Kommentar

Alex Vanopslagh har gjort mig til en ny Fattig-Carina

Det er en trussel mod den frie debat i vores demokrati, at en magtfuld politiker kan finde på at fordreje en ikkeoffentlig persons udsagn, så denne bliver genstand for shitstorm og forargelse. Jeg kan godt forstå, at andre ikke vil udtale sig, skriver kandidat i pædagogisk filosofi Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
»Med sit retoriske miskmask af usaglig argumentation, der gennem en stråmand forsøger at forskyde sagen til enkeltpersoners karakter, har Vanopslagh fået sat gang i en lavine af galde. Jeg er godt på vej til at blive en ny udgave af Dovne Robert eller Fattig-Carina. Det eneste, jeg mangler, er et godt øgenavn,« skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg.

»Med sit retoriske miskmask af usaglig argumentation, der gennem en stråmand forsøger at forskyde sagen til enkeltpersoners karakter, har Vanopslagh fået sat gang i en lavine af galde. Jeg er godt på vej til at blive en ny udgave af Dovne Robert eller Fattig-Carina. Det eneste, jeg mangler, er et godt øgenavn,« skriver Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg.

Ida Marie Odgaard

Debat
22. september 2021

Når man deltager i den offentlige debat, må det være en præmis, at man kan tåle modsvar. Ellers er det vel nærmere udråb end debat. Hvad, man dog ikke bør tåle, er, at magtfulde politikere forsøger at gøre én til en karikeret skurkefigur. Det skete ikke desto mindre for mig.

Dagen efter regeringens nye udspil, der vedrører nedsættelse af dimittendsatsen, medvirker jeg i et interview om udspillet, der blev bragt i diverse aviser blandt andet JydskeVestkysten. På forsiden er interviewet solgt med et provokerende citat – der skal sælges aviser. Artiklen giver anledning til, at jeg bliver inviteret i DR2’s Debatten, men jeg takker nej – jeg vil ikke risikere, at jeg som person skal blive omdrejningspunktet for programmets hurtige og konfrontatoriske debat. Det vil flytte fokus fra sagen.

Hvad, jeg da ikke ved, er, at det allerede er sket. Artiklen er blevet opsnappet af ’det vigtigste er at bidrage til væksten nu’-segmentet og delt ivrigt på sociale medier. Jeg kan godt tåle kritik for mine holdninger, men jeg blev godt gal i skralden, da jeg opdagede, at jeg var på vej til at blive en ny hadefigur i den offentlige debat – endda for noget, jeg slet ikke har sagt. Ikke blot gal på egne vegne, men på demokratiets.

Dyrket som skurk

Et facebookopslag om artiklen (eller rettere: mig), der havde afgørende effekt, kom fra Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh. Han skriver, at jeg hellere vil »gå på dagpenge«, indtil jeg kan få mit »drømmejob«, at det er »udtryk for en fattig indstilling til livet, at man ikke gider tage et arbejde, bare fordi det ikke er ens drømmejob«, og at jeg lider af »åndelig fattigdom«. Det sidste er måske sandt, det kan jeg ikke helt vurdere. Men det første er klokkeklart i kategorien usandt. Jeg har ikke så meget som antydet, at jeg kun vil have mit drømmejob eller ikke gider at arbejde. Jeg har problematiseret ideen om, at det skulle være en god fidus at bruge økonomisk tvang til at skubbe nyuddannede længere væk fra vores potentielt samfundsnyttige fag.

Med sit retoriske miskmask af usaglig argumentation, der gennem en stråmand forsøger at forskyde sagen til enkeltpersoners karakter, har Vanopslagh fået sat gang i en lavine af galde. Jeg er godt på vej til at blive en ny udgave af Dovne-Robert eller Fattig-Carina. Det eneste, jeg mangler, er et godt øgenavn. Lad mig foreslå Åndsforladte-Mette.

Nu ved jeg tilfældigvis noget om dyrkelse af offentlige figurer. Eksempelvis har sociologen Orrin Klapp beskrevet, hvordan vi gennem fortællinger om helte og skurke styrker sammenhængskraften i vores samfund. Sådanne historier fungerer bedst, hvis der er en personificering af noget vi som gruppe hylder eller ikke bryder os om (’Åndsforladte-Mette nasser på dagpengesystemet, sådan gør man ikke her’). Det er ikke så vigtigt, om Åndsforladte-Mette og Mette Pugflod Madsen faktisk tilsvarer hinanden – det vigtige er, hvordan historien bliver fortalt og brugt til at tage afstand fra en bestemt form for handling.

Vil ikke deltage

Men her opstår et demokratisk problem. Når politikere eller andre i magtfulde positioner med privilegeret adgang til medierne og store følgerskarer udnytter denne sociale mekanisme, modvirker det, at almindelige mennesker deltager i den offentlige debat. Mennesker, der har meget at byde på i debatten og som også gerne vil stå på mål for deres holdninger, men ikke ønsker at blive hvirvlet ind i det retoriske spil.

Frygten for at blive en ny skurkefigur, få fordrejet sine udsagn, blive udsat for personangreb, forfølgelser og forviklinger, gør, at man holder mund. Sådan som da jeg selv takkede nej til at medvirke i Debatten.

Det synes at være et accepteret faktum, at hvis man i dag skal være politisk aktiv, så skal man kunne modstå personangreb. Ikke bare fra almindelige mennesker, men også fra magtfulde personer, hvis udsagn har stor betydning og gennemslagskraft i befolkningen. Som i mit tilfælde, hvor en magtfuld politikers kalkulerede spin omdanner en ikkeoffentlig person til en karikeret figur, der kan agere skurk i hans egen fortælling.

Vi ved godt, at politikere, der beklager sig over personangreb, løber panden mod en mur. De er nogle svæklinge, der ikke besidder den fornødne karakterstyrke til at besidde deres hverv. Men det, der er på spil i alt dette, er en tyrannisk retorik, der banker, hårdt og insisterende, til en af grundpillerne i vores demokrati: den offentlige debat. Hvad end det rammer ikkeoffentlige mennesker, som mig selv, eller mennesker i offentlige hverv.

Jeg vil ikke nedlade mig til at forsvare mig mod usandheder. Men jeg vil, fordi det åbenbart er nødvendigt, nedlade mig til at sige: Alex Vanopslagh – styr lige din retorik.

Mette Pugflod Madsen er kandidat i pædagogisk filosofi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Godt skrevet Mette.

Det er under al kritik at smide om sig med stråmænd, især som magtfulde politikere.

Det må I godt stoppe med !!

Kurt Nielsen, Ruba Altawil, Rikke Nielsen, Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Viggo Okholm, erik pedersen, Dorte Toft, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Thomas Helbo Hansen, Jane Jensen, Peter Knap, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, jens rasmussen, Henriette Rasmussen, ingemaje lange, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Christoffer Just, Ulla Jensen, Mikael Benzon, P.G. Olsen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, René Bovien, Peter Wulff, Halfdan Illum, Ib Christensen, Gert Romme, Dennis Jørgensen, Hans Larsen, Thorkild Christensen, Brian Nocis Jensen, Bjarne Andersen, Maya Drøschler, Vibeke Olsen, Sebastian Kirkegaard Ejsing, Alvin Jensen, Kjeld Pedersen, Inge ambrosius, Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Mette Winther Jørgensen, Bjarne Jørgensen, Caspar Christiansen, Bo Jensen, Anders Lund, Claus Nielsen, Bjarne Tingkær, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, Lisbeth Larsen, David Zennaro, Elisabeth From, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Tak for indlægget. I dagens avis er en af Alex Vanopslaghs fodsoldater (Steffen Sjørslev) ude i samme ærinde som partiformanden - og med samme type udråb. Og jeg kan da godt forstå, at dette parti har behov for at gøre opmærksom på sig selv her på slidsken til den totale udslettelse. Men niveauet - om det er manglende evne eller slet og ret intellektuel dovenskab er jeg usikker på; men selv om man er i sine følelsers vold på grund af risikoen for udslettelse, kunne man godt gøre sig en smule umage.

Rikke Nielsen, Sonja Rosdahl, Viggo Okholm, erik pedersen, Inge Lehmann, Peter Knap, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, René Bovien, Ib Christensen, Dennis Jørgensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Vibeke Olsen, Sebastian Kirkegaard Ejsing, Alvin Jensen, Kjeld Pedersen, Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Peter Wulff, Anker Nielsen, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Eric Philipp, Anne Søgaard, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alex Vanopslagh medvirkede i et TV-program, vist én eller anden serie om de 'fattige stakler' på kontanthjælp, hvor han fulgte en ældre kvinde, der var blevet for syg til at arbejde, og for syg til at ansætte.

Ikke desto mindre blev han ved med at påstå, at det bedste for kvinden var at 'finde sig et job', så hun derigennem kunne 'udleve sit potentiale', eller noget i den retning.

Det gjorde absolut intet indtryk på ham, når kvinden beskrev og påviste sine daglige smerter og vanskeligheder ved overhovedet at komme igennem dagligdagen på en nogenlunde ordentlig måde.

Hvad der blev af kvinden efterfølgende fik seerne aldrig at vide.

Men Alex Vanopslagh stod stærkt på scenen som ham, der nok skulle forandre hendes liv til det bedre..

Hvilket hoax.

Mogens Holme, Viggo Okholm, erik pedersen, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Rune Rasmussen, Kurt Jørgensen, Henriette Rasmussen, Peter Beck-Lauritzen, Ulla Jensen, Anders Reinholdt, Steen Obel, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Peter Wulff, Halfdan Illum, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Ib Christensen, Dennis Jørgensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Kim Houmøller, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Søren Dahl, David Zennaro, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg fandt lige serien fra DR med Alex Vanopslagh, der skulle følge Chanel i to dage:

"Realitytjek: Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager"
https://www.dr.dk/drtv/episode/realitytjek_-alex-vanopslagh-moeder-konta...

Programmet var ikke en slam-dunk for Liberal Alliance på linje med sagen om fattig-Carina.
Det skal man muligvis være en smule taknemlig for - DR..

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, David Zennaro og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

De ensporede og ideologisk forblændede personer, som trods moderate evner har fundet en farbar vej til indflydelse og levebrød i politik, har brug for at generalisere enkelttilfælde og begå virkelighedsfordrejninger for at tiltrække de proselytter, som føler, at de får et bedre liv, hvis de har nogle ringere stillede medborgere, de kan tage afstand fra.

Rikke Nielsen, Mogens Holme, erik pedersen, Inge Lehmann, Kenneth Jacobsen, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Steen Obel, Steen K Petersen, Jens Ole Mortensen, Carsten Munk, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Jon Mangerel, Peter Wulff, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, Mikkel Bonde Stouby, David Zennaro, Peter Meyling og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak for opråbet.
Det er på mange måder lykkedes en del politikere og også en del af pressen at lukke for den demokratiske samtale på netop den beskrevne måde.
I nogle af grupperne på Facebook f.eks, bliver det frarådet syge og arbejdsløse at udtale sig i pressen. Konsekvenserne af at føre debat eller blot at stille sig op og fortælle om sin livssituation kan være fatal for ikke-kendisser. De bliver spinnet og brugt i fortællinger om dumme mennesker, som politikere (og visse medier) kan profilere sig på. Og derefter bliver de spyttet ud igen, efter brug.
Det er foregået i årevis.

Jeg er glad for at læse, at nogen tager til genmæle mod denne modbydelige skik.

Mogens Holme, Sonja Rosdahl, erik pedersen, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Jane Jensen, Lone Hansen, Rune Rasmussen, Kurt Jørgensen, Sabine Behrmann, ingemaje lange, Søren Cramer Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, Steen Obel, Kim Houmøller, Ruth Sørensen, Dennis Jørgensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Peter Wulff, Eva Schwanenflügel, Inge ambrosius, Inger Pedersen, Claus Nielsen, Per Almar Johnson, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, Søren Dahl, David Zennaro, Eric Philipp, Ebbe Overbye, Peter Meyling og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Tak for at sætte fokus på denne modbydelige skik.
Forskellige politikere på tværs af partierne anvender flittigt denne grove form for spin.

Det underminere demokratiet.

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Søren Dahl og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Ja, der er mange politikere, der godt kan lide at sparke "nedad", og når nogen så forsøger at tale dem imod, så tyr de til censur, hvilket jeg ofte har oplevet f.eks. dengang jeg var på Facebook.

Den såkaldt frie demokratiske debat er hverken fri eller demokratisk på den måde. Og megen politik ER spin og intet andet.

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Herdis Weins, Ib Christensen, Brian Nocis Jensen, Bjarne Andersen, Bjørn Pedersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Torben Skov, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Klüver og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Og som en tilføjelse så er den slags ragen magt til sig for at blive enetaler, ofte af folk der ikke kan så meget andet, meget udbredt på nettet. Litteraturblogs er et eksempel, nogen måske vil blive overrasket over.

erik pedersen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tak for de stærke og skræmmende vidnesbyrd fra offentlige overgreb i medierne - psykisk vold er strafbart i dagens DK - det burde mediernes brug af ondskabsfulde øgenavne, misforståelser og generaliseringer også være. Sig fra - kom igen. Også mig.

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Holger Nielsen og Rune Rasmussen anbefalede denne kommentar

Fremragende kommentar fra Mette Pugflod Madsen, bare en skam at den bliver bragt i et relativt lille medie (undskyld Information, men sådan er det jo...).
Dovne-Robert var ikke doven, det fremgik tydeligt af den udsendelse på DR han medvirkede i. Han var blot blevet træt af at blive behandlet som et undermenneske på diverse tvangsprægede arbejdspladser, så ville han hellere leve i fattigdom.
Og som det fremgår af diverse debattråde på dette website og en redegørelse i Borgerrepræsentationen i Kbh, så er historien om rengøringsfirmaet De Fem Stjerners forgæves forsøg på at rekruttere ledige til "450" jobs heller ikke sand. Men har vi set nogen korrigerende artikler i Berlingske eller nogen af de mange andre medier som ukritisk bragte historien (bl.a. Orientering på DR P1) ?. Nej ikke en eneste. Så også denne historie lever nu sit eget falske liv i offentligheden og i folks hoveder. Seneste bringer EB en historie om en række SOSU job der ikke kan besættes under overskriften "8510 ledige sosu-jobs: Ingen gad".

Jeg er alvorligt bange for at vi forlanger og forventer for meget hvis vi tror at journalistisk og politik er baseret på redelighed og objektivitet.
Det er desværre netop den triste erkendelse der gør at vigtige stemmer ikke deltager i debatten som Mette i sit indlæg så klogt påpeger.

Kom nu Information, brug jeres dygtige kritiske journalister til at sætte fokus på dette alvorlige samfundsproblem.

Mogens Holme, Sonja Rosdahl, Viggo Okholm, erik pedersen, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Peter Meyling, Jane Jensen, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Kurt Jørgensen, ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Mikael Benzon, Anders Reinholdt, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Ruth Sørensen, Hans Larsen, Brian Nocis Jensen, Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Michael Slotsted, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Bjarne Jørgensen, morten bech kristensen, Peter Wulff og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvis du orker det! Meld ham til politiet for injurier. Manden har ikke styr på fakta. Ikke noget nyt, men stærkt bekymrende for ytringsfriheden!

Sonja Rosdahl, erik pedersen, Minna Rasmussen, Inge Lehmann, Kurt Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
morten bech kristensen

Det er nok lidt ambitiøst at forvente, at stråmandsargumentet kan forsvinde fra politiske debatter. Det er mere tankevækkende, hvordan der vækkes bestemte følelser, der rettes mod bestemte personer/grupper med dette retorisk greb som et 'klassisk' *liberalistisk* parti anvender for at opnå tilslutning, fordi det minder om det, som et klassisk totalitært styre anvender, som beskrevet omend fiktivt i George Orwells "1984": 'Hate Week is a fictional event in George Orwell's 1949 dystopian novel Nineteen Eighty-Four. Hate Week is a psychological operation designed to increase the hatred of the population for the current enemy of the totalitarian Party'. De mange kommentarer til AVs opslag på FB om interviewet af MPM (som jeg ikke kan finde) viser samtidig en besynderlig arbejdslogik hos de, der kommenterer, for her finder man åbenbart stolthed ved at "bøje sig i støvet", "knokle", "ikke være for fin" osv.:

"...modtager man penge, må man desværre bøje sig i støvet"
"Når jeg læser hvad den unge dame mener, får jeg brækfornemmelser..."
"Og det er vel også lidt prinsesse..."
"Det er lige præcis rygraden der mangler..."
"Hvorfor skal vi andre knokle i diverse jobs - og betale for at andre venter på "drømme-jobs .. Gu' skal vi da ej!"
"Hun burde smides på gaden. Er hun for fin til at tage et rigtigt arbejde må hun jo sugardate"

Ordlyden i mange positive tilkendegivelser på AVs opslag på FB viser måske, at nogle er mere plagede i deres arbejde end de lader til at vise, og den tilstand kan måske forstås som indestængt vrede, der belejligt projiceres ud, under dække af at være småborgerlige dyder/god arbejdsmoral etc., og bliver en forskudt hadfølelse, der rettes mod det af øvrigheden udpegede 'offer'? I så fald er eller imiterer det en fascistoid socialpsykologisk mekanisme. Kriteriet vedr. massebevægelse er også opfyldt. Der er mange der kommenterer. LA må virkelig være desperat for sin egen undergang.

erik pedersen, Torbjørn Methmann, Inge Lehmann, Jane Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Inger Pedersen, Brian Nocis Jensen, Ebbe Overbye, Jens Nielsen, Maya Drøschler, Bjørn Pedersen, Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Der er ikke ret meget at gøre med en dryppende vandhane. Skift pakningen eller køb en ny.

erik pedersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Magtens "gode tone" er at svine udvalgte danske borgere til, at lave lovgivning så dem der har mest, kan pege på underklassen der har for meget og når de beklager sig, når de er vrede... så minde dem om at de skal tiltale bedsteborgeren i en "god tone". Dvs. en underdanig, taknemmelig og, vigtigst af alt, ikke-beklagende "tone".

Held og lykke med at tale igen. Ord virker ikke. Politikerne har skabt og er medskabere af en kulturel tendens - støttet af danske borgere, der bekymrer sig om de nu også vil have samme velfærdsydelser i fremtiden - og derfor ser det som "nødvendigt" og "uretfærdigt" at andre - især de(m, der anses for at være) uproduktive og ikke-velstandsskabende i samme grad - skal sanktioneres og have skåret i deres uddannelser, ydelser, og rettigheder. Så længe de lever, vinder de over dig der (anses for) ikke at yde det du skal til samfundet. De har magten, de har flertallet, de har folket bag sig. Der er kun én måde, du kan vinde på; men det er vist ildeset at opfordre til sådanne handlinger, men brug din fantasi... og selv dér, så hvis en sådan handling kun begås af dig alene, så er den spildt, så åbner du op for at blive kaldt endnu værrere ting, at alle der er som dig sidestilles med noget endnu værrere.

Så organisér dig først.... og brug dernæst din fantasi. Så kan du/i/vi vende tilbage til Alex og bruge ham som et fint eksempel, til at lære andre hvordan man ikke skal/bør opføre sig overfor andre.

erik pedersen, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det handler simpelthen om den magt, som løbende er blevet taget fra lønmodtagerflertallet i befolkningen, hvoraf mange udgør en femtekolonne, der ikke kæmper for egne interesser længere.
Da jeg var ung, var et medlemskab i en fagforening en garanti for, at tilbudt arbejde ville være indenfor denne fagforenings område.
Det forhindrede ikke, at man tog andet arbejde, i hvert fald for en tid, men det forhindrede, at man blev tvunget til det. I dag kan fagbevægelsen ikke beskytte sine medlemmer, og det er igen det lille oligarkiske mindretal, der sidder på samfundets værdier, der tages det største hensyn til, selvom det på alle måder kan nyde godt af alle samfundets fordele og også ville det, selvom der var nogle skrappere begrænsninger for dets virke.
Lønmodtagerne har ikke noget at stå imod med, når de ikke kan sige nej til arbejde, selvom det har været Socialdemokratiets politik, selv under Nyrup og Lykketoft, at der er så dårligt betalt arbejde, at vi simpelthen ikke vil have det. Og dårligt betalt arbejde betyder jo kun, at man skovler en større profit ind, end man ellers burde kunne.

Mogens Holme, erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Mikael Benzon, Torben Skov, morten bech kristensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dennis Jørgensen

Virkelig godt formuleret, og jeg vil blot tilkendegive, at jeg er så enig i det du har skrevet, Mette. Tak for det.

erik pedersen, Inge Lehmann, Lone Hansen, Torben Skov, Steffen Gliese, Peter Wulff, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er, gennem efterhånden mange år, brugt mange mandetimer og skatte kroner på, at dansk erhvervsliv skulle være så flinke og rare at "hjælpe" vores medborgere og landsmænd tilbage på arbejdes markedet.

Efter hvad vi nu høre dem selv fortælle, lader det til, at det i bedste fald har været spild af mandetimer og skattekroner. Man kunne ligefrem få fornemmelsen af, at det er blevet være.

erik pedersen, Inge Lehmann, Jane Jensen, Lone Hansen, Torben Skov, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis man endelig skal tale om at nasse på samfundet, kunne det jo være det var en idé at kigge på de for erhvervslivet gratis 'virksomhedspraktikker', der netop er skattebetalte.

Hvert år genererer fx Dansk Supermarked et overskud på 6 millioner kroner direkte fra disse praktikker, der yderst sjældent leder til virkelige jobs.

Mogens Holme, erik pedersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Ruth Sørensen, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Torben Skov, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Pedersen, Ebbe Overbye og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Personer som Alex Vanopslagh får mig seriøst til at mene, at ingen bør kunne stille op til folketingets pladser inden de har:
5 års erhvervserfaring
2 mdr. levet på bistandshjælpydelse.

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Med al mulig risiko for at lyde kynisk;
Når en af de der harcelere allermest over Dovne-Robert, Åndsforladte-Mette og Fattig Carina og samtidigt inkarneret argumenterer for en neoliberal udgave af en misforstået Darwinisme samtidigt sygemelder sig med løn det meste af året fordi livet er for hårdt så er den eneste af de tre ovenstående personligheder jeg ikke lige kan se personificeret i VA Fattig Carina!

Peter Meyling, erik pedersen, Inge Lehmann, Jane Jensen, Josephine Kaldan, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi har jo forladt velfærden til fordel for bedsteborgerlig rethaveriskhed.
Velfærden var et system, der arbejdede på at neutralisere konsekvenserne af de dumme, ubetænksomme, kortsigtede fejl, vi alle begår i løbet af livet i stort og småt.

erik pedersen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Josephine Kaldan og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Mette Frederiksen har lige brugt samme model over for en uenig partifælle fra Ribe. Når hun gør det lukker hun samtidig munden på andre potentielle opponenter inden for partiet. Modstanderen får skudt i skoene, at er hun uenig, så betyder det........hvorefter hun får ansvaret for alskens ulykker, der vil overgå dette land, hvis man ikke er enig med Mette F.
Det er en tarvelig måde at argumentere på og ødelæggende for enhver debat.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

Måske skulle man bare "tage et job" som politiker. Det synes, som om det primært går ud på at forsøge at diktere, hvordan andre skal leve, hvem de skal være, eller hvem de er, hvis de ikke er, som der bliver sagt og generelt forsøge at sælge diverse livsdesigns under påskud af at "sådan bidrager du til samfundet", "det står i samfundskontrakten" eller "du bliver integreret af at være udenfor det ordinære arbejdsmarked ved at "arbejde" i 37 timer om ugen" eller "det er godt at have noget at stå op til" (underforstået at det er der åbenbart ikke, hvis man ikke kan stå op til f.eks. et gadefejerjob til langt under den officielle mindsteløn).

Nej, jeg springer over, kan jeg mærke. Selvrespekten føler sig for truet. Og jeg ønsker rent faktisk, at andre mennesker skal have det godt, forfølge deres drømme, udtrykke sig frit, være ekstatiske, poetiske og sensitive og ikke lade sig styre af frygt for kunstige sproglige, samfundsmæssige forhindringer.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Torben Skov, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar