Kommentar

Det har aldrig været socialdemokratisme, at arbejde skal være lystfattigt slid og slæb

Socialdemokratiets nye reformudspil betoner, at arbejde er hårdt slid og ikke lystbetonet. Men denne arbejdslogik står i modsætning til den oprindelige socialdemokratiske idé om arbejde som noget kulturfrembringende og fremtidsskabende, skriver ph.d. i idéhistorie Esben Bøgh Sørensen i denne kommentar
Arbejde er i dag blevet reduceret til statistik og udbudseffekter, og når den økonomiske elite kalder, har arbejderne at komme ilende, skriver ph.d i idéhistorie Esben Bøgh Sørensen.

Arbejde er i dag blevet reduceret til statistik og udbudseffekter, og når den økonomiske elite kalder, har arbejderne at komme ilende, skriver ph.d i idéhistorie Esben Bøgh Sørensen.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
13. september 2021

»Til arbejdet liv eller død,« plejede man at sige – men hvilket arbejde?

»Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet,« sagde Mette Frederiksen ved fremlæggelsen af regeringens nyeste reformudspil. Det er dog en myte, der er blevet båret frem af den klassiske socialdemokratiske arbejderbevægelse selv.

Reformens hensigt er blandt andet at øge arbejdsudbuddet ved at sænke dagpengesatsen for dimittender og presse de mest udsatte indvandrere ind i aktiveringsforløb.

Udspillet er en del af en større reformpakke, der ifølge regeringen skal løse nogle af de problemer, som de seneste årtiers udbudsreformer ikke har kunnet løse.

Frederiksens projekt skal angiveligt bryde med det image, Socialdemokratiet pådrog sig under Thorning-tiden som bannerførere for neoliberal reformamok – åbenbart ved at indføre nye af sådanne reformer.

Alligevel er der ikke tale om en reform af corydonske proportioner.

Der er også forbedringer for almindelige mennesker, herunder en forhøjelse af dagpengesatsen de første tre måneder efter beskæftigelse og delvis afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Det er netop denne balance, der karakteriserer Frederiksens projekt, der blandt andet hviler på fortællingen om en genopretning af den sociale kontrakt, der blev nedbrudt gennem årtiers liberaliseringer.

Centralt i denne fortælling står den klassiske socialdemokratiske hovedperson, nemlig den ufaglærte og særligt den faglærte, privatansatte arbejder. Over for denne står i Socialdemokratiets nye fortælling dels den økonomiske overklasse og dels akademikerne.

Det kan derfor ikke undre, at både regeringens tidligere reformudspil, herunder Arne-pensionen, og nuværende udspil tilgodeser deres primære målgruppe: arbejderklassen uden for de større byer.

Lænker og lyst

Men her må venstrefløjen tænke helt klart. Godt nok er det ikke en Corydon-reform, men det er stadig meget langt fra klassisk socialdemokratisk arbejderpolitik.

Når Socialdemokratiet ikke længere har en vision om, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet, som Frederiksen formulerede det, bliver det tydeligt, at man ikke har taget meget andet med fra det klassiske socialdemokratiske projekt end ideen om, at pligt og ret bør følges ad.

Ideen om at højne arbejdets stilling i samfundet gennem både økonomiske, sociale og kulturelle fremskridt i arbejdets indhold og betydning træder i baggrunden.

Godt nok blev arbejdets slid og slæb gang på gang fremhævet i den klassiske socialdemokratiske arbejderbevægelse. Det var og er jo arbejderklassen, der skaber samfundets værdier. Men arbejdet blev samtidig betragtet som noget mere end værdiskabende i økonomisk forstand. Arbejde var også den store kulturfrembringer, som dog under de kapitalistiske samfundsforhold blev forkrøblet og reduceret til netop slid og slæb.

Målet var, at arbejde skulle gøres lystbetonet gennem et opgør med kapitalismens slid og slæb, hvor man befriet fra sine lænker forestillede sig en ny type arbejde rettet mod at skabe sociale og kulturelle fremskridt.

Helt fra antikken blev arbejde af samfundets eliter betragtet som noget nedværdigende og af den grund noget, man skulle holde sig fra. Med kapitalismens fremkomst opstod et nyt syn på arbejde og arbejdere, der nu blev reduceret til en ren økonomisk størrelse.

Socialismen og Socialdemokratiets projekt handlede i bund og grund om at skabe et tredje syn på arbejde.

Ifølge socialdemokraten Julius Bomholt ville Socialdemokratiet befri arbejderen fra at være »en forsvarsløs træl under Økonomiens Diktatur« til at være »Herre over baade Produktion og Varepriser« og dermed gøre arbejdet til en løftestang for »de menneskelige udviklingsmuligheder«.

Socialdemokratiet tur-retur

Det er i virkeligheden denne klassiske Socialdemokratiske myte, som Mette Frederiksen blæser til opgør mod. Opgøret er dog ikke nyt, men blev for længst taget af nyliberalismen og tredjevejssocialdemokraterne.

Arbejde er i dag blevet reduceret til statistik og udbudseffekter, og når den økonomiske elite kalder, har arbejderne at komme ilende.

I de seneste årtier er arbejdsmarkedet blevet ændret markant af blandt andet nye prekære arbejdsformer, flere lavtlønnede servicefag, social dumping og øget usikkerhed for lønmodtagere.

Der er igen brug for en arbejderpolitik, der vil mere end Socialdemokratiets såkaldte arbejdslogik.

En politik, der vil sætte markante økonomiske, sociale og kulturelle forbedringer i arbejdets indhold og betydning i centrum for samfundsudviklingen.

En politik, der kan forestille sig arbejde som andet end kapitalismens slid og slæb, og i stedet som en kollektiv fremtidsskabende og kulturfrembringende kraft.

Esben Bøgh Sørensen er ph.d. i idéhistorie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den kommentar.

Torben Skov, Søren Dahl, Poul Erik Pedersen, Per Klüver, Uffe Gammelby, Ete Forchhammer , Steen Simonsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi er jo mange, der er vokset op med den værdi, det var jo sådan set først Nyrup fra 1994, der radikalt ændrede på det.

Poul Erik Pedersen, Per Klüver og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Wer Hat Uns Verraten?

Sozialdemokraten !!

Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Per Klüver, Uffe Gammelby og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

12/sep/2021

Ja, Asocialdemokraterne er vemmelige :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

At skulle arbejde med noget der er ulystigt er et klassesamfunds mantra
At realiserer sig selv og det fælles samfund gennem arbejdet er en socialistisk vision som Mette Frederiksen ikke fatter

Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, Poul Erik Pedersen, Uffe Gammelby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Mens jeg venter at Mette Frederiksen snart nedlægger kulturministeriet, er det velgørende som modsætning dertil at læse om arbejde som en mulig "fremtidsskabende og kulturfrembringende kraft." Nemlig!

Poul Erik Pedersen, Uffe Gammelby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Man kan kritisere statsministeren for mangt og meget, men en sober debat forudsætter, at man citerer modstanderen korrekt. I den som citat angivne sætning i indledningen til ovenstående indlæg er der elegant udeladt et enkelt ord: “nødvendigvis”. Det gør en forskel.

Henrik Nielsen, Søren Dahl, Sonja Rosdahl, Svend Jespersen, Jens Christian Jensen og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar

"når den økonomiske elite kalder, har arbejderne at komme ilende, " og det er nu akademikerne der opfatter sig selv som arbejderne, eller hur?

Det er dog en ynk at høre akademiker og demittender klage, i en tid med lav arbejdsløshed, lav ungdomsarbejdsløshed, høj beskæftigelse.

Arbejdet kan være lystbetonet, men du må selv finde lysten, den har ingen nogensinde kunnet give/love dig.
I det meste af mit arbejdsliv har samfundet tilstræbet lav ledighed, så har det været overladt til den enkelte selv at finde glæden ved arbejdet. Glæden ved arbejdet kommer lettere med en uddannelse.

Svend Jespersen

Christian De Thurah, 13. september, 2021 - 09:34.

Jeg kan ikke være mere enig. Og for nu, som i et andet debatindlæg, at blive ved det tyske: ""Man merkt die Absicht und man ist verstimmt".

morten bech kristensen

@Henning Kjær: "men du må selv finde lysten"

Næh, der er tale om et imperativ:

Du SKAL finde lysten eller "smil, din dovne skiderik, når vi udnytter dig " :-)

Paradoksalt nok ift. Mette F's seneste og besynderlige (indsnævrede) arbejdslogik (populistisk udmelding) om lyst/ulyst, er man kan som ledig kan blive afkrævet svar fra de såkaldte 'anden aktører' (private firmaer) der har kronede dage - i beskæftigelsesindustrien, ift. hvad ens 'PASSION' består i - ift. arbejde, som ledig. Det harmonerer ikke med ulyst.

Hvad hvis en 'passion' f.eks. er analyse af tidens beskæftigelsespolitik, og de netværk, der er mellem offentlige myndigheder og private firmaer?

Hvordan sælges den form for arbejdskraft? ;-) Ikke megen vækst i det.

Neoliberalisme, et selvstudie - måske især for dimittender. Hvorfor er dette ikke obligatorisk?

https://m.youtube.com/watch?v=myH3gg5o0t0&list=PLATIVW2S3zKMbVlnAHAPR0sH...

morten bech kristensen

"..there is an ideology that invicibly dominates almost every aspect of our society..."

E. B. Sørensens kommentar fortæller, at 'Socialdemokratiet' er blevet eminent til at manøvrere mellem mulige positioner for selv at bevare magten. Et af de første spørgsmål (som ikke var et reelt spgm.) jeg oplevede at blive stillet i mit arbejde som klinisk arbejdspsykolog på et offentligt hospital - af en leder - var, "du er vel enig i at alle har lige muligheder i dette samfund". Arbejdspsykologi anno 2020 = neoliberalistisk ideologi. Et adgangskrav for at spille med i 'fællesskabet'.

Jens Christian Jensen

Hvis man vil misforstå noget, er det meget nemt. Man behøver ikke at anstrenge sig særlig meget.
Hvis man så samtidig kan putte ordet "neoliberalisme" ind i sætningen er den fuldstændig hjemme :-)

morten bech kristensen

@Jens Christian Jensen

Det må du gerne uddybe.

Man kunne osse sige, at hvis man kan putte ordene "bæredygtighed" (i forståelsen profit) og "fællesskab" (i forståelsen en asymmetrisk magtrelation) ind i hver sætning, er den osse fuldstændig hjemme. Hvilken 'den'?

Sådan kan man blive ved :)