på den ansvarlige leder.

Den danske næstformand for EU-kommissionen, Margrethe Vestager, har udtalt, at hun er »fan« af Merkel, og den beundrede amerikanske præsident Barack Obama skulle, efter Donald Trump blev valgt, have sagt til hende, at nu var det hendes ansvar at forsvare den vestlige civilisation.

Lige præcis dét gjorde Merkel ikke. Hun tog parti for den tyske bilindustri, da det kom til en kollision mellem ambitionerne om højere klimastandarder for biler i Europa og denne store industri i hendes hjemland. Hun valgte for at sikre energiforsyningen at lave en aftale med Rusland om forsyninger med fossil energi gennem Nordstream 2-forbindelsen, selv om både hendes allierede og klimaaktivisterne protesterede. Hun var så uambitiøs med den grønne omstilling i Tyskland efter 2030, at hendes regering af den ikke ligefrem progressive forfatningsdomstol i Karlsruhe blev pålagt at sætte højere reduktionsmål. Merkel svigtede med andre ord landets forpligtelser så eklatant, at det blev kendt ulovligt.

Billedet for eftertiden

Naturligvis er Merkel ikke den eneste, som kan siges at have ødelagt børnenes fremtid. Overhovedet ikke. Men hun havde helt enestående betingelser for at realisere den grønne omstilling. For det første har hun selv en doktorgrad i kvantekemi og de bedste personlige forudsætninger for at forstå problematikken.

For det andet var hun leder af Europas stærkeste økonomi og politisk leder i længere tid end nogen andre europæiske ledere i samme epoke. 16 år med en stabil magtbase og parlamentarisk stabilitet. Hun havde viden, magt og tid.

For det tredje var Merkel en del af klimakampen, allerede længe inden hun blev kansler. Hun var tysk miljøminister i 1990’erne og med til at forhandle blandt andet Kyoto-protokollen. 

Internationalt var hun en klimaleder, som gang på gang til konferencer og i forbindelse med forhandlinger fordrede handling og omstilling. Men hun levede ikke op til det derhjemme, hun krævede af andre med langt dårligere betingelser derude. Det, hun tog ansvar for, var at fortsætte business as usual så effektivt og profitabelt som muligt. Men hun gjorde det i en periode, hvor hun godt selv vidste, at business as usual var aldeles ødelæggende.

»Det forventes med god grund af regeringer og politikere, at de ikke længere lukker øjnene for de påtrængende videnskabelige resultater, som viser, at klimabeskyttelse kræver hurtig og energisk handling«. Det skrev hun i 1995, og det levede hun aldrig selv op til.

Mange billeder fra Angela Merkels 16 år som kansler står nu som ikoniske minder fra en epoke. Men det mest afslørende må være fotografiet sammen med Greta Thunberg, som hun selv delte på Instagram. Det er på en måde en tilståelsessag at gøre sin historiske anklager til en autoritet, man fedter for. Merkel vidste, hvad hun burde gøre, og hvad der var verdens største problem. Men hun var ude af stand til at gennemføre det politisk.

Hun svigtede monumentalt.

Hvad vil Tyskland efter Merkel?

Tyskland har i Angela Merkels æra som kansler styret Europa økonomisk og politisk. Den æra slutter den 26. september med et historisk åbent tysk valg: Vil tyskerne begynde at blande sig mere i verden? Vil vi få et politisk opbrud og en virkelig grøn omstilling i Tyskland? Eller vil tyskerne fortsætte med Merkels pragmatiske og visionsløse krisepolitik?

Følg Informations serie Tyskland efter Merkel, som stiller skarpt på den tyske valgkamp med både tyske og europæiske briller.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tobias Hiort-Lorenzen

Tysklands beslutning om at afvikle deres atomkraft tales der slet ikke om her (!) Berøringsangst..?

Torben Nielsen, Rolf Andersen, Frank Hansen, Peter Høivang, Per Torbensen, Holger Nielsen, Torben S Rose og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Tobias Hiort-Lorenzen

Der henvises til en artikel fra New Statesman som gør det ideologiske arbejde for information. Den uargumenterede selvmodsigelse at bebrejde Merkel for drivhusgasser og samtidig hylde hende for at afvikle atomenergi

Emil Davidsen, Rolf Andersen, Arne Thomsen, Peter Høivang, Holger Nielsen, Niels K. Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Tobias Hiort-Lorenzen

Der hvor der står "hun levede ikke op til det" henvises der til ovennævnte. Min pointe er, at jeg forventer af min avis at den ikke overser det åbenlyse - og uden argumentation

jens christian jacobsen

Fin leder der gør op med vestlig lemming-journalistik, der helt ukritisk har hyldet billedet af Mutti Merkel, der har varmet og beskyttet tyskerne mod forandringernes onde malstrøm.

Ejvind Larsen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Torben Larsen, Svend-Erik Runberg, Ask Emil Skovgaard, Hanne Utoft, Torben K L Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Utroligt at medierne fortsat elsker at symbolisere årtiers miljøundersøgelser, internationalt klimaforskning og hundredevis af demonstrationer rundt omkring i verden med en vred tenager fra Sverige - og samtidigt kalder andre for uansvarlige?

Torben Nielsen, Jørgen Munksgaard og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det spørgsmål, vi som deltagende er allermest optaget af dagen før forbundsdagsvalget, er det om præcisionen i meningsmålingerne. Hvis de rammer skiven nogenlunde, står unionen (CDU/CSU) til et historisk nederlag.
Ændringen af den parlamentariske topografi i tysk politik tog sin start i 1917 med baggrund i Merkels udlændingepolitik, og den fortsætter i 2021, men denne gang fordi unionen også afgiver vælgere til SPD og De Grønne. Man kan forvente en turbulent tid i unionen efter valgdagen.

De Grønne ser ud til at fordoble deres repræsentation. Det er en anden markant ændring i topografien, men meningsmålingerne er så tilpas usikre, at der kan blive flyttet væsentligt på de parlamentariske styrkeforhold, når de sidste vælgere skal gøre deres opfattelse op.

Det gør det let fatteligt at fokusere på Merkel, men det er en forvrængning. Min nabo sagde i går, at han havde købt en ny benzinbil, og det er, hvad millioner af tyskere planlægger at gøre. Man kan derfor endnu en gang kun opfordre Informations læsere til at læse valgresultatet ud fra spørgsmålet om, hvor stor en styrke forandringsskeptikere og det modsatte får ved morgendagens valg. Det sidste er flertal, for der er ikke alene valg til Forbundsdagen men også til landdagen i et par forbundslande, herunder Berlin.

Rolf Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

i bagklogskabens ulideligt klare lys, er der vidt forskellige holdninger til alt det andre synes Merkel skulle have gjort, for hun har jo ikke løst alle Tysklands/Europas .problemer

Jørn-Erik Rasmussen

Merkels merkantile tænkning betyder nedprioritering af miljøet. det er artiklens påstand.
Det kan der da sagtens være noget om.
Derfor er det helt selvfølgeligt på plads med denne moralske opsang fra det lidt mere etisk velfundere Danmark.
Oder was?
Ret skal være ret. Information (Mathias Sonne) har leveret den med afstand bedste dækning i DK af det tyske valg.
Men Lykkeberg præsterer her en af sine få kiksere.
Jovist er også i Tyskland et samspil mellem samfundets overbygning og basis gældende.
Og ja - det ville unægtelig havde pyntet om Merkel havde præsteret mere end det, der blev en realitet på miljøområdet.
Men hvordan er det dominerende danske perspektiv herpå.
Tjah, overskrifterne og tilgangen i de danske medier præges af en fokusering på:
"Valg i Tyskland handler også om danske job"
"Tyskland - Europas største økonomi og eksportverdensmester"
"Tyskland som vores store samhandelspartner"
osv., osv.....
Den danske tilgang er IKKE de store visioner om fælles europæisk miljøsamarbejde. Derimod hensynet til dansk industri, landbrug og eksport,
Stort set sådan tænker alle Tysklands naboer.
Også derfor er Merkel ikke kommet (eller præget til at komme) så meget længere med miljøet.

Torben Nielsen, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Ak ja.

Ingen kan jo alt.

John Andersen, Nike Forsander Lorentsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lederen peger her på det vigtigste område, klimaet. Om nogle år, kan vi også give Mette Fr. samme karakter som Merkel. Det samme med alle europæiske ledere. Forbruget er og bliver det vigtigste og der, hvor der svigtes totalt.
Byen ved Köln, der blev til et stort hul, er allerede glemt. Kommer der et til, bliver det også glemt, for hvad skulle man ellers gøre? Lave samfundet om? Det er der meget få, der taler om. Alle grønne ønsker det heller ikke.

Hvem laver planerne for en verden, der bliver til at leve i for vores børnebørn???

Torben Nielsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Jørn-Erik Rasmussen, Steen K Petersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Hun var klimakansler ude i verden, men hun svigtede monumentalt den grønne omstilling hjemme i Tyskland, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg".
-Men Biden var den progressive klimaforkæmper?

I Tyskland er der meget begrænset forståelse for at demokrati rimer dårligt på kapitalisme (hvilket ER sandt) og at kommunisme ligger fjernt fra dét, som fandt sted i DDR. Denne ret banale uvidenhed har i sagens natur en katastrofal indvirkning på tysk politik og parlamentarisme - og definerer således også det visionære tomrum, som gør sig gældende ved det igangværende valg. Tivoli og teater med Tordenskjolds soldater.

Jørgen Mathiasen

Vi skal måske bare lige tydeliggøre, at Die Linke ikke løber rundt i kvarterer, hvor folk med barn- og ungdom i DDR-tiden bor og forklarer dem, at at »kommunisme ligger fjernt fra dét, som fandt sted i DDR«. Det har potentiale til at sende partiet under 5%-spærregrænsen, og i stedet for beder Die Linke om at få stemmer til den næste tyske forbundsdag.

Og interessant er det vel, Jørgen Mathiasen, at det ellers ville være en højest relevant forklaring, som kunne bidrage til oplysning af tyskere, der er fanget i en informationsstorm af parlamentarisk polemik, neoliberal nonsens og det absurde valg mellem grøn kapitalisme og sort konservatisme.

Jørgen Mathiasen

@Hanne Utoft
Du kan stille spørgsmålet til Die Linke, men bed dem om at svare på, hvad partiets standpunkt er.

Måske var Angela Merkels fotosession med Greta Thunberg i virkeligheden tænkt som skjult opfordring til fans og vælgere om at tage klimaudfordringerne alvorligt.